Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

• klientinddragelse i sager om anbringelse af børn (Tine Egelund) • organiseringen af væresteder og steder-at-være for stærkt marginaliserede (Jørgen Elm Larsen). Det er vigtigt at præcisere, at selv om der forskellige steder i bogen tales om staten og velfærdsstaten, beskæftiger casene sig med forskellige kommuners socialarbejde.Begreberne stat og velfærdsstat er teoretiske begreber,der som udgangspunkt ikke skelner mellem specifikt statslige og specifikt kommunale og amtskommunale institutioner og forvaltninger.Det må ligeledes slås fast,at der er store forskelle i praksis fra den ene kommune til den anden,der bl.a.er begrundet i kommunernes størrelse,ressourcer og politiske prioriteringer inden for det sociale område. Sådanne forskelle analyseres ikke her. Beskrivelserne i de seks cases må ikke misforstås som værende påstande om generelle tendenser. Casene skal ses som illustration og eksemplificering af den “fornægtede”magts måder at fungere på. De seks analyser forsøger at anvende en eller flere af tre teoretiske perspektiver, som i særlig grad muliggør en fokusering på den konkrete interaktion mellem professionelle og klienter, hvor de udiskuterede magtaspekter trækkes frem.Det drejer sig om: 1) Analyser inspireret af Foucault (1978, 1980, 1983, 1991), 2) analyser inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu (1994a, 1994b;Bourdieu &Wacquant, 1996),samt 3) analyser inden for den såkaldt social-interaktionistiske tradition i sociologien om sociale afvigelser (Goffmann, 1961, 1963;Spector & Kitsuse, 1977;Järvinen, 1998b). Vi vil nedenfor gennemgå disse tre perspektiver,som indebærer mange parallelle synspunkter på magtrelationerne.Efter gennemgangen af teoriperspektiverne slutter dette introduktionskapitel med gennemgang af nogle centrale eksempler på anvendelse af de teoretiske perspektiver i de seks cases. I bogens afsluttende kapitel vil vi perspektivere de anvendte magtanalytiske perspektiver, og herunder vil vi pege på, hvordan bogens analyser kan bidrage til en samlet forståelse af magtrelationerne i samfundet.Desuden vil vi fremhæve en række punkter, hvor de anvendte magtperspektiver kan suppleres med andre politologiske analyser af forholdet mellem repræsentanter for offentlige myndigheder og institutioner og deres klienter. SANDHED, MAGT OG STYRINGSTEKNOLOGIER Michel Foucaults magtbegreb er forbundet med hans opfattelse af viden og videnskab.Magt og viden hænger sammen,fordi “sandheden”er defineret af 12
dem,der har magten – og vice versa: Viden giver magt,fordi den hævder at sidde inde med “sandheden”. Stræben efter viden er i realiteten også en stræben efter magt. Foucaults overvejelser over magt og viden bygger bl.a. på kategorien “den anden”.“Den anden”refererer til den,der er udelukket fra at bidrage til de dominerende diskurser,den der ikke har “ret”til at kommentere (Foucault, 1980).“Den anden”er samtidig objekt for diskurserne. “Den anden”er den,der beskrives af eksperterne,den hvis identitet,der ofte er en identitet som afviger, er dannet ud fra eksperternes viden og sandheder. Foucault viser, hvorledes socialt afvigende identiteter som f.eks.kriminelle, psykisk syge og homoseksuelle er resultatet af historiske processer i sammenfletningen af viden og magt (Foucault, 1978).Disse sociale identiteter er blevet konstrueret som det modsatte af normalitet.Forestillingen om det anderledes er direkte afhængig af et normalitetsbegreb, og omvendt: forestillingen om det normale udsondres ved,at man udpeger det unormale – dette er et væsentligt tema i Foucaults arbejde. Et andet begreb i Foucaults magtanalyser er hans koncept om “sandhedsregimer”, dvs. systemer og processer, som differentierer sande diskurser fra falske (Foucault, 1980).Visse diskurser fortrænger andre, som langsomt glider bort.Visse definitioner af, hvad sociale problemer er, opnår status af at være selv-indlysende sandheder.Visse kategorier af borgere synes at være naturlige målgrupper. Disse sandheder bliver institutionaliseret og reproduceret i de uddannelser, der er forbundet med området og igennem forskning, kursuslitteratur og håndbøger.Vigtige redskaber i sandhedsregimerne er de registrerings- og katalogiseringsteknikker, som klienterne udsættes for: Journaler, rapporter, mødereferater, straffeattester, anamneser, handlingsplaner og statistikker bidrager til at rubricere klienten som social afviger samtidig med, at de bekræfter de involverede eksperters professionelle status. Forskning i socialt arbejde har påvist,hvorledes mødet mellem klienten og socialrådgiveren ofte bliver til et møde mellem et tilfælde eller en sag og en administrator (Salonen, 1998).Det vil sige,at klienternes individuelle karakteristika og specielle livssituation forsvinder ind i de generelle administrative problemkategorier,som socialforvaltningen opererer med.Udgangspunktet for hjælpen eller støtten bliver altså ikke klienternes selvoplevede behov, men de tilbud,som forvaltningen råder over.Socialforvaltningen konstruerer sine tilfælde ved at fokusere skarpt på de aspekter af klienternes liv, der passer ind i forvaltningens sandhedsregime og administrative kategorier og ved at udgrænse andre aspekter. De enkelte klienter presses ind i generelle 13
Page 2 and 3: det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5: Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63:
Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65:
I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67:
parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69:
de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71:
døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73:
aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75:
dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77:
dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79:
de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81:
Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83:
der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85:
mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?