Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

umenneskelig – adfærd.Men klienterne synes i deres udsagn ikke alene at
forvente en menneskeretlig korrekt behandling.De forventer også en interesse
og et menneskeligt engagement,som kan bane vejen for større involvering
og indflydelse.Der er tale om en type “følsom”engageret menneskelighed,
som socialarbejderne kan have vanskelig ved at praktisere, fordi det
groft sagt kræver, at de kan lide alle klienter – og omvendt at alle klienter
kan lide socialarbejderne.
Det er særdeles vanskeligt og dilemmafyldt at ændre og udvikle de opbyggede
magtstrukturer mellem socialarbejder og klient. Eller modsat vanskeligt
at omsætte idealet om det gode menneskelige møde til praksis.De risici,
der eksisterer eksempelvis for børnene ved involveringen af forældrene og
gennem en øget vægt på professionel menneskelighed/engagement, bør
dog ses i sammenhæng med den kompleksitet, som det sociale arbejde
udgør. Sagt på en anden måde er socialt arbejde dilemmafyldt,og socialarbejderne
kan ikke agere uden at befinde sig i – men også tage stilling til og
belyse – dilemmaerne. Schmidbauer (1986) angiver eksempelvis, at socialt
arbejde balancerer mellem ubarmhjertighed og varme, og socialarbejderne
derved mellem følsomhed/nærhed og dominans/afstand. På et område,
hvor det mest nærliggende ville være at fratage eller modvirke klienternes
indflydelse eller at opgive at arbejde med magt- og rollespil på grund af de
mange modsætninger, er den største udfordring for socialarbejderne netop
at være særlig opmærksomme på,hvordan det er muligt at inddrage forældrene,og
hvordan der kan etableres en mere menneskelig og engageret dialog,som
kan medvirke til at skabe større ligevægt i magtspillet.
Klienternes ønske eller håb om ligeværdighed er formentlig ikke muligt at
nå,såfremt man betragter ligeværdighed som et venskab eller fællesskab.Der
er i undersøgelserne da også tegn på,at klienterne ikke alene har en humanistisk
eller eksistentialistisk opfattelse af den menneskelige ligeværdighed –
selvom den også eksisterer implicit.Der synes nærmere at være tale om en
ligeværdighed defineret som“respekt for forskellighed”.Dermed vil socialarbejdernes
opgave ikke være at søge at udglatte de forskelle, der ligger i
socialarbejderens og klienternes positioner.Det kan nærmere bestå i at forstå
og gennemskue positionerne og gennem en værdig dialog udvise respekt for
klientens forståelse,viden og erfaringer.Med denne opfattelse af den menneskelige
og ligeværdige kommunikation vil socialt arbejde muligvis kunne
gøre den eksisterende magt produktiv og kunne medvirke til,at klienten får
indflydelse på sit eget liv eller – med denne antologis fokus – at give klienterne
midler til at indgå i den kamp om magten,som er uundgåelig i mødet.
104