Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

som myndighedspersoner, derfor medvirke til en begrænsning af klienternes
handlinger.
EN AF DE MODVILLIGE KLIENTER PÅ ET
AKTIVERINGSPROJEKT
I det sidste eksempel optræder en klient,som af de ansatte betragtes som en
af dem,med hvem der er “langt igen”,som en ansat fortalte mig.Kvinden i
eksemplet har ifølge den ansatte ikke nået den fase, hvor hun har erkendt
sine problemer og dermed anerkendt,at hun har behov for forandring (hun
er i “benægtelsesfasen”,se i øvrigt Loseke, 1999). Eksemplet stammer fra et
projekt for unge, der antages at have problemer. Udgangspunktet er, at de
unge selv vælger blandt en række aktiviteter.Der er indlagt evaluering hver
tredje måned,så de unge kan beslutte sig for andre aktiviteter,hvis de ønsker
det.Flere af de unge keder sig,men ved ikke rigtigt,hvad de skal stille op
mod kedsomheden.I interviews udtrykker de to projektledere, at det problem
er det de unges egen opgave at løse. Ud over at møde om morgenen
tvinger man ikke de unge til ret meget,men forventer så til gengæld,at de
unge skal involvere sig fuldt ud i projektet.Gør de ikke det,beskrives de
unge som nogle af de tungere klienter,de såkaldt fastlåste med modstand på.
Den underliggende forståelse hos projektlederne er med andre ord, at projektet
er meget attraktivt på grund af de mange valgmuligheder, hvorfor
vrangvillige unge betragtes som meget tunge og vanskelige at hjælpe, og
dermed også vurderes at være umulige at aktivere i andet regi.
Nedenfor gengives en samtale mellem en projektleder (P) og en ung aktiveret
kvinde (A), som beskrives som en af de tunge og svære at aktivere.
Samtalen finder sted ved et af projektets fastlagte evalueringsmøder. Den
aktiverede er en enlig mor, som har været i projektet i to år. Kvindens egen
forklaring på,at hun har været i projektet i to år, er, at hun stadig ikke har
fået den revalidering,hun mener at have krav på (på grund af sin status som
enlig mor).Selv beskriver hun sig som en,der ikke har andre problemer, og
forstår derfor ikke, hvorfor hun skal deltage i et projekt blandt andre unge
med mange problemer.
I et interview med en af projektets ledere bliver det klart,at kvinden sandsynligvis
ikke kan opnå revalidering,da projektlederen ikke mener,at kvindens
ønske om i fremtiden at uddanne sig til jordemoder,er realistisk.Da jeg
spørger projektlederen,om kvinden kender hans holdning,er svaret nej,og
projektlederen gør samtidig opmærksom på,at det er vigtigt,at kvinden selv
123