PEG Percutan Endoskopisk Gastrostomi - e-Dok

Sonderernæring
Ved kliniske diætister Line Bak, Karin Kok og Helle Ronneby.
Behovet for energi og protein vil under sygdom være øget. Det er
derfor ikke ligegyldigt hvilken form for sondeernæring der anvendes,
da der kan opstå både kvantitative og kvalitative problemer. Til
patienter med specifikke sygdomstilstande f.eks. diabetes,
nyrepåvirkning, stråleskadet tarm, sygdomme i pankreas,
fedtmalabsorption, korttarmssyndrom samt leversygdomme, skal der
tages yderligere hensyn til sammensætningen af sondekost. Der findes
sondeernæring med ændret energi-, protein-, fedt- og mineral profil.
Ved sondeernæring kan der opstå problemer med diarré. De
hyppigste årsager til dette er:
1. for hurtig indgift af sondekost (sæt indløbshastigheden ned)
2. kontamination af sondekosten (optimer hygiejne ved håndteringen
af sondekost)
3. behandling med antibiotika (undersøg fæces for tarmpatogene
bakterier, specielt Clostridium difficile)
Diarré uden kendt årsag kan stoppes med lægeordineret stoppemiddel
(Cataldi-Betcher 1983).
Blendet mad kan ikke anbefales, da risikoen for kontaminering er
stor på grund af forarbejdning og håndtering. For at dække et
energibehov på 8000 kJ, kan volumen nemt blive mere end 4-5 l.,
idet der skal tilsættes store væskemængder, for at den blendede mad
skal have en konsistens, der kan passere sonden (Anderton 1988).
Det er afgørende for en vellykket sondeernæring, at man accepterer,
at indløbet skal tage den nødvendige tid. Det er vigtigt med
tålmodighed, da det kan være nødvendigt med et langsommere indløb.
Hver patient har sin egen individuelle tolerance for, hvor stor et
volumen pr. time der kan tilføres, uden at der opstår gener i form af
diarré og mavekneb.
Generelle retningslinier for administration af sondeernæring kan gives,
men der skal altid lægges en individuel plan (Cabré 1993, Bowling
1994, Kirby 1995).
23