Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

som ikke ved,at de ligger under for den,eller indadtil ikke ved at de udøver
den”.(Bourdieu, 1996: 38).Interviewet med de fire ansatte på revalideringscenteret
illustrerer de ansattes manglende refleksion over,hvordan deres vurdering
og bedømmelse af klienternes situation påvirker klienternes handlinger.Klienter
er ikke modvillige som en reaktion på at blive “bedømt”,
“opdraget”eller socialiseret til at finde sandheden om sig selv.Deres modvilje
er ifølge de ansatte udtryk for deres svære psykosociale situation.Artiklens
andet eksempel med kvinden,hvis sociale situation tolkes helt forskelligt af
kvinden selv og hendes projektleder,er også et eksempel på udøvelse af symbolsk
magt i bourdieusk forstand.Magten er skjult,fordi kvinden ikke ved,at
hendes fortrolige åbenhed over for den hjælpsomme projektleder resulterer i
beslutninger,der modarbejder hendes ønsker for sin fremtid.Hun er medskaber
af sin egen undertrykkelsesproces,da det ikke er klart formuleret for
hverken hende eller den ansatte selv,at projektlederen også er en myndighedsindehaver,hvis
vurdering af kvindens situation videregives til en sagsbehandler,som
anvender denne viden i planlægningen af kvindens videre forløb.I
det sidste eksempel er der tale om en lidt anden situation,hvor dialogen
mellem klient og ansat viser,at i hvert fald klienten er klar over,at relationen
– så uformel og venskabelig den end måtte være – er ulige.Eksemplet viser
en fastlåst situation – ikke at forveksle med en fastlåst klient – da klienten
modsætter sig den udviklingsproces,som er formålet med hendes deltagelse.
Kvinden ønsker at fastholde en anden definition af sig selv – og har tilsyneladende
gjort det længe – til trods for de stærke kræfter,der virker modsat (hun
er i et projekt,hvor man skal have problemer for at være).
Det har stor betydning for klienternes situation, at de ansatte typisk
beskriver projekterne/værkstederne som steder, der kan danne rammen
om en personlig udvikling af klienten. Klienterne forsøger på alle tre institutioner
at tolke stedet og personalets handlinger i relation til arbejdsmarkedet
eller som et uddannelsessted og giver i den forbindelse ofte udtryk
for stor frustration, fordi mange forhold i hverdagen decideret modvirker
opretholdelsen af denne forståelse. I samtlige eksempler i artiklen kredser
jeg om den definitionsproces, som konstituerer mødet mellem ansat og klient,
da det netop er definitionsprocessens udfald, som producerer det sociale
felt på en bestemt måde. Dermed vil der være nogle forståelser af den
sociale orden som udelades, hvorfor magten udtrykker og producerer den
herskende forståelse.
Det har været artiklens væsentligste mål at synliggøre, at den definitionsproces,som
til stadighed forhandles i mødet mellem klienter og ansatte,skal
126