Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

an satte s dobbelt rol le som hjælpe r og kont rol lant
Projektlederen var andet end det lyttende øre og den brede skulder,som han
primært fremstod som,når kvinden “talte ud”om sine problemer, som han
sagde. Han skulle nemlig i samråd med kvindens sagsbehandler beslutte,
hvorvidt det var hensigtsmæssigt for kvinden at påbegynde et praktikophold.
Spørgsmålet er, om kvinden ville have fortalt så åbent om bruddet
med sine børns far, hvis det var en tydelig præmis, at disse private historier
ville påvirke projektlederens faglige opfattelse af hende? Set i lyset af de særlige
(gunstige) vilkår historierne udløste,var det en hensigtsmæssig handling
i nuet (hun fik bedre tid om morgenen og en nedsat funktion i projektet),
men på længere sigt spændte historierne ben for det praktikophold,kvinden
havde set frem til.Havde hun vidst det,ville hun måske have valgt en anden
fremstilling af sig selv.
Den asymmetriske magtrelation mellem projektlederen og kvinden konstitueres
ikke kun, fordi det er projektlederens vurdering af kvindens situation,
der får konsekvenser for kvinden. Den magtfulde relation hænger også
nøje sammen med, at projektlederen ikke har ekspliciteret det grundlag,
hvorpå han træffer sine vurderinger (givetvis heller ikke for sig selv),hvorfor
han, med Bourdieus (1996) definition, udøver symbolsk magt. Det er altså
hverken tydeligt for projektlederen eller kvinden,at deres indbyrdes relation
kan karakteriseres som andet end et omsorgspræget forhold,hvor projektlederens
rolle er at hjælpe og støtte kvinden (så hun kan blive opdraget til en
mere ansvarlig livsførelse, så han ikke længere “bliver så ked af det”). Deres
forhold er også karakteriseret ved, at projektlederen handler ud fra den
viden,han får fra kvinden,når hun “taler ud”om sin situation.Kigger man
på konfliktens konkrete udfald, var det således projektlederens normer og
værdier, der afgjorde striden om “virkeligheden”,som firkantet sagt betød,
at kvindes nye status som enlig mor var uforenelig med at passe et praktikforløb.
Når ansatte i dette arbejde derfor signalerer,at de ikke har nogen reel magt
og samtidig udtrykker et ønske om et godt,fortroligt og tillidsfuldt forhold
til klienterne, opstår der konflikter, fordi signalet er i strid med de faktiske
forhold.Projektlederes og værkstedsansattes vurderinger har stor betydning
for en klient. Resultatet er, at kommunikationen mellem klient og ansat
vanskeliggøres med den følge, at klienten får svært ved at gennemskue,
hvordan bestemte handlingsstrategier påvirker hendes samlede situation.Da
projektledere og værkstedsansatte er aktører i det samme sociale system som
f.eks.sagsbehandlere, vil enhver handling,der kan forstyrre billedet af dem
122