Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

egreb “institutionel magt”(2001),da den magtfulde relation mellem ansatte
og klienter både er kendetegnet ved at operere i det stille, og ved at de
ansatte ikke stiller “spørgsmålstegn ved den opfattelse af virkeligheden,som
disse institutionelle rammer har været med til at skabe og er udtryk for”
(2001: 17).For at få indblik i hvordan den institutionelle magt opererer, er
det nødvendigt at undersøge, hvilke normer, rutiner og strategier som en
given adfærd kan ses som et resultat af (Christensen & Daugaard Jensen
2001: 91), hvilket også kendetegner mine analyser af interaktionen mellem
ansatte og klienter.
Jeg inddrager også Goffmans begreb“definition af situationen”i analyserne
(1990).Begrebet er hentet fra The presentation of self in everyday life (1990),hvor
Goffman anvender metaforer fra teatret i analyser af interaktion mellem mennesker.Denne
tilgang er meget berigende for mine analyser.Dog kan den
dramaturgiske tilgangs øvrige begreber,når de anvendes på mit materiale,fejlagtigt
lede til den opfattelse,at ansatte og klienter handler bevidst og velovervejet
i den“opsætning”,hvor jeg mødte dem.Det er ikke tilfældet.Det er derfornødvendigtatpræcisere,atansatteogklienter
automatiskfår bestemteroller,
der relaterer sig til den kontekst,som de agerer i,og ikke selv vælger deres handlinger
frit.Deres handlinger skal tolkes med blik for institutionernes kultur (jf.
begrebet doxa).Som også Christensen og Daugaard Jensen påpeger,er grænserne
mellem den aktørafhængige og den institutionelle magtudøvelse flydende
(2001:114).Det er indlysende,at forandring i institutioner er affødt af
aktørernesændredehandlinger,ognærværendesartikelsstrukturbundneanalyse
har derfor naturligt visse begrænsninger.Jeg forsøger med begrebet forhandling
at løse lidt op for den statiske karakter,analyserne indimellem får.Når
jeg har kursiveret“lidt”skyldes det,at det primært synes at være små ting,klienterne
kan forhandle om.Jeg kunne have ønsket mig,at der var plads til f.eks.
at nuancere de ansattes refleksioner over klienterne og deres eget arbejde i
relation til det begrænsede og stærkt normative råderum,de handler indenfor.
Inddragelsen af dette felt ville nemlig give analyserne en anden og stærkere
forklaringskraft,når det drejer sig om,hvorfor de ansatte kan reproducere
handlinger,som også de selv kan se er problematiske.Dertil kommer,at f.eks.
klientinddragelse,somerenvigtigpolitiskprioriteringfordetsocialearbejdei
dag,må tænkes at afføde forandringer.Det er dog svært at se,hvordan den
grundlæggende struktur i det sociale arbejde (at der er nogle,der er ansat til at
hjælpe andre,med eller mod deres vilje) kan forandres,så længe udgangspunktet
er tvunget.Netop dette grundlæggende forhold bevirker,at relationen
mellem ansatte og klienter magtmæssigt set er asymmetrisk.
109