Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

ekendtgørelser,og fordi overskridelser kan ankes eller efterprøves ad retslig
vej. Der findes andre former for åbenlys magt, nemlig når den bygger på
anvendelse af direkte vold,trusler eller tvang.
Der findes imidlertid også former for magt,der ikke er så åbenlyse, eller
hvor det er svært at pege på,at bestemte personer eller persongrupper mere
eller mindre bevidst,og mere eller mindre legitimt,udøver magt over andre.
Her kan man tænke på den strukturelle magt, der ligger i det økonomiske
systems måde at fungere på, eller som består i samfundets differentiering i
forskellige områder såsom politik, økonomi, videnskab, ret, massemedier
osv. Disse kendsgerninger er noget, som samfundets enkelte aktører må
acceptere som en “ydre” betingelse for deres handlinger, og de kan således
ses som strukturelle magtmekanismer,der indskrænker den enkeltes handlemuligheder.
Men der er andre former for udiskuterede, ubevidste eller fornægtede
magtrelationer,og det er disse,som er emnet her.Den franske filosof Michel
Foucault formulerer det sådan,at i det moderne samfund sætter magten sig
igennem i sine “hårfine forgreninger” (Foucault, 1978). Foucault har haft
stor indflydelse på nyere magtdiskussioner inden for den politiske sociologi,
hvor man i voksende grad interesserer sig for magtformer, som hverken
benytter sig af tvang eller vold,er baseret på legalt herredømme eller består i
strukturernes stumme tvang. Der er her tale om magtformer, som ikke
mindst viser sig på mikro-niveauet i konkrete møder mellem personer. I
denne bog drejer det sig om møder mellem repræsentanter for det politiskadministrative
system inden for det socialpolitiske område og deres klienter.
En række aspekter af den magt, disse repræsentanter udøver, er udtryk for
udøvelse af en legal myndighed. Men andre aspekter går ud over en sådan
myndighedsudøvelse. Der er f.eks. tale om magt baseret på konstruerede
sandheder om,hvad der er bedst for klienterne,på professionernes problemdefinitioner,
på uformelle, mere eller mindre subjektive normer hos en
given persongruppe om at ville yde hjælp, eller på andre forhold,som ikke
umiddelbart forstås som magt.
Det typiske kendetegn ved denne magt er således,at den som hovedregel
ikke opfattes af de berørte parter som udøvelse af magt.Der findes to hovedbegrundelser
for den magt,der ikke ser sig selv som magt:
Den ene type begrundelse har den franske Foucault-inspirerede sociolog
Jacques Donzelot gjort opmærksom på.Det socialpolitiske område udgør et
“hjælpens univers” (Donzelot, 1977). Beslutninger træffes ud fra et synspunkt
om at hjælpe klienten og ud fra de bedste intentioner. De professio-
10