Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek
Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek
Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
S<strong>til</strong>k og Co<br />
Rudyard Kipling (1865-1936)<br />
Udgivet: 1927<br />
GYLDENDALSKE BOGHANDEL -<br />
NORDISK FORLAG - MCMXXVII<br />
Autoriseret oversættelse for Danmark og<br />
Norge ved A. Halling. Printed in Denmark.<br />
Indskannet og redigeret af Jens Guld i 2006.<br />
[www.estrup.org - ID: T243 - TS: 2007-01-24 17:02]<br />
Side 1
Oversætterens forord<br />
Side 2<br />
At oversætte Kipling er aldrig let. At oversætte denne bog, hvis sprog er fyldt med<br />
slang- og jargonudtryk, og som jævnlig handler om ting og forhold, <strong>til</strong> hvilke intet dansk<br />
ækvivalent findes, har været særlig vanskeligt. Jeg har kun indladt mig på det efter<br />
direkte opfordring fra forskellige sider.<br />
Jeg har så vidt muligt undgået at belemre bogen med kedsommelige oplysende<br />
anmærkninger. Jeg tror ikke, at der findes noget i den, som en opmærksom læser<br />
ikke umiddelbart vil kunne forstå, selv om han er fuldstændig ukendt med engelske<br />
skoleforhold. Og drengenes ravgale latin og fransk ville ganske tabe sin pudsighed ved<br />
at blive oversat og forklaret i en anmærkning.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> hovedpersonens øgenavn, som giver bogen dens titel, ønsker jeg<br />
kun at bemærke følgende:<br />
I et indledningskapitel, som ikke blev medtaget, da "Stalky & Co." udkom i bogform,<br />
men som findes trykt i Windsor Magazine for december 1898, har forfatteren selv<br />
defineret ordet "Stalky" således: "Stalky" betød i skolens sprog fiffig, velovervejet,<br />
snedig, og brugtes om slagplaner. " Det er altså et selvlavet slangord og måtte på<br />
dansk gengives med et lignende. Om jeg har været heldig i mit valg, derom vil man jo<br />
altid kunne tviste. Men det forekommer mig, at en sætning som: "Den er s<strong>til</strong>ket" eller<br />
lignende ikke ville lyde unaturligt i en dansk skoledrengs mund.<br />
A. Halling.
Indskannerens forord<br />
Side 3<br />
Retskrivningen i denne e-udgave er opdateret og sproget strammet op her og der.<br />
Desuden er visse oversætterfejl rettede. Jeg har brugt de originale engelske vers, da<br />
der teoretisk kunne være ophavsretlige problemer med den danske oversættelse.<br />
På trods af at Kipling hører <strong>til</strong> både den engelske og den indiske nationallitteratur,<br />
læses han ikke ret meget i Danmark nu om stunder. Og det gælder også skoleromanen<br />
"S<strong>til</strong>k", der er helt oppe på siden af Scherfigs "Det forsømte Forår". Jeg håber at denne<br />
e-udgave kan lokke lidt husarer <strong>til</strong>, selv om den autoritære skole, der beskrives, ikke<br />
findes længere.<br />
Oversætteren Halling frems<strong>til</strong>lede ikke noget noteapparat, men et sådan findes<br />
i denne udgave. Det vil være mest nyttigt i HTM-versionen, men med et godt<br />
søge/læseprogram (Wanyword anbefales) kan noterne i RTF-versionen også udnyttes.<br />
Noteapparatet er meget ufuldstændigt, men de u<strong>til</strong>fredse kan google lidt på nettet.<br />
Det skulle ikke tage mere end ti minutter, før der er bid, for Kipling har sin menighed<br />
og den har lagt ting og sager frem <strong>til</strong> behagelig og gratis nedhentning. Det kan<br />
absolut anbefales at læse S<strong>til</strong>k på originalsproget og ægte kiplomaner bør også stifte<br />
bekendtskab med de romaner (især "Handley Cross" af Surtees), som drengene hele<br />
tiden citerer. De kan i mange <strong>til</strong>fælde nedhentes gratis fra nettet. Bibelen er også nyttig.<br />
Ophavsretten for den oprindelige danske udgave af bogen er udløbet. Denne<br />
opdaterede udgave af oversættelsen er under den form for ophavsret, der hedder<br />
Creative Commons. Det betyder i dette <strong>til</strong>fælde at al ikke-kommerciel brug er <strong>til</strong>ladt<br />
og at kommerciel brug af teksten er <strong>til</strong>ladt, hvis der deles videre på samme vilkår. Det<br />
hedder "some rights reserved". Den oprindelige engelske tekst kan findes på Project<br />
Gutenberg.<br />
Jens Guld
Indledning<br />
Tilegnet CORMELL PRICE<br />
Headmaster, United Services College Westward Ho! Bideford, North Devon<br />
1874-1894.<br />
Let us now praise famous men"--<br />
Men of little showing--<br />
For their work continueth,<br />
And their work continueth,<br />
Greater than their knowing.<br />
Western wind and open surge<br />
Tore us from our mothers;<br />
Flung us on a naked shore<br />
(Twelve bleak houses by the shore!<br />
Seven summers by the shore!)<br />
'Mid two hundred brothers.<br />
There we met with famous men<br />
Set in office o'er us.<br />
And they beat on us with rods--<br />
Faithfully with many rods--<br />
Daily beat us on with rods--<br />
For the love they bore us!<br />
Out of Egypt unto Troy--<br />
Over Himalaya--<br />
Far and sure our bands have gone--<br />
Hy-Brasil or Babylon,<br />
Islands of the Southern Run,<br />
And cities of Cathaia!<br />
And we all praise famous men--<br />
Ancients of the College;<br />
For they taught us common sense---<br />
Tried to teach us common sense--<br />
Truth and God's Own Common Sense<br />
Which is more than knowledge!<br />
Each degree of Latitude<br />
Strung about Creation<br />
Seeth one (or more) of us,<br />
(Of one muster all of us--<br />
Of one master all of us--)<br />
Keen in his vocation.<br />
This we learned from famous men<br />
Knowing not its uses<br />
When they showed in daily work<br />
Man must finish off his work--<br />
Right or wrong, his daily work-<br />
And without excuses.<br />
Servants of the staff and chain,<br />
Side 4
Mine and fuse and grapnel--<br />
Some before the face of Kings,<br />
Stand before the face of Kings;<br />
Bearing gifts to divers Kings--<br />
Gifts of Case and Shrapnel.<br />
This we learned from famous men<br />
Teaching in our borders.<br />
Who declare'd it was best,<br />
Safest, easiest and best--<br />
Expeditious, wise and best--<br />
To obey your orders.<br />
Some beneath the further stars<br />
Bear the greater burden.<br />
Set to serve the lands they rule,<br />
(Save he serve no man may rule)<br />
Serve and love the lands they rule;<br />
Seeking praise nor guerdon.<br />
This we learned from famous men<br />
Knowing not we learned it.<br />
Only, as the years went by--<br />
Lonely, as the years went by--<br />
Far from help as years went by<br />
Plainer we discerned it.<br />
Wherefore praise we famous men<br />
From whose bays we borrow--<br />
They that put aside Today--<br />
All the joys of their Today--<br />
And with toil of their Today<br />
Bought for us Tomorrow!<br />
Bless and praise we famous men<br />
Men of little showing!<br />
For their work continueth<br />
And their work continueth<br />
Broad and deep continueth<br />
Great beyond their knowing!<br />
Copyright, 1899, by Rudyard Kipling<br />
Side 5
Et baghold<br />
Side 6<br />
(1897)<br />
Om sommeren byggede alle rettænkende drenge hytter på den tornbladklædte bakke<br />
bag skolen. Små velskjulte <strong>til</strong>flugtssteder, som de møjsommeligt havde hugget og<br />
snittet midt inde blandt de tornede buske, fulde af stubbe, rødder og tjørn. Men såsom<br />
de var strengt forbudte, blev de i drengenes øjne næsten eventyrslotte. Nu var det<br />
femte sommer i træk, at S<strong>til</strong>k, M'Turk og Beetle (inden de endnu havde opnået den<br />
værdighed at bebo et studereværelse) som bævere havde bygget sig et fristed, hvor<br />
de kunne tænke og ryge i fred.<br />
Så vidt Hr. Prout - deres husforstander - skønnede, var de hinsides al<br />
velanstændighed. Foxy, den snedige, rødhårede skolepedel og forhenværende<br />
sergent, stolede heller ikke på dem. Det var hans bes<strong>til</strong>ling her på jord at liste rundt på<br />
tennissko bevæbnet med en kikkert og slå ned som en høg på ulydige drenge. Var han<br />
draget i marken alene, ville hytten snart være blevet jævnet med jorden, for Foxy var en<br />
jæger, som kendte sit vildts vaner. Men forsynet gav Hr. Prout, kendt som "Hovdyret"<br />
på grund af hans skonummer, den indskydelse, at han skulle ans<strong>til</strong>le undersøgelser<br />
på egen hånd, og således hændte det, at den forsigtige S<strong>til</strong>k fandt sin lærers fodspor<br />
på gulvet i hulen en fredelig eftermiddag, da han allerhelst ville have forjaget tanken<br />
om Prout og alle hans gerninger ved hjælp af en roman af Surtees og en ny shagpibe.<br />
Robinson var ikke hurtigere <strong>til</strong> at handle, da han fandt de vildes fodspor, end S<strong>til</strong>k var.<br />
Han gemte piberne, fejede alle afbrændte tændstikker sammen og forsvandt for at<br />
advare Beetle og M'Turk.<br />
Men det var karakteristisk for drengen, at han ikke opsøgte sine forbundsfæller,<br />
førend han havde truffet og talt med lille Hartopp, formanden for skolens naturhistoriske<br />
forening, en institution, som S<strong>til</strong>k foragtede. Hartopp blev mere end overrasket, da<br />
drengen i den ydmyge tone, som han så godt forstod at anslå, bad om, at han selv,<br />
Beetle og M'Turk måtte blive optaget som medlemmer, <strong>til</strong>stod at nære en længe dulgt<br />
interesse for tidligtblomstrende planter, vårsommerfugle og trækfugles liv. Han ville<br />
meget gerne straks begynde et nyt og bedre levned, hvis Hr. Hartopp ikke fandt det<br />
påtrængende. I sin egenskab af lærer var Hartopp naturligvis mistænksom, men han<br />
var <strong>til</strong>lige begejstret naturdyrker, og hans blide lille sjæl var mere end én gang blevet<br />
skrammet af bemærkninger, som han <strong>til</strong>fældigvis havde hørt de tre og navnlig Beetle<br />
komme med. Derfor tog han nådigt imod den angrende synder og indførte de tre navne<br />
i sin bog.<br />
Da, og først da, opsøgte S<strong>til</strong>k Beetle og M'Turk i klasseværelset. De var netop i færd<br />
med at lægge deres bøger <strong>til</strong> side og gøre sig i stand <strong>til</strong> en fredelig eftermiddag ude i<br />
tjørnekrattet - som i deres slang hed busklandet.<br />
"Nu er det bal forbi," sagde S<strong>til</strong>k alvorligt. "Jeg har lige været ude ved hytten og<br />
fundet spor af Heffys alfefødder. Gud være lovet, at de er så store."<br />
"Fy fa"en! Du gemte vel piberne?" udbrød Beetle.<br />
"Vel gjorde jeg ej. De blev naturligvis liggende midt i hytten. Du er en værre kraftidiot,<br />
Beetle! Tror du, ingen andre end du selv kan tænke? Nå, den hytte kan vi ikke bruge<br />
mere. Hovdyret holder naturligvis øje med den."<br />
"Æv! Og også øf!" sagde M'Turk tankefuldt, idet han halede de bøger frem, som<br />
han havde stoppet ind på brystet. Drengene havde deres <strong>bibliotek</strong>er mellem bæltet og<br />
kraven. "Det er en nydelig historie! Det vil sige det samme som, at vi er mistænkte hele<br />
resten af semesteret."
Side 7<br />
"Nej, hvorfor? Alt, hvad Heffy har fundet, er en hytte. Nu vil han og Foxy holde øje<br />
med den. Det har ikke noget med os at gøre, vi må bare ikke lade os se i den retning<br />
foreløbig."<br />
"Jamen hvor skal vi da gå hen?" spurgte Beetle. "Det er dig, der har valgt stedet, og<br />
- og - jeg ønskede at læse her i eftermiddag!"<br />
S<strong>til</strong>k sad på en pult og trommede med hælene på bænken.<br />
"Du er et fejt bæst, Beetle. Jeg tænker virkelig undertiden på, at lade dig sejle din<br />
egen sø helt og holdent. Har du nogen sinde oplevet, at onkel S<strong>til</strong>k glemte dig? His<br />
rebus infectis - da jeg havde set Heffys spor rundt om vor hytte, gik jeg hen og fandt lille<br />
Hartopp - destricto ense - svingende et sommerfuglenet. Jeg gjorde mig gode venner<br />
med Hartopp. Fortalte ham, at du ville holde foredrag for billejægerne, hvis han ville<br />
optage dig som medlem, Beetle. Jeg sagde, at du elskede sommerfugle, Turkey. På<br />
den måde fik jeg Hartoffles i godt humør, og nu er vi billejægere."<br />
"Hvad skal det hjælpe?" spurgte Beetle.<br />
"Åh, Turkey, spark ham!"<br />
I videnskabens interesse var skolereglementets bestemmelse om, hvor langt<br />
drengene måtte fjerne sig fra skolen, delvis ophævet for den naturhistoriske forenings<br />
medlemmer. Når de blot holdt sig borte fra alle huse, kunne de, så at sige, strejfe om,<br />
hvor de lystede. Hr. Hartopp påtog sig ansvaret for deres gode opførsel.<br />
Beetle var netop nået <strong>til</strong> denne erkendelse, da M'Turks spark begyndte at ankomme<br />
<strong>til</strong> deres bestemmelsessted.<br />
"Jeg er et kvaj, S<strong>til</strong>k!" sagde han og dækkede sin angrebne legemsdel. "Hold op,<br />
Turkey! Jeg indrømmer, at jeg er et fæ."<br />
"Bliv bare ved, Turkey. Er onkel S<strong>til</strong>k ikke en Stor Mand?"<br />
"Stor Mand," sagde Beetle.<br />
"Det er nu lige fedt, billejagt er og bliver en beskidt forretning," mente M'Turk.<br />
"Hvordan pokker skal vi fange an?"<br />
"Sådan," svarede S<strong>til</strong>k og vendte sig mod nogle af "de smås" skabe bagved<br />
sig. "Små skoledrenge er altid ivrige naturforskere. Her har vi lille Braybrookes<br />
botaniserkasse." Han hældte et virvar af tørre planterødder ud og lukkede låget. "Den<br />
giver en et voldsomt videnskabeligt udseende, ikke sandt? Her har vi Clay minors<br />
geologhammer, den kan Beetle tage. Turkey, få fat i et sommerfuglenet et eller andet<br />
sted."<br />
"Nej, nix, nul," sagde M'Turk s<strong>til</strong>le, men inderligt, "Beetle, giv mig hammeren."<br />
"Værsgo'. Jeg er ikke fin på det. Lang mig det net deroppe på skabet, S<strong>til</strong>k."<br />
"Her har du det. Det er oven i købet <strong>til</strong> at folde sammen lissom en medestang. Det er<br />
skrækkeligt, som de små flotter sig. Nu ligner vi saftsuseme snart rigtige billejægere!<br />
Hør nu et øjeblik, hvad onkel S<strong>til</strong>k siger. Vi går en tur langs med skrænterne for at<br />
fange sommerfugle. Det er meget sjældent, at nogle af drengene kommer den vej. Og<br />
vi tager benene på nakken. I gør bedst i at lade bøgerne blive herhjemme."<br />
"Ikke på vilkår!" svarede Beetle bestemt. "Jeg vil ikke lade mig snyde for min<br />
fornøjelse for nogle beskidte sommerfugles skyld."<br />
"Så får du en ordentlig svedetur, men så kan du for resten lige så godt tage min<br />
Jorrocks med, det bliver du såmænd ikke varmere af."
Side 8<br />
De svedte bravt alle tre, for S<strong>til</strong>k førte dem i rask trav vestpå langs skrænterne<br />
nedenfor busklandet og tværs gennem den ene kratbevoksede kløft efter den anden.<br />
De brød sig pokker om de mange flygtende kaniner og flagrende sommerfugle. Turkeys<br />
bemærkninger om geologi lader sig umuligt gengive.<br />
"Skal vi <strong>til</strong> Clovelly, S<strong>til</strong>k, for hede hule?" pustede han endelig, og de kastede sig<br />
ned på det tætte, smidige grønsvær. De hørte havets brusen for deres fødder og den<br />
lette sommerbrises leg med raslende løv længere inde i landet. De så ind i en kløft,<br />
halvt fyldt af gamle, høje tornbladbuske i den pragtfuldeste blomstring. Kløften endte<br />
i et brombærkrat og tæt skov med allehånde træer og kristtorn. Det så ud, som om<br />
halvdelen af kløften var fuld af gylden ild helt op <strong>til</strong> skræntens rand. Den nærmeste<br />
skråning var åben, græsbevokset og ligefrem propfuld af opslagstavler.<br />
"Det er en svært hidsig herre ham her," sagde S<strong>til</strong>k, mens han læste det nærmeste<br />
opslag. "Vil blive <strong>til</strong>talt efter lovens yderste strenghed. G.M. Dabney, oberst og<br />
fredsdommer" og så videre. Oven på sådan en opsang skulle man ikke tro, at noget<br />
fornuftigt menneske ville trænge ind på hans ejendom, vel?"<br />
"Man må føre bevis for markskade, førend man kan <strong>til</strong>tale nogen. Man kan ikke<br />
straffe en mand, bare fordi han går på ens mark," sagde M'Turk, hvis far var stor<br />
godsejer i Irland. "Det er det rene vrøvl!"<br />
"Glæder mig at høre, for det her ser ud <strong>til</strong> at være noget, vi kan bruge. Ikke lige<br />
tværs over, Beetle, dit blinde asen! Ellers kan Gud og hvermand se os på en halv mils<br />
afstand. Denne vej, og slå det forbandede sommerfuglenet sammen."<br />
Beetle tog hylsen af, stak nettet i lommen, foldede stangen sammen <strong>til</strong> en to fod lang<br />
stok og smøgede spanskrørsringen ned om sit liv. S<strong>til</strong>k gik i forvejen hen imod skoven,<br />
som begyndte omkring fem hundrede yards fra stranden med et tæt brombærkrat.<br />
"Nu kan vi gå lige ned gennem tornbladene, uden at nogen får kig på os," sagde<br />
taktikeren. "Beetle, gå i forvejen og spejd. Pyh! Her stinker forbandet af ræve!"<br />
Beetle borede sig ind mellem buskene på alle fire, undtagen når han måtte have<br />
en hånd op for at redde sine briller, og kunne snart under idelige klager oplyse, at han<br />
havde fundet et brugeligt rævespor. Det var et held for Beetle, for S<strong>til</strong>k kneb ham bagi.<br />
Ned gennem tunnelen kravlede de. Den var øjensynligt alfarvej for kløftens beboere<br />
og endte <strong>til</strong> deres usigelige glæde lige ved skræntens rand med nogle få kvadratfod<br />
tørt grønsvær. Vægge og tag dannedes af uigennemtrængelige tornbladbuske.<br />
"Nådadada! Vi behøver ikke at gøre noget som helst andet end ganske simpelt at<br />
lægge os ned," sagde S<strong>til</strong>k og stak sin kniv i lommen igen.<br />
"Se her!"<br />
Han bøjede de seje grene <strong>til</strong> side, og det var, som om et vindue blev åbnet med<br />
udsigt <strong>til</strong> Lundy-øen i det fjerne og det dybe hav, der langsomt sleb småstenene frem<br />
og <strong>til</strong>bage på stranden et par hundrede fod under dem. De kunne høre allikeungerne<br />
kvække på skræntens afsatser og en skræppende hvæsen fra en usynlig høgerede.<br />
S<strong>til</strong>k spyttede en kaninunge på ryggen, mens den solede sig langt nede på et sted, hvor<br />
kun en klippekanin kunne finde fodfæste. Store grå og sorte måger skreg om kap med<br />
allikerne. De stærktduftende, svovlgule buske rundt om dem var fulde af fuglereder,<br />
hvis beboere kvidrede eller tav, alt som skyggerne af kredsende høge gled forbi eller<br />
vendte <strong>til</strong>bage. Og på den åbne græsmark hinsides kløften tumlede kaniner legende<br />
omkring.<br />
"Puh! Her er storartet! Det her kalder jeg naturhistorie," sagde S<strong>til</strong>k og stoppede sig<br />
en pibe, "er her ikke pragtfuldt? Det kære gamle hav!"
Han spyttede igen <strong>til</strong>freds og tav.<br />
Side 9<br />
M'Turk og Beetle havde fået bøgerne frem og lå på maven med hagen i hånden.<br />
Havet snorkede og gurglede. Fuglene, som straks var flygtet <strong>til</strong> alle sider ved synet af<br />
disse nye dyr, vendte <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> dagens dont. Drengene læste og læste i den herlige,<br />
varme, søvndyssende s<strong>til</strong>hed.<br />
"Halløj, der kommer en vildtfoged," sagde S<strong>til</strong>k, lukkede forsigtigt Handley Cross og<br />
spejdede gennem krattet. En mand med en bøsse var kommet <strong>til</strong> syne mod den østlige<br />
horisont. "Pokker ta" ham, jeg tror, han vil sætte sig ned!"<br />
"Så tror han selvfølgelig, vi er ude for at stjæle æg," sagde Beetle. "Men hvad glæde<br />
har man af fasanæg? De er altid rådne."<br />
"Jeg tror, vi gør klogest i at søge op i skoven," mente S<strong>til</strong>k. "Det er da ikke meningen,<br />
at G.M. Dabney, oberst og fredsdommer skal have ulejlighed med os sådan lige med<br />
det samme. Op i busklandet med jer, og hold bøtte! Det kan jo være, han er fulgt efter<br />
os."<br />
Beetle var allerede langt oppe i tunnelen. De hørte ham udstøde et ubeskriveligt<br />
gisp, så lød der støj af et tungt legeme, der for af sted gennem krattet.<br />
"Aha, din lille, røde slubbert! Jeg har set dig kan du tro!" råbte vildtfogeden, kastede<br />
bøssen <strong>til</strong> kinden og affyrede begge løb imod dem. Haglene piskede de tørre grene,<br />
mens en stor ræv for mellem S<strong>til</strong>ks ben og løb ud over randen af skrænten.<br />
Ingen af dem sagde noget, førend de nåede skoven - forrevne, forpjuskede, glohede,<br />
men usete.<br />
"Det var nærved og næsten," sagde S<strong>til</strong>k. "Jeg vil sværge på, at jeg mærkede nogle<br />
af haglene suse gennem mit hår."<br />
"Så du den?" sagde Beetle. "Jeg var lige ved at røre ved den. Sikken tamp det var!<br />
Og hvor den stank! Hov, Turkey, hvad er der i vejen med dig? Er du blevet ramt?"<br />
M'Turks magre ansigt var kridhvidt. Hans mund, der i reglen stod halvt åben, var fast<br />
sammenbidt og hans øjne flammede. Kun én gang tidligere, under en usalig borgerkrig,<br />
havde de set ham se sådan ud.<br />
"Er I rigtig klare over, at det her grænser <strong>til</strong> overlagt mord?" spurgte han med hæs<br />
stemme, mens han pillede torne ud af sit hår.<br />
"Nåh, han traf os jo ikke," svarede S<strong>til</strong>k. "Jeg synes nærmest, det var sjov. Hov,<br />
hvor skal du hen?"<br />
"Jeg skal op <strong>til</strong> huset, hvis der er et hus," svarede M'Turk, mens han banede sig vej<br />
gennem kristtornkrattet. "Jeg vil fortælle det her <strong>til</strong> oberst Dabney."<br />
"Er du gal? Han vil bande på, at vi fik, hvad vi havde fortjent. Og så melder han os,<br />
og det bliver <strong>til</strong> klø i hele skolens påsyn. Turkey, lad være med at spille fjols! Tænk<br />
på os andre!"<br />
"Idiot!" sagde M'Turk og vendte sig rasende imod ham. "Tror du, det er os, jeg tænker<br />
på? Nej, det er vildtfogeden!"<br />
"Han er skruptosset," sagde Beetle i en ynkelig tone, mens de fulgte efter ham. Dette<br />
var en helt ny Turkey - en stejl, storsnudet og afvisende Turkey - som de traskede<br />
bag efter gennem en have, hvor en gammel, hvidskægget herre inde på græsplænen<br />
afvekslende pirkede <strong>til</strong> en bold med en golfkølle og bandede eftertrykkeligt.<br />
"Er De oberst Dabney?" begyndte M'Turk med sin nye, underligt skærende stemme.
Side 10<br />
"Ja - ja, jeg er, og -" hans øjne målte drengen - "hvem - hvad Fanden vil De mig? De<br />
har skræmt mine fasaner. Prøv ikke at nægte det. Der er ingenting at le af." (M'Turks<br />
ikke alt for yndige træk havde fordrejet sig <strong>til</strong> et frygteligt hånsmil ved ordet "fasaner").<br />
"De har været ude efter fuglereder. De behøver ikke at skjule Deres hat. Jeg kan se,<br />
at De hører <strong>til</strong> skolen. Prøv ikke at nægte det. De er afsløret. Må jeg bede om Deres<br />
navn og nummer, og det straks! De ønsker at tale med mig - hvad? Har De set mine<br />
opslag? Det kan De ikke have undgået! Prøv ikke at nægte det. De har set dem! De<br />
forbandede! De infame!"<br />
Hans stemme knækkede over af hidsighed. M'Turk trampede i græsset med hælen<br />
og stammede en smule - to sikre tegn på, at arrigskaben var ved at tage magten fra<br />
ham. Men hvilken grund havde han, den skyldige part, <strong>til</strong> at være vred?<br />
"Hø-hør nu, Hr. Oberst. Sky-skyder De ræve? For hvis De ikke gør det, så gør Deres<br />
vildtfoged. Vi har selv set det! Jeg er ligeglad med, hvad De siger <strong>til</strong> os - men det er<br />
forfærdeligt. Det ødelægger enhver form for godt naboskab. Man må have rene linjer.<br />
De må på alle punkter overholde Deres anskuelser om vildtpleje. Det her er værre end<br />
mord, for det kan ikke påtales efter loven."<br />
M'Turk citerede imellem hinanden brudstykker af, hvad han havde hørt sin far sige,<br />
mens den gamle herre stod og hvæsede.<br />
"Véd De, hvem De taler <strong>til</strong>?" gurglede han <strong>til</strong> sidst.<br />
S<strong>til</strong>k og Beetle rystede.<br />
"Nej jeg ved ikke, og om De så er fra Castle Dublin, vil jeg være ligeglad. Svar mig<br />
nu, som én gentleman svarer en anden. Skyder De ræve, eller skyder De ikke ræve?"<br />
Nu talte M'Turk irsk! Og for fire år siden havde S<strong>til</strong>k og Beetle omhyggeligt sparket<br />
hvert eneste spor af dialekt ud af ham! Han var sikkert nok gået fra forstanden eller<br />
havde fået solstik, og lige så sikkert ville han blive myrdet - først af den gamle herre og<br />
så af rektor. Klø i hele skolens påsyn <strong>til</strong> dem alle tre var vel nok det mindste, de kunne<br />
vente. Og alligevel - hvis de kunne tro deres øjne og øren - lod det <strong>til</strong>, at den gamle herre<br />
var i færd med at give sig. Måske det kun var et havblik før stormen, men alligevel -<br />
"Nej jeg gør ikke." Han gurglede endnu.<br />
"Så må De fyre Deres vildtfoged. Han er ikke værdig <strong>til</strong> at leve i nærheden af en<br />
hæderlig ræv. Og det var en tæve oven i købet - på denne tid af året!"<br />
"Gik De herop ene og alene for at fortælle mig det?"<br />
"Ja, naturligvis, dumpap," sagde M'Turk med en stampen i jorden. "Ville De måske<br />
ikke have gjort det samme, hvis De havde set noget lignende finde sted på min<br />
ejendom?"<br />
Skolen og den ærbødighed, man skylder ældre folk var ganske glemt! M'Turk<br />
vandrede atter på den regnfulde vestkysts nøgne, røde klipper, hvor han i ferierne<br />
herskede over fire tusind acres øde land, eneste søn af en tre hundrede år gammel<br />
familie, ejer af en skrøbelig fiskerbåd og afgud for sin faders forarmede fæstebønder.<br />
Det var jorddrotten, der talte <strong>til</strong> sin ligemand, og den gamle herre hørte det, begreb det<br />
og bøjede sig for det.<br />
"Jeg gør Dem en undskyldning," sagde han. "Jeg gør Dem en uforbeholden<br />
undskyldning - Dem og vort fælles fædreland. Og vil De så være så venlig at fortælle<br />
mig historien?"<br />
"Vi lå nede i en kløft på Deres grund," begyndte M'Turk og fortalte sin historie snart<br />
som en skoledreng og snart, når tanken om forbrydelsen overvældede ham, som en
Side 11<br />
indigneret herremand. Han sluttede med følgende ord: "De forstår altså, at han må<br />
være vant <strong>til</strong> det. Jeg - vi - man holder jo aldrig af at anklage sin nabos tjenestefolk,<br />
men i dette <strong>til</strong>fælde tog jeg mig den frihed -"<br />
"Javel. Naturligvis. De havde god grund der<strong>til</strong>. Nederdrægtigt! Nederdrægtigt!"<br />
De to gik nu side om side op og ned på plænen, og oberst Dabney talte, som en<br />
voksen mand taler <strong>til</strong> en anden.<br />
"Det kommer der af at forfremme en fisker - en fisker - fra hans hummertejner. Det<br />
er jo <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at ødelægge en ærkeengels gode navn og rygte. Nej, De skal ikke<br />
sige mig imod. Det er det! Deres far har givet Dem en god opdragelse. Det har han.<br />
Det ville glæde mig meget at gøre hans bekendtskab. Overmåde meget. Og de andre<br />
unge herrer? De er englændere. Prøv ikke at nægte det. De gik herop sammen med<br />
Dem? Mærkværdigt! Virkelig mærkværdigt! I betragtning af undervisningsvæsenets<br />
nuværende <strong>til</strong>stand havde jeg virkelig ikke ventet, at tre drenge kunne være så sikre<br />
i deres dømmekraft ... Men af børn og - nej - nej! Ikke på nogen måde! Prøv ikke at<br />
nægte det. Det er I ikke! Jeg tør ikke drikke sherry for min levers skyld, men - et glas<br />
øl, hvad? Hvad siger De <strong>til</strong> et glas øl og en bid mad?<br />
Det er længe siden jeg selv var dreng - og de fleste drenge er nogle nederdrægtige<br />
små lømler, men undtagelserne bekræfter regelen. Og så var det oven i købet en tæve!"<br />
En gråhåret husholderske bragte dem mad ud på terrassen. S<strong>til</strong>k og Beetle spiste i<br />
tavshed, men M'Turks øjne strålede, mens han vedligeholdt en livlig, utvungen samtale<br />
med den gamle herre, der hele tiden behandlede ham som en broder.<br />
"Min kære, unge ven, naturligvis må De gerne komme igen. Jeg sagde jo, at<br />
undtagelserne bekræfter reglen. Den nedre kløft? Hvor De vil, kære ven, når De blot<br />
ikke skræmmer mine fasaner. De to ting er på ingen måde uforenelige. Prøv ikke at<br />
nægte det. Det er de ikke! Jeg vil aldrig mere <strong>til</strong>lade nogen af mine folk at gå med gevær.<br />
Kom og gå, aldeles som De lyster. Jeg skal ikke se Dem, og De behøver ikke at se mig.<br />
Et glas øl <strong>til</strong>? Fisker var han, siger jeg Dem, og fisker skal han blive igen inden aften.<br />
Det skal han! Gid jeg kunne drukne ham. Nu skal jeg følge Dem ned forbi portneren.<br />
Mine folk er just ikke - hm - vante <strong>til</strong> drenge, men jer vil de nok kunne kende igen."<br />
Under mange høflighedsudvekslinger tog han afsked med dem ved den høje port i<br />
parkhegnet og de blev stående en stund målløse. Selv S<strong>til</strong>k, der havde spillet anden<br />
violin (eller rettere slet ikke spillet med), stirrede på M'Turk, som var han et væsen<br />
fra en anden verden. De to glas stærkt, hjemmebrygget øl havde gjort drengen meget<br />
melankolsk, da han lidt efter langsomt slentrede af sted med hænderne i lommen,<br />
nynnede han:<br />
Oh, Paddy dear, and did ye hear the news that's goin' round?<br />
Under andre omstændigheder ville S<strong>til</strong>k og Beetle have styrtet sig over ham, for<br />
den sang var absolut forbudt - anatema - lige så stor en dødssynd som hekseri. Men<br />
i betragtning af, hvad han lige havde udrettet, dansede de i tavshed omkring ham og<br />
ventede, ind<strong>til</strong> det måtte behage ham at komme ned på jorden igen.<br />
Klokken ringede <strong>til</strong> te, da de endnu var en halv mil fra skolen. M'Turk for sammen<br />
og vågnede op af sine drømmerier. Stråleglansen fra hans feriedages godsejerliv var<br />
forsvunden. Han var atter skoledreng og talte engelsk.<br />
"Turkey, det var mageløst!" sagde S<strong>til</strong>k beundrende. "Det havde jeg ikke <strong>til</strong>troet dig.<br />
Du har skaffet os en hytte for resten af dette semester, hvor vi ganske simpelt ikke kan<br />
blive opdagede. Herligt! Herligt! Herligt! Jeg jubler! Hør min jubel!"
Side 12<br />
De snurrede rundt på hælene og jodlede på den en gang vedtagne måde, der kaldtes<br />
"jubel", og som var temmelig nært beslægtet med det primitive menneskes triumfsange.<br />
Så skyndte de sig ned ad bakken langs stien fra gasbeholderen og kom lige i rette tid<br />
<strong>til</strong> at møde deres husforstander, som havde <strong>til</strong>bragt eftermiddagen med at overvåge<br />
deres forladte hytte i krattet.<br />
Uheldigvis gik Hr. Prouts indbildningskraft altid i retning af livets mørkere sider og<br />
han havde et temmelig stort horn i siden på disse englebørn med de uskyldige øjne.<br />
Drenge, som han forstod sig på, deltog i skolens cricketkampe og man vidste altid, hvor<br />
man havde dem. Men han havde hørt M'Turk åbenlyst spotte cricket - endogså matcher<br />
mellem to huse. Beetles anskuelser om husets ære var oprørske, det vidste han, og<br />
han var aldrig sikker på, om den blide og smilende S<strong>til</strong>k ikke gjorde nar af ham. Altså<br />
- da menneskenaturen nu en gang er uforanderlig - måtte disse drenge have gjort gale<br />
streger et eller andet sted. Han ville håbe, at det ikke var noget meget alvorligt, men ...<br />
"Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!" og S<strong>til</strong>k jublede rundt på hælene som en dansende<br />
dervish ind i spisesalen.<br />
"Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!" Beetle hvirvlede bagefter med udstrakte arme.<br />
"Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!" skingrede M'Turks stemme.<br />
Var der eller var der ikke en tydelig lugt af øl, da de for forbi Hr. Prout?<br />
Hans samvittighed som husforstander bød ham at søge råd hos en kollega, men<br />
han valgte en forkert rådgiver. Var han med sin pibe og sine bekymringer gået <strong>til</strong><br />
lille Hartopps lejlighed, havde han måske undgået at få sine begreber forvirrede, for<br />
Hartopp troede på drenge og forstod sig <strong>til</strong> en vis grad på dem. Men skæbnen førte<br />
ham <strong>til</strong> King, en af de andre husforstandere, som ikke var Prouts ven, men S<strong>til</strong>k & Co.'s<br />
oprigtige fjende.<br />
"Aha!" sagde King og gned sig i hænderne, da han havde hørt historien.<br />
"Mærkværdigt! Den slags ting kunne drengene i mit hus aldrig finde på."<br />
"Men jeg har jo egentlig ingen beviser, ser De."<br />
"Beviser? Når talen er om vor fortræffelige ven Beetle! Som om det gjordes behov!<br />
For resten vil det sikkert ikke være umuligt for pedellen at skaffe os dem. Foxy har<br />
ord for at kunne tage det op med en hvilken som helst løgnagtig dreng i mit hus. Ja,<br />
naturligvis har de røget og drukket et eller andet sted. Det gør den slags drenge altid.<br />
De tror det er mandigt."<br />
"Men de har ingen <strong>til</strong>hængere i skolen, og de er absolut - hm - brutale mod de mindre<br />
drenge," sagde Prout, som på afstand havde set Beetle levere sommerfuglenettet<br />
<strong>til</strong>bage <strong>til</strong> den grædende ejermand - med renter.<br />
"Ja, de betragter sig som hævede over almindelige fornøjelser. Små selvglade<br />
bæster! Der er noget i M'Turks irske hånsmil, som nok kunne irritere mig en smule. Og<br />
så undgår de omhyggeligt alle åbenlyse forseelser. Det er den rene, skære, beregnede<br />
uforskammethed. Som De måske véd, er jeg højst u<strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at blande mig i andre<br />
huses affærer, men de knægte trænger virkelig <strong>til</strong> en lektion, Prout. De trænger <strong>til</strong> en<br />
skarp lektion, ikke mindst for at kue deres anmassende indbildskhed. Hvis jeg var i<br />
Deres sted, ville jeg anvende en uges tid på at våge over deres små bedrifter. Drenge<br />
af den kaliber - jeg har måske for høje tanker om mig selv, men jeg tror dog, at jeg<br />
forstår mig på drenge - melder sig ikke ind i den naturhistoriske forening af kærlighed <strong>til</strong><br />
sagen. Sig <strong>til</strong> pedellen, at han skal passe på, og naturligvis skal jeg på mine udflugter<br />
også ved lejlighed gøre, hvad jeg formår."<br />
"Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!" skingrede det langt nede i korridoren"
Side 13<br />
"Modbydeligt!" sagde King. "Hvor lærer de bæster dog den slags uanstændigt<br />
spektakel? En skarp lektion er, hvad de trænger <strong>til</strong>!"<br />
Drengene tænkte hverken på lektioner eller lektier i de nærmeste dage. De havde<br />
hele Oberst Dabneys gods <strong>til</strong> legeplads og de gennemsøgte det med indianeres<br />
hemmelighedsfuldhed og indbrudstyves nøjagtighed. De kunne enten gå ind ad porten<br />
ved den øvre landevej - de sørgede omhyggeligt for at gøre sig gode venner med<br />
portneren og hans kone - smutte ned i kløften og vende hjem langs skrænterne. Eller<br />
de kunne begynde med kløften og kravle op gennem den og ud på landevejen.<br />
De passede nøje på ikke at træffe obersten - han havde gjort sin nytte, og de havde<br />
ikke lyst <strong>til</strong> at gøre sig mindre velkomne - de optrådte heller aldrig på åben mark, når<br />
de kunne finde dækning. Grønsværen nær klintens rand, hvor stride tjørne gav læ og<br />
ly for storm og solbrand var deres yndlingssted. Beetle døbte det Lyksalighedens Ø,<br />
fordi det var fredeligt og gemt. Desuden blev opholdet her på enhver vis lovliggjort, da<br />
de først fik piber og tobak gemt i en bekvem sprække en armslængde nede ad klippen.<br />
Thi det må man vel lægge mærke <strong>til</strong>: Oberst Dabney havde ikke indbudt dem <strong>til</strong> at<br />
betræde hans hus. Følgelig behøvede de ikke at bede om særlig <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at aflægge<br />
besøg og på dette punkt var skolens regler strenge. Han havde slet og ret givet dem<br />
<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at færdes på hans grund og da de var godkendte billejægere, havde de<br />
i forvejen lov <strong>til</strong> at færdes lige op <strong>til</strong> opslagstavlerne i kløften og parklågen oppe på<br />
bakken.<br />
De var selv helt forbavsede over deres dyd.<br />
"Og selv om det ikke var sådan," sagde S<strong>til</strong>k, der lå fladt på ryggen og stirrede op<br />
i den blå himmel, "selv om vi havde overskredet grænsen med mange mil, kunne dog<br />
ingen få fat i os her i krattet, medmindre han kendte tunnelen. Er det her måske ikke<br />
bedre end at ligge på bakken lige bagved anstalten - og ryste og bæve, hver gang vi<br />
tænder os en pibe? Er jeres onkel S<strong>til</strong>k ikke -?"<br />
"Nej!" sagde Beetle, der lå udstrakt ved skræntens rand og spyttede tankefuldt ned.<br />
"Det er Turkey, vi kan takke for det her. Det er Turkey, der er en Stor Mand. Kæreste<br />
Turkey, du volder Heffles megen sorg."<br />
"Det gamle, gnavne fæ!" brummede M'Turk fordybet i en bog.<br />
"De har nu alligevel sigt på os," vedblev S<strong>til</strong>k, "Hovdyret er så mistænksom og Foxy<br />
gør hver eneste af sine spadsereture <strong>til</strong> en slags - slags -"<br />
"Skalpejagt," sagde Beetle. "Foxy er en ren Chingangook."<br />
"Den arme Foxy," sagde S<strong>til</strong>k. "Han agter at nappe os en af dagene. Han sagde<br />
i går aftes <strong>til</strong> mig nede i gymnastiksalen: 'Jeg holder øje med Dem, Hr. Corkran. Jeg<br />
advarer Dem for Deres eget bedste.' Men jeg sagde bare <strong>til</strong> ham: 'Så vil jeg råde Dem<br />
<strong>til</strong> at skåne øjnene, ellers bliver det værst for Dem selv. Jeg advarer Dem for Deres<br />
eget bedste.' Foxy blev smækfornærmet."<br />
"Jamen Foxy gør nu alligevel ikke andet end sin forbandede pligt," sagde Beetle.<br />
"Det er Hefflelinga, der har en beskidt tankegang. Skulle ikke undre mig, om han troede,<br />
at vi pimpede."<br />
"Jeg har kun én gang været kæfereret - det var i en ferie," sagde S<strong>til</strong>k tankefuldt,<br />
"og jeg blev smaddersyg. Men der er pinedød grund nok <strong>til</strong> at slå sig på flasken med<br />
sådan et bæst som Hovdyret <strong>til</strong> husforstander."<br />
"Hvis vi var med <strong>til</strong> cricketmatcherne og hylede: 'Godt truffet, Hr. Prout", og stod<br />
på ét ben og grinede, hver gang Heffy sagde: 'Hallo, drenge! Er det sådan, det skal<br />
være?' og sagde: 'Ja, Hr. Prout' og 'Næ, Hr. Prout' og 'Åh, Hr. Prout' og 'Undskyld, Hr.
Side 14<br />
Prout' som en bande beskidte små unger - så ville Heffy være henrykt for os," snerrede<br />
M'Turk med et hånligt smil.<br />
"Det er for sent nu."<br />
"Vel er det så. Heffelinga mener det godt. Men han er et æsel. Og vi lægger ikke<br />
skjul på, at vi anser ham for et æsel. Og derfor holder Heffelinga ikke af os. Han sagde<br />
i går efter aftenbønnen, at han var mig in loco parentis," brummede Beetle.<br />
"Fy Fa"en!" udbrød S<strong>til</strong>k. "Det betyder så meget som, at han går og brygger på en<br />
eller anden ualmindelig forbandet nederdrægtighed. Sidste gang han fortalte mig det,<br />
gav han mig tre hundrede linjer, fordi jeg havde danset cachuca på sovesal ti. In loco<br />
parentis! Men skidt være med det hele, så længe vi er lykkelige? Vi er jo dydige."<br />
Det var de, og det var deres uforklarlige dyd, som forbløffede Prout, King og<br />
pedellen. Når drenge har en dårlig samvittighed, kan de ikke skjule det. De lusker<br />
skyndsomst over gården og smiler nervøst, når der rettes et spørgsmål <strong>til</strong> dem. De<br />
kommer forpjuskede hjem lige tids nok <strong>til</strong> at svare ved navneopråbet. De nikker<br />
og blinker og fniser <strong>til</strong> hinanden og spredes for alle vinde, når en lærer nærmer<br />
sig. Men S<strong>til</strong>k og hans forbundsfæller var for længe siden ude over alle disse<br />
ungdommeligheder. De slentrede ubekymret af sted og kom <strong>til</strong>bage i største ro efter<br />
en let forfriskning bestående af jordbær med fløde i portnerboligen.<br />
Portneren var blevet forfremmet <strong>til</strong> vildtfoged i stedet for den mordlystne fisker og<br />
hans kone gjorde megen stads af drengene. Manden selv gav dem et egern, som de<br />
skænkede <strong>til</strong> den naturhistoriske forening og derved stoppede munden på lille Hartopp,<br />
der havde spurgt dem om, hvad de udrettede i videnskabens tjeneste. Foxy undersøgte<br />
omhyggeligt nogle dybe hulveje bag ved en ensom landevejskro. Prout og King, der<br />
ellers ikke var særlig fine venner, foretog mærkeligt nok fælles spadsereture i samme<br />
retning - det vil sige mod nordøst. Men Lyksalighedens Ø lå stik sydvest.<br />
"De er snedige - djævelsk snedige," sagde S<strong>til</strong>k. "Hvad mon de leder efter derovre?"<br />
"Efter mig," svarede Beetle elskeligt. "Jeg spurgte Foxy, om han nogensinde havde<br />
smagt øllet i den kro. Det var <strong>til</strong>strækkeligt for Foxy og det opmuntrede ham en smule.<br />
Han og Heffy havde nu snuset så længe om vor gamle hytte, at jeg mente, de kunne<br />
have godt af en lille forandring."<br />
"Nå ja, det kan jo ikke vare evigt," sagde S<strong>til</strong>k. "Heffy ligner et optrækkende uvejr,<br />
mens King, det bæst, går og gnider sig i hænderne og griner som en hyæne. Det tager<br />
skrækkeligt på King. Han revner en skønne dag."<br />
Og dagen kom, før de ventede det. En eftermiddag var pedellen, hvis pligt det var<br />
at indfange de udeblevne, ikke <strong>til</strong> stede ved navneopråbet.<br />
"Han er nok blevet ked af krosjov og er gået op på bakken med sin kikkert for at<br />
glo efter os," sagde S<strong>til</strong>k. "Bare mærkeligt, at han ikke har tænkt på det noget før. Så<br />
I gamle Heffy skæve <strong>til</strong> os, da vi svarede på navneopråbet? Heffy har en finger med i<br />
spillet. Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel! Kom så!"<br />
"Til Lyksalighedens Ø?" spurgte Beetle.<br />
"Naturligvis, men jeg ryger ikke aujourd'hui. Parce que je næstendels crois, at de vil<br />
suivre efter os. Lad os gå ganske langsomt langs med klinten, så Foxy får god tid <strong>til</strong><br />
at komme på højde med os ovenfor."<br />
De slentrede ned mod badehusene og indhentede snart King.<br />
"Lad jer endelig ikke genere af mig," sagde han. "I er naturligvis optagne af<br />
videnskabelige undersøgelser? God fornøjelse, mine unge venner!"
Side 15<br />
"Der kan I se," sagde S<strong>til</strong>k, da de var ude af hørevidde. "Han er ikke mand for at<br />
holde på en hemmelighed. Han følger os for at afskære vor <strong>til</strong>bagetogslinje. Nu venter<br />
han her ved badehusene, <strong>til</strong> Heffy kommer. De har prøvet hvert eneste forbandet sted<br />
her i omegnen undtagen langs med klinten, og nu tror de, at de har os. Vi behøver<br />
ikke at jage."<br />
De vandrede i ro og mag gennem kløfterne, ind<strong>til</strong> de nåede rækken af opslagstavler.<br />
"Prøv, om I kan høre noget. Foxy er derovre og kommer ned ad bakken med fuld<br />
fart på. Når I hører ham rasle i buskene, så gå lige over <strong>til</strong> Lyksalighedens Ø. De vil<br />
helst gribe os in flagrante delicto."<br />
De dukkede ind i krattet vinkelret på tunnelen, gik åbenlyst hen over grønsværen og<br />
lagde sig ned på Lyksalighedens Ø.<br />
"Hvad sagde jeg?"<br />
S<strong>til</strong>k gemte omhyggeligt piberne og tobakken. Pedellen stod åndeløs og lænede sig<br />
<strong>til</strong> leddet, mens han ransagede tornbladkrattet med sin kikkert, men han kunne lige så<br />
godt have forsøgt på at se tværs igennem en pose sand. Lidt efter kom Prout og King<br />
<strong>til</strong> syne bagved ham. Alle tre rådslog.<br />
"Aha! Foxy kan ikke lide opslagene og han er heller ikke varm på tornene. Lad os<br />
nu stikke op gennem tunnelen og gå over <strong>til</strong> portnerboligen. Halløj! Nu har de sendt<br />
Foxy ind i krattet."<br />
Pedellen vadede <strong>til</strong> midt på livet i de bragende, svajende tornbladbuske og kunne<br />
umuligt høre andet end støjen af sin egen fremtrængen. Drengene nåede skoven og<br />
kiggede ud gennem et bælte af kristtjørn.<br />
"Satan <strong>til</strong> spektakel!" sagde S<strong>til</strong>k kritisk. "Jeg tror ikke, oberst Dabney vil synes om<br />
det. Jeg foreslår, at vi går op <strong>til</strong> portnerboligen og får noget at spise. Vi kan lige så godt<br />
se resten af løjerne."<br />
Pludselig passerede vildtfogeden dem i fuldt løb.<br />
"Vorherre bevares! Hvem er det, der er nede i kløften?" råbte han. "Herren bliver<br />
rasende."<br />
"Vildttyve, antager jeg," svarede S<strong>til</strong>k i den brede devondialekt, som var hans langue<br />
de guerre.<br />
"Jeg skal vildttyvte dem!"<br />
Han forsvandt ned i den snævre kløft, som snart efter fyldes af støj. Navnlig King<br />
råbte op:<br />
"Fremad, pedel! Lad ham gå, De dér. Han adlyder mine ordrer."<br />
"Hvor vover De at give ordrer her, rødskæg? - (henvendt <strong>til</strong> pedellen) Kom ud af<br />
krattet dér og følg med op <strong>til</strong> gården. Ja, Gu' kender vi drengene, I er ude efter. De har<br />
to lange ører og hår på maven og I putter dem i lommerne, når de er døde. Følg med<br />
op <strong>til</strong> herren! Han skal nok give Dem drenge, min herre, mere end De bryder Dem om<br />
måske. I andre kan vente uden for leddet."<br />
"Forklar godsejeren sagen. Fortæl, hvordan det hænger sammen, pedel," råbte<br />
King. Foxy havde øjensynligt strakt våben for overmagten.<br />
Beetle lå, så lang han var, i græsset bagved portnerboligen og bed bogstavelig talt<br />
i jorden i et henrykkelsesanfald.<br />
S<strong>til</strong>k sparkede ham, <strong>til</strong> han rejste sig. S<strong>til</strong>k og M'Turk var fuldkommen alvorlige. Kun<br />
nu og da dirrede en muskel i kinden.
De bankede på portnerboligens dør, hvor de altid var velkomne.<br />
Side 16<br />
"Kom indenfor og sid ned, kære børn," sagde konen. "De gør såmænd ikke min<br />
mand nogen fortræd. Han skal nok lære dem at holde fingrene fra vildtet. Her skal I<br />
se! Friske jordbær og fløde. Vi folk fra Dartmoor tænker altid på vore venner. Vil I have<br />
sukker på? Min mand har for resten gravet en grævling ud <strong>til</strong> jer. Den står derude i<br />
en kasse."<br />
"Så tager vi den med os, når vi går. Men De har vist travlt - det er jo Deres vaskedag,"<br />
sagde S<strong>til</strong>k. "De kan godt lade os sidde alene her. De behøver ikke at holde os med<br />
selskab. Bryd Dem bare ikke om os. Jo tak, der er fløde nok."<br />
Konen gik, mens hun tørrede sine røde hænder i forklædet, og lod dem blive alene<br />
i dagligstuen. Der lød fodtrin på grusgangen udenfor de små, blyindfattede ruder, og<br />
derpå oberst Dabneys stemme, ikke så lidt mere gjaldende end en trompet: "De kan<br />
vel læse. De har vel øjne i hovedet! Prøv ikke at nægte det. Det er tydeligt nok!"<br />
Beetle snappede en hæklet antimakassar fra den blanke hestehårssofa, proppede<br />
den i munden og trillede ind under sofaen.<br />
"De har set mine opslag. Deres pligt? Hvad Fanden mener De med Deres<br />
uforskammetheder? Deres pligt var at holde Dem borte fra min ejendom. Hvad skal det<br />
betyde, at De kommer og snakker om pligt <strong>til</strong> mig? De - De - De vanartede krybskytte.<br />
Det næste er vel, at De vil lære mig min abc. Og så render De og brøler som en tyr i<br />
krattet dernede! Drenge? Drenge? Drenge? Så kan De holde Deres drenge hjemme!<br />
Jeg er ikke ansvarlig for Deres drenge! Men jeg tror det ikke - jeg tror ikke et muk af<br />
det. De har et væmmeligt lumsk udtryk i ansigtet. Et lumsk, lurende slyngelfjæs, infamt<br />
nok <strong>til</strong> at ødelægge en ærkeengels gode navn og rygte. Prøv ikke at nægte det! Det<br />
har De! Har De været sergent, siger De? Så meget større skam for Dem! Det har da<br />
været den dårligste handel, som Hendes Majestæt nogensinde har gjort. En sergent,<br />
som render rundt i landet og stjæler vildt - og oven i købet en pensioneret sergent.<br />
Skandaløst! Skandaløst! Men jeg vil være hensynsfuld. Jeg vil Fanden tage mig være<br />
den personificerede barmhjertighed! Har De eller har De ikke set mine opslagstavler?<br />
Prøv ikke at nægte det! De har set dem. Ret!"<br />
En og tyve års tjeneste i hæren havde sat sit stempel på Foxy. Han lystrede.<br />
"Omkring - march!"<br />
Den høje gitterport faldt klirrende i.<br />
"Min pligt! At en sergent skulle belære mig om min pligt!" pustede oberst Dabney.<br />
"Vorherre bevares! Flere sergenter!"<br />
"Det er King! Det er King!" gispede S<strong>til</strong>k med ansigtet skjult i sofapuden. M'Turk<br />
gnavede på kludetæppet foran den pæne, rene kamin og sofaen skjalv under Beetles<br />
sindsbevægelse. Igennem det tykke glas syntes skikkelserne udenfor blågustne,<br />
vanskabte og truende.<br />
"Jeg - jeg protesterer mod denne fornærmelse." King havde øjensynlig løbet op ad<br />
bakken. "Manden var fuldstændig indenfor sin pligts grænser. Må - må jeg give Dem<br />
mit visitkort."<br />
"Han er i skjorteærmer!" og S<strong>til</strong>k begravede hovedet igen.<br />
"Uheldigvis - ved et overmåde uheldigt <strong>til</strong>fælde - har jeg det ikke hos mig, men mit<br />
navn er King, husforstander ved skolen, og jeg er rede - fuldstændig rede <strong>til</strong> at svare<br />
for, hvad denne mand har gjort. Vi har set tre -"
"Har De set mine opslagstavler?"<br />
"Ja, vi har, det indrømmer jeg. Men under de foreliggende omstændigheder -"<br />
Side 17<br />
"Jeg står dem in loco parentis," afbrød Prouts dybe stemme diskussionen. De kunne<br />
høre ham stønne.<br />
"Hvad for noget?" Oberst Dabneys udtale blev mere og mere irsk.<br />
"Jeg er ansvarlig for de drenge, der er under mit opsyn."<br />
"Nå, så det er De? Ja, så kan jeg ikke sige andet end, at De giver Dem et dårligt<br />
eksempel - et Fandens dårligt eksempel, om jeg må sige. Jeg har ikke gemt Deres<br />
drenge. Jeg har ikke set Deres drenge, og jeg siger Dem rent ud, at selv om der sad<br />
en dreng og grinte i hver eneste busk her på ejendommen, så havde De alligevel ikke<br />
skygge af ret <strong>til</strong> at komme sådan brasende op gennem kløften og skræmme hvert<br />
levende dyr i den. Prøv ikke at nægte det. Det gjorde De! De skulle være kommet herop<br />
<strong>til</strong> porten og have henvendt Dem <strong>til</strong> mig som et anstændigt menneske, i stedet for at<br />
jage efter Deres forbandede drenge over hele min vildtbane. Nå, så De er dem in loco<br />
parentis? Ja, jeg har heller ikke glemt mit latin, og jeg vil sige Dem: 'quis custodiet ipsos<br />
custodes'. Når lærerne begår den slags overgreb, hvordan kan man så vente sig andet<br />
af drengene?"<br />
"Men hvis jeg blot måtte få en privat samtale med Dem," sagde Prout.<br />
"Jeg vil ikke have noget som helst privat med Dem at gøre! De kan være så privat,<br />
De være vil, på den anden side af porten. Farvel, mine herrer."<br />
Atter klirrede porten. Drengene ventede, ind<strong>til</strong> oberst Dabney var vendt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong><br />
hovedbygningen, og faldt så i hinandens arme, stønnende og snappende efter vejret.<br />
"Åh, min sjæl! Åh, King! Åh, Heffy! Åh, Foxy! Iver, lutter iver, Hr. Easy." S<strong>til</strong>k tørrede<br />
sine øjne. "Åh! Åh! Åh! Så tog Fanden alligevel fogeden. Men vi må hellere stikke af,<br />
ellers kommer vi for sent <strong>til</strong> te."<br />
"He - he - hent grævlingen og gør lille Hartopp glad. Gø - gø - gør dem alle<br />
sammen glade," hulkede M'Turk, mens han famlede efter døren og sparkede den<br />
aldeles sammensunkne Beetle af sted foran sig.<br />
De fandt dyret i en ildelugtende kasse, lagde to halfcrowns på bordet som betaling<br />
og vaklede hjemad. Men grævlingens grynten lignede i en vidunderlig grad oberst<br />
Dabneys stemme og to eller tre gange måtte de slippe den og hyle af hjælpeløs latter.<br />
De var ikke engang kommet helt <strong>til</strong> sig selv, da Foxy mødte dem i skolegården med<br />
ordre <strong>til</strong>, at de skulle begive sig op på deres sovesal og vente dér, ind<strong>til</strong> der blev sendt<br />
bud efter dem.<br />
"Godt. Bring så denne kasse over i Hr. Hartopps lejlighed. Vi har i alt fald udrettet<br />
noget for den naturhistoriske forening," sagde Beetle.<br />
"Jeg er bange for, at det ikke vil hjælpe Dem ret meget, mine unge herrer," svarede<br />
Foxy med frygtelig røst. Hans sindsligevægt var blevet alvorligt skrammet.<br />
"Tag den med ro, Foxybus." S<strong>til</strong>k havde nået hikke-stadiet. "Vi - vi skal nok stå Dem<br />
bi, Foxy. En hund, som tager en ræv i lejet, duer ikke <strong>til</strong> noget, vel? ... Nej, De har ret.<br />
Jeg - jeg har det ikke rigtig godt."<br />
"De er gået en smule for vidt denne gang," sagde Foxy <strong>til</strong> sig selv. "De er meget<br />
langt ude, så vidt jeg kan se, skønt de lugtede rigtig nok ikke af spiritus. Og alligevel<br />
- det ligner dem ikke. Nå, King og Prout fik deres overhaling lige så godt som jeg. Det<br />
er da en trøst."
Side 18<br />
"Nu må vi tage os sammen," sagde S<strong>til</strong>k og rejste sig fra sengen, som han straks<br />
ved sin indtræden havde måttet smide sig på. "Vi er forfulgte uskyldigheder - som<br />
sædvanlig. Vi aner ikke, hvorfor vi er blevet sendt herop, vel?"<br />
"Vi har ingen forklaring fået. Vi har ingen te fået. Vi er blevet offentligt vanærede,"<br />
sagde M'Turk og tørrede øjnene. "Det er en meget alvorlig historie."<br />
"Godt, så holder vi fast ved det, ind<strong>til</strong> King taber hovedet," sagde Beetle. "Han har en<br />
beskidt kæft og vil være fuldkommen frådendes. Prout er alt for nederdrægtig forsigtig.<br />
Pas på King, og hvis han giver os en lejlighed, så appellerer vi <strong>til</strong> rektor. Det kan de<br />
aldrig lide."<br />
De blev kaldt ned i deres husforstanders studereværelse, hvor de fandt King og<br />
Foxy rede <strong>til</strong> at støtte Prout. Foxy havde tre spanskrør under armen. King skævede<br />
triumferende <strong>til</strong> dem, for på drengenes kinder så han tårer, utørrede glædestårer. Så<br />
begyndte forhøret.<br />
Jo, de var gået langs klinterne. Jo, de var gået ind på oberst Dabneys ejendom. Jo,<br />
de havde set opslagstavlerne (her spruttede Beetle hysterisk). Hvorfor de var gået ind<br />
på oberst Dabneys ejendom? "Jo, Hr. Prout, der var en grævling."<br />
Nu kunne King, der hadede den naturhistoriske forening, fordi han ikke kunne<br />
lide Hartopp, ikke længere dy sig. Han bad dem om ikke at føje løgn <strong>til</strong> åbenlys<br />
uforskammethed. "Jamen, Hr. King, grævlingen er i Hr. Hartopps bolig." Pedellen<br />
havde været så venlig at bære den derop for dem. Dermed var grævlingens eksistens<br />
bevist og dette lille nederlag bragte Kings humør op på kogepunktet. De kunne høre<br />
hans fod stampe i gulvet, mens Prout langsomt konstruerede sine vægtige spørgsmål.<br />
Selv var de nu kommet rigtig godt i gang. Deres øjne strålede ikke længere, deres<br />
ansigter var udtryksløse, deres hænder hang slapt ned. De lærte her på landsmænds<br />
bekostning angelsakserens store kunst: At frigøre sig for al sindsbevægelse og i rette<br />
øjeblik få fjenden <strong>til</strong> at gå i fælden.<br />
Det gik efter ønske. King blandede sig mere og mere i forhøret, for han var<br />
hævngerrig, hvor Prout kun var såret. Om de kendte straffen for uden <strong>til</strong>ladelse at<br />
betræde en anden mands grund? Med en ypperlig spillet usikkerhed indrømmede S<strong>til</strong>k,<br />
at han ganske vist havde hørt et og andet, som måske nok angik den ting, men han<br />
troede - og han trak sætningen ud så langt som muligt, for han ønskede endnu ikke<br />
at spille trumf ud overfor denne modstander. Hr. King havde ikke forlangt men'ner, og<br />
ej heller var han interesseret i S<strong>til</strong>ks udflugter. På den anden side ville muligvis hans<br />
anskuelser kunne interessere dem. Drenge, som sneg sig - som stjal sig - som luskede<br />
sig udenfor de <strong>til</strong>ladte grænser, endogså udenfor den naturhistoriske forenings højst<br />
liberalt angivne grænser, efter falskeligt at have indmeldt sig i denne forening for at<br />
bruge den som skalkeskjul for deres misgerninger - deres laster - deres slyngelstreger<br />
- deres umoralske handlinger -<br />
"Om et øjeblik går han over stregen," sagde S<strong>til</strong>k <strong>til</strong> sig selv, "og så farer vi på ham,<br />
inden han får tid <strong>til</strong> at knibe ud."<br />
"Sådanne drenge, sådanne rå børster, sådanne moralsk defekte" - hans egen<br />
ordstrøm var i færd med at rive ham med sig - "bagvaskere, løgnere, skulkere - for ikke<br />
at sige drukkenbolte -"<br />
Han var i virkeligheden blot i færd med at arbejde sig op <strong>til</strong> en smuk afslutning på<br />
sin prædiken, og det vidste drengene godt, men M'Turk skar igennem hans frådende<br />
sætning, og de andre fulgte trop:<br />
"Jeg appellerer <strong>til</strong> rektor."
"Jeg appellerer <strong>til</strong> rektor."<br />
"Jeg appellerer <strong>til</strong> rektor."<br />
Side 19<br />
De var uimodsigeligt i deres gode ret. Drukkenskab betød afbankning i hele skolens<br />
påsyn og derpå bortvisning. Og nu var de blevet beskyldt derfor. Det var en sag, som<br />
rektor og ingen anden kunne fælde dom i.<br />
"I har påkaldt Cæsar. For Cæsar skal I blive s<strong>til</strong>let." Det var en sentens, som de<br />
havde hørt et par gange før i deres liv. "Ikke desto mindre," vedblev King lidt uroligt,<br />
"ville I gøre klogest i at slå jer <strong>til</strong> tåls ved vor afgørelse, mine unge venner."<br />
"Er det os <strong>til</strong>ladt at omgås vore kammerater, ind<strong>til</strong> vi har talt med rektor, Hr. Prout?"<br />
sagde M'Turk <strong>til</strong> sin husforstander uden at tage notits af King. Dermed anbragte han<br />
med et slag affæren i et ganske andet og særlig ophøjet plan. Desuden betød dette<br />
fritagelse for arbejde, for moralsk råddenskab blev strengt isoleret og rektor straffede<br />
aldrig førend fire og tyve timer efter dommen, når begge parter havde haft lejlighed <strong>til</strong><br />
rolig eftertanke.<br />
"Nåja - hvis I hårdnakket vedbliver at indtage denne trodsige holdning," sagde King<br />
med et kærligt blik <strong>til</strong> spanskrørene under Foxys arm, "er der jo intet alternativ."<br />
Ti minutter efter havde nyheden spredt sig over hele skolen. S<strong>til</strong>k & Co. var endelig<br />
faldet - faldet på grund af drukkenskab. De havde sviret. De var kommet berusede hjem<br />
fra en hytte. De lå for øjeblikket døddrukne på sovesalens gulv. Et par af de dristigste<br />
elever listede derop for at kigge, men forbryderne kastede støvler i hovedet på dem.<br />
"Nu har vi ham - nu har vi ham på ristegaflen!" sagde S<strong>til</strong>k, efter at de nysgerrige<br />
havde forstået vinket og trukket sig <strong>til</strong>bage. "King bliver nødt <strong>til</strong> at bevise sine<br />
beskyldninger ord <strong>til</strong> andet."<br />
"Du kilde meget, så ham <strong>til</strong> sidst revne," citerede Beetle efter en bog, han havde<br />
læst. "Sagde jeg ikke nok, at han ville eksplodere, når vi bare lod ham blive ved?"<br />
"Og ingen lektielæsning, I ungdommelige drankere," sagde M'Turk, "og vi har oven<br />
i købet trigonometri i morgen. Hov, der kommer vor kære ven Foxy. Er der mere tortur<br />
i luften, Foxybus?"<br />
"Her har I noget mad, unge herrer," sagde pedellen, der kom med en belæsset<br />
bakke. Deres indbyrdes skærmydsler var aldrig blevet ført med had og Foxy havde<br />
en mistanke om, at drenge, der lod sig spore så let, måske havde et eller andet i<br />
baghånden. Foxy havde i sin tid været med i det store indiske oprør og vidste fra den<br />
tid, at hurtige og sikre oplysninger er meget værd.<br />
"Jeg lagde mærke <strong>til</strong>, at I ikke fik noget at spise, og så talte jeg med Gumbly om det.<br />
Han sagde, at der var ingen grund <strong>til</strong> at I sultede. Og derfor kommer jeg med dette.<br />
Denne dåse henkogt skinke er jo Deres, ikke sandt, Hr. Corkran?"<br />
"Men Foxybus, De er jo en knop," sagde S<strong>til</strong>k. "Jeg troede såmænd ikke, at De<br />
havde så meget - hvad er det, det hedder, Beetle?"<br />
"Hjerte," svarede Beetle rask. "Tak skal De have, sergent. Det er for resten lille<br />
Carters skinke, denne her."<br />
"Der stod et C på dåsen, så jeg troede, det var Hr. Corkrans. Det er en meget alvorlig<br />
historie, denne her, unge herrer. Det er sikkert nok. Jeg kan naturligvis ikke vide det,<br />
men jeg tænker mig, at der måske kunne være noget, som talte <strong>til</strong> gunst for jer, og som<br />
De muligvis ikke havde sagt <strong>til</strong> Hr. King eller Hr. Prout."<br />
"Det er der. Masser af ting, Foxybus," svarede S<strong>til</strong>k med munden fuld.
Side 20<br />
"Ja, ser De, i så fald synes jeg, at jeg kunne meddele rektor det i al s<strong>til</strong>hed, om jeg<br />
så må sige, når han spørger mig om det. Jeg skal nemlig bringe ham anklagen i aften,<br />
og - og den ser jo slem ud ved første øjekast."<br />
"Forfærdelig slem, Foxy. Syv og tyve rap i gymnastiksalen i hele skolens påsyn<br />
og derefter offentlig bortvisning. 'Vin narrer mennesket, og stærk drik volder fortræd',"<br />
citerede Beetle.<br />
"Det er ikke noget at gøre løjer med, unge herrer. Jeg skal overbringe rektor<br />
anklagen. Og - ja, I véd måske ikke, at jeg fulgte efter jer i dag. Jeg havde nemlig en<br />
mistanke."<br />
"Så De opslagstavlerne?" kvækkede M'Turk med en nøjagtig efterligning af oberst<br />
Dabneys irske dialekt.<br />
"De har øjne i hovedet. Prøv ikke at nægte det. Det har De?" sagde Beetle.<br />
"En sergent, som render rundt i landet og stjæler vildt, og oven i købet en pensioneret<br />
sergent! Skandaløst! Skandaløst!" fortsatte S<strong>til</strong>k ubarmhjertigt.<br />
"Vorherre bevares!" udbrød pedellen og satte sig tungt ned på en seng. "Hvor - hvor<br />
i alverden var I henne? Jeg kunne jo have sagt mig selv, at det var rævestreger."<br />
"De er en klog idiot, Foxy!" vedblev S<strong>til</strong>k. "Tror De ikke vi vidste, at De fulgte efter<br />
os? De bildte Dem nok ind, at De fulgte efter os, hvad? Nej, det var os, der fik Dem<br />
ud at soppe! Hvordan med oberst Dabney - synes De ikke, han er en rar mand, Foxy?<br />
- oberst Dabney er vores ganske specielle og intime ven. Vi har besøgt ham i adskillige<br />
uger. Han har selv indbudt os. De med Deres pligt! Hvad skal det betyde, at De kommer<br />
og snakker om pligt? Deres pligt var at holde Dem borte fra hans vildtbane."<br />
"De vil aldrig mere kunne gå med oprejst pande, Foxy. De små vil grine ad Dem,"<br />
sagde Beetle. "Tænk på Deres vaklende prestige!"<br />
Sergenten grundede dybt.<br />
"Hør en gang her, unge herrer," sagde han alvorligt, "Det er da vel ikke Deres alvor?<br />
Blev Hr. Prout og Hr. King også narrede?"<br />
"Ja, de blev, Foxybusculus. I en ganske ualmindelig uhyggelig grad. De fik en endnu<br />
værre overhaling end Deres. Vi hørte hvert eneste ord af den. For resten slap De<br />
forholdsvis billigt. Hvis jeg havde været i Dabneys sted, havde jeg pinedød ladet Dem<br />
sætte i brummen. Jeg tror, jeg vil foreslå ham det i morgen."<br />
"Og alt det får rektor at vide. Vorherre bevares!"<br />
"Hver eneste ord af det, min rare Chingangook," sagde Beetle og dansede. Og<br />
hvorfor ikke? Vi har ikke gjort noget galt. Vi er ikke vildttyve. Vi går ikke omkring og<br />
ødelægger stakkels uskyldige drenges rygte - og siger, at de er fulde."<br />
"Det har jeg ikke sagt," protesterede Foxy. "Jeg - jeg sagde kun, at I opførte jer<br />
ualmindelig løjerligt, da I kom hjem med den grævling. Men det kan jo være, at Hr.<br />
King misforstod mig."<br />
"Det kan De være muggen på, og når han opdager, at han har taget fejl, vil han<br />
ganske sikkert give Dem hele skylden. Vi kender vel nok King, bedre end De. Jeg<br />
skammer mig over Dem, Foxy. De duer ikke <strong>til</strong> at være pedel," sagde M'Turk.<br />
"Ikke hvor man har at gøre med tre sådanne durkdrevne sataner. I har snydt mig,<br />
har I. Jeg er faldet i baghold. Ved Gud i den højeste himmel - jeg er slået ud og - og - jeg<br />
får aldrig styr på de små klasser efter denne fores<strong>til</strong>ling. Desuden vil rektor sende mig<br />
med et brev <strong>til</strong> oberst Dabney for at spørge, om det er sandt, at han har indbudt jer."
Side 21<br />
"Ja, men De må hellere gå ind ad porten denne gang i stedet for at jage efter Deres<br />
forbandede drenge - nej, det er sandt, det var den omgang, King fik - javel. Nå, Foxy,<br />
hvad mener De nu?"<br />
Og S<strong>til</strong>k støttede hagen på hænderne og betragtede sit offer med inderlig fryd.<br />
"Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!" sang M'Turk. "Foxy bragte os te, skønt vi var moralsk<br />
rådne. Foxy har hjerte og Foxy har stået i hæren."<br />
"Bare jeg havde haft jer i mit kompagni, unge herrer," sagde den forhenværende<br />
sergent af et oprigtigt hjerte. "Sikke en vals, I så havde fået."<br />
"Må jeg bede om ro i krigsretten," vedblev M'Turk. "Jeg møder som fangens forsvarer<br />
og desuden er denne historie alt for god <strong>til</strong> at fortælle alle de asener her i skolen. De<br />
ville aldrig kunne forstå den. De spiller cricket og siger: 'Ja, Hr. Prout' og 'Åh, Hr. Prout'<br />
og 'Næ, Hr. Prout' -"<br />
"Sagen uvedkommende. Videre," sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Nå ja - Foxy er såmænd meget sød og rar, når han ikke går rundt med tvangstanker<br />
om egen snedighed."<br />
"'Lad kobbelet blive hjemme, når blæsten er så stærk'," stemte S<strong>til</strong>k i. "Jeg har ikke<br />
noget imod at lade ham slippe."<br />
"Jeg ikke heller," <strong>til</strong>føjede Beetle. "Heffy er min store kærlighed - Heffy og King."<br />
"Jeg var jo nødt <strong>til</strong> at gøre det," sagde pedellen undskyldende.<br />
"Javel. Forført af slet selskab <strong>til</strong> at gøre sin pligt - eller sådan noget kan vi kalde<br />
det. De løslades med en advarsel, Foxy. Vi skal nok lade være med at sladre. Det<br />
sværger jeg," sluttede M'Turk. "Det ville være ødelæggende for disciplinen her på<br />
skolen. Overordentligt ødelæggende."<br />
"Ja," sagde pedellen og tog tebakken, "Jeg kender jo de sat - de unge herrer her på<br />
skolen og er derfor meget glad for, at I vil tie s<strong>til</strong>le. Men hvad skal jeg sige <strong>til</strong> rektor!"<br />
"Hvad De vil, Foxy. Det er ikke os, der er forbryderne."<br />
Det ville være alt for mildt og misvisende, hvis man påstod, at rektor blev knotten,<br />
da pedellen efter middag afleverede listen over dagens syndere.<br />
"Nå, sådan, Corkran, M'Turk & Co. Som sædvanlig på forbudt område. Halløj! Hvad<br />
pokker er det her? Mistænkte for drukkenskab. Hvem har fremført den beskyldning?"<br />
"Hr. King, sir. Jeg traf dem udenfor de <strong>til</strong>ladte grænser, sir. Sådan så det i det mindste<br />
ud. Men der stikker adskilligt bagved."<br />
Pedellen var øjensynligt ilde <strong>til</strong> mode.<br />
"Videre," sagde rektor. "Lad os høre Deres beretning om sagen."<br />
Han og pedellen havde arbejdet sammen i omtrent syv år og rektor vidste, at Hr.<br />
Kings udsagn i høj grad afhang af Hr. Kings humør.<br />
"Jeg troede, at de var gået langs med klinten udenfor det <strong>til</strong>ladte område. Men det<br />
var de alligevel ikke, sir. Jeg så dem gå ind i oberst Dabneys skov, og - så kom Hr. King<br />
og Hr. Prout <strong>til</strong> - og - rent ud sagt, sir, oberst Dabneys folk antog os for vildttyve - Hr.<br />
King, Hr. Prout og mig. Der faldt temmelig stærke ord fra begge sider. Så lykkedes det<br />
de unge herrer at smutte hjem, hvordan véd jeg ikke, og de lod <strong>til</strong> at være i strålende<br />
humør. Oberst Dabney var meget ubehagelig mod Hr. King - for oberst Dabney er, om<br />
jeg så må sige, noget skrap. Og så foretrak de at gå lige <strong>til</strong> dem, sir, på grund af hvad<br />
- hvad Hr. King måske bagefter inde på Hr. Prouts værelse sagde om deres vaner. Jeg
Side 22<br />
havde bare sagt, at de var overstadigt lystige og lo og fniste og var temmelig fjantede.<br />
De har senere på deres humoristiske måde fortalt mig, at oberst Dabney selv havde<br />
indbudt dem <strong>til</strong> at strejfe om i hans skove."<br />
"Javel, nu forstår jeg det. Men det fortalte de naturligvis ikke deres husforstander<br />
noget om."<br />
"De sagde, at de ville appellere, lige så snart Hr. King gav sig <strong>til</strong> at tale om deres<br />
- vaner. Sagde det lige straks og bad om at blive sendt op på sovesalen for at afvente<br />
deres dom. De har siden på deres grinagtige måde forklaret mig, at de har hørt hvert<br />
eneste ord, som oberst Dabney sagde <strong>til</strong> Hr. King og Hr. Prout, da han troede, at de to<br />
herrer var vildttyve. Jeg - jeg kunne jo have sagt mig selv, da de fik mig på glatis, at de<br />
naturligvis havde ryggen dækket. Hvis De spørger om min mening, sir, så - så har de<br />
fået os <strong>til</strong> at gå grundigt i vandet, og nu sidder de oppe på sovesalen og jubler."<br />
Rektor forstod, hvad der var sket - forstod selv de mindste detaljer - og det trak lidt<br />
i mundvigene under hans overskæg.<br />
"Send dem over <strong>til</strong> mig straks, sergent," sagde han. "Der er ingen grund <strong>til</strong> at vente<br />
i dette <strong>til</strong>fælde."<br />
"God aften," sagde han, da de tre kom marcherende under eskorte. "Må jeg udbede<br />
mig jeres udelte opmærksomhed i et par minutter. I har kendt mig i fem år og jeg har<br />
kendt jer i - fem og tyve. Jeg tror, vi forstår hinanden fuldstændigt. Nu har jeg i sinde<br />
at gøre jer en umådelig kompliment. - Ja, tak, pedel, det brune spanskrør. Tak. De kan<br />
godt gå. - Jeg har i sinde at straffe jer, uden mindste grund eller årsag, Beetle. Jeg véd,<br />
at når I besøgte oberst Dabneys vildtbane, var det, fordi han havde indbudt jer. Jeg vil<br />
ikke en gang sende pedellen over <strong>til</strong> ham med et brev for at spørge, om jeres frems<strong>til</strong>ling<br />
er sandfærdig, for jeg er overbevist om, at I har holdt jer nøje <strong>til</strong> sandheden. Jeg véd<br />
også, at I ikke var fulde - lad være med at sætte det dydige ansigt op, M'Turk, ellers tror<br />
jeg, at du ikke helt forstår mig - I er alle tre absolut pletfri karakterer. Og derfor et det, at<br />
jeg nu om et øjeblik begår en himmelråbende uretfærdighed. Jeres gode navn og rygte<br />
har lidt skade, ikke sandt? I er blevet vanærede i hele husets påhør, ikke sandt? I har<br />
en ualmindelig fin følelse for jeres hus" ære, ikke sandt? Nu skal I have en dragt prygl."<br />
Seks slag per mand var rationen.<br />
"Og hermed synes jeg," - rektor s<strong>til</strong>lede spanskrøret <strong>til</strong>bage på dets plads og kastede<br />
den skriftlige anklage i papirkurven - "at denne sag er slut. Når man træffer på noget<br />
usædvanligt, skal man altid møde det med noget usædvanligt. Det er en leveregel, som<br />
vil komme jer <strong>til</strong> nytte senere hen i livet. Og det minder mig for resten om en ting. Der<br />
står en stak paperbacks i reolen dér. I må gerne låne dem, hvis I blot vil huske at s<strong>til</strong>le<br />
dem på plads igen. Jeg tror ikke, at de vil tage skade af at blive læst i fri luft. De lugter<br />
temmelig stærkt af tobak. I deltager i lektielæsningen i aften som sædvanlig. Farvel,"<br />
sagde denne mærkelige mand.<br />
"Farvel, Hr. Rektor, og tak." -<br />
"Jeg vil bede for rektor i aften, det sværger jeg," sagde Beetle. "De to sidste slag var<br />
tjat, der bare ramte min krave. Der står en Monte Christo på den nederste hylde, det<br />
så jeg. Den hugger jeg, næste gang vi skal <strong>til</strong> Lyksalighedens Ø."<br />
"Fin fyr!" sagde M'Turk. "Ingen stuearrest. Ingen strafarbejder. Ingen ubehagelige<br />
spørgsmål. Alt afgjort. Halløj! Hvad skal det betyde, at King går over <strong>til</strong> ham - King og<br />
Prout?"<br />
Af hvilken natur end deres samtale med rektor var, hjalp den i hvert fald ikke <strong>til</strong> at<br />
glatte hverken Kings eller Prouts forpjuskede fjer, for da de vendte <strong>til</strong>bage fra rektors
Side 23<br />
bolig, lagde seks øjne mærke <strong>til</strong>, at den ene var skoldende rød lige <strong>til</strong> sin blånende<br />
næsetip af bare sindsbevægelse og at den anden svedte stærkt. Dette syn var dem<br />
rigelig erstatning for den kolossale udskældning, som de to lærere beærede dem med.<br />
Det var øjensynligt - og hvem var så forbavsede derover som de? - at de havde<br />
fortiet vigtige kendsgerninger. At de havde gjort sig skyldige både i suppressio veri<br />
og i suggestio falsi - velkendte guder, som de ofte forbrød sig imod - fremdeles at de<br />
havde slette <strong>til</strong>bøjeligheder, at deres karakterer var upålidelige, deres indflydelse på<br />
kammeraterne fordærvelig og nedbrydende for mandstugten, og de selv hjemfaldne<br />
<strong>til</strong> genstridighedens, overmodets og en aldeles utålelig indbildskheds lede djævle. For<br />
det niende og sidste skulle de tage sig i agt og være meget forsigtige.<br />
De var så forsigtige, som kun drenge kan være det, når de vil ramme en fjende.<br />
Skønt de var nær ved at kvæles, ventede de en hel uge, ind<strong>til</strong> Prout og King igen var<br />
blevet sig selv. Ventede, ind<strong>til</strong> der blev afholdt en cricketmatch mellem to huse - deres<br />
eget var oven i købet et af dem - i hvilken Prout spillede med. Ventede ind<strong>til</strong> han havde<br />
spændt sine benskinner på inde i pavillonen og var klar <strong>til</strong> at begynde spillet. King sad<br />
ved vinduet og førte regnskab, og de tre sad på en bænk udenfor.<br />
Så sagde S<strong>til</strong>k <strong>til</strong> Beetle: "Hør, Beetle, quis custodiet ipsos custodes?"<br />
"Tal ikke <strong>til</strong> mig," svarede Beetle. "Jeg vil ikke have noget som helst privat med dig<br />
at gøre. Du kan være så privat, du være vil, på den anden ende af bænken her. Farvel."<br />
M'Turk gabede.<br />
"I skulle være kommet <strong>til</strong> porten som anstændige mennesker, i stedet for at jage<br />
efter jeres - hm drenge over hele min vildtbane. Jeg mener nu, at disse cricketkampe<br />
er det bare humbug. Lad os hellere gå over <strong>til</strong> oberst Dabney og se, om han har fanget<br />
flere vildttyve."<br />
Den eftermiddag var der fryd på Lyksalighedens Ø.
Lampens ånder. Første del<br />
(1897)<br />
Side 24<br />
Musikværelset på etagen over Nummer Fem var fyldt af skuespillerselskabet, der holdt<br />
prøve på Aladdin. Dickson quartus, almindeligt kendt under navnet Dick Firtal, var<br />
Aladdin, regissør, balletmester, det halve orkester og for en stor del også forfatter <strong>til</strong><br />
dramaets tekst, for "stykket" var blevet skrevet om og fyldt med lokale hentydninger.<br />
Skuespillet skulle opføres den følgende uge i det studereværelse nedenunder, som<br />
beboedes af Aladdin, Abanazar og Kejseren af Kina. Lampens Ånd <strong>til</strong>lige med<br />
prinsesse Balroubadur og enkemadam Twankey boede i studereværelse Nummer Fem<br />
på samme afsats, så selskabet kunne let samles. Gulvet rystede under balletkorpsets<br />
dans, mens Aladdin, iført blegrødt bomuldstrikot, blå jakke med pailletter og hat med<br />
fjerbusk, skiftevis klimprede løs på klaveret og sin banjo. Han var primus motor i hele<br />
morskaben, som det sømmede sig for en af de store, der allerede havde taget sin<br />
adgangseksamen <strong>til</strong> officersskolen og håbede på at komme ind på Sandhurst <strong>til</strong> foråret.<br />
Aladdin fik omsider sin fortjente løn, Abanazar lå forgiftet på gulvet, enkemadam<br />
Twankey dansede sin dans og hele selskabet var enige om, at det "ville nok gå storartet<br />
ved fores<strong>til</strong>lingen."<br />
"Jamen nu slutningssangen?" sagde kejseren, en høj, lyshåret knøs med svage<br />
spor af overskæg, som han mandigt halede i. "Vi må have en rigtig sjov, gammeldags<br />
melodi."<br />
"John Peel? eller Drink, Puppy, Drink?" foreslog Abanazar og glattede på sine blå<br />
underbenklæder, der slog folder. "Kis" Abanazar så altid ud, som om han halvsov, men<br />
han havde et elskeligt og diskret smil, der passede godt <strong>til</strong> den onde onkels rolle.<br />
"De er forslidte," svarede Aladdin. "Så kunne vi lige så gerne tage Grandfather's<br />
Clock. Men hvad var det for en, du nynnede i går aftes under lektielæsningen, S<strong>til</strong>k?"<br />
S<strong>til</strong>k, Lampens Ånd, i sort trikot og domino, med en halvmaske af sort silke<br />
over panden, fløjtede dovent oven på flygelet, hvor han lå. Det var en iørefaldende<br />
varietémelodi.<br />
Dick Firtal lagde kritisk hovedet på skrå og skævede ned ad sin lange, røde næse.<br />
"En gang <strong>til</strong>, så har jeg den," sagde han og begyndte at klimpre. "Syng ordene med."<br />
"Arrah, Patsy, mind the baby! Arrah, Patsy, mind the child!<br />
Wrap him up in an overcoat, he's surely going wild!<br />
Arrah, Patsy, mind the baby! Just you mind the child awhile!<br />
He'll kick and bite and cry all Night! Arrah, Patsy, mind the child!"<br />
"Fino! Fino!" sagde Dick Firtal. "Men vi har jo ikke noget klaver ved fores<strong>til</strong>lingen. Vi<br />
må hænge i med banjoerne - spille og danse på én gang. Prøv en gang, Tertius."<br />
Kejseren smøg sin stadsdragts ærtegrønne ærmer op og akkompagnerede Dick<br />
Firtal på en stor, nikkelbeslået banjo.<br />
"Jamen jeg ligger og er død hele tiden. Lige midt på scenen oven i købet," sagde<br />
Abanazar.<br />
"Det bliver Beetles sag," sagde Dick Firtal. "Skynd dig nu at lave om på teksten,<br />
Beetle. Vi kan ikke sidde og glo hele natten. Du må se at få Kis væk fra scenen og os<br />
alle sammen ud at danse <strong>til</strong> slut."<br />
"Javel. Giv den en gang <strong>til</strong>, I to," svarede Beetle, som spillede enkemadam Twankey<br />
med gråt skørt og en paryk af kastaniebrune proptrækkerkrøller på sned over et par
Side 25<br />
briller, hvis stel var repareret med et gammelt skobånd. Han svingede det ene ben i<br />
takt med det klimprede omkvæd, og banjoerne blev mere og mere højrøstede.<br />
"Hm! Æh! Hm - 'Aladdin now has won his wife'," sang han, og Dick Firtal gentog det.<br />
"'your emperor is appeased.'" Tertius brystede sig, idet han afleverede sin linje.<br />
"Så springer du op, Kis, og synger: 'I think I'd better come to life!' hvorefter vi alle<br />
sammen tager hinanden i hænderne og træder frem: 'we hope you've all been pleased.'<br />
Twiggez-vous?"<br />
"Nous twiggons. Det er meget godt. Men så var det koret <strong>til</strong> slutningsballetten? Det<br />
er fire spark og en pirouette," sagde Dick Firtal.<br />
"Hm æh -<br />
John Short will ring the curtain down.<br />
And ring the prompter's bell.<br />
We hope you know before you go<br />
That we all wish you well.<br />
"Fint! Fint! Så skulle vi prøve enkens scene med prinsessen. Skynd dig lidt, Turkey."<br />
M'Turk, i violet silkeskørt og en koket blå turban, kom luskende som en, der skammer<br />
sig grundigt over sig selv. Lampens Ånd kravlede ned fra klaveret og sparkede ham<br />
sindigt.<br />
"Spil nu løs, Turkey," sagde han. "Det her er alvor."<br />
Men i det samme lød der en myndig banken på døren. Det viste sig at være King,<br />
i kappe og firkantet universitetshat, der var ude på et lørdagsaftens-togt rundt i skolen<br />
før middagsmaden.<br />
"Låsede døre! Låsede døre!" snærrede han skulende. "Hvad betyder dette? Og<br />
hvad, om jeg tør spørge, er hensigten med dette - dette hermafroditiske kostume?"<br />
"Pantomime, sir. Rektor har givet os lov," svarede Abanazar som den eneste<br />
<strong>til</strong>stedeværende af sjette klasse. Dick Firtal stod rolig i bevidstheden om, at hans trikot<br />
sad godt, men Beetle søgte at forsvinde bag flygelet. Et gråt skørt, lånt af en dagelevs<br />
mor, og et spraglet bomulds kjoleliv, udstoppet hist og her med s<strong>til</strong>ebogspapir, gør en<br />
latterlig. Desuden havde Beetle også i andre henseender en dårlig samvittighed.<br />
"Som sædvanlig!" hånede King. "Flove tåbeligheder, netop på et tidspunkt, da jeres<br />
fremtidige livsbane - hvordan den nu end måtte blive - netop skal lægges. Se-se!<br />
Se-se! Den gamle forbryderbande - al uordens tro riddervagt - Corkran" - Lampens<br />
Ånd smilede høfligt - "M'Turk" - irlænderen smilede - "og naturligvis den unævnelige<br />
Beetle, vor ven Gigadibs." (Abanazar, kejseren og Aladdin havde et nogenlunde godt<br />
rygte, derfor forbigik King dem i tavshed.) "Kom frem fra det instrument, din blækkede<br />
bajads! Du leverer formodentlig rimerierne <strong>til</strong> denne forlystelse? Du anser vel dig selv<br />
for, om jeg så må sige, digter?"<br />
"Han har fundet et af dem," tænkte Beetle, der lagde mærke <strong>til</strong> rødmen på Kings<br />
kindben.<br />
"Jeg har netop haft den fornøjelse at læse en af dine udgydelser, der var henvendt<br />
<strong>til</strong> mig, tror jeg - en udgydelse, der vistnok var beregnet på at skulle se ud som vers. Nå,<br />
så du foragter mig, Master Gigadibs, så det gør du? Jeg véd meget vel - du behøver<br />
slet ikke at forklare mig det - at det ikke var meningen at bemeldte udgydelse skulle<br />
komme mig for øje. Men jeg lo, da jeg læste den, - ja, jeg lo. Den slags papirkugler<br />
fra blækkede drenge - for vi er endnu en dreng, Master Gigadibs - forstyrrer ikke min<br />
sindsligevægt."
Side 26<br />
"Gad vide, hvilket af dem det var," tænkte Beetle. Siden han havde opdaget, at han<br />
kunne udtrykke sine følelser i rytmer og rim, havde han udsendt mange smædevers,<br />
der havde fundet et taknemmeligt publikum.<br />
Som tegn på sin uforstyrrelige ro gav King sig dernæst <strong>til</strong> at flå Beetle, hvem han<br />
kaldte Gigadibs, i stumper og stykker, langsomt, lem for lem. Han gennemheglede ham<br />
lige fra hans løse skobånd <strong>til</strong> hans reparerede brillestel (en digters liv i en stor skole er<br />
drøjt) og s<strong>til</strong>lede ham nøgen for kammeraternes latter - med det sædvanlige resultat.<br />
Hans egne vildtblomstrende talemåder - for King havde en hvas tunge - bragte ham <strong>til</strong><br />
sidst i godt humør. Han udkastede et trist billede af Beetles endeligt - hvorledes han<br />
som foragtelig skandskriver døde på et kvisthummer - beærede M'Turk og Corkran med<br />
et par spredte komplimenter, mindede Beetle om, at straffens sværd svævede over<br />
hans hoved, og gik derefter over i lærernes fælles spisestue, hvor han atter triumferede<br />
over sine ofre.<br />
"Og det værste af det hele er," forklarede han med høj røst, mens han spiste sin<br />
suppe, "at jeg spilder sådanne perler af sarkasmer på deres tykke hoveder. De går<br />
milevidt over deres horisont, er jeg sikker på."<br />
"Tja-a," sagde skolens præst langsomt, "jeg véd ikke, om Corkran er i stand <strong>til</strong><br />
at værdsætte Deres retoriske s<strong>til</strong>, men unge M'Turk læser Ruskin for sin fornøjelses<br />
skyld."<br />
"Åh snak! Det gør han bare for at blære sig. Jeg mistror sorte keltere."<br />
"Nej, på ingen måde. Jeg aflagde forleden aften et uanmeldt besøg på deres værelse<br />
og fandt M'Turk i færd med at klistre fire løse numre af Fors Clavigera sammen i<br />
ryggen."<br />
"Jeg kender ikke noget <strong>til</strong> deres privatliv," sagde en matematiklærer heftigt, "men<br />
bitter erfaring har lært mig, at man gør klogest i at lade beboerne af Nummer Fem<br />
skøtte sig selv. De er tre unge samvittighedsløse sataner." Og han rødmede, mens<br />
de andre lo.<br />
Men i musikværelset var der vrede og knubbede ord. Kun S<strong>til</strong>k, Lampens Ånd, lå<br />
uforstyrrelig på flygelet.<br />
"Det lille svin Manders minor må have vist ham dine vers. Han render altid og fedter<br />
for King. Gå hen og myrd ham," drævede han. "Hvad var det for et, Beetle?"<br />
"Véd ikke," svarede Beetle, kæmpende for at komme ud af skørtet. "Der var et om,<br />
hvordan han jager efter popularitet hos de små drenge, og et andet skildrede ham i<br />
Helvede, hvor han fortalte Djævelen, at han har studeret i Balliol. Rimene i dem begge<br />
var ganske rigtige, det tør jeg bande på. Død og pine! Måske Manders minor har vist<br />
ham dem begge to. Så skal jeg minsandten rette hans rim!"<br />
Han forsvandt ned ad trapperne, overrumplede en lille knægt i en af klasserne ved<br />
siden af Kings studereværelse (der i parentes bemærket lå lige under hans eget) og<br />
jog ham op ad korridoren ind i et værelse, som tredje klasse brugte <strong>til</strong> legestue. Derfra<br />
vendte han meget forpjusket <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sit eget sted, hvor han fandt M'Turk, S<strong>til</strong>k og<br />
resten af selskabet midt i et overdådigt ædegilde - kaffe, kakao, boller, friskt, varmt<br />
brød, sardiner, pølse, postejer med skinke og tunge, ansjoser, tre slags syltetøj og<br />
mindst lige så mange potter devonshirefløde.<br />
"Død og kridte!" udbrød han og kastede sig over banketten. "Hvem trakterer, S<strong>til</strong>k?"<br />
Der var kun en måned <strong>til</strong> semesterets ende og den sørgeligste hungersnød havde i<br />
mange uger hersket i studereværelserne.
"Du," svarede S<strong>til</strong>k uforstyrreligt.<br />
"Gid Fanden have dig! Du har vel ikke stampet mine søndagsbukser?"<br />
"Tag den med ro. Bare dit ur."<br />
Side 27<br />
"Mit ur! Det har jeg jo tabt - for lang tid siden. Det var ude på kæmpehøjene, den<br />
dag, da vi prøvede på at skyde den gamle vædder - den dag, da vores pistol sprang."<br />
"Ja, du tabte det ud af lommen - du er så rædsomt ligegyldig med alt muligt, Beetle<br />
- og M'Turk og jeg gemte det <strong>til</strong> dig. Jeg har gået med det i den sidste uge og du har<br />
ikke en eneste gang lagt mærke <strong>til</strong> det. Så i eftermiddags bragte jeg det ind <strong>til</strong> Bideford<br />
og fik tretten shilling og syv pence for det. Her har du lånesedlen."<br />
"Det er sgu ret koldblodigt," sagde Abanazar bag en tallerken fuld af fløde og syltetøj,<br />
da Beetle beroliget med hensyn <strong>til</strong> sine søndagsbuksers sikkerhed, ikke en gang viste<br />
overraskelse, langt mindre harme. Det var tværtimod M'Turk, der blev vred og udbrød:<br />
"Og så giver du ham sedlen, S<strong>til</strong>k? Du har altså pantsat det? Din totale øf! I forrige<br />
måned solgte du og Beetle mit og jeg fik ikke spor af seddel!"<br />
"Jamen det var, fordi du havde låst din kuffert, og vi spildte en halv eftermiddag med<br />
at brække den op. Hvis du havde opført dig som en god lille kristen, Turkey, ville vi<br />
også have pantsat det."<br />
"Nåda!" sagde Abanazar, "I er da vist kommunister. Men jeg synes alligevel, vi skal<br />
sige Beetle tak for mad."<br />
"Det er højst uretfærdigt," sagde S<strong>til</strong>k, "for det er mig, der har haft hele ulejligheden<br />
med at pantsætte det. Beetle vidste ikke engang, at han havde et ur. Det er for resten<br />
sandt, Kanin-Æg lod mig køre med <strong>til</strong> Bideford i eftermiddags."<br />
Kanin-Æg var den lokale fragtmand - et levn fra Devons ældre geologiske lag. Det<br />
var S<strong>til</strong>k, som havde givet ham dette yndefulde navn.<br />
"Han havde en lille blæser på, ellers ville han aldrig have gjort det. Kanin-Æg er<br />
nemlig lidt bange for mig. Men jeg svor på, at der skulle være fred imellem os og gav<br />
ham en shilling. Han holdt ved to kroer på vejen <strong>til</strong> byen, så i aften vil han være plørefuld.<br />
Nej, lad nu være med at sætte dig <strong>til</strong> at læse, Beetle. Vi holder krigsråd. Hvad pokker<br />
er der i vejen med dit kravetøj?"<br />
"Jeg rendte efter Manders minor ind i tredie klasses legestue og alle de små asener,<br />
hans kammerater, faldt over mig," svarede Beetle bag en dåse sardiner og en bog.<br />
"Din idiot! Ethvert fæ kunne da sige sig selv, hvor Manders ville løbe hen," sagde<br />
M'Turk.<br />
"Jeg tænkte ikke over det," svarede Beetle ydmygt og fiskede sardiner op med en<br />
ske.<br />
"Nej naturligvis. Det gør du aldrig." M'Turk rettede på Beetles krave med et arrigt<br />
ryk. "Lad være med at spilde olie på min Ruskin, ellers kværker jeg dig!"<br />
"Åh, hold kæft, din - irlændertamp! Det er ikke din fjollede Ruskin. Det er en af mine<br />
egne."<br />
Bogen var et tykt, brunrygget bind fra slutningen af tresserne, som King en gang<br />
havde kastet i hovedet på Beetle, for at Beetle kunne se, hvorfra han havde navnet<br />
Gigadibs. Beetle havde ganske s<strong>til</strong>le nuppet bogen og lært adskilligt. De næppe<br />
halvforståede vers levede med ham - navnlig ved måltiderne, hvad de <strong>til</strong>sølede blade<br />
<strong>til</strong> overflod viste. Med den i hånden gled han bort fra den virkelige verden i selskab med<br />
vidunderlige mænd og kvinder - ind<strong>til</strong> M'Turk daskede ham i hovedet med sardinskeen
Side 28<br />
og snerrede: "Beetle! Du bliver kujoneret og fornærmet og tyranniseret af King. Føler<br />
du det ikke selv?"<br />
"Lad mig være i fred! Hvis jeg bliver det, så kan jeg vel skrive flere niddigte om ham."<br />
"De er skøre! Skrupskøre!" sagde S<strong>til</strong>k <strong>til</strong> gæsterne i en tone som en, der fremviser<br />
sælsomme dyr. "Beetle læser et fæ, der hedder Browning, og M'Turk læser et fæ, der<br />
hedder Ruskin, og -"<br />
"Ruskin er ikke noget fæ," afbrød M'Turk. "Han er næsten lige så god som<br />
Opiumspiseren. Han siger, at 'vi er ætlinge af ædle racer, oplærte af de os omgivende<br />
kunstværker'. Det hentyder <strong>til</strong> mig og den måde, hvorpå jeg har dekoreret værelset<br />
her, mens I to grævlinge ville slå hylder op og pynte med julekort. Barn af en ædel<br />
race, oplært af de dig omgivende kunstværker, hold op med at læse, eller jeg putter<br />
en sardin ned på ryggen af dig!"<br />
"Det er to stemmer mod én," sagde S<strong>til</strong>k advarende, og Beetle lukkede sin bog,<br />
lydig mod den lov, under hvilken han og hans kammerater nu havde levet i seks<br />
begivenhedsrige år.<br />
Gæsterne så henrykte <strong>til</strong>. Beboerne af Nummer Fem havde ry for at kunne præstere<br />
mere livligt og afvekslende vanvid end resten af skolen <strong>til</strong>sammen, og så vidt deres<br />
uskrevne lov <strong>til</strong>lod venskab med udenforstående, var de høflige og åbenhjertige overfor<br />
deres genboer på samme trappeafsats.<br />
"Hvad for noget pip har I nu fundet på?" spurgte Beetle.<br />
"Krig mod King!" svarede M'Turk og nikkede henimod væggen, hvor der hang en<br />
lille vestafrikansk krigstromme, en gave <strong>til</strong> M'Turk fra en søfarende onkel.<br />
"Så bliver vi smidt ud af værelset igen," sagde Beetle, som elskede sine kødgryder.<br />
"Mason smed os ud, bare fordi vi slog en lille hvirvel."<br />
Mason var den matematiklærer, som netop havde sagt sin mening om drengene<br />
ovre på lærerværelset.<br />
"Nå, det kalder I en lille hvirvel? - Gud fri og frels os!" sagde Abanazar. "Vi kunne<br />
ikke høre, hvad vi selv sagde, ovre i vort værelse, da I dundrede løs på det Fandens<br />
instrument. Hvad glæde kan I for resten have af at blive smidt ud af jeres værelse?"<br />
"Vi boede i klasseværelserne en hel uge," sagde Beetle tragisk. "Og vi frøs<br />
nederdrægtigt."<br />
"Åh ja, men Masons lejlighed var fuld af rotter hver eneste dag, efter at han havde<br />
smidt os ud. Det tog ham en uge at drage en logisk slutning," sagde M'Turk. "Han hader<br />
rotter. Så snart han lod os komme <strong>til</strong>bage, forsvandt rotterne. Mason er lidt bange for<br />
os nu, men han havde ingen beviser."<br />
"Nej, de ville også have været bandsat svære at skaffe," sagde S<strong>til</strong>k, "for jeg krøb ud<br />
på taget og lod bæsterne falde ned gennem hans skorsten. Men hør nu - spørgsmålet<br />
er, om vort rygte for øjeblikket er godt nok <strong>til</strong>, at vi tør starte en større ballade?"<br />
"Mit skal du ikke bryde dig om," sagde Beetle. "King bander på, at det overhovedet<br />
ikke eksisterer."<br />
"Jeg tænker heller ikke på dig," svarede S<strong>til</strong>k hånligt. "Du skal jo ikke være officer,<br />
din gamle flagermus. Men jeg har ikke lyst <strong>til</strong> at blive jaget ud af skolen - og rektor er<br />
også begyndt at blive noget bange for os."<br />
"Vrøvl!" sagde M'Turk. "Rektor jager aldrig nogen væk undtagen for uanstændige<br />
<strong>til</strong>nærmelser eller tyveri. Men det er sandt! Jeg glemte, at du og S<strong>til</strong>k jo er tyve - rigtige<br />
indbrudstyve."
Gæsterne gispede, men S<strong>til</strong>k forklarede dem sagen med et bredt grin.<br />
Side 29<br />
"Jo ser I, det lille asen Manders minor så Beetle og mig brække M'Turks kuffert op<br />
på sovesalen, den gang vi tog hans ur i forrige måned. Naturligvis sladrede Manders<br />
<strong>til</strong> Mason, og Mason behandlede alvorsfuldt sagen som et tyveri for at sige os tak for<br />
rotterne."<br />
"Og netop derved lagde Mason sig selv i vore små, skælvende hænder," sagde<br />
M'Turk blidt. "Vi var ikke slemme ved ham, for han var jo en ny lærer og ville gerne<br />
vinde drengenes <strong>til</strong>lid. Men desværre drager han slutninger. S<strong>til</strong>k gik <strong>til</strong> hans værelse<br />
og lod, som om han flæbede, og lovede Mason at begynde et nyt og bedre levned, hvis<br />
Mason bare ville lade ham slippe denne gang, men det ville Mason ikke. Han sagde,<br />
at det var hans pligt at melde ham <strong>til</strong> rektor."<br />
"Hævngerrige svin!" sagde Beetle. "Det var bare på grund af rotterne. Og så flæbede<br />
jeg med, og S<strong>til</strong>k <strong>til</strong>stod, at han regelmæssigt havde begået tyverier i de sidste seks år,<br />
lige så længe han havde været her i skolen, og at jeg havde lært ham det - á la Fagin.<br />
Mason blev helt bleg af glæde. Han troede, at han rigtig havde os ved vingebenet."<br />
"Storartet! Pragtfuldt!" udbrød Dick Firtal. "Det har vi aldrig hørt noget om."<br />
"Nej naturligvis. Mason skal nok holde kæft med det. Han noterede hvert ord vi<br />
sagde i en s<strong>til</strong>ebog. Der var ikke den ting, vi ikke kunne bilde ham ind," sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Og så sluttede han med en improviseret bøn inden han sendte hele historien op <strong>til</strong><br />
rektor. Den fyldte omtrent fyrretyve sider," sagde Beetle. "Jeg hjalp ham med en hel<br />
del af det."<br />
"Og hvad så, I lalleglade idioter?" spurgte Abanazar.<br />
"Ja, så sendte rektor bud efter os og S<strong>til</strong>k bad om at få vidneforklaringerne oplæst<br />
og rektor smak ham på hovedet i papirkurven. Og så fik vi otte af spanskrøret hver<br />
- ualmindeligt kraftige - for at have taget os uhørte friheder med en ny lærer. Da vi<br />
forlod stuen, så jeg hans skuldre ryste af grin. Men kan I tænke jer," sagde Beetle<br />
eftertænksomt, "at Mason den dag i dag ikke kan se på os uden at rødme? Sommetider<br />
glor vi alle tre på ham, <strong>til</strong> sveden ligefrem hagler af ham. Han er et forfærdelig sart<br />
stykke skidt."<br />
"Han læste Eric eller Lidt efter lidt," sagde M'Turk. "Derfor spillede vi St. Winifred<br />
eller skoleliv for ham. I St. Winifred <strong>til</strong>bragte de hele deres fritid med at stjæle, når de da<br />
ikke bad eller drak sig fulde i kroer. Nå, det er ikke længere end en uge siden og rektor<br />
er blevet en lille smule ængstelig for os. Han kaldte det overlagte nederdrægtigheder.<br />
Det var S<strong>til</strong>k, der hittede på det alt sammen."<br />
"Det kan heller ikke nytte spor at lave grin med en lærer, hvis man ikke kan få ham<br />
<strong>til</strong> at dumme sig," sagde S<strong>til</strong>k, som lå mageligt udstrakt på kamintæppet. "Hvis Mason<br />
ikke kendte Nummer Fem - bien, så kender han os nu, det er det hele. Og nu, mine<br />
inderligt elskede <strong>til</strong>hørere," S<strong>til</strong>k satte sig over ende med korslagte ben og henvendte<br />
sig <strong>til</strong> forsamlingen, "nu skal vi i lag med hin stærke og udholdende mand kaldet King.<br />
Han har anstrengt sig betydeligt for at fremkalde en konflikt." (Her kastede S<strong>til</strong>k den<br />
sorte silkedomino og påtog sig dommermine.) "Han har tyranniseret Beetle, M'Turk<br />
og mig privatim et seriatim, hver for sig, når han kunne træffe os. Men nu har han<br />
fornærmet Nummer Fem oppe i musikværelset og i nærværelse af disse - disse herrer<br />
ossiferer af det tre og halvfemsindstyvende, der ligner frisørsvende. Binjimin, vi må få<br />
ham <strong>til</strong> at sige "Capivi"!"<br />
S<strong>til</strong>k læsning indbefattede hverken Browning eller Ruskin.
Side 30<br />
"Og desuden," <strong>til</strong>føjede M'Turk, "er han filister og kummeophænger. Han går med<br />
spraglede slips. Og Ruskin siger, at enhver, som bærer spraglede slips, utvivlsomt<br />
bliver evigt fordømt."<br />
"Bravo, M'Turk!" udbrød Tertius. "Jeg troede kun han var et bæst."<br />
"Det er han begribeligvis også, men han er det, der er værre. Han er<br />
kummeophænger. Han har en porcelænsskål med en blegrød kattekilling på<br />
hængende i sit vindue i blå bånd og lægger hyacintløg i den. I husker nok den gang<br />
jeg fik alt det gamle udskårne egetræ fra kirken i Bideford, da den blev restaureret<br />
- Ruskin siger, at det menneske, der restaurerer en kirke, er en uhelbredelig sjofelist<br />
- og klistrede det op her? Jo, så kom King en dag herind og spurgte, om vi selv havde<br />
lavet det med en løvsav! Hæ! Han er den værste af alle kummeophængere!"<br />
M'Turk holdt sin blækkede tommelfinger nedad over en indbildt arena fuld af<br />
besejrede King'er.<br />
"Placetne, barn af en ædel race!" råbte han <strong>til</strong> Beetle.<br />
"Tja," begyndte Beetle usikkert, "han har jo som bekendt studeret i Oxford, men<br />
jeg vil dog give bæstet en chance. I forstår nok, jeg kan altid drille ham med flere<br />
niddigte. Han kan ikke melde mig <strong>til</strong> rektor, for det ville være at gøre sig latterlig, S<strong>til</strong>k<br />
har fuldstændig ret. Men han skal få sin chance."<br />
Beetle tog bogen fra bordet, åbnede den på lykke og fromme, lod fingrene løbe ned<br />
ad siden og begyndte:<br />
â##Or who in Moscow toward the Czar<br />
With the demurest of footfalls,<br />
Over the Kremlin's pavement white<br />
With serpentine and syenite,<br />
Steps with five other generals--"<br />
"Duer ikke. Prøv et andet sted," afbrød S<strong>til</strong>k.<br />
"Vent lidt, jeg véd, hvad der kommer," svarede M'Turk, som læste over Beetles<br />
skulder.<br />
"That simultaneously take snuff,<br />
For each to have pretext enough<br />
And kerchiefwise unfold his sash,<br />
Which--softness' self--is yet the stuff<br />
(Nåda, sikken en sætning!)<br />
To hold fast where a steel chain snaps<br />
And leave the grand white neck no gash.<br />
Punktum."<br />
"Jeg forstår ikke et muk af det," sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Det er, fordi du er et fæ! Kan du ikke analysere?" sagde M'Turk. "De seks kanutter<br />
kværkede czaren og efterlod ingen beviser. Actum est med King."<br />
"Han gav mig oven i købet selv den bog," sagde Beetle og slikkede sig om munden.<br />
"There's a great text in Galatians,<br />
Once you trip on it entails<br />
Twenty-nine distinct damnations,<br />
One sure if another fails."
Og han vedblev på må og få:<br />
Setebos! Setebos! and Setebos!<br />
Thinketh he liveth in the cold of the moon."<br />
Side 31<br />
"Han er lige kommet <strong>til</strong>bage fra middagen," sagde Dick Firtal, som så ud af vinduet,<br />
"og Manders minor er gået ind <strong>til</strong> ham."<br />
"Det er såmænd også det sikreste sted, Manders minor kan befinde sig for<br />
øjeblikket," mente Beetle.<br />
"Ja, så er det vist bedst, at I forsvinder," sagde S<strong>til</strong>k høfligt <strong>til</strong> gæsterne. "Det ville ikke<br />
være rigtigt, om vi trak jer ind i vore skærmydsler. Og desuden har vi ikke råd <strong>til</strong> vidner."<br />
"Vil du da begynde med det samme?" sagde Aladdin.<br />
"På øjeblikket, om ikke før," svarede S<strong>til</strong>k og slukkede gassen. "Han er en stærk og<br />
udholdende mand, er King. Men vi vil få ham <strong>til</strong> at sige "Capivi". Farvel Binjimin."<br />
Gæsterne trak sig forventningsfulde <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> deres eget smukke, rummelige<br />
værelse.<br />
"Når S<strong>til</strong>k spiler næseborene ud ligesom en hest," sagde Aladdin <strong>til</strong> Kejseren af Kina,<br />
"så er han på krigsstien. Gad vist, hvad de vil gøre ved King."<br />
"Gi" ham kam <strong>til</strong> sit hår," svarede kejseren, "Nummer Fem betaler altid fuldt ud."<br />
"Jeg tænker på, om jeg i grunden ikke burde tage officiel notits af sagen,"<br />
bemærkede Abanazar, hvem det netop var faldet ind, at han var præfekt.<br />
"Det kommer ikke dig ved, Kis. Og desuden, hvis du gjorde det, ville de føre krig<br />
mod os, og så fik vi aldrig noget bes<strong>til</strong>t," sagde Aladdin. "Så, nu begynder de."<br />
Den vestafrikanske krigstromme var bygget <strong>til</strong> at kunne høres tværs over<br />
flodmundinger og deltaer. Det var Nummer Fem forbudt at bruge den inden for<br />
hørevidde af skolen. Men korridorerne fyldtes af en dyb, gennemtrængende brummen,<br />
da M'Turk og Beetle behændigt gav sig <strong>til</strong> at gnide dens skind. Så skiftede lyden <strong>til</strong><br />
trompetgny - vilde, jagende trompeter. Derpå daskede M'Turk på trommens ene side,<br />
der var besmurt med blod fra ældgamle menneskeofringer, og larmen blev <strong>til</strong> korte,<br />
bjæffende hyl, sådanne, som den sårede gorilla i sin hjemstavns skove udstøder. Nu<br />
brød Kings vrede løs. Han kom farende op ad trappen, tre trin ad gangen, og de hørte<br />
hans kappes tørre raslen. Aladdin og de andre, der lyttede, stønnede af spænding, da<br />
døren blev slået op med et brag. King for ind i mørket og bandede trommeslagerne<br />
ved alle fredens og Balliols guder.<br />
"Smidt ud for en uge," sagde Aladdin, som holdt deres værelses dør på klem. Nøglen<br />
skal bringes ned <strong>til</strong> ham inden fem minutter. "'Dyr! Barbarer! Vildmænd! Børn!' Han er<br />
svært hidsig. Arrah, Patsy, mind the baby!" sang han hviskende, mens han klyngede<br />
sig <strong>til</strong> dørhåndtaget og dansede en lydløs krigsdans.<br />
King gik nedenunder igen, mens Beetle og M'Turk tændte gassen for at rådslå med<br />
S<strong>til</strong>k. Men S<strong>til</strong>k var forsvundet.<br />
"Det bliver sgu en yndig historie," sagde Beetle, mens han samlede sine bøger<br />
og sit tegnebestik. "Vi kan da ikke have nogen fornøjelse af at leve en uge i<br />
klasseværelserne."<br />
"Jamen kan du da ikke se, at S<strong>til</strong>k er væk, din ugle?" svarede M'Turk. "Bring nøglen<br />
ned og se sønderknust ud, så slipper du med en halv times prædiken af King. Jeg<br />
sætter mig ned i klasseværelset i stuen og læser."<br />
"Jamen hvorfor skal det altid være mig?" jamrede Beetle.
Side 32<br />
"Vent, <strong>til</strong> vi får at se, hvad det bliver <strong>til</strong>," svarede M'Turk forhåbningsfuldt. "Jeg véd<br />
lige så lidt som du, hvad S<strong>til</strong>k har i sinde, men noget er der i gære. Gå ned og tag imod<br />
Kings første salve. Du er vant <strong>til</strong> det."<br />
Næppe havde nøglen drejet sig i dørlåsen, førend låget på kulkassen, som stod<br />
i vinduesbænken, åbnede sig. Der havde været kneben plads, selv for den slanke<br />
S<strong>til</strong>k, som havde siddet med hovedet mellem knæene og maven under det højre<br />
øre. Fra en bordskuffe tog han en velbrugt slangebøsse, en håndfuld dyrehagl og<br />
en ekstra nøgle <strong>til</strong> værelsets dør. Lydløst åbnede han vinduet og lagde sig på knæ<br />
på vinduesbænken med ansigtet vendt imod landevejen, de vindpiskede træer, den<br />
mørke slette med kæmpegravene og den hvide række af brådsøer, der ni i rad skyllede<br />
hen over stenrevet. Langt nede i hulvejen med de stejle sider hørte han de hæse hyl<br />
af fragtmandens horn. Der var en anelse af melodi i dem. Det lød, som om blæsten<br />
forsøgte at synge It's a way we have in the Army i en brændevinsflaske.<br />
S<strong>til</strong>k smilede med sammenbidte læber og åbnede ild på yderste skudhold. Den<br />
gamle hest gjorde halvt omkring med vognen.<br />
"Hvor skal du hen?" hikkede Kanin-Æg. Nok et hagl fløj gennem vognens rådne<br />
sejldugstelt med et arrigt smæk.<br />
"Habet!" mumlede S<strong>til</strong>k, da Kanin-Æg bandede ud i den tavse nat og erklærede, at<br />
han meget godt så den 'Satans dreng', som angreb ham.<br />
*** *** ***<br />
"Altså," sagde King med sin høje falset <strong>til</strong> Beetle, hvem han havde beholdt for at<br />
håne ham i Manders minors påhør, for han vidste meget godt, hvor sårende det er for<br />
en dreng i femte klasse at blive ålet i "de smås" nærværelse, "altså, Master Beetle, <strong>til</strong><br />
trods for alle vore vers, som vi er så stolte af, bliver vi jaget ud af vort værelse, når<br />
vi vover at komme i direkte konflikt med selv så ringe en repræsentant for autoriteten<br />
som mig, for eksempel. Ikke sandt?"<br />
"Ja, Hr. King," svarede Beetle med et fåret smil på læberne og mordlyst i sit hjerte.<br />
Han havde næsten opgivet alt håb, men han klyngede sig <strong>til</strong> en på gode grunde støttet<br />
<strong>til</strong>lid <strong>til</strong>, at S<strong>til</strong>k aldrig var så farlig, som når han var usynlig.<br />
"Jeg ønsker ingen kommentarer fra dig, ellers tak. Jaget ud af vort værelse bliver vi,<br />
akkurat som om vi ikke var mere end lille Manders minor. Vi er ikke andet end blækkede<br />
skoledrenge og må behandles som sådanne."<br />
Beetle spidsede øren, for Kanin-Æg bandede rasende ude på landevejen, og noget<br />
af, hvad han råbte, kunne høres gennem det øverste vindue, der stod åbent, fordi King<br />
satte pris på frisk luft. King gik hen <strong>til</strong> vinduet, kappeklædt og majestætisk, tydeligt<br />
synlig i gaslyset.<br />
"Jeg ser ham! Jeg ser ham!" brølede Kanin-Æg, som nu havde fundet en synlig<br />
fjende. Nok et skud fra mørket deroppe ramte ham. "Ja, det er dig, jeg mener,<br />
din langnæsede, glasøjede, rødskæggede laban! Du er alt for gammel <strong>til</strong> den slags<br />
narrestreger. Hæ! Læg et grødomslag på din næse, siger jeg! Læg et grødomslag på<br />
din lange tud!"<br />
Beetles hjerte bankede af fryd. Han vidste, at det var S<strong>til</strong>k, der på en eller anden<br />
måde stod bag. Der var håb og udsigt <strong>til</strong> hævn. Han ville omsætte forslaget om<br />
næsen <strong>til</strong> udødelige vers. King åbnede vinduet og irettesatte Kanin-Æg strengt. Men<br />
fragtmanden var hinsides frygt og smiger. Han var stået af vognen og bøjede sig nu<br />
ned mod landevejens kant.
Side 33<br />
Det hele gik så hurtigt som en drøm. Manders minor løftede hånden op <strong>til</strong> hovedet<br />
med et skrig, mens en kantet flintesten rikochetterede videre mod nogle smukke<br />
vælskbind på reolen. Nok en sten kom susende langs skrivebordet. Beetle gjorde<br />
med fors<strong>til</strong>t iver et forsøg på at standse den, hvorved det lykkedes ham at vælte<br />
en studerelampe, hvis petroleum flød ud over Kings papirer og yndlingsbøger og<br />
dryppede fedtet ned på et persisk tæppe. Der lå mange glasskår på vinduesbænken.<br />
Porcelænskummen, som M'Turk hadede, var slået i stumper og stykker. Hyacintplanten<br />
med <strong>til</strong>hørende jord var drysset ud over de røde reppshynder. Manders minor blødte<br />
stærkt af et sår på kindbenet og King var, med mærkelige ord på læberne - Beetle<br />
gemte dem alle i sin hukommelses skatkammer - styrtet bort for at finde skolepedellen<br />
og øjeblikkelig lade Kanin-Æg arrestere.<br />
"Stakkels fyr!" sagde Beetle med fors<strong>til</strong>t medfølelse. "Lad det bare bløde lidt. Det<br />
forhindrer apopleksi." Og han holdt behændigt det tåreblændede hoved hen over<br />
bordet og papirerne, mens han førte den skrålende Manders hen <strong>til</strong> døren.<br />
Da Beetle så var blevet alene midt i ødelæggelsens vederstyggelighed, gengældte<br />
han ondt med godt. Hvordan det gik <strong>til</strong>, at alle bindene af Gibbons værk blev kradsede<br />
tværs over ryggen som med en flintesten; hvoraf det kom, at så meget sort og blåt<br />
blæk blandede sig med Manders blod på bordtæppet; hvorfor den store gummiflaske<br />
havde tabt sin prop og var trillet rundt i en halvkreds på gulvet og hvorledes det hvide<br />
porcelæns dørhåndtag farvedes af endnu mere af Manders' unge blod - det var ting,<br />
som Beetle ikke gav nogen forklaring på, da den rasende King vendte <strong>til</strong>bage og fandt<br />
ham stående nok så artig på dét petroleumsstinkende kamintæppe.<br />
"De havde ikke sagt, at jeg skulle gå, Hr. King," sagde han med en uskyldsren mine,<br />
og King forviste ham <strong>til</strong> det ydre mørke.<br />
Men det var <strong>til</strong> et støvleskab under trappen i stueetagen, at han skyndte sig for at<br />
slippe lidt af den munterhed løs, der truede med at kvæle ham. Han havde imidlertid<br />
endnu ikke fået trukket vejret <strong>til</strong> et første triumfhyl, da to hænder greb ham om halsen<br />
og kvalte hver lyd.<br />
"Gå op på sovesalen og hent mit tøj," hvæsede S<strong>til</strong>k, som havde sat sig på hans<br />
hoved. "Bring det så ned <strong>til</strong> Nummer Fems badekammer. Jeg er endnu i trikot. Løb<br />
ikke. Gå."<br />
Men Beetle vaklede ind i klasseværelset ved siden af og overdrog sit hverv <strong>til</strong> den<br />
endnu uvidende M'Turk, hvem han derpå gav en hysterisk beretning om felttogets<br />
gang. Det blev altså den udtryksløse M'Turk, der hentede tøjet på sovesalen, mens<br />
Beetle lå stønnende på en bænk. Derefter begav de sig <strong>til</strong> Nummer Fems badeværelse,<br />
åbnede alle hanerne, fyldte rummet med damp og lagde sig grådkvalte i badekarrene,<br />
hvor de gav sig <strong>til</strong> at drøfte krigens gang i detaljer.<br />
"Moi! Je! Ich! Ego!" gispede S<strong>til</strong>k. "Jeg ventede, <strong>til</strong> jeg ikke kunne høre mig selv<br />
tænke, mens I bearbejdede trommen! Gemte mig i kulkassen - og så bombarderede<br />
jeg Kanin-Æg - og Kanin-Æg stenede King. Var det ikke yndigt? Hørte I ruderne?"<br />
"Han - han - han -" hylede M'Turk og pegede med en rystende finger på Beetle.<br />
"Jeg - jeg - jeg var med <strong>til</strong> det alt sammen," skrålede Beetle. "Jeg var inde på hans<br />
værelse for at blive skældt ud!"<br />
"Du glade verden!" udbrød S<strong>til</strong>k med et hvin og forsvandt under vandet.<br />
"Ru - ruderne var det mindste af det. Men Manders minors hoved blev slået i<br />
smadder. La - la - lampen væltede over hele kamintæppet. Blod på bøgerne og
Side 34<br />
papirerne. Gummiet! Gummiet! Gummiet! Blækket! Blækket! Blækket! Åh, Gud fri og<br />
frels os!"<br />
Så sprang S<strong>til</strong>k, rød som en kogt krebs over hele kroppen, op af badekarret og<br />
ruskede Beetle, ind<strong>til</strong> han fortalte sin historie nogenlunde sammenhængende, men ved<br />
at høre den faldt de igen sammen.<br />
"Jeg hoppede ind i støvleskabet i samme sekund, som jeg hørte King komme ned<br />
ad trappen. Beetle trimlede ind oven på mig. Reservenøglen er gemt bag det løse<br />
bræt. Der er ikke skygge af bevis," sagde S<strong>til</strong>k, hvorefter de alle tre sang triumfhymner<br />
i munden på hinanden.<br />
"Og han har selv - selv - selv smidt os ud!" lød det fra M'Turk. "Han kan ikke mistænke<br />
os. Åh, S<strong>til</strong>k, det er det skrappeste, vi nogen sinde har lavet."<br />
"Gummi! Gummi! Masser af gummi!" brølede Beetle, hvis brilleglas skinnede midt i et<br />
hav af sæbeskum. "Blæk og blod i én pærevælling. Jeg holdt det lille asens hoved helt<br />
hen over de latinske versioner <strong>til</strong> på mandag. Vorherre bevares, hvor den petroleum<br />
stank! Og Kanin-Æg sagde <strong>til</strong> King, at han skulle lægge grødomslag på sin tud! Ramte<br />
du Kanin-Æg, S<strong>til</strong>k?"<br />
"Om jeg gjorde? Snertede ham over hele kroppen. Hørte du, hvor han bandede?<br />
Åh, hvis jeg ikke holder op, bliver jeg sgu dårlig, inden der er gået et minut."<br />
Men det gik langsomt med påklædningen, for M'Turk følte sig nødsaget <strong>til</strong> at<br />
danse, da han hørte, at porcelænskummen var gået itu, og desuden gentog Beetle<br />
omhyggeligt alt, hvad King havde sagt, med forbedringer og gloende indskydelser.<br />
"Skrækkeligt!" sagde S<strong>til</strong>k og sank sammen i et kaos af halvknappede bukser.<br />
"Forfærdeligt at høre på for artige drenge som os! Gad nok vide, hvad de ville have<br />
sagt <strong>til</strong> det i St. Winifred eller skoleliv. Død og plage! Det minder mig om, at vi skylder<br />
tredje klasse en omgang, fordi de overfaldt Beetle, da han løb efter Manders minor.<br />
Kom! Det er et alibi, Samivel! Og desuden, hvis vi lader dem slippe nu, bliver de bare<br />
værre næste gang."<br />
Tredje klasse havde haft vagtposter uds<strong>til</strong>lede uden for klasseværelset i en stiv<br />
klokketime, hvad der svarer <strong>til</strong> noget i retning af en menneskealder for en dreng.<br />
Nu havde de travlt med deres weekend fornøjelser - stege spurve over gassen med<br />
rustne penne som spid, brygge mærkværdige drikkevarer i salvekrukker, flå muldvarpe<br />
med lommeknive, fodre silkeorme på papstykker eller drøfte de stores forsyndelser<br />
med en frimodighed, veltalenhed og bidende satire, der ville have forbavset deres<br />
forældre. Angrebet overrumplede dem fuldstændigt. S<strong>til</strong>k væltede en hel bænk fuld af<br />
smådrenge og kogeredskaber. M'Turk ryddede de uordentlige skabe, som en terrier<br />
renser et kaninhul og Beetle hældte blæk på de hoveder, som han ikke kunne nå at<br />
dunke med Smiths latinske leksikon. Tre raske minutter gjorde kål på en mængde<br />
silkeorme, yndlingslarver, franske s<strong>til</strong>e, skolehuer, halvpræparerede knogler og kranier<br />
og en halv snes krukker hjemmelavet slåensyltetøj. Det var en mægtig ødelæggelse<br />
og klasseværelset så ud, som om tre forskellige storme havde kæmpet med hverandre<br />
i det.<br />
"Pyh!" sagde S<strong>til</strong>k og trak vejret dybt, da han var kommet udenfor døren, mens der<br />
indefra lød råb som: "I væmmelige labaner! I tror vist, I er morsomme" og så fremdeles.<br />
"Nu er den sag klaret. Man skal aldrig lade solen gå ned over sin vrede. Det er for resten<br />
nogle underlige væsener, de små. De har ikke begreb skabt om fælles optræden."<br />
"Seks af dem satte sig på mit hoved, da jeg gik derind efter Manders minor," sagde<br />
Beetle. "Men jeg advarede dem mod følgerne."
Side 35<br />
"Alle har fået deres betaling fuldt ud - det er en herlig følelse," bemærkede M'Turk<br />
åndsfraværende, mens de slentrede hen ad korridoren. "Men jeg tror forresten, vi gør<br />
klogest i ikke at tale for meget om King. Hvad mener du, S<strong>til</strong>k?"<br />
"Nej, bevares. Vi er naturligvis forfulgte uskyldigheder - ligesom den gang, da gamle<br />
Foxybus meldte os som mistænkte for at have røget i sandgraven. Hvis jeg ikke havde<br />
fået den idé at købe peber og drysse det over vore klæder, ville han have lugtet os.<br />
King var voldsomt humoristisk i den anledning, kaldte os fugleudstoppere en hel uge<br />
igennem."<br />
"Ja, King hader den naturhistoriske forening, fordi lille Hartopp er formand. Alt hvad<br />
der sker her i skolen, skal være <strong>til</strong> hæder og ære for King alene," sagde M'Turk. "Men<br />
det kunne da også kun falde en kraftidiot som ham ind at tro, at vi i vor alder ville give<br />
os <strong>til</strong> at udstoppe fugle ligesom de små."<br />
"Den arme King!" sagde Beetle. "Han er svært upopulær på lærerværelset, og de vil<br />
åle ham skrækkeligt i anledning af den historie med Kanin-Æg. Åh, Gud bevares, hvor<br />
det var dejligt! Hvor var det yndigt! Hvor var det skønt! I skulle have set hans ansigt,<br />
da den første sten røg igennem vinduet! Og da jorden dryssede ned fra skålen!"<br />
Og så fik de nok et anfald, der gjorde dem hjælpeløse i fem minutter.<br />
Til sidst begav de sig <strong>til</strong> Abanazars værelse, hvor de blev modtaget med ærefrygt.<br />
"Hvad er der på færde?" sagde S<strong>til</strong>k, som var hurtig <strong>til</strong> at mærke den nye atmosfære.<br />
"Det véd I meget godt," svarede Abanazar. "I bliver smidt ud af skolen, hvis I bliver<br />
opdagede. King er splittertosset."<br />
"Hvem? Hvad? Hvorledes? Hvorfor skulle vi smides ud? Vi har ikke gjort andet end<br />
lade krigstrommen lyde. Og <strong>til</strong> straf er vi blevet smidt ud af vort værelse."<br />
"Tør I virkelig påstå, at I ikke har drukket Kanin-Æg fuld og bestukket ham <strong>til</strong> at kaste<br />
sten ind i Kings lejlighed?"<br />
"Bestukket ham? Nej, det vil jeg sværge på, at vi ikke har gjort," svarede S<strong>til</strong>k lettet,<br />
for han løj ugerne. "Sikke en beskidt fantasi du har, Kis! Vi har været nede og taget<br />
et bad. Nå, så Kanin-Æg har kastet sten efter King? Den stærke og udholdende mand<br />
kaldet King? Det var da græsseligt!"<br />
"Ja, det kan du tro. King fråder om munden. Nå, nu ringer det <strong>til</strong> aftenbøn. Kom så."<br />
"Jamen vent et øjeblik," sagde S<strong>til</strong>k, som fortsatte samtalen med høj og munter<br />
stemme, mens de gik ned ad trapperne. "Hvorfor bombarderede Kanin-Æg King?"<br />
"Det kan jeg fortælle dig," svarede Beetle, idet de passerede Kings åbne dør, "for<br />
jeg var inde i hans værelse."<br />
"Hys, din torsk!" hviskede Kejseren af Kina.<br />
"Åh, han er gået ned <strong>til</strong> aftenbønnen," sagde Beetle, som meget godt så<br />
husforstanderens skygge på væggen. "Kanin-Æg var bare en smule fuld og bandede af<br />
sin hest, og så skældte King ham ud fra sit vindue, og så stenede han naturligvis King."<br />
"Forsøger du at sige," spurgte S<strong>til</strong>k, "at det var King, der begyndte?"<br />
King var bagved dem og hvert eneste velovervejet ord fløj op ad trappen som en pil.<br />
"Hvad jeg kan sværge på, er," sagde Beetle, "at King bandede som en tyrk. Det var<br />
ligefrem modbydeligt. Jeg vil skrive <strong>til</strong> min far om det."<br />
"Meld det hellere <strong>til</strong> Mason," foreslog S<strong>til</strong>k. "Han ved, hvordan sådan noget støder<br />
os. Vent et øjeblik. Mit skobånd er gået op."
Side 36<br />
De tre fra det andet værelse skyndte sig videre, de brød sig ikke om at optræde i<br />
den slags satyrspil. Det blev derfor M'Turk, der kom <strong>til</strong> at drage konklusionen af det<br />
hele lige under fjendens kanoner.<br />
"Jo, ser I," sagde irlænderen og lænede sig <strong>til</strong> gelænderet, "han begyndte med at<br />
kanøfle de små drenge, så kanøflede han de store drenge og <strong>til</strong> sidst kanøflede han<br />
en, som slet ikke hørte <strong>til</strong> skolen, og så fik han svar på <strong>til</strong>tale. Det har han for resten<br />
rigtig godt af ... Undskyld, Hr. King. Jeg så ikke, at De kom ned ad trappen!"<br />
Den sorte kappe susede forbi som en tordensky og bagefter den kom<br />
skuespillerselskabet marcherende, tre mand høj og arm i arm, hen ad den store<br />
korridor, mens de med uskyldig hensigt sang:<br />
Arrah, Patsy, mind the baby! Arrah, Patsy, mind the child!<br />
Wrap him up in an overcoat, he's surely goin' wild!<br />
Arrah, Patsy, mind the baby; just ye mind the child awhile!<br />
He'll kick an' bite an' cry all night! Arrah, Patsy, mind the child!
Et uappetitligt mellemspil<br />
Side 37<br />
S<strong>til</strong>ks ugifte tante havde sendt ham begge bøgerne med påskriften: "Til min kæreste<br />
Arthur på hans sekstende fødselsdag". M'Turk havde beordret deres pantsættelse. Det<br />
var Beetle, som kom <strong>til</strong>bage fra Bideford og kastede dem hen i værelse Nummer Fems<br />
vindueskarm med den besked, at Bastable ikke ville udlåne mere end ni pence på dem<br />
begge to, for Eric eller lidt efter lidt var næsten lige så usælgelig som St. Winifred. "Og<br />
jeg må sige, jeg har ikke megen fidus <strong>til</strong> din tante. Er du klar over - 'Kæreste Arthur'<br />
- at vi næsten ikke har flere patroner?"<br />
S<strong>til</strong>k sprang op for at tage ham i nakken, men M'Turk satte sig på S<strong>til</strong>ks hoved og<br />
kaldte ham 'rettænkende dreng', ind<strong>til</strong> freden var genoprettet. Eftersom de var sørgeligt<br />
bagud med latinsk version, eftersom det var en glohed eftermiddag i juli og eftersom de<br />
burde have været nede ved cricketspillet, satte de sig <strong>til</strong> at genopfriske det indgående<br />
og fordærvelige bekendtskab med de to bøger.<br />
"Her har vi det!" sagde M'Turk. "'Legemsstraf havde altid den uheldigste virkning på<br />
Eric. Han brændte, ikke af anger eller ruelse' - læg vel mærke <strong>til</strong> det, Beetle - 'men af<br />
skam og voldsom harme'". Han stirrede - "Åh, slemme, uartige Eric! Lad os finde det<br />
sted, hvor han slår sig på druk."<br />
"Stop en halv. Her er en anden prøve. 'Sjette klasse', siger forfatteren, 'er alle<br />
offentlige skolers palladium'. Men denne bande" - S<strong>til</strong>k slog i den guldsnittede bog - "kan<br />
ikke forhindre de andre i at drikke, stjæle og kaste de små ud af vinduerne om natten<br />
og - og gøre, hvad de har lyst <strong>til</strong>. Gudfader bevares, hvor er vi gået glip af meget ved<br />
ikke at gå i skole i St. Winifred!"<br />
"Det gør mig ondt, at drenge fra mit hus har så ringe interesse for cricketkampene."<br />
Hr. Prout kunne gå meget sagte, når han ville, men i en drengs øjne er dette egentlig<br />
ingen dyd hos en lærer. Han havde åbnet studereværelsets dør uden at banke på - nok<br />
en forsyndelse - og betragtede dem mistænksomt.<br />
"Det gør mig oprigtigt ondt at se jer sidde og mule på værelset."<br />
"Vi har været ude lige siden i middags, Hr. Prout," svarede M'Turk i en træt<br />
tone. Den ene cricketkamp lignede nøjagtigt den anden, desuden var det deres<br />
yndlingsforlystelse i den uge at skyde kaniner med salonpistoler.<br />
"Jeg kan ikke se bolden, når den kommer, Hr. Prout," sagde Beetle. "Jeg har fået<br />
mine vognlygter masede, så jeg er undskyldt. For resten har jeg aldrig været god <strong>til</strong><br />
det, ikke engang da jeg var mindre."<br />
"Nej! Det eneste, I tre interesserer jer for, er slik og ædegilder. Hvorfor kan I ikke<br />
interessere jer lidt for husets ære?"<br />
Den frase havde de hørt så ofte, at de var ved at brække sig over den. "Husets ære"<br />
var Prouts svage side, og de forstod at snerte ham på hans ømme sted.<br />
"Hvis De befaler os at gå ned, Hr. Prout, så gør vi det naturligvis," sagde S<strong>til</strong>k<br />
irriterende høfligt.<br />
Men Prout var fornuftigere end som så. Det eksperiment havde han prøvet én gang<br />
ved en stor match, og de tre havde stået for sig selv i rets<strong>til</strong>ling en halv time, lige for<br />
øjnene af samtlige <strong>til</strong>skuere, for hvem nogle af de små - mod betaling - havde udpeget<br />
dem som ofre for Prouts tyranni. Og Prout var en følsom natur.<br />
Under de ubeskriveligt smålige sammensværgelser, der skabtes i lærerværelset,<br />
havde King og Macrea, husforstandere ligesom han selv, bibragt Prout den
Side 38<br />
overbevisning, at sport og spil var det eneste saliggørende. Drenge, som man ikke<br />
stadig tog sig af og holdt <strong>til</strong> ilden, gik rabundus. De måtte disciplineres. Hvis Prout<br />
havde fået lov at være sig selv, ville han være blevet en vellidt husforstander. Men det<br />
fik han aldrig lov <strong>til</strong> og med ungdommens djævelske skarpsyn forstod drengene, hvem<br />
de havde at takke for hans iver.<br />
"Skal vi så gå ned, Hr. Prout?" spurgte M'Turk.<br />
"Jeg vil ikke befale jer at gøre, hvad rettænkende drenge hellere end gerne ville gøre<br />
af sig selv. Men det gør mig ondt."<br />
Og han luskede af sted med en dunkel fornemmelse af, at han havde sået den gode<br />
sæd på klippegrund.<br />
"Hvad mon han egentlig tror, han får ud af det?" spurgte Beetle.<br />
"Åh, han er skør," svarede S<strong>til</strong>k. "King prædiker for ham ovre på lærerværelset om,<br />
at han ikke holder os <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> ilden, og Macrea pludrer om 'disseplin', mens<br />
gamle Heffy sidder midt imellem dem og sveder tran. Jeg hørte Oke" - lærerværelsets<br />
hovmester - "tale med Richards" - Prouts husoppasser - "om det forleden dag nede i<br />
kælderen, da jeg var gået derned for at negle noget brød."<br />
"Hvad sagde Oke?" spurgte M'Turk og kastede Eric fra sig.<br />
"'Åh', sagde han, 'de skræpper op værre end en rede fuld af alliker, akkurat, som om<br />
vi, der serverer for dem, ingen ører havde. De snakker om gamle Prout - hvad han gør<br />
og hvad han ikke gør med sine drenge. Og at deres drenge er dejlige drenge og hans<br />
nogle forbandet slemme kanutter'. Sådan noget i den retning var det, Oke sagde, og<br />
Richards blev svært gnaven. Han har et horn i siden på King af en eller anden grund.<br />
Jeg gad vide, hvorfor."<br />
"Jo, King taler om Prout i klasserne - kommer med hentydninger og så videre - men<br />
halvparten af drengene er så store idioter, at de ikke forstår, hvad han mener. Og kan<br />
I huske, hvad han sagde om 'Tilfældighedernes Hus" i tirsdags? Det var os, han talte<br />
om. Det hedder sig, at han siger ligefrem forargelige ting <strong>til</strong> sit eget hus, når han gør<br />
grin med Prouts," sagde Beetle.<br />
"Nå ja, vi er jo ikke her for at blande os i deres skænderier," sagde M'Turk harmfuldt.<br />
"Hvem går med i vandet efter navneopråbet? King besørger det i dag nede på<br />
cricketpladsen. Kom så."<br />
Og Turkey greb sin stråhat og gik i forvejen.<br />
De gik ad vejen langs den grå rullestensbanke og nåede pavillonen, hvis maling<br />
skallede i solheden, netop da navneopråbet begyndte. De behøvede ikke at spørge<br />
om spillets gang, for Kings stemme og væsen røbede med al ønskelig klarhed, at hans<br />
hus stod i begreb med at vinde.<br />
"Aha!" sagde han og vendte sit åsyns stråleglorie imod dem. "Der har vi endelig de<br />
bærende kræfter i Tilfældighedernes Hus. I betragter jer som hævede over cricket, så<br />
vidt jeg véd" - den sportsklædte skare grinede - og efter hvad jeg har set i eftermiddag,<br />
skulle jeg tro, at mange af jeres husfæller nærer den samme anskuelse. Må det være<br />
mig <strong>til</strong>ladt at spørge, hvad I agter at divertere jeres ophøjede legemer med ind<strong>til</strong> te tid?"<br />
"Vi vil gå i vandet, Hr. King," svarede S<strong>til</strong>k.<br />
"Og hvoraf opstår denne pludselige trang <strong>til</strong> renlighed? Der er intet ved jer, der giver<br />
nogen særlig forklaring på fænomenet. Rent ud sagt, så vidt jeg erindrer - jeg kan<br />
naturligvis tage fejl - men synes dog, at for kort tid siden -"<br />
"For fem år siden, Hr. King," afbrød Beetle heftigt.
King skulede.<br />
Side 39<br />
"Var en af jer, hvad man kalder en vandskrækker. Ja, en vandskrækker. Og nu vil I<br />
gerne vaskes? Det er godt. Renlighed har aldrig skadet en dreng - ej heller et hus. Og<br />
så vil vi skride <strong>til</strong> forretningerne," hvorefter han begyndte navneopråbet.<br />
"Hvorfor hede hule svarede du ham, Beetle?" sagde M'Turk vredt, mens de slentrede<br />
hen mod de store, åbne badehuse.<br />
"Det var ikke fair - at minde mig om, at jeg har været vandskrækker. Det var oven i<br />
købet i mit første semester. Det er så mange drenge, når de ikke kan svømme."<br />
"Det véd vi nok, dit fæ. Men han kunne se, at han ramte dig. Du skal aldrig svare<br />
King."<br />
"Jamen det var ikke fair, S<strong>til</strong>k."<br />
"Du glade verden! Nu har du været her på skolen i seks år, og så forventer du<br />
retfærdighed! Nej, du er dog den største kraftidiot!"<br />
En flok af Kings drenge, som også var på vej <strong>til</strong> badehusene, prajede dem og<br />
tryglede dem om at vaske sig - for husets æres skyld.<br />
"Der har vi følgerne af Kings sludder og vrøvl. Det ville de unger aldrig været faldet<br />
på, hvis han ikke havde sat dem det i hovedet. Nu siger de vittigheder om det i flere<br />
uger," mente S<strong>til</strong>k. "Lad, som om I ikke hører det."<br />
Drengene kom nærmere og råbte skældsord. Til sidst trak de sig <strong>til</strong> luvart og holdt<br />
sig demonstrativt for næsen.<br />
"Det går jo lysteligt," bemærkede Beetle. "Det næste bliver, at de siger, at Prouts<br />
hus stinker."<br />
Da de kom hjem fra badet, våde i håret, dorske, fredeligt stemte mod hele verden,<br />
gik Beetles spådom kun alt for bogstaveligt i opfyldelse. En af de små mødte dem i<br />
korridoren - oven i købet en fra anden klasse - og overrakte dem i armslængde et<br />
omhyggeligt indpakket stykke sæbe "Med venlig hilsen fra Kings Hus".<br />
"Stop," sagde S<strong>til</strong>k og forhindrede et øjeblikkeligt overfald. "Hvem sagde, at du skulle<br />
give os det, Nixon? Rattray? White?" Det var tre af de førende i Kings Hus. "Tak. Der<br />
er intet svar."<br />
"Nej, det er minsandten uudholdeligt, hvis vi skal generes med sådan noget bræk,"<br />
udbrød M'Turk. "Hvad mening er der i det? Hvad morskab er der i det?"<br />
"De bliver ved med det hele semesteret." Beetle rystede sørgmodigt på hovedet.<br />
Han havde selv brugt mange vittigheder, ind<strong>til</strong> de var luvslidte.<br />
I løbet af få dage blev det en trosartikel på hele skolen, at beboerne i Prouts Hus ikke<br />
vaskede sig under kraven og over håndleddene og lugtede derefter. Hr. King behagede<br />
at smile fedtet, da en af hans drenge under undervisningen trak sig <strong>til</strong>bage fra Beetle<br />
med visse tegn på ildebefindende.<br />
"Der synes at være et eller andet ubehageligt ved dig, ven Beetle, hvorfor skulle<br />
ellers Burton major drage, om jeg så må sige, sømmen af sin kjortel <strong>til</strong> sig? Jeg må<br />
indrømme, at jeg er uvidende om grunden. Vil nogen være så rar at fortælle mig det?"<br />
Naturligvis belærte den halve klasse ham.<br />
"Mærkværdigt! Højst mærkværdigt! Nå, men hvert hus har jo sine traditioner, som<br />
jeg ikke for alt i verden vil blande mig i. Vi i vort hus nærer den fordom, at man bør<br />
vaske sig. Gå videre Beetle - fra 'Jugurtha tamen' - og dersom du kan, så undgå de<br />
mest oplagte former for gætteri."
Side 40<br />
Prouts Hus var rasende, fordi Macreas og Hartopps huse forenede sig med Kings<br />
om at fornærme dem. De sammenkaldte et husmøde efter middagen - et ophidset<br />
og harmfuldt møde, hvori alle husets beboere deltog undtagen præfekterne, hvis<br />
værdighed ikke <strong>til</strong>lod dem at være med, skønt de sympatiserede med mødets formål.<br />
Der blev læst talrige ugrammatikalske resolutioner og holdt taler, som begyndte med<br />
"Mine herrer, vi har forsamlet os ved denne lejlighed for at" og endte med "Det er en<br />
nederdrægtig skam" - kort sagt, drengene bar sig ad, som drenge altid har gjort siden<br />
tidernes morgen og skolers begyndelse.<br />
Nummer Fems beboere overværede mødet med deres sædvanlige, mildt<br />
patroniserende udtryk. Til sidst bemærkede M'Turk med det lange, magre fjæs:<br />
"I sludrer og I vrøvler og I bavler, og det er sådan omtrent alt, hvad I kan gøre. Hvad<br />
kan det hjælpe? Kings Hus vil bare juble, fordi de har fået jer på glatis, og King selv vil<br />
juble med. Desuden er Orrins resolution så smækfuld af grammatiske brølere, at King<br />
også vil juble over det."<br />
"Jeg havde tænkt mig, at du og Beetle måske ville rette på den, og - og så kunne vi<br />
slå den op i korridoren," bemærkede resolutionens forfatter spagfærdigt.<br />
"Pas si je le connais. Jeg har ikke i sinde at blande mig i den sag," svarede Beetle.<br />
"Det får bare Kings Hus <strong>til</strong> at juble endnu vildere. Turkey har fuldstændig ret."<br />
"Men vil S<strong>til</strong>k da ikke?"<br />
S<strong>til</strong>k pustede sine kinder op og skelede ned ad næsen á la Panurge, og alt, hvad<br />
han sagde, var: "I lavpandede skvadderhoveder!"<br />
"I er tre infame skruebrækkere!" lød demokratiets øjeblikkelige svar, og de forlod<br />
mødet fulgt af onde ord.<br />
"Det bliver <strong>til</strong> det bare vrøvl alt sammen," sagde M'Turk. "Lad os hellere hente vore<br />
knallerter og gå ud og skyde kaniner."<br />
Tre salonpistoler samt et forråd af kuglepatroner lå godt gemt i S<strong>til</strong>ks kuffert og<br />
kufferten stod oppe på deres sovesal og deres sovesal var et kvistkammer med tre<br />
senge, der stødte op <strong>til</strong> en sal med ti senge, og denne stod atter i forbindelse med den<br />
lange række sovesale, der strakte sig gennem det meste af skolebygningen. Ved siden<br />
af Prouts Hus lå Macreas, efter Macreas fulgte Kings, og på den anden side af det<br />
igen lå Hartopps. Omhyggeligt låste døre skilte de enkelte huse fra hinanden, men i<br />
sin indre indretning var hvert hus en nøjagtig kopi af det foregående. Oprindeligt havde<br />
skolen været et rækkehus med tolv store huse. Alle fire huse lå i en og samme bygning<br />
og et og samme flade tag dækkede dem alle.<br />
De fandt S<strong>til</strong>ks seng trukket ud fra væggen <strong>til</strong> venstre for kvistvinduet og Richards'<br />
ben og underkrop stikkende ud af et vægskab to fod i kvadrat.<br />
"Hvad er den af? Det har jeg aldrig før set. Hvad er det, De bes<strong>til</strong>ler, Tykke?"<br />
"Fylder vandfade, Hr. Corkran," svarede Richards' stemme hult og dæmpet. "Det er<br />
lavet for at spare mig ulejlighed."<br />
"Ja, det ser sådan ud," sagde M'Turk. "Hov! Pas på, ellers bliver De siddende fast."<br />
Richards trak sig pustende <strong>til</strong>bage.<br />
"Jeg ka'tte nå den. Ja, det er en vandhane, Hr. M'Turk. Vandrørene er blevet lagt<br />
en etage højere i alle husene - helt op under tagskægget. Det blev gjort sidste ferie.<br />
Men jeg ka'tte nå hanen."<br />
"Lad mig forsøge," sagde S<strong>til</strong>k og smuttede ind gennem åbningen.
Side 41<br />
"Så må De dreje <strong>til</strong> venstre, Hr. Corkran. Drej <strong>til</strong> venstre og føl Dem for i mørket."<br />
S<strong>til</strong>k drejede <strong>til</strong> venstre og så et langt vandrør, som forsvandt hen gennem en<br />
trekantet tunnel, hvis loft var spærene og plankerne i skolens tag, hvis gulv var<br />
skarpkantede tværbjælker og hvis side var listerne og den ujævne gipsning under<br />
kvistvinduet.<br />
"Det ser besynderligt ud. Hvor langt går det?"<br />
"Hele vejen, Hr. Corkran - lige fra den ene ende af bygningen <strong>til</strong> den anden. Røret<br />
løber lige under tagskægget. Har De ikke fundet hanen endnu? Det var Hr. King, der<br />
fik det lavet. Han ville spare os for at bære vand op nedefra <strong>til</strong> vandfadene. Men det er<br />
ikke noget rart sted for en tyksak som gamle Richards. Jeg fylder for meget <strong>til</strong> at lege<br />
fritte. Tak skal De have, Hr. Corkran."<br />
Vandet sprudlede ud gennem en tud lige indenfor vægskabets dør. Richards fyldte<br />
vandfadene og traskede væk med mange taksigelser.<br />
Drengene sad på deres senge med store øjne og overvejede, hvilke muligheder<br />
dette fund åbnede for dem. To etager under dem kunne de høre det harmfulde<br />
husmødes summen, for intetsteds er der så s<strong>til</strong>le, som på sovesalen en<br />
sommereftermiddag.<br />
"Den har været dækket af tapetpapiret lige ind<strong>til</strong> nu," sagde M'Turk, som undersøgte<br />
den lille dør. "Havde vi bare vidst det noget før!"<br />
"Jeg stemmer for, at vi kryber ind og undersøger det. Der kommer ingen herop på<br />
denne tid af dagen, så vi behøver ikke at holde vagt."<br />
Med S<strong>til</strong>k i spidsen krøb de ind, trak døren <strong>til</strong> og begav sig af sted på alle fire<br />
hen ad en mørk og snavset vej fuld af kalkbrokker, høvlspåner og alt det roderi, som<br />
bygningshåndværkere lader ligge i de ubeboede rum af et hus. Tunnelen var omtrent<br />
tre fod bred og næsten bælgmørk, undtagen hvor der faldt svage lysstråler ind gennem<br />
dørsprækkerne. Der var en dør for hver sovesal.<br />
"Her har vi Macreas Hus," sagde S<strong>til</strong>k med øjet ved den tredje dørs sprække. "Jeg<br />
kan se Barnes' navn på hans kuffert. Lad være med at lave sådan et spetakkel, Beetle!<br />
Vi kan krybe lige hen <strong>til</strong> enden af bygningen. Kom så! - nu er vi i Kings Hus, jeg kan se<br />
den ene ende af Rattrays kuffert. De forbandede bjælker gør ondt i knæene!"<br />
De hørte ham skrabe med neglene på gipsen.<br />
"Det er loftet <strong>til</strong> etagen nedenunder. Pas på! Maser vi det gipslag, så falder det lige<br />
ned i den nedre sovesal," sagde Beetle.<br />
"Lad os!" hviskede M'Turk.<br />
"Og øjeblikkeligt blive taget i kraven! Nixenbixen. Se her, jeg kan få hånden ind<br />
mellem disse bjælker, lige så langt det skal være."<br />
S<strong>til</strong>k stak hele underarmen ind mellem gulvliggerne.<br />
"Nå, men det er jo ingen nytte <strong>til</strong> at blive her. Jeg stemmer for, at vi kryber <strong>til</strong>bage<br />
og drøfter sagen. Det er et beskidt sted. Jeg må <strong>til</strong>stå, at jeg er taknemmelig mod King<br />
for hans blikkenslageri."<br />
De kravlede ud igen, børstede hinanden rene, stak hver en salonpistol i det ene<br />
bukseben og skyndte sig af sted <strong>til</strong> en dyb og ensom hulvej, på hvis skrænter en dreng<br />
stundom kunne få held <strong>til</strong> at nedlægge en kaninunge. Her kastede de sig under de<br />
frodige hyldebuske og begyndte at tænke højt.
Side 42<br />
"Det ville et godt sted at skjule vore knallerter," sagde S<strong>til</strong>k endelig og sigtede på<br />
en spurv langt borte.<br />
"Hø!" Beetle fnyste, prustede og gurglede. Han havde været tavs lige siden de forlod<br />
sovesalen.<br />
"Har I nogen sinde læst en bog, der hedder Et hus' historie eller sådan noget? Jeg<br />
lånte den i skole<strong>bibliotek</strong>et forleden dag. Den er skrevet af en fransk dame, som hedder<br />
Violet et eller andet, men den er oversat og den er gevaldig interessant. Den handler<br />
om, hvordan et hus bliver bygget."<br />
"Ja, hvis du er så hidsig efter at få det at vide, så skulle du gå ned og se på de nye<br />
huse, der bliver bygget <strong>til</strong> toldbetjentene."<br />
"Manner ja! Det gør jeg."<br />
Han følte i sine lommer.<br />
"Stik mig to pence, en af jer."<br />
"Vrøvl! Bliv nu her og lad være med at rende rundt i solskinnet."<br />
"Giv mig to pence."<br />
"Hør, Beetle, du er vel ikke blevet underlig på dine gamle dage?" spurgte M'Turk og<br />
rakte ham kobberslanterne. Hans tone var alvorlig, for skønt S<strong>til</strong>k ofte og M'Turk af og<br />
<strong>til</strong> handlede på egen hånd, havde Beetle aldrig i hele fostbroderskabets tid gjort det.<br />
"Nej, jeg er ikke. Jeg tænker."<br />
"Nå ja, så går vi med," sagde S<strong>til</strong>k med en generals mistro <strong>til</strong> sine adjudanter.<br />
"Ikke brug for jer."<br />
"Åh, lad ham være i fred. Han går og kløjs i et digt," sagde M'Turk. "Nu går han ned <strong>til</strong><br />
stenrevet og bavler og når han kommer hjem, gylper han det hele op på vores værelse."<br />
"Jamen hvorfor ville han så have de to pence, Turkey? Han begynder at blive alt for<br />
forbandet uafhængig. Hej! Der er en kanin. Nej, det er ikke. Det er en kat, den onde<br />
lyne mig. Plaf du først."<br />
Tyve minutter efter stod en dreng med stråhatten langt bag i nakken og hænderne i<br />
bukselommerne og stirrede på nogle murere, der arbejdede på et halvfærdigt hus. Han<br />
bød dem noget skrækkelig tobak og blev vist fra gården ind i huset, hvor han s<strong>til</strong>lede<br />
mange spørgsmål.<br />
"Nå, lad os så høre dit forbandede epos," sagde Turkey, da de trådte ind i<br />
studereværelset og fandt Beetle dybt hensunket i Viollet-le-Ducs bog og nogle<br />
tegninger. "Du kan tro, vi har moret os."<br />
"Epos? Hvaffort epos? Jeg har været nede ved toldbygningen."<br />
"Nul epos? Så slår vi dig ihjel, kære Beetle," sagde S<strong>til</strong>k og skred <strong>til</strong> angreb. "Du har<br />
noget oppe i ærmet. Jeg kender dig, når du taler i den tone!"<br />
"Jeres onkel Beetle," begyndte Beetle med et forsøg på at efterligne S<strong>til</strong>ks kampråb,<br />
"er en Stor Mand."<br />
"Nej, vel er han ej. Du lider af tvangstanker, Beetle. Kværk ham, Turkey!"<br />
"En Stor Mand," gurglede Beetle på gulvet. "I derimod er tomhjernede - pas på mit<br />
slips! - tomhjernede sludrechatoller. Jeg er en Stor Mand. Hør min - av - jubel!"<br />
"Sødeste Beetle," sagde S<strong>til</strong>k og faldt tungt ned på Beetles bryst, "Vi elsker dig og<br />
du er digter. Hvis jeg nogen sinde har påstået, at du gør i knækprosa, så undskylder
Side 43<br />
jeg. Men du véd lige så godt som vi, at du ikke kan gøre noget alene uden at spolere<br />
det hele."<br />
"Jeg har fået en idé."<br />
"Og du ødelægger den helt og holdent, skattebasse, hvis du ikke fortæller din onkel<br />
S<strong>til</strong>k, hvad det er. Spyt ud, lille ven, og lad os se, hvad vi kan få ud af den ide, din<br />
forædte svindler! Jeg tænkte nok, at du havde en idé, den gang du gik fra os. Turkey<br />
troede, at det var et digt."<br />
"Jeg har fundet ud af, hvordan man bygger et hus. Lad mig komme op for pokker.<br />
Gulvbjælkerne i et værelse er loftsbjælker for værelset nedenunder."<br />
"Hold op med at være så skide teknisk."<br />
"Sådan sagde mureren. Gulvet lægges ovenpå gulvliggerne - de kantede bjælker,<br />
som vi kravlede over - men gulvet ender med en skillevæg. Hvis man altså kommer<br />
bag om den skillevæg, ligesom vi gjorde oppe på kvisten, så forstår I nok, at man<br />
kan skubbe, hvad man vil, ind under gulvet mellem gulvbrædderne og gipsloftet<br />
nedenunder? Se her. Jeg har tegnet det."<br />
Han fremviste en tegning, løseligt skitseret, men dog <strong>til</strong>strækkelig <strong>til</strong> at give<br />
forbundsfællerne de fornødne oplysninger. Bygningskunst er ikke noget fag i nutidens<br />
skoleundervisning og ingen af drengene havde nogen sinde skænket det spørgsmål en<br />
tanke, om gulv og loft var hule eller massive. Uden for sine egne umiddelbare interesser<br />
er en dreng lige så uvidende som den vildmand, han i så høj grad beundrer. Men han<br />
har også vildmandens snarrådighed.<br />
"Javel," sagde S<strong>til</strong>k. "Jeg stak hånden derind. Og hvad så?"<br />
"Og hvad så? ... De har kaldt os stinkdyr, véd du nok. Vi kunne skubbe et eller andet<br />
derind - svovl eller noget andet, som lugter rigtig forbandet - og stinke dem ud. Jeg<br />
véd, det må kunne lade sig gøre."<br />
Beetle så på S<strong>til</strong>k, som sad med tegningen i hånden.<br />
"Stinke?" gentog S<strong>til</strong>k spørgende. Så strålede hans ansigt pludseligt af fryd. "Død<br />
og plage, nu har jeg det! Græsselig stank! Turkey!" Han for løs på irlænderen. "I<br />
eftermiddag - lige efter at Beetle var gået fra os! Hun kan bruges!"<br />
"Kom i min favn, min velsignede dreng!" sang M'Turk, hvorpå de styrtede i hinandens<br />
arme og dansede rundt. "Oh herlige dag! Hurra, hurra! Den kan! Den kan!"<br />
"Stop lidt," sagde Beetle. "Jeg forstår jer ikke."<br />
"Du er en skat, Beetle! Du skal nok komme <strong>til</strong> at forstå. Oh Arthur, du retsindige<br />
yngling, lad os fortælle vor elskede Reggie om den Ådselduftende Stinkadore."<br />
"Ikke før efter navneopråbet. Kom med ned!"<br />
"Hør, I dér," sagde Orrin noget stift, da de masede sig på plads langs<br />
gymnastiksalens væg. "Huset agter at holde nok et møde."<br />
"Hold væk," svarede S<strong>til</strong>k, der tænkte på ganske andre ting.<br />
"Jamen denne gang er det om jer tre."<br />
"Godt, sig jeg elsker dem... Her sir!" og dermed for han ned ad korridoren.<br />
Dansende som legende gedekid, med hop og kåde spjæt, med krumspring og<br />
piruetter, førte de Beetle, der var ved at revne af nysgerrighed, ud <strong>til</strong> hulvejen og<br />
fremdrog det friske kattelig fra en dynge sten. Da forstod Beetle deres dunkle tales<br />
dybere mening og han opløftede sin røst <strong>til</strong> taksigelse, fordi verden rummede krigere<br />
og vismænd som S<strong>til</strong>k og M'Turk.
Side 44<br />
"En rigtig pæn, velnæret, gammel dame, ikke sandt?" sagde S<strong>til</strong>k. "Hvorlænge tror<br />
I, det vil vare, inden hun begynder at dufte, når hun ligger i et snævert rum?"<br />
"Begynder at dufte! Hvor du er rå, dit svin!" sagde M'Turk. "Kan en stakkels missekat<br />
ikke krybe ind under gulvet i Kings sovesal og lægge sig <strong>til</strong> at dø dér, uden at du skal<br />
forfølge den med dine sjofle hentydninger?"<br />
"Jamen hvorfor har den lagt sig <strong>til</strong> at dø under gulvet?" sagde Beetle, som tænkte<br />
på fremtiden.<br />
"Åh, det spekulerer de ikke på, når de endelig finder den," svarede S<strong>til</strong>k.<br />
"En kat har vel lov <strong>til</strong> at se på en konge." M'Turk trillede ned ad skrænten i<br />
henrykkelse over sit eget vid. "Åh, mis, du aner ikke, hvor nyttig du bliver for tre<br />
retsindige, højsindede drenge."<br />
"De kommer <strong>til</strong> at tage gulvet op, akkurat lissom de gjorde i Nummer Ni, da der var<br />
rotter. Stærk tobak! Puh! Åh, Gud, bare jeg kunne holde op med at grine," sagde Beetle.<br />
"Stank! Stank! Græsselig stank!" gispede M'Turk, mens han kravlede op <strong>til</strong> de andre.<br />
"Og så at tænke sig" - det uendeligt humoristiske i denne tale fik dem alle tre <strong>til</strong> at<br />
rutsche ned igen i en spjættende klump - "at det alt sammen er for husets ære!"<br />
"Og lige nu holder huset et nyt møde - om os!" stønnede S<strong>til</strong>k, på knæ i grøften og<br />
med ansigtet skjult i det lange græs. "Nå, lad os så se at få kuglen ud af den hedenfarne<br />
og komme af sted. Jo før vi får hende lagt i seng, desto bedre."<br />
Ved fælles hjælp udførte de en temmelig snasket operation inden projek<strong>til</strong>et kom<br />
for dagens lys. Det kirurgiske instrument var i al beskedenhed en lille lommekniv. Ved<br />
fælles hjælp (spørg ikke om, hvem der knappede sin vest <strong>til</strong> over det) fik de skyndsomst<br />
bragt liget hjem. S<strong>til</strong>k lagde slagplanen, mens de løb.<br />
Eftermiddagssolen, som kastede brede lysstriber på sengetæpperne, så tre drenge<br />
og en paraply forsvinde ind i vægskabet på en sovesal. Fem minutter efter kom de<br />
ud igen og børstede sig af over hele kroppen, vaskede hænderne, redte deres hår og<br />
gik ned.<br />
"Er du sikker på, at du skubbede den langt nok ind?" sagde M'Turk pludselig.<br />
"Javist er jeg sikker. Jeg skubbede den så langt ind, som min arm og Beetles paraply<br />
kunne nå. Det må være sådan noget som seks fod. Den ligger lige midt under Kings<br />
store øverste ti-sengs sal. En fortræffelig central beliggenhed, vil jeg mene. Den vil<br />
stinke hans drenge ud af huset, og Hartopps og Macreas med, når den først rigtigt<br />
begynder at ose. Jeres onkel S<strong>til</strong>k er minsandten en Stor Mand. Forstår du rigtigt, hvor<br />
stor en mand han er, Beetle?"<br />
"Jeg fik ideen først, ikke? Men-"<br />
"Men du kunne ikke bringe den <strong>til</strong> udførelse uden din onkel S<strong>til</strong>k, vel?"<br />
"Nu har de kaldt os stinkdyr en hel uge," sagde M'Turk. "Nåda, hvor de får det betalt!"<br />
"Stinkdyr! Æh! Stinkdyr!" lød det ned gennem korridoren.<br />
"Og nu ligger den der," sagde S<strong>til</strong>k og lagde en hånd på hver kammerats skulder.<br />
"Nu - ligger - den - der, og gør sig klar <strong>til</strong> at overraske dem. Snart begynder den at<br />
hviske <strong>til</strong> dem i deres drømme. Og så giver den sig <strong>til</strong> at dufte. Gud Fader bevares,<br />
hvor den vil ose! Gør mig den tjeneste at tænke på det i to minutter."<br />
De begav sig temmelig tavse <strong>til</strong> deres værelse, men da de først var der, begyndte de<br />
at grine - som kun drenge kan. De lo med panden på bordet, eller liggende på gulvet.
Side 45<br />
De lo fladt udstrakte, sammenbøjede over stolerygge, eller klyngende sig <strong>til</strong> en bogreol.<br />
De lo, ind<strong>til</strong> de blev helt slatne.<br />
Og midt under latteren trådte Orrin ind som befuldmægtiget gesandt for hele huset.<br />
"Bryd dig ikke om os, Orrin. Sæt dig ned. Du har ingen anelse om, hvor vi højagter<br />
og beundrer dig. Der er noget ved din rene, høje, unge pande, fuld af barndommens<br />
uskyldsdrømme, som er vanvittigt bedårende. Det er der virkelig."<br />
"Huset har sendt mig for at overbringe jer dette." Han lagde et sammenfoldet ark<br />
papir på bordet og trak sig <strong>til</strong>bage med strengt afvisende værdighed.<br />
"Det er en resolution! Åh, tag og læs den, en af jer. Jeg er alt for ødelagt <strong>til</strong> at kunne<br />
se," sagde Beetle.<br />
S<strong>til</strong>k åbnede papiret med en forsigtig snøften.<br />
"Pyh! Pyh! Hør nu bare: 'Huset har med smerte og foragt bemærket den indiferente<br />
holdning-' hvor mange f'er skal der i 'indifferent', Beetle?"<br />
"Helst to."<br />
"Her er kun ét.. ' - som beboerne af studereværelse Nummer Fem på det nylig<br />
i klasseværelse Nummer Tolv afholdte møde indtog overfor de imod Hr. Prouts<br />
Hus fremsatte fornærmelser, og huset udtaler herved sin misbilligelse af bemeldte<br />
studereværelses beboeres holdning'. Det er det hele."<br />
"Og den blødte helt ned ad min skjorte!" sagde Beetle.<br />
"Og jeg lugter af kat over hele kroppen," sagde M'Turk, "skønt jeg har vasket mig<br />
to gange."<br />
"Og jeg havde nær knækket Beetles gamle møgparaply, da jeg anbragte<br />
madammen der, hvor hun får de bedste udviklingsmuligheder!"<br />
Situationen var hinsides ord, men ikke hinsides latter. Samme aften blev der på<br />
sovesalen gjort et forsøg på at demonstrere mod de tre kammerater, hvorfor de nedlod<br />
sig <strong>til</strong> at forklare et og andet.<br />
"Ser I," begyndte Beetle blidt, mens han spændte sine seler løs, "vanskeligheden<br />
ved at have med jer at gøre består i, at I er en bande tankeløse æsler. I har ikke mere<br />
hjerne end et kålhoved. Det har vi sagt jer masser af gange, ikke sandt!"<br />
"Vi vil give jer alle tre en omgang høvl her på sovesalen," råbte en. "I bruger altid<br />
mund imod os, som om I var præfekter."<br />
"Nej I vil ikke," svarede S<strong>til</strong>k, "for I véd meget godt, at hvis I gjorde det, kom det<br />
før eller senere <strong>til</strong> at gå ud over jer selv. Vi har ikke hastværk. Vi kan udmærket vente<br />
med en lille hævn. Men I har opført jer som patentidioter, og det vil nok gå op for jer i<br />
morgen, så snart King får fat på jeres dejlige resolution. Hvis I ikke er meget nedgjorte<br />
og ynkelige i morgen aften, så vil jeg - så vil jeg æde min hat."<br />
Men endnu før middagsklokken ringede næste dag, var beboerne af Prouts Hus<br />
kommet <strong>til</strong> en sørgelig erkendelse af deres fejlgreb. King mødte nogle medlemmer<br />
af huset og modtog dem med en overdreven frygtsom holdning. Havde de i sinde<br />
at forårsage hans afskedigelse fra skolen ved deres enstemmige resolution? Ville de<br />
ikke være så venlige at meddele ham deres anskuelser om skolens ledelse, for at<br />
han skyndsomst kunne føje sig efter dem? Ikke for alt i verden ville han støde deres<br />
følelser. Men han var bange - han var alvorligt bange for, at beboerne af hans eget<br />
hus, som ikke vedtog resolutioner - men vaskede sig - måske ville være noget mindre<br />
imødekommende.
Side 46<br />
King var helt og ubetinget lykkelig og huset solede sig i hans strålende smil og gjorde<br />
hele eftermiddagen <strong>til</strong> en lang tortur for de ulyksalige Prout'er. Og Prout selv, med mørkt<br />
og gnavent ansigt, søgte at udspekulere, hvad der var rigtigt og hvad der var galt i hele<br />
historien, men sank blot dybere og dybere i forvirringens malstrøm. Hvorfor kaldtes<br />
hans drenge "stinkdyr"? Det var jo ganske vist en bagatel, men Prout havde nu en gang<br />
vænnet sig <strong>til</strong> at tro, at halmstrå viser, hvad vej vinden blæser, og at der ikke går røg af<br />
en brand, hvis der ikke er ild i den. På lærerværelset henvendte han sig <strong>til</strong> King med en<br />
følelse af at være blevet forurettet, men King behagede netop i det øjeblik at være fuld<br />
af æterisk ondskabsfuldhed og dansede i strålende, dialektiske ringe omkring Prout.<br />
"Nå," sagde S<strong>til</strong>k ved sengetid, mens han vandrede gennem sovesalene, førend<br />
præfekterne kom op, "lad os så høre, hvad I har at bemærke. Foster, Carton, Finch,<br />
Longbridge, Marlin, Brett! Jeg hørte King åle jer - han gjorde grundigt kål på jer - og alt,<br />
hvad I kunne gøre, var at vride og vende jer og sige: 'Ja, Hr. King' og 'Næ, Hr. King' og<br />
'Åh, Hr. King' og 'Undskyld, Hr. King'! I med jeres resolution! Urk!"<br />
"Åh, hold nu mund, S<strong>til</strong>k!"<br />
"Nej vel vil jeg ej! I er en nydelig bande resolutionsmænd, er I! I har lavet en værre<br />
gang lort. Men nu har I måske erhvervet jer <strong>til</strong>strækkelig sømmelighedsfølelse <strong>til</strong> at lade<br />
os være i fred næste gang."<br />
På dette punkt i dialogen blev huset gnavent og forkyndte flerstemmigt, at denne<br />
dumhed aldrig ville være blevet begået, hvis studereværelse Nummer Fem havde<br />
hjulpet dem fra først af.<br />
"Men I er så forbandet storsnudede - I kom slentrende <strong>til</strong> mødet med en mine, som<br />
om vi andre var en flok idioter," brummede Orrin, resolutionens forfatter.<br />
"Jamen det er netop, hvad I er, og det er jo det, vi hele tiden har prøvet at banke<br />
ind i jeres tykke hoveder," svarede S<strong>til</strong>k. "Nå, skidt med det, vi <strong>til</strong>giver jer. Frisk mod. I<br />
kan jo ikke gøre for, at I er underbegavede." Og efter således behændigt at have afvist<br />
fjendens flankeangreb, hoppede S<strong>til</strong>k i seng.<br />
Det blev den første sorgens nat for de overmodige beboere i Kings Hus. På grund af<br />
en eller anden uberegnelig trækvind under gulvet begyndte katten at genere ikke den<br />
sovesal, den lå under, men salen <strong>til</strong> højre derfor. Dog var det endnu snarere som en<br />
generende kæfertsmag i luften end nogen egentlig direkte stank. Men den blotte anelse<br />
af ilde lugt er nok for ungdommens fine næse og rene tunge. Simpel anstændighed<br />
kræver, at vi drager adskillige karbolvædede lagener over, hvad sovesalens beboere<br />
sagde <strong>til</strong> Hr. King, og hvad Hr. King svarede. Han var virkelig stolt af sit hus og<br />
nøjeregnende med alt, hvad der angik dets velfærd. Han kom, han snuste, han sagde<br />
adskillige ting. Næste morgen betroede en dreng fra den sovesal sin bedste ven, en<br />
smådreng fra Macreas Hus, at der i Kings rige hændte et og andet, som King meget<br />
nødig ville udtale sig om.<br />
Men Macreas dreng havde også en fortrolig ven i Prouts Hus, en lille, ondskabsfuld<br />
fyr med kruset hår, og da han havde fået pumpet den anden for hemmeligheden, fortalte<br />
han den i en høj, skingrende diskant, der gav genlyd i korridoren som en flagermus'<br />
piben.<br />
"Og - og de har kaldt os stinkdyr hele ugen og Harland minor siger, at det er ligefrem<br />
umuligt at sove på hans sovesal for stank. Kom!"<br />
Med et brøl styrtede Prouts små ud <strong>til</strong> kamp og i hele frikvarteret mellem første og<br />
anden time var der på pladsen udenfor Kings vinduer et virvar af tolvårige, som tumlede<br />
sig <strong>til</strong> en sang, hvis ledemotiv var ordet "stinkdyr".
Side 47<br />
"Lyt <strong>til</strong> salutskuddene ude fra havet!" citerede S<strong>til</strong>k. De var oppe på deres værelse,<br />
i færd med at samle bøger <strong>til</strong> anden time - latin med King. "Jeg syntes nok, at hans<br />
pandes himmelhvælv var en smule skyet ved morgenbønnen.<br />
She is comin', sister Mary.<br />
She is--'"<br />
"Hvis de laver sådan en ballade nu, hvad tror du så, de vil gøre, når den rigtigt<br />
udvikler sig og begynder at tage del i forhandlingerne?"<br />
"Ingen vulgære bemærkninger, Beetle. Det eneste, vi ønsker, er som pæne<br />
mennesker at holde os uden for dette spektakel."<br />
"'Det er kun en liden, vissen blomst'. Hvor er min Horats blevet af? Hør, jeg forstår<br />
ikke, hvad den mener med først at stinke i Rattrays sovesal. Vi puttede den jo ind under<br />
Whites, gjorde vi ikke?" spurgte M'Turk med rynket pande.<br />
"Den er sådan et livligt lille væsen. Den hopper formodentlig rundt i hele huset."<br />
"Nåda! King er sikkert henrykt i dag. Og jeg har slet ikke læst på min Horats," sagde<br />
Beetle. "Kom så!"<br />
De stod nu udenfor klasseværelsets dør. Klokken manglede fem minutter i, at timen<br />
skulle begynde, og King kunne komme hvert øjeblik.<br />
Turkey albuede sig ind i en gruppe kæmpende smådrenge, slog klo i Thornton tertius<br />
(det var ham, der var Harlands ven), og bød ham fortælle sin historie. Den var meget<br />
enkel og afbrødes af gråd, for adskillige beboere af Kings Hus havde allerede tævet<br />
ham for bagvaskelse.<br />
"Åh, er det noget at snakke om!" råbte M'Turk. "Han siger bare, at Kings Hus stinker.<br />
Det er det hele."<br />
"Det lugter overgemt!" brølede S<strong>til</strong>k. "Det har vi vidst i mange år, men vi valgte ikke<br />
at rende rundt og skråle "stinkdyr"! Vi har pli. Det er mere, end de har. Fang en af de<br />
små, Turkey, så vi kan blive sikre i vor sag."<br />
Turkeys langs arm slog ned på et flygtende og ængsteligt medlem af anden klasse.<br />
"Åh, M'Turk, slip mig. Jeg stinker ikke - det garanterer jeg for!"<br />
"Dårlig samvittighed!" brølede Beetle. "Hvem sagde at du stank?"<br />
"Hvad mener du?" spurgte S<strong>til</strong>k og puffede den lille dreng i armene på Beetle.<br />
"Snf! Snf! Jo vel stinker han. Jeg tror, det er spedalskhed - eller trøske. Måske begge<br />
dele. Tag det væk!"<br />
"Sandelig, Master Beetle" - King plejede altid at komme et minut eller to, før klokken<br />
ringede - "vi er dig højlydt forbunden for din diagnose, der synes at kaste et næsten<br />
lige så skarpt lys over din medfødte åndelige usundhed som over din ynkværdige<br />
uvidenhed med hensyn <strong>til</strong> de to sygdomme, som du taler så flydende om. Vi vil imidlertid<br />
prøve dine kundskaber i andre retninger."<br />
Det blev en lystig time. Men i sit hastværk med at mishandle Beetle glemte King<br />
fuldstændigt at give ham strafarbejde og da han på samme tid forsynede ham med<br />
mange kostelige adjektiver <strong>til</strong> senere brug, var Beetle vel<strong>til</strong>freds og arbejdede i hele<br />
tredje time (algebra hos lille Hartopp) med stor iver på et digt kaldet De spedalskes hus.<br />
Efter middagen førte King sit hus ned <strong>til</strong> et strandbad på den anden side af stenrevet.<br />
Han opfyldte derved et gammelt løfte, men han ønskede, at han kunne have ladet være<br />
med at opfylde det, for alle Prouts drenge dannede espalier i gården og råbte hurra i
Side 48<br />
ond hensigt. I hans fravær besøgte ikke mindre end halvdelen af skolen den angrebne<br />
sovesal for at få lejlighed <strong>til</strong> at danne sig en personlig mening om sagen. Katten havde<br />
udviklet sig på det halve døgn, men selv en slagmark på femtedagen kunne ikke have<br />
været så vanvittigt ildelugtende, som spionerne berettede.<br />
"Den gør det godt," sagde S<strong>til</strong>k. "Har I nogensinde lugtet mage? Og den er slet ikke<br />
under Whites sovesal endnu."<br />
"Men den kommer nok. Giv tid, giv tid," sagde Beetle. "Den vil bane sig vej overalt<br />
som en skide kaprifolium. Sikke nogle pesthuslemmer de er! Intet hus har ret <strong>til</strong> at stinke<br />
så ubeskriveligt i næsen på anstændige -"<br />
"Højsindede, retsindige drenge! Er I ikke sønderknuste af angers ruelse?" spurgte<br />
M'Turk, mens de skyndte sig af sted for at møde de badende på hjemvejen. King havde<br />
taget flugten, så ordet var frit. Foran den hjemdragende skare løb en flok friskytter<br />
- af alle huse imellem hverandre - som opløste sig, atter formerede trop og udhylede<br />
fornærmelser. Langs de forpinte flanker marcherede hoplitterne - drenge i de højere<br />
klasser, som udslyngede den ene vittighed efter den anden - tarvelige og primitive<br />
vittigheder fra stenalderens dage. Til disse tropper sluttede de tre venner sig, med et<br />
roligt, ophøjet, næsten sørgmodigt ansigtsudtryk.<br />
"Og så ser de ud, som om der slet ingenting var i vejen med dem," sagde S<strong>til</strong>k. "Det<br />
kan vel ikke være Rattray? Vel, Rattray?"<br />
Intet svar.<br />
"Nå, søde Rattray! Man lader <strong>til</strong> at være i dårligt humør over et eller andet. Op med<br />
hovedet, gamle dreng, vi er slet ikke vrede på dig, fordi du sendte os det stykke sæbe<br />
i forrige uge. Er vi vel? Op med humøret, Rat. Det her går nok over, skal du se. Jeg er<br />
vis på, at det kun er nogle af de små. Men jeres hus er rigtignok nederdrægtig sjusket."<br />
"I vil da vel ikke <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> huset?" spurgte M'Turk. Der var intet, ofrene hellere ville.<br />
"I kan slet ikke tænke jer, hvor det kvalmer derinde. Naturligvis, så længe I gik og var<br />
beskidte, lagde I ikke mærke <strong>til</strong> det, men efter det rare bad og den rene, friske luft vil<br />
selv I føle jer generede af det. I skulle meget hellere campere herude på kæmpehøjene.<br />
Vi kan skaffe jer noget halm. Skal vi?"<br />
Kings Hus skyndte sig ind <strong>til</strong> tonerne af John Brown's Body, afsunget af kærlige<br />
skolekammerater, og barrikaderede sig i deres klasseværelse. Omgående malede S<strong>til</strong>k<br />
med kridt et stort kors og "Herre, vær os nådig!" på døren og overlod det <strong>til</strong> King at<br />
tyde tekstens nærmere mening.<br />
Den nat sprang vinden om og førte ådsellugten ind i Macreas sovesale, så at drenge<br />
i natskjorter dundrede på den låsede dør mellem husene og bad og bønfaldt king'erne<br />
om at vaske sig. Nummer Fems beboere mødte <strong>til</strong> anden time med højst et halvt pund<br />
kamfer hver i lommerne, og King, der var for klog <strong>til</strong> at bede om forklaringer, skældte<br />
dem ud og jog dem bort. Således kunne Beetle i ro og mag fuldende nok et digt oppe<br />
på studereværelset.<br />
"Nu bruger de karbolvand. Det fortalte Malpas mig," sagde S<strong>til</strong>k. "King tror, at det<br />
er kloakken, der er noget i vejen med."<br />
"Der skal meget karbolvand <strong>til</strong>," mente M'Turk. "Men det er vel ingen skade <strong>til</strong> at<br />
forsøge. Det giver King noget at bes<strong>til</strong>le."<br />
"Jeg forsikrer jer, jeg troede, at han ville slå mig ihjel, da jeg snuste før. Men det<br />
anfægtede ham overhovedet ikke, at Burton major snuste <strong>til</strong> mig forleden dag. Og han<br />
forhindrede heller ikke Alexander i at skråle "stinkdyr!" ind i vort klasseværelse, førend
Side 49<br />
- førend vi medicinerede dem. Han grinede bare," sagde S<strong>til</strong>k. "Hvorfor blev han så<br />
frådendes på dig, Beetle?"<br />
"Åh, det var bare et sub<strong>til</strong>t drilleri. I véd nok, at han altid har så travlt med den lærde<br />
Lipsius."<br />
"'Som i en alder af fire år' - er det ham, du mener?" sagde M'Turk.<br />
"Ja. Den får jeg, hver gang han hører, at jeg har skrevet et digt. Nå, lige idet jeg satte<br />
mig ned, hviskede jeg <strong>til</strong> Burton major: 'Hvorledes har vor lærde Lipsius det?' Burton<br />
grinede fjollet, han forstod ikke, hvor jeg ville hen. Men King forstod det for dem begge,<br />
og det var egentlig grunden <strong>til</strong>, at han hev os ud. Er I ikke taknemmelige? Men tag nu<br />
og hold kæft. Jeg skal skrive 'Balladen om den Lærde Lipsius'."<br />
"Jamen så må du ikke være vulgær," sagde S<strong>til</strong>k. "Jeg vil ingen platheder have ved<br />
denne glædelige lejlighed."<br />
"Ikke for alt i verden. Vil en af jer stikke mig et rim på 'stank'?"<br />
Ved frokosten på lærerværelset holdt King en hvas tale <strong>til</strong> Prout om ondsindede<br />
drenge, som anvendte deres vildledte og tarvelige begavelse <strong>til</strong> ødelæggelse af<br />
disciplinen og forførelse af deres jævnaldrende. Drenge, hvis fantasi var mere end<br />
beskidt og hvis hele opførsel var en hån mod al mandstugt og orden.<br />
"Men det tænkte De ikke på, den gang Deres hus kaldte os for - hm - stinkdyr. Hvis<br />
De ikke havde forsikret mig om, at De aldrig blander Dem i andre huses sager, kunne<br />
jeg næsten fristes <strong>til</strong> at tro, at det er et par <strong>til</strong>fældige bemærkninger af Dem selv, der<br />
er den egentlige årsag <strong>til</strong> dette vrøvl."<br />
Prout havde måttet finde sig i meget, for King gav altid sit dårlige lune frit løb ved<br />
måltiderne.<br />
"De sagde jo selv noget <strong>til</strong> Beetle, ikke sandt? Noget om, at han ikke badede og var<br />
en vandskrækker?" indskød skolens præst. "Jeg førte regnskabet i pavillonen den dag."<br />
"Det er muligt, at jeg har sagt sådan noget lignende - i spøg. Jeg giver mig virkelig<br />
ikke ud for at kunne huske hver eneste bemærkning, som jeg lader falde blandt<br />
smådrenge. Og jeg ved meget godt, at Beetle ikke er i besiddelse af nogen som helst<br />
bedre følelse, som kunne stødes."<br />
"Måske, men han - eller de, det kommer ud på ét - har en ligefrem djævelsk evne<br />
<strong>til</strong> at finde ens svage sider. Jeg <strong>til</strong>står, at jeg selv gør, hvad jeg kan, for at holde mig<br />
gode venner med beboerne af studereværelse Nummer Fem. Det er måske fejt, men<br />
jeg tror, at jeg er den eneste af de <strong>til</strong>stedeværende, som de ikke har drevet ud af deres<br />
gode skind med deres - lad os kalde det opmærksomheder."<br />
"Det kommer da for pokker ikke sagen ved. Jeg smigrer mig med, at jeg kan tage<br />
det op med dem alene, hvis lejligheden byder sig. Men dersom de føler sig moralsk<br />
støttede af mænd, der burde udøve absolut og streng retfærdighed, da må jeg sige, at<br />
min lod unægtelig er tung. Blandt alt det jeg afskyr, må jeg <strong>til</strong>stå at bristende loyalitet<br />
indenfor vor egen kreds er så langt det værste."<br />
Lærerne skottede <strong>til</strong> hinanden og Prout rødmede.<br />
"Den sigtelse <strong>til</strong>bageviser jeg absolut," sagde han. "Rent ud sagt - æh - jeg<br />
indrømmer, at jeg for mit personlige vedkommende ikke kan udstå nogen af de tre.<br />
Men derfor er det ikke retfærdigt at -"<br />
"Hvor længe har De i sinde at <strong>til</strong>lade det?" afbrød King.<br />
"Men hør nu," begyndte Macrea, som denne gang svigtede sin sædvanlige<br />
forbundsfælle, "hvis nogen er at dadle, så må det da være Dem, King. De kan ikke gøre
Side 50<br />
tre drenge ansvarlige for - ja, De foretrækker jo de gode, gamle, ægte engelske ord,<br />
så vidt jeg ved - for stanken i Deres hus. Nu begynder mine drenge også at beklage<br />
sig over den?"<br />
"Hvad kan man forvente? De ved jo, hvordan drenge er. Naturligvis benytter de sig<br />
af en lejlighed, der for dem må være en himmelsendt gave," sagde lille Hartopp. "Men<br />
hvad er der i vejen med Deres sovesale, King?"<br />
King erklærede, at da han havde gjort det <strong>til</strong> sin eneste leveregel aldrig at blande<br />
sig i andre huses affærer, ventede han, at andre ikke alt for åbenlyst ville blande sig<br />
i hans. Det kunne måske interessere dem at høre - her sukkede præsten træt - at<br />
han havde truffet alle de forholdsregler, som efter hans ringe skøn gjordes fornødne<br />
i det foreliggende <strong>til</strong>fælde. Han havde endogså selv, uden tanke på at få sine udlæg<br />
godtgjorte, anvendt summer, hvis beløb han ikke ville specificere, <strong>til</strong> anskaffelse<br />
af desinficerende midler. Dette havde han gjort, fordi han af bitter - af overmåde<br />
bitter - erfaring vidste, at skolens ledelse var slap, sendrægtig og uvirksom. Han<br />
kunne endogså <strong>til</strong>føje: Lige så slap som styrelsen af visse huse, der nu anså det for<br />
passende at sætte sig <strong>til</strong> doms over hans handlinger. Med en kortfattet gennemgang<br />
af sin universitetskarriere og en opremsning af sine kvalifikationer, deriblandt samtlige<br />
eksaminer, trak han sig <strong>til</strong>bage og knaldede døren i.<br />
"Ak ja!" sagde præsten. "Det liv, vi fører, kuer os i væksten - gør os åndeligt små,<br />
kære kolleger. Gud hjælpe alle skolelærere! De har det behov."<br />
"Jeg kan ikke lide de drenge, det indrømmer jeg" - Prout stak arrigt i borddugen med<br />
sin gaffel - "og jeg påstår ikke at have store herskerevner. Men jeg må <strong>til</strong>stå, at jeg<br />
ikke ser nogen grund <strong>til</strong> at skride ind imod S<strong>til</strong>k og de andre, fordi King nu <strong>til</strong>fældigvis<br />
er ked af, at - at -"<br />
"At han er faldet i den grav, han grov for andre," sagde lille Hartopp. "Nej naturligvis,<br />
Prout. Der er ingen, der beskylder Dem for at sætte splid mellem husene af ren og<br />
skær ørkesløshed."<br />
"Dette liv gør os små - dette liv gør os små." Præsten rejste sig. "Nu skal jeg <strong>til</strong> at<br />
rette franske s<strong>til</strong>e. Når vi mødes igen <strong>til</strong> middagsmaden, har King i mellemtiden vundet<br />
en sejr over en eller anden ulykkelig trettenårig. Så vil han gentage for os hvert eneste<br />
ord af de brillante svar, han har givet, og så vil alt være godt igen."<br />
"Men nu de tre drenge. Er de virkelig så ondsindede?"<br />
"Vist ikke nej," sagde lille Hartopp. "Hvis De vil tænke Dem om et øjeblik, Prout, vil<br />
De selv indse, at den 'alt for tidligt udviklede og skidne fantasi', som King beklager sig<br />
over, ene og alene er et lån fra King selv. Han 'opelskede den fugl, hvis vingefjer drev<br />
pilen frem'. Naturligvis synes han ikke om det. Kom med ind i rygeværelset et minut.<br />
Man bør ikke udspionere drenge, men jeg antager, at de nu er i færd med at mobbe<br />
Kings Hus derude. Små ting glæder små sjæle."<br />
Den skumle tobakshule indenfor lærerværelset blev aldrig brugt <strong>til</strong> andet end<br />
garderobe for overtøj. Dens vinduer var af mat glas, så at man ikke kunne se ud gennem<br />
dem, men man kunne høre næsten hvert ord, der blev talt på pladsen udenfor. Lette<br />
og forsigtige fodtrin nærmede sig fra Nummer Fem.<br />
"Rattray!" lød en sagte stemme - vinduet i Rattrays værelse vendte ud <strong>til</strong> pladsen.<br />
"Ved du, om Hr. King er i nærheden? Jeg har nemlig en -" M'Turk undlod kløgtigt at<br />
slutte sætningen.<br />
"Nej, han er gået ud," svarede Rattray uforsigtigt.
Side 51<br />
"Aha! Så den lærde Lipsius er ude at lufte sig, hvad? Hans kongelige højhed er gået<br />
hen for at lade sig svovldampe."<br />
M'Turk kravlede op på rækværket og gav sig <strong>til</strong> at skræppe som en utrættelig råge.<br />
"Og det begav sig, at der i den ganske skole ikke var nogen stank som stanken<br />
i Kings Hus, for det stank mægtigt, og ingen vidste, hvad der var at gøre. Undtagen<br />
King. Og han vaskede de små privatim et seriatim. I Hesbons fiskedamme vaskede<br />
han dem, med et forklæde om sin lænd."<br />
"Hold kæft, din gale irlænder!" Og de hørte en golfkugle falde på gruset.<br />
"Det nytter ikke at blive vred, Rattray. Vi er kommet herhen for at slå en sludder af<br />
med dig. Kom her, Beetle. De er hjemme alle sammen. Man kan lugte dem."<br />
"Hvor er Pomposo Stinkadore henne? Det er ikke sikkert i disse tider for en retlinet,<br />
højsindet dreng at lade sig se i nærheden af hans hus. Er han gået ud? Ja, ja, lige<br />
meget. Jeg skal gøre mit bedste, Rattray. Jeg er dig in loco parentis for øjeblikket."<br />
("Den var <strong>til</strong> Dem, Prout," hviskede Macrea. Det var nemlig Prouts yndlingsfrase.)<br />
"Jeg har et par ord at sige dig, unge ven. Lad os tales ved en stund."<br />
Her spruttede den lyttende Prout, for Beetle, som talte med høj stemme, havde valgt<br />
en af Kings kæreste indledninger.<br />
"Som sagt, Master Rattray, vi vil tales ved, og emnet for vor drøftelse skal ikke<br />
være stank, for det er et modbydeligt obskønt ord. Vi vil derimod med din <strong>til</strong>ladelse<br />
- som du forhåbentlig giver, Master Rattray, som du forhåbentlig giver - undersøge<br />
dette skabrøse udbrud af latent demoralisation. Hvad der forfærder mig mest, er ikke<br />
så meget den himmelråbende usømmelighed, hvormed I vandrer om med løftet pande<br />
under jeres byrde af råddenskab" - man må tænke sig denne prædiken afbrudt af<br />
golfkugler, men Rattray sigtede nu altid dårligt - "som den kyniske umoralitet, hvormed<br />
I fryder jer over jeres afskyelige aroma. Det være mig langt fra at blande mig i et andet<br />
hus' affærer -"<br />
("Vorherre bevares!" sagde Prout. "Det er King op ad dage."<br />
"Linie for linie, bogstav for bogstav," svarede lille Hartopp. "Hør efter.")<br />
"Men at sige, at I stinker, som visse udannede personer af en tarveligere art påstår,<br />
er at sige intet - mindre end intet. I jeres elskede husforstanders fravær - og for ham kan<br />
ingen nære højere agtelse end jeg - vil jeg med jeres <strong>til</strong>ladelse forklare jer, hvor uhøvisk<br />
- hvor mageløst uhyrlig - hvor forfærdende smudsig den stank er - jeg sætter pris på<br />
de gode, gamle, ægte engelske ord - den stank, som I har anset det for passende<br />
at inficere jeres hus med ... Åh, nu kan jeg ikke mere. Jeg har glemt resten. Men det<br />
var nydeligt. Er I os ikke taknemmelige, fordi vi opdrager jer, Rattray? Der er mange<br />
drenge, som ikke ville have gjort sig den ulejlighed, men vi er jer tak skyldig, Rattray."<br />
"Ja, vi er forfærdelig taknemmelige," brummede M'Turk. "Vi har ikke glemt det stykke<br />
sæbe. Vi er høflige. Hvorfor er du ikke høflig, Rat?"<br />
"Halløj!" S<strong>til</strong>k kom galoperende med huen på snur. "Formaner I lugtedåserne? Jeg<br />
er bange for, at de er for langt ude <strong>til</strong> at kunne angre. Rattray! White! Perowne! Malpas!<br />
Ingen svarer. Det er sørgeligt, det her. Det er virkelig sørgeligt. Bær jeres lig herud, I<br />
kirtelsyge spedalske!"<br />
"I tror vist, I er morsomme, hvad?" sagde Rattray, som ikke længere kunne bevare<br />
værdigheden efter den sidste bemærkning. "Det er ikke andet end en rotte eller sådan<br />
noget under gulvet. Det skal tages op i morgen."
Side 52<br />
"Prøv ikke på at skyde skylden på et stakkels umælende dyr, som oven i købet er<br />
dødt. Jeg kan ikke fordrage udflugter. Minsandten, Rattray -"<br />
"Stop! Hartoffles har aldrig i sit lille liv sagt 'minsandten'," bemærkede Beetle kritisk.<br />
("Aha!" sagde Prout <strong>til</strong> lille Hartopp.)<br />
"På ære, da. På ære, jeg havde ventet mig noget bedre af dig, Rattray. Hvorfor kan<br />
du ikke vedkende dig dine gale streger som et mandfolk? Har jeg måske nogensinde<br />
vist mangel på <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> dig?"<br />
("Det er ikke ondskabsfuldhed," mumlede lille Hartopp, som om han besvarede et<br />
spørgsmål, ingen havde s<strong>til</strong>let. "Det er drengestreger, ikke andet end drengestreger.")<br />
"Og det var dette hus," - S<strong>til</strong>k slog fra hånende ordfyrværkeri over i tragisk alvor<br />
- "det var denne - denne - åbne slamkiste, som fordristede sig <strong>til</strong> at kalde os stinkdyr.<br />
Og nu - nu prøver de at søge ly bag en død rotte. Du gir" mig kvalme, Rattray. Jeg<br />
får kvalme af at høre på dig! Du irriterer mig usigeligt! Gud ske tak, at jeg har lært<br />
beherskelsens svære kunst ..."<br />
("Den er <strong>til</strong> Dem, Macrea," sagde Prout.<br />
"Jeg er bange for det - jeg er bange for det.")<br />
"Ellers ville jeg næppe kunne betvinge mig selv, når jeg ser dit spotske ansigt."<br />
"Stormvarsel!" udbrød Beetle sagte, han havde set King komme sejlende ned ad<br />
korridoren.<br />
"Hvad mon I bes<strong>til</strong>ler her, mine unge venner?" begyndte husforstanderen. "Jeg har<br />
en utydelig erindring om - korriger mig, hvis jeg skulle tage fejl -" (her fik lurerne alle<br />
som én et kvælningsanfald) "at jeg har sagt, at hvis jeg traf jer uden for mit hus, ville<br />
jeg hjemsøge jer med bod og hård straf."<br />
"Vi ville netop gå os en tur, Hr. King," sagde Beetle.<br />
"Og så standsede I en route for at tale med Rattray?"<br />
"Ja, Hr. King. Vi kastede med golfkugler," sagde Rattray, som kom ud fra sit værelse.<br />
("Rat er mere diplomat, end jeg havde troet. Han holder sig strengt <strong>til</strong> sandheden,"<br />
sagde lille Hartopp. "Læg mærke <strong>til</strong> etikken i det, Prout.")<br />
"Nå, så du legede med dem? Jeg må sige, jeg misunder dig ikke de legekammerater,<br />
du har valgt. Jeg tænkte, at de måske havde indladt sig i en af de gemene samtaler, som<br />
de i den senere tid har været så beklagelsesværdigt hengivne <strong>til</strong>. Jeg vil oprigtigt råde<br />
jer <strong>til</strong> at være overmåde forsigtige i jeres optræden for fremtiden. Saml de golfkugler<br />
op."<br />
Og han gik videre.<br />
*** *** ***<br />
Næste dag fik Richards, der havde været tømmermand i marinen og hvem alle<br />
sådanne <strong>til</strong>fældige arbejder blev betroet, ordre <strong>til</strong> at tage gulvet op i en af sovesalene,<br />
for Hr. King mente, at et eller andet dyr måtte være kreperet under det.<br />
"Vi behøver ikke at forsømme alt vort arbejde for en ubetydelig begivenhed af denne<br />
art. Skønt jeg ved meget vel, at små ting glæder små sjæle. Ja, jeg har givet ordre<br />
<strong>til</strong>, at gulvbrædderne skal tages op efter frokost under Richards' auspicier. Jeg tvivler<br />
ikke om, at det vil være højligt interessant for en vis type med en vis art af såkaldt<br />
intelligens. Men en hvilken som helst dreng af mit hus, eller af et andet, som antræffes
Side 53<br />
på trappen op <strong>til</strong> sovesalene, vil ipso facto have idømt sig selv et strafarbejde på tre<br />
hundrede linjer."<br />
Drengene samledes ikke på trappen, men størsteparten af dem ventede udenfor<br />
Kings Hus. Richards havde måttet love at udråbe nyheden fra kvistvinduet og om muligt<br />
fremvise liget.<br />
"Det er en kat, en død kat!"<br />
Richards' ansigt var helt purpurrødt, da han viste sig ved vinduet. Han havde ligget<br />
på knæ i dødsværelset i nogen tid.<br />
"Kat - sludder og vrøvl!" skreg M'Turk. "Det er en død dreng, som er blevet glemt<br />
forrige semester. Længe leve Kings døde dreng!"<br />
Glade hurraråb.<br />
"Vis den! Vis den! Lad os se den!" hylede de små. "Giv den <strong>til</strong> billejægerne." (Således<br />
kaldtes den naturhistoriske forening.) "Katten, som så på kongen - og døde af det!<br />
Hurræh! Æh! Mjav! Ftzz!" var nogle af de efterfølgende råb.<br />
Richards kom atter <strong>til</strong> syne.<br />
"Den er blevet" - han tog sig pludselig i det - "har været død i lang tid."<br />
Skolen brølede af grin.<br />
"Nå, kom så og lad os gå en tur," sagde S<strong>til</strong>k, der benyttede sig af en pause. "Det er<br />
en ualmindelig modbydelig historie og jeg vil oprigtigt håbe, at Spedalskhedshospitalet<br />
aldrig gør det mere."<br />
"Gør hvad for noget!" råbte en af Kings drenge rasende.<br />
"Slår en stakkels uskyldig kat ihjel, hver gang I vil være fri for at vaske jer. Det er<br />
såmænd ikke for let i forvejen at kende forskel på jer. Men jeg må dog sige, at jeg<br />
foretrækker katten. Den lugter ikke slet så ramt. Hvor skal du hen, Beetle?"<br />
"Je vais jubler. Je vais jubler tout le velsignede eftermiddag. Jamais j'ai juble<br />
comme je jublerai aujourd'hui. Nous sandgraverons au sandgraven."<br />
Og den ide syntes dem god.<br />
*** *** ***<br />
Nede i kælderen, hvor gasblusset flimrer og støvlerne står ops<strong>til</strong>let, holdt Richards<br />
midt iblandt sine skobørster foredrag for Oke fra lærerværelset, Gumbly fra spisesalene<br />
og den skønne Lena fra vaskekælderen.<br />
"Ja, den så farlig ud. Jeg var lige ved at brække mig over den, vil jeg bare sige jer.<br />
Men jeg fik den da pirket ud og det hele bragt i orden igen, skønt den lugtede som<br />
bundvand."<br />
"Den er nok død på musejagt, det arme kræ," sagde Lena.<br />
"Så har den jaget anderledes end alle andre katte på Guds grønne jord, Lena. Da<br />
jeg tog brættet op, lå den på ryggen og da jeg vendte den med kosteskaftet, så jeg at<br />
dens ryg var helt oversmurt med kalk. Ja, og under dens hoved lå der, om jeg så må<br />
sige, en lille pude af kalk, som den havde skubbet foran sig, da den rutschede af sted<br />
på ryggen. Der er endnu aldrig født en kat, som er gået på musejagt på ryggen, Lena.<br />
Nej, der var nogen, som havde skubbet den ind under gulvet, så langt som de kunne<br />
nå. Katte laver sig ikke hovedpuder og lægger sig <strong>til</strong> at dø på dem. Den var blevet<br />
skubbet derind, inden den endnu var helt kold."
Side 54<br />
"Åh, du er alt for klog for denne verden, Tykke. Du skulle hellere gifte dig og lære<br />
fornuft," sagde Lena, som var forlovet med Gumbly.<br />
"Jeg lærte adskillige ting, førend visse pigebørn blev født. Jeg har tjent i marinen,<br />
har jeg, og der lærer man at bruge sine øjne. Pas du dine egne sager, Lena."<br />
"Er det nu også rigtig sandt, hvad du siger?" spurgte Oke.<br />
"S<strong>til</strong>ler du ingen spørgsmål, får du ingen løgne. Der var et kuglehul lige tværs<br />
igennem den fra den ene side <strong>til</strong> den anden, og to brækkede ribben. Det så jeg, da jeg<br />
vendte den om. Ja, de er fiffige, de er fiffige, men de er ikke så fiffige, at de kan narre<br />
gamle Richards! Jeg var lige på nippet <strong>til</strong> at røbe det, men ... Han sagde, at vi aldrig<br />
vaskede os, gjorde han. Han lod sine forbandede drenge kalde os stinkdyr, gjorde han.<br />
Så jeg syntes, at han ærligt og redeligt fortjente det!"<br />
Og Richards spyttede igen på en støvle og kilede på med et grin.
Impressionisterne<br />
Side 55<br />
En lørdag eftermiddag var alle fire husforstandere forsamlede i præstens<br />
arbejdsværelse for at få sig en mundfuld røg. De tre piber og den ene cigar, som<br />
dampede i al venskabelighed, var et bevis på pastor John Gilletts store taktiske<br />
dygtighed. Efter historien med katten havde King været alt for <strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at se<br />
fornærmelser, hvor ingen var <strong>til</strong>sigtede, og pastoren, som var den almindelige stødpude<br />
og alles fortrolige, havde haft en hel uges arbejde med at genoprette den gode<br />
forståelse. Han var tyk, glatraget - når undtages et kraftigt overskæg - besad et<br />
uforstyrreligt godt humør, og var - sagde de, der elskede ham mindst - en durkdreven<br />
jesuit. Han smilede velvilligt ad sit værk - fire hårdt prøvede mænd, der talte sammen<br />
uden synderligt nag.<br />
"Husk vel på," sagde han, da samtalen tog den retning, "jeg beskylder ikke nogen for<br />
noget. Men hver gang nogen er skredet direkte ind mod beboerne af værelse Nummer<br />
Fem, er udfaldet blevet mere eller mindre ydmygende for vedkommende selv."<br />
"Det kan jeg ikke indrømme," svarede King. "Jeg pulveriserer hver eneste dag den<br />
fortræffelige Beetle for hans sjæls frelses skyld, og de andre med."<br />
"Ja, ja, tænk nu på, hvad der er hændet Dem selv, King, og gå et par år <strong>til</strong>bage i tiden.<br />
Kan De huske, den gang Prout og De var på spor efter drengene - for hyttebyggeri og<br />
indtrængning på forbudt område var det vist? Har De glemt oberst Dabney?"<br />
De andre lo. King holdt ikke af at blive mindet om sin karriere som krybskytte.<br />
"Det var ét eksempel. Fremdeles, den gang De boede nedenunder dem - jeg sagde<br />
altid, at det var at vove sig ind i løvens hule - smed De dem ud af deres værelse."<br />
"Fordi de lavede et modbydeligt spektakel. Men Gillett, De vil da vel ikke undskylde -"<br />
"Jeg siger ikke andet end, at De smed dem ud. Samme aften blev Deres værelse<br />
ødelagt."<br />
"Af Kanin-Æg - som var plakatfuld - ude på vejen," svarede King. "Men hvad har<br />
det -?"<br />
Pastoren vedblev:<br />
"Til sidst får de den opfattelse, at deres personlige renlighed bliver draget i tvivl<br />
- et overmåde kildent punkt hos alle drenge. Meget vel. Læg nu mærke <strong>til</strong>, hvorledes<br />
straffen i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde svarer <strong>til</strong> brøden. En uge efter at Deres hus, King, er<br />
begyndt at kalde dem stinkdyr, bliver Deres hus, for at tale uden omsvøb, forjaget af<br />
stanken fra en død kat, som har valgt at lægge sig <strong>til</strong> at dø netop på det sted, hvor den<br />
kunne genere Dem mest. Igen et højst mærkeligt sammentræf! Summa summarum:<br />
De beskylder dem for overgreb på anden mands ejendom. Ved en absurd række af<br />
begivenheder - som drengene måske og måske ikke foranlediger - kommer det <strong>til</strong> at<br />
se ud, som om det er Dem og Prout, der begår overgreb. De smider dem ud af deres<br />
værelse og Deres eget værelse bliver gjort ubeboeligt for en tid. Hvad det sidste <strong>til</strong>fælde<br />
angår, har jeg allerede påvist parallelismen. Hvad siger De <strong>til</strong> det?"<br />
"Katten lå lige midt under Whites sovesal," svarede King. "Dér er dobbelte<br />
gulvbrædder for at dæmpe støj. Det var umuligt for en dreng om han så boede i mit<br />
eget hus, at få taget de brædder op uden at efterlade spor. Og hvad det andet <strong>til</strong>fælde<br />
angår, så var Kanin-Æg fænomenalt fuld den aften."<br />
"Ja, de er i en mærkelig grad begunstigede af lykken. Det er alt, hvad jeg nogensinde<br />
har sagt. For mit personlige vedkommende holder jeg uhyre meget af dem og jeg tror,
Side 56<br />
at jeg har lidt af deres fortrolighed. Jeg må <strong>til</strong>stå, at jeg godt kan lide at blive kaldt<br />
Pater. Der hersker fred imellem os og som følge deraf trakterer de mig ikke med falske<br />
<strong>til</strong>ståelser om tyverier."<br />
"De mener den historie med Mason?" sagde Prout alvorligt. "Den har altid<br />
forekommet mig ganske særlig skandaløs. Jeg synes, at rektor burde være skredet<br />
alvorligere ind i den sag. Mason begik måske et fejlgreb, men han var i det mindste<br />
fuldstændig oprigtig og mente det godt."<br />
"Jeg må <strong>til</strong>stå, at jeg ikke kan være enig med Dem, Prout," bemærkede pastoren.<br />
"Han greb straks en eller anden dum historie om et tyveri, de skulle have begået, troede<br />
på en anden drengs vidnesbyrd uden, så vidt jeg kan se, at forhøre sig nærmere, og<br />
- ærligt talt, jeg synes, han fik løn som fortjent."<br />
"Det var en bevidst krænkelse af Masons bedste følelser," svarede Prout. "Havde<br />
de bare sagt et ord <strong>til</strong> mig, var det hele blevet undgået. Men de foretrak at lokke ham<br />
på glatis - at benytte sig af hans ukendskab <strong>til</strong> deres karakterer -"<br />
"Meget muligt," sagde King. "Men jeg kan ikke lide Mason. Jeg ynder ham ikke,<br />
netop af den grund, som Prout anfører <strong>til</strong> fordel for ham: Han mener det godt."<br />
"Vor traditionelle forbrydelse er for resten ikke tyveri, i hvert fald ikke inden for<br />
skolens område," sagde lille Hartopp.<br />
"Er det ikke temmelig dristigt sagt af forstanderen for et hus, der en gang bortførte<br />
syv stykker kvæg fra Northams sagesløse vælgere?" sagde Macrea.<br />
"Jo, ganske rigtigt," svarede Hartopp uden at lade sig kujonere. "Men netop det,<br />
forstår De, og så at aftage markled og en smule ulovlig jagt på skrænterne er vores<br />
redning."<br />
"Det gør skolen langt mere skade udad<strong>til</strong> -" begyndte Prout.<br />
"End nogen neddysset skandale kunne? Det har De ganske ret i. Vort ry blandt<br />
omegnens landmænd er overmåde fælt. Men jeg vil hellere have at gøre med nok så<br />
mange snedige forbrydelser af den slags end med - visse andre forsyndelser."<br />
"Det kan godt være, at der ikke er noget i vejen med dem, men de er ikke som<br />
andre drenge. De er underlige og gør efter min mening skade," påstod Prout. "Den<br />
moralske virkning af deres bedrifter kan ikke andet end bane vejen for andre og større<br />
udskejelser. Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om, hvordan jeg skal behandle<br />
dem. Jeg kunne jo skille dem ad."<br />
"Det kunne De naturligvis, men nu har de været sammen her på skolen i seks år.<br />
Jeg skulle ikke have noget af at gøre det," svarede Macrea.<br />
"De bruger det redaktionelle 'vi'," indskød King. "Det irriterer mig. 'Hvor er din version,<br />
Corkran?' - 'Vi er ikke rigtig færdige med den, sir, men vi kommer med den om et<br />
øjeblik', og så fremdeles. Og på samme måde med de andre to."<br />
"Dette 'vi' gør stor gavn," sagde lille Hartopp. "Jeg har dem i trigonometri, som De<br />
ved. M'Turk har muligvis en smule begreb om det, men Beetle er som et umælende<br />
bæst med hensyn <strong>til</strong> sinus og cosinus. Han skriver gladeligt af efter S<strong>til</strong>k, for hvem<br />
matematik er en ren fryd."<br />
"Hvorfor sætter De ikke en stopper for det?" sagde Prout.<br />
"Det retter sig ved eksamen. Så afleverer Beetle en blank besvarelse og stoler på,<br />
at hans engelsk skal redde ham fra at dumpe. Jeg tror, at han <strong>til</strong>bringer størstedelen<br />
af mine timer med at skrive vers."
Side 57<br />
"Gud give, han ville overføre en smule af sin energi i den retning på de latinske<br />
elegier." King rettede sig i sædet. "Når jeg lige undtager S<strong>til</strong>k, er han den elendigste<br />
fabrikant af 'barbariske heksametre', som jeg nogensinde har haft med at gøre."<br />
"Arbejdet er fordelt i det studereværelse," sagde præsten. "S<strong>til</strong>k besørger<br />
matematikken, M'Turk latinen og Beetle tager sig af deres engelsk og fransk. I det<br />
mindste fandt jeg, den gang han lå på sygestuen i forrige måned-"<br />
"Han simulerede," indskød Prout.<br />
"Meget muligt. Jeg fandt en meget tydelig <strong>til</strong>bagegang i deres oversættelser af Le<br />
Roman d'un Jeune Homme Pauvre."<br />
"Jeg finder, det er i allerhøjeste grad umoralsk," sagde Prout. "Jeg har altid været<br />
modstander af dette system med studereværelser."<br />
"Det ville være vanskeligt at finde et studereværelse, hvor drengene ikke hjælper<br />
hinanden, men i Nummer Fem er sagen rimeligvis blevet sat i system," sagde lille<br />
Hartopp. "De er systematiske med det meste."<br />
"De indrømmer det selv," sagde pastoren. "Jeg har set M'Turk blive jaget op ad<br />
trapperne for at oversætte Kirkegårdselegien på latinske vers, mens Beetle og S<strong>til</strong>k gik<br />
ud for at spille fodbold."<br />
"Det er jo ligefrem organiseret svindel," sagde Prout, hvis stemme blev dybere og<br />
dybere.<br />
"Jeg er uenig," svarede lille Hartopp. "Man kan nu en gang ikke lære en ko at spille<br />
violin."<br />
"Teoretisk set er det bedrageri."<br />
"Men vi har jo talt under skriftemålets segl, ikke sandt?" sagde præsten.<br />
"De siger, at De har hørt dem fordele deres arbejde på denne måde, Gillett," vedblev<br />
Prout.<br />
"Vorherre bevares! Gør mig endelig ikke <strong>til</strong> kronvidne, kære ven. Hartopp er lige<br />
så skyldig. Hvis de nogensinde opdagede, at jeg havde sladret, ville det gode forhold<br />
imellem os snart være forbi - og jeg sætter nu en gang pris på det."<br />
"Det forekommer mig, at De tager noget valent på denne sag," sagde Prout og så<br />
sig om efter støtte. "Det ville virkelig være bedre at fratage dem retten <strong>til</strong> at have eget<br />
værelse - for en tid - ville det ikke?"<br />
"Jo, gør det endelig," svarede Macrea. "Så får vi se, om Gillets teori holder stik."<br />
"Vær nu fornuftig, Prout. Lad dem være i fred, ellers hænder der Dem en ulykke. Og<br />
hvad værre er, de bliver sure på mig. Jeg er desværre alt for tyk <strong>til</strong> at kunne optage<br />
kampen mod skolens uartige drenge. Hvor skal De hen?"<br />
"Åh snak! Det tør de ikke - men nu går jeg min vej for at tænke over sagen," svarede<br />
Prout. "Den trænger <strong>til</strong> eftertanke. De har snydt med fuldt overlæg, og jeg må tænke<br />
over, hvad der er min pligt."<br />
"Han kan være tosset nok <strong>til</strong> at afkræve drengene deres æresord. Hvor er jeg en<br />
gammel idiot." Præsten så sig angergivent om. "Jeg skal aldrig mere glemme, at en<br />
lærer ikke er et menneske. Men læg Dem mine ord på sinde," sagde pastoren. "Der<br />
bliver ballade."<br />
*** *** ***<br />
"But by the yellow Tiber<br />
Was tumult and affreight."
Side 58<br />
Hr. Prout var dumpet ned i Nummer Fem som et lyn fra en klar himmel - de frydede<br />
sig endnu over kattekrigen - havde holdt en prædiken for dem om det forfærdelige i at<br />
snyde og befalet dem igen at begive sig ned i klasseværelserne om mandagen. Hele<br />
den fredelige søndag havde de raset, solo og i kor, for deres synd hørte mere eller<br />
mindre <strong>til</strong> dagens orden i alle studereværelserne.<br />
"Hvad kan det hjælpe, at vi bander i vilden sky?" sagde S<strong>til</strong>k <strong>til</strong> sidst. "Vi er alle i<br />
samme båd. Nu er vi nødt <strong>til</strong> at gå <strong>til</strong>bage og leve sammen med resten af huset. Ét<br />
skab i klasseværelset og én plads ved lektielæsningen i Nummer Tolv."<br />
Han så sig sørgmodigt om i det hyggelige studereværelse, som M'Turk, der gav<br />
tonen an i alt, hvad der angik kunst, havde dekoreret med panelværk, en skabelon og<br />
cretonne-festons.<br />
"Ja, og så lusker Heffy rundt i klasseværelserne som en gammel snavset støver for<br />
at se, om vi ikke har fundet på noget. I ved nok, at han aldrig mere lader sit hus være<br />
i fred," sagde M'Turk. "Det kan sgu blive dejligt!"<br />
"Hvorfor går I ikke ned og ser på cricketspillet? Jeg holder af, at drenge er robuste<br />
og sunde. I må ikke sidde og mule i et klasseværelse. Hvorfor interesserer I jer ikke<br />
for jeres hus? Æh!" citerede Beetle.<br />
"Ja, hvorfor gør vi det egentlig ikke? Lad os! Vi vil interessere os for huset. Vi vil<br />
interessere os ganske gevaldigt for huset! Han har ikke haft os nede i klasseværelserne<br />
i et år. Vi har lært en hel del i den tid. Vi vil gøre det <strong>til</strong> et ny-de-ligt hus, inden vi bliver<br />
færdige med det! Kan I huske ham i Eric eller St. Winifred - Belial et eller andet? Nu vil<br />
jeg være Belial," sagde S<strong>til</strong>k med et lokkende grin.<br />
"Det er godt!" svarede Beetle. "Og så vil jeg være Mammon. Jeg vil låne penge ud<br />
<strong>til</strong> ågerrenter - det gør de i alle skoler, efter hvad Boys Own Paper siger. 'En penny<br />
om ugen for hver shilling.' Det vil virke stimulerende på Heffys svage forstand. Du kan<br />
være Lucifer, Turkey."<br />
"Hvad skal jeg så lave?" smilede M'Turk.<br />
"Sammensværgelser - og onde anslag - og boycotninger. Læg dig efter de 'skjulte<br />
intriger', som Heffy altid snakker om. Kom så!"<br />
Huset medtog dem i anledning af deres fald med den blanding af spøgefuldhed og<br />
medfølelse, som altid vistes overfor drenge, der blev jaget ud af studereværelset. De<br />
tre venners velkendte <strong>til</strong>bøjelighed <strong>til</strong> at holde sig andre tre skridt fra livet gjorde dem<br />
interessantere.<br />
"Akkurat ligesom i gamle dage, ikke sandt?" S<strong>til</strong>k valgte sig et skab og smed sine<br />
bøger ind i det. "Vi er kommet herned for at muntre os med jer for en stund, mine unge<br />
venner, fordi vor elskede husforstander har verfet os ud af hulen."<br />
"Det har I godt af," sagde Orrin, "I snydetampe!"<br />
"Nej, det her går ikke," sagde S<strong>til</strong>k. "Vi kan ikke bevare vores vaklende prestige,<br />
sødeste Orrin, hvis du kommer med den slags bemærkninger."<br />
De klyngede sig kærligt <strong>til</strong> drengen, puffede ham hen <strong>til</strong> det åbne vindue og trak<br />
vinduesrammen ned over hans nakke. Lige så behændigt bandt de med en stump<br />
hyssing hans tommelfingre sammen bag på ryggen. Derpå trak de skoene af ham, fordi<br />
han sparkede som en rasende.<br />
Således fandt Hr. Prout ham nogle få minutter efter, guillotineret og hjælpeløs,<br />
omgivet af en skare, der vred sig af latter og ikke ville hjælpe ham.
Side 59<br />
S<strong>til</strong>k havde begivet sig <strong>til</strong> et klasseværelse ovenpå og samlet forbundsfæller imod<br />
hævnen. Lidt efter kom Orrin farende op i spidsen for en flok entregaster og værelset<br />
fyldtes af en støvtåge, hvori drenge brødes, trampede, råbte og hylede. En pult væltede<br />
under tumulten, en klynge krigere vaklede over mod en dørfylding og splintrede den, et<br />
vindue blev knust og en gasarm faldt ned. Dækkede af forvirringen slap de tre venner<br />
ud i gangen, hvor de hidkaldte forbigående og sendte dem op <strong>til</strong> kampen.<br />
"Til hjælp, king'er! king'er! king'er! Klasse Nummer Tolv! Til hjælp, prout'er - prout'er!<br />
Til hjælp macrea'er! Til hjælp, hartop'per!"<br />
De små stormede ud som sværmende bier uden at spørge om noget, buldrede op<br />
ad trapperne og styrtede sig ind i virvarret.<br />
"Slet ikke så galt gjort i betragtning af, at det er første aften," sagde S<strong>til</strong>k og rettede<br />
på sin flip. "Jeg er bange for, at Prout bliver noget ked af det. Vi må vist hellere se at<br />
skaffe os et alibi."<br />
Og derfor blev de siddende på Hr. Kings rækværk lige <strong>til</strong> lektielæsningstid.<br />
"Jo, ser I," sagde S<strong>til</strong>k, mens de slentrede op <strong>til</strong> lektielæsning sammen med den<br />
gemene hob, "når bare man får husene rodet rigtig godt sammen <strong>til</strong> slåskamp, så kan<br />
man vædde på, at der altid er en eller anden idiot, der begynder et rigtigt slagsmål.<br />
Hov, Orrin! Du ser mig noget mystificeret ud."<br />
"Det er jeres skyld alt sammen, dit bæst! Det var jer, der begyndte. Vi har fået to<br />
hundrede linjer hver og Heffy leder efter jer. Her kan du se, hvordan Malpas, det asen,<br />
har spoleret mit øje!"<br />
"Du er sød, når du påstår, at vi begyndte. Hvem var det, der kaldte os snydere?<br />
Kan din pattebarneforstand endnu ikke skelne mellem årsag og virkning? Det vil nok<br />
en gang gå op for dig, at det ikke betaler sig at pisse på Nummer Fem."<br />
"Hvad bliver det så <strong>til</strong> med den shilling, du skylder mig?" sagde Beetle pludseligt.<br />
S<strong>til</strong>k kunne ikke se Prout bagved sig, men optog uden tøven tråden.<br />
"Jeg skylder dig ikke mere end ni pence, din gamle ågerkarl."<br />
"Du glemmer renterne," indskød M'Turk. "En halv penny om ugen for hver shilling,<br />
det er Beetles sædvanlige forlangende. Du må være nederdrægtig rig, Beetle."<br />
"Jamen Beetle lånte mig seks pence." Her standsede S<strong>til</strong>k og lod, som om han<br />
regnede efter på fingrene. "Seks pence - den nittende, ikke sandt?"<br />
"Jo, men du har glemt, at du ikke betalte renter af den anden shilling - den, jeg havde<br />
lånt dig i forvejen."<br />
"Jamen du fik mit ur i pant."<br />
Spillet udviklede sig næsten af sig selv.<br />
"Ja, det er lige meget. Betal mig mine renter, ellers beregner jeg rente og rentes<br />
rente. Husk på, at jeg har din forskrivning," råbte Beetle.<br />
"Du er en klam jøde," stønnede S<strong>til</strong>k.<br />
"Hys!" sagde M'Turk meget højt og for sammen, idet Prout kom hen imod dem.<br />
"Jeg så ikke noget <strong>til</strong> jer i det modbydelige spektakel i klasseværelset for lidt siden,"<br />
sagde han.<br />
"Jeg forstår ikke, Hr. Prout? Vi er lige kommet op nede fra Hr. King," svarede S<strong>til</strong>k.<br />
"Men undskyld, hvad skal jeg nu gøre ved lektielæsningen! Den pult, som De sagde,<br />
jeg skulle sidde ved, er blevet slået i stykker og bænken svømmer af blæk."
Side 60<br />
"Find dig en anden plads - find dig en anden plads. Jeg kan virkelig ikke være<br />
barnepige for dig. Jeg ville gerne vide, om du, Beetle, plejer at forstrække dine<br />
kammerater med penge?"<br />
"Nej, Hr. Prout. Ikke i almindelighed."<br />
"Det er en i højeste grad dadelværdig trafik. Jeg havde troet, at mit hus i det mindste<br />
var fri for den. Selv med den mening, jeg har om dig, havde jeg dog næppe troet, at<br />
du også var behæftet med den last."<br />
"Men der er da vel ikke noget ondt i at låne penge ud, er der vel, Hr. Prout?"<br />
"Jeg agter ikke at drøfte moral med dig. Hvor meget har du lånt Corkran?"<br />
"Jeg - jeg véd ikke rigtig -" svarede Beetle. Det har sine vanskeligheder at skulle<br />
strikke en forretningsmodel sammen med øjebliks varsel.<br />
"For et minut siden lod du <strong>til</strong> at vide det særdeles godt."<br />
"Jeg tror, det er to shilling og fire pence," bemærkede M'Turk og sendte Beetle et<br />
blik fuldt af kold hån.<br />
I Nummer Fems uhyre indviklede finanser var der netop en sådan sum, som<br />
både M'Turk og Beetle gjorde krav på som andel i, hvad der var indvundet ved at<br />
pantsætte S<strong>til</strong>ks næstbedste søndagsbukser. Men S<strong>til</strong>k havde nu i to semestre hævdet,<br />
at pengene var hans gebyr, fordi han have besørget pantsættelsen, og han havde<br />
naturligvis brugt dem <strong>til</strong> et gilde på studereværelset.<br />
"Vil du nu behage at forstå, hvad jeg siger: Du fortsætter ikke din trafik som ågerkarl.<br />
Det var to shilling og fire pence, sagde du, Corkran?"<br />
S<strong>til</strong>k havde intet sagt og det blev han ved med.<br />
"Din slette indflydelse er såmænd <strong>til</strong>strækkelig stærk <strong>til</strong>, at du ikke behøver at købe<br />
dig magt over kammeraterne."<br />
Han stak hånden i lommen og - oh fryd! - fremtog et toshillingstykke og fire pence.<br />
"Bring mig, hvad du kalder Corkrans forskrivning, og vær taknemmelig for, at jeg<br />
ikke gør mere ved sagen. Pengene <strong>til</strong>bageholdes af dine lommepenge, Corkran.<br />
Kvitteringen bringes straks ned på mit værelse."<br />
Det brød de sig pokker om! To shilling og fire pence på én gang opvejer fuldt ud og<br />
når som helst seks ugentlige kvartshillings.<br />
"Men hvad hulen er en forskrivning egentlig?" sagde Beetle. "Jeg har kun læst om<br />
det i en bog."<br />
"Nu bliver du sgu nødt <strong>til</strong> at lave en," svarede S<strong>til</strong>k.<br />
"Jamen - vores blæk bliver ikke sort før der er gået en dag. Sæt nu, at han opdager<br />
det?"<br />
"Nej, vel gør han ej. Han er alt for gal i hovedet," sagde M'Turk. "Skriv dit navn på<br />
et stykke s<strong>til</strong>ebogspapir, S<strong>til</strong>k, og sæt så ovenover: 'Jeg skylder dig to shilling og fire<br />
pence'. Er I mig ikke taknemmelige, fordi jeg fik dem lirket ud af Prout? S<strong>til</strong>k ville aldrig<br />
have betalt ... Åh, din idiot!"<br />
Beetle havde helt mekanisk rakt pengene <strong>til</strong> S<strong>til</strong>k, der var værelsets skatmester.<br />
Åringers vane brydes ikke let.<br />
Til gengæld for dokumentet udviklede Prout for Beetle, hvor forfærdeligt det var<br />
at låne penge ud. Ligesom alt andet, undtagen tvungen cricket, ødelagde det huse<br />
og <strong>til</strong>intetgjorde det gode forhold mellem drenge indbyrdes, gjorde ungdommen kold<br />
og beregnende og åbnede døren for alt ondt. Og <strong>til</strong> syvende og sidst, kendte Beetle
Side 61<br />
muligvis andre <strong>til</strong>fælde? Hvis så var, ville det være hans pligt som tegn på sin anger at<br />
meddele sin husforstander dem. Navnene behøvede ikke at nævnes.<br />
Beetle vidste ikke - han var i det mindste ikke ganske sikker. Hvordan kunne han<br />
vidne imod sine venner? Det kunne jo naturligvis være - her ans<strong>til</strong>lede han sig, som om<br />
han var besjælet af ængstelig sarthed - at huset var fyldt af det. Han så sig desværre<br />
ikke i stand <strong>til</strong> at kunne sige det. Han havde ikke stødt på nogen åbenlys konkurrence i<br />
sine forretninger. Men dersom Hr. Prout mente, at det var en sag, som berørte husets<br />
ære - ja, det var netop, hvad Hr. Prout mente - så ville det måske være bedst, om<br />
huspræfekterne ...<br />
Sådan spandt han det ud, ind<strong>til</strong> lektielæsningstiden var halvvejs omme.<br />
"Og," sagde amatør-shylock"en, da han kom <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> klasseværelset og tog plads<br />
ved siden af S<strong>til</strong>k, "hvis han ikke tror, at hele huset er angrebet af moralsk råddenskab,<br />
er jeg en hollænders onkel ... Jeg har været nede på Hr. Prouts værelse." (Dette var<br />
henvendt <strong>til</strong> den inspektionshavende lærer.) "Han sagde, at jeg kunne sætte mig, hvor<br />
jeg ville ... Åh, han skrupsveder ligefrem af sindsbevægelse ... Jo! Jeg beder bare<br />
Corkran, om jeg må dyppe i hans blækhus."<br />
Efter aftenbønnen, da de var på vej <strong>til</strong> sovesalene, blev de standsede af Harrison<br />
og Craye, de ældste huspræfekter, der var ivrige i tjenesten og meget vrede.<br />
"Hvad har du nu gjort ved Heffy, Beetle? Han har prædiket for os hele aftenen."<br />
"Hvad har hans Durchlauchtige Gennemskinnelighed generet jer med?" spurgte<br />
M'Turk.<br />
"Det var fordi Beetle havde lånt S<strong>til</strong>k penge," begyndte Harrison, "og så er Beetle<br />
gået hen og har bildt ham ind, at der foregår et gevaldigt pengelåneri i hele huset."<br />
"Nej, hold op med den," sagde Beetle og satte sig på en støvlekurv. "Det er netop,<br />
hvad jeg ikke fortalte ham. Jeg sagde nok så pænt sandheden. Han spurgte mig, om<br />
der var meget af det i huset, og jeg svarede, at det vidste jeg ikke."<br />
"Han tror, I er en bande gemene shylock"er," sagde M'Turk. "Vær I glade for, at han<br />
ikke tror, I er indbrudstyve. I véd nok, at han aldrig får en idé ud af sit samvittighedsfulde<br />
gamle hoved, når han først har fået den derind."<br />
"Manden mener det godt. Gjorde det alt sammen i den bedste hensigt," sagde<br />
S<strong>til</strong>k, som hang i en yndefuld bøjning over trappegelænderet. ""Hovedet i et drænrør.<br />
Fuldstændig <strong>til</strong>ståelse i den venstre støvle." Slemt for husets ære - meget slemt."<br />
"Hold kæft," sagde Harrison. "I fyre opfører jer altid, som om I skulle skælde os ud,<br />
når vi kommer for at skælde jer ud."<br />
"I er alt for forbandet frække," <strong>til</strong>føjede Craye.<br />
"Jeg kan egentlig ikke se, at der kan være tale om frækhed, undtagen fra jeres side,<br />
når I blander jer i en privat sag mellem mig og Beetle, efter at Prout har afgjort den."<br />
S<strong>til</strong>k blinkede gemytligt <strong>til</strong> de andre.<br />
"Det er det værste ved kloge og flittige duksedrenge," bemærkede M'Turk, henvendt<br />
<strong>til</strong> gasblusset. "De bliver gjort <strong>til</strong> præfekter uden først at have lært pli, og så generer de<br />
andre, som virkelig kunne hjælpe dem med at våge over husets ære."<br />
"Det skal vi såmænd ikke ulejlige jer med!" udbrød Craye hidsigt.<br />
"Hvorfor plager I os da?" sagde Beetle. "Efter hvad I selv siger, har I været så<br />
forbandet sløje <strong>til</strong> at holde opsyn med huset, at Prout tror, det er en ågerkarlerede. Jeg<br />
har sagt ham, at jeg har lånt S<strong>til</strong>k penge og ingen andre. Jeg véd ikke, om han tror mig,<br />
men det kan i øvrigt aldrig komme den sag ved. Resten er jeres affære."
Side 62<br />
"Og nu opdager vi" - S<strong>til</strong>k hævede stemmen - "at det ser ud <strong>til</strong>, at der er en organiseret<br />
sammensværgelse i huset. Det kan meget vel tænkes, at de små låner og handler langt<br />
ud over, hvad de har råd <strong>til</strong>. Men det er vi ikke ansvarlige for. Vi er kun almindelige<br />
skoledrenge og ikke præfekter."<br />
"Kan det så undre jer, at vi ikke ønsker at blive for intime med huset?" spurgte M'Turk<br />
værdigt. "Vi har holdt os for os selv på vort værelse, ind<strong>til</strong> vi blev jaget ud, og nu finder<br />
vi, at vi er kommet midt ind i - i den slags ting. Det er simpelthen en skandale."<br />
"Og så vælter I jer ind på os og skælder os ud på trappen," vedblev S<strong>til</strong>k, "og det<br />
for ting, som udelukkende er jeres egen beskidte affære. I véd jo meget godt, at vi ikke<br />
er præfekter."<br />
"I truede os for et øjeblik siden med prygl af præfekterne," sagde Beetle, dristigt<br />
improviserende ved synet af fjendens rådvildhed.<br />
"Og hvis I tror, at I kan vinde noget ved at henvende jer <strong>til</strong> os på den måde, så tager<br />
I forbandet fejl. Det vil jeg bare sige jer. God nat."<br />
De klaprede op ad trappen med krænket dyd prentet på hver tomme af deres rygge.<br />
"Men - men hvad pokker har vi gjort?" sagde Harrison forbavset <strong>til</strong> Craye.<br />
"Jeg ved ikke. Men sådan går det altid, når man har med dem at gøre. De er så<br />
forbandet overbevisende."<br />
Og Hr. Prout kaldte på ny de artige drenge ind på sit værelse, hvor det lykkedes ham<br />
at nedsænke både sin egen og deres uskyldige sjæle ti favne dybere i blindet forvirring.<br />
Han talte om skridt og forholdsregler, om tone og loyalitet i huset og overfor huset, og<br />
lagde dem på sinde at tage taktfuldt på sagen.<br />
Altså spurgte de Beetle, om han stod i forbindelse med nogen anden låneforretning.<br />
Beetle gik med det samme <strong>til</strong> sin husforstander og udbad sig forklaring på, med hvilken<br />
ret Harrison og Craye havde rippet op i én sag, der allerede var afgjort mellem ham<br />
og hans husforstander. Blandt drenge kunne ingen overgå Beetle i rollen som forfulgt<br />
uskyldighed.<br />
Så faldt det Prout ind, at han måske ikke havde handlet rigtigt overfor forbryderen,<br />
der jo ikke havde forsøgt at benægte eller besmykke sin brøde. Han sendte bud efter<br />
Harrison og Craye og bebrejdede dem meget s<strong>til</strong>færdigt den tone, de havde anslået<br />
overfor en angrende synder, og da de vendte <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> deres studereværelse, talte de<br />
fortvivlelsens sprog.<br />
Så styrtede de sig i en hovedkulds undersøgelse hele huset igennem, drev de små <strong>til</strong><br />
randen af hysteri og afslørede med brask og bram det naturlige og uundgåelige system<br />
af smålån, der altid findes blandt drenge.<br />
"Jo, ser du, Harrison, Thornton minor lånte mig en penny i lørdags, fordi jeg måtte<br />
betale den rude, jeg havde slået ud, og så gav jeg den penny ud hos Keyte. Jeg vidste<br />
ikke, at der var noget ondt i det. Og Wray major lånte to pence af mig, den gang min<br />
onkel sendte mig en postanvisning på fem shilling - jeg lod Keyte få dem, men han<br />
betaler mig dem igen inden ferien. Vi vidste ikke, at der var noget galt i det."<br />
I timevis vadede de i den slags ting uden at finde åger eller noget, der nærmede<br />
sig Beetles kolossale renteskala. De store - det hørte ikke <strong>til</strong> skolens traditioner at vise<br />
præfekterne ærbødighed, undtagen i de tvungne spil - bad dem kort og godt om at<br />
passe sig selv. De ville overhelehovedet ikke aflægge vidnesbyrd. Harrison var en idiot<br />
og Craye var det samme, men den største af alle, sagde de, var deres husforstander.
Side 63<br />
Når et hus er kommet rigtigt i sindsoprør, vil det, hvor god dets samvittighed end<br />
er, opløse sig i klynger og kliker - småforsamlinger i tusmørket, udvalgsmøder på<br />
pulterkamrene og grupper ude i korridoren. Og når tre ondskabsfulde drenge lusker<br />
om fra gruppe <strong>til</strong> gruppe, s<strong>til</strong>ler en uhyre hemmelighedsfuldhed <strong>til</strong> skue, udbryder: "Pas<br />
på!" når der ingen forsigtighed behøves, og hvisker: "Fortæl det ikke <strong>til</strong> nogen!" efter at<br />
have betroet kammeraterne en eller anden improviseret røverhistorie, så kan et sådant<br />
hus blive omgivet af en rigtig rar atmosfære af komplotter og intriger.<br />
Efter få dages forløb begyndte det at gå op for Prout, at han bevægede sig mellem<br />
stadige baghold. Mysterierne omgav ham på alle sider, advarsler løb forud for hans<br />
tunge fødder og feltråb hviskedes bag hans ryg. M'Turk og S<strong>til</strong>k opfandt en mængde<br />
meningsløse og dumme fraser - slagord, der spredte sig over huset som ild på en<br />
stubmark. Det var herlige løjer og det eneste praktiske resultat af Ågerkommissionens<br />
virksomhed var, at en dreng nu og da med uhyggelig alvor kunne sige <strong>til</strong> en ven: "Tror<br />
du, at der går meget af den slags for sig her i huset?" Hvor<strong>til</strong> den anden svarede: "Tja<br />
- man kan jo aldrig være forsigtig nok." Man kan tænke sig, hvilken virkning alt dette<br />
måtte gøre på en husforstander med humane anskuelser og gode hensigter. Fremdeles<br />
holder en mand, som oprigtigt bestræber sig for at vinde sine disciples agtelse, ikke<br />
af, selv om det sker på afstand, at høre sig kaldt "Popularitets-Prout" af en mørkhudet,<br />
rapkæftet, skulende irlænder. En sådan mand kommer i sindsbevægelse ved rygtet om,<br />
at der i mørkningen bliver fortalt historier - mærkværdige historier - i klasseværelserne<br />
af en dreng, <strong>til</strong> hvem han ikke har <strong>til</strong>lid. Og hans sindsro genoprettes ikke engang af<br />
overdreven og elskværdig høflighed - for S<strong>til</strong>k behandlede Prout med den courtoisi,<br />
som kloge voksne mænd viser mod et vildført barn.<br />
"Tonen i huset forekommer mig forandret - forandret <strong>til</strong> det værre," sagde Prout <strong>til</strong><br />
Harrison og Craye. "Har I ikke lagt mærke <strong>til</strong> det? Jeg vil ikke et øjeblik insinuere -"<br />
Han insinuerede aldrig noget, men på den anden side gjorde han aldrig andet, og<br />
med de bedste hensigter af verden havde han bragt huspræfekterne i en <strong>til</strong>stand, der<br />
grænsede så nært <strong>til</strong> nervøst sammenbrud, som sunde drenge kan komme. Og hvad<br />
der var værst af det hele, de begyndte af og <strong>til</strong> at spekulere på, om der ikke var noget<br />
sandt i S<strong>til</strong>k & Co.'s ofte gentagne erklæringer, om at Prout var "et melankolsk æsel".<br />
"Som I véd, er jeg ikke den mand, der kommer i harnisk for enhver bagatel, jeg hører.<br />
Jeg holder det for rigtigst at lade huset råde sig selv - med en let, styrende hånd på<br />
tømmerne naturligvis. Men der er en øjensynlig mangel på ærbødighed - en dårligere<br />
tone i ting, som berører husets ære, en slags forhærdelse -"<br />
Oh, Prout he is a nobleman,<br />
a nobleman, a nobleman!<br />
Our Heffy is a nobleman--<br />
He does an awful lot,<br />
Because his popularity<br />
Oh, pop-u-pop-u-larity--<br />
His giddy popularity<br />
Would suffer did he not!<br />
Værelsets dør stod på klem, og sangen, båret af en snes klare stemmer, lød svagt<br />
ovre fra et klasseværelse. Det var en melodi, som de små syntes om. Ordene var<br />
Beetles.<br />
"Det er noget, som intet fornuftigt menneske tager sig af," sagde Prout med et syrligt<br />
smil. "Men I véd nok, at halmstrå viser, hvad vej vinden blæser. Kan I spore det <strong>til</strong>bage<br />
<strong>til</strong> nogen direkte indflydelse? Jeg taler nu <strong>til</strong> jer som <strong>til</strong> husets ledere."
Side 64<br />
"Der er ikke spor af tvivl om, hvor det stammer fra," svarede Harrison vredt. "Jeg<br />
véd godt, hvad De mener, Hr. Prout. Det begyndte alt sammen, da beboerne af<br />
studereværelse Nummer Fem kom ned i klasseværelserne. Det er ingen nytte <strong>til</strong> at<br />
lukke øjnene for det, Craye. Du véd det lige så godt som jeg."<br />
"De gør det undertiden noget vanskeligt for os," sagde Craye. "Det er mere deres<br />
væsen end noget andet, det er det Harrison mener."<br />
"Generer de jer da i udførelsen af jeres pligter?"<br />
"Åh nej. De ser bare <strong>til</strong> og griner - og stikker i reglen næsen i sky."<br />
"Aha," sagde Prout medfølende.<br />
"Jeg tror, Hr. Prout," gik Craye dristigt <strong>til</strong> bunds i sagen, "at det ville være en hel del<br />
bedre, om de blev sendt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> deres studereværelse - bedre for huset. De er lovlig<br />
gamle <strong>til</strong> at drive omkring i klasserne."<br />
"De er yngre end Orrin og Flint og en halv snes andre, så vidt jeg véd."<br />
"Jo, men det er nu alligevel en anden sag. De har temmelig megen indflydelse. De<br />
har et infamt tag på at bringe uorden i tingene på en s<strong>til</strong>færdig måde, som man ikke<br />
kan lave vrøvl over. Eller hvis man gør det -"<br />
"Og I mener, at dét ville være bedre, om de kom <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> deres eget værelse igen?"<br />
Harrison og Craye var absolut af den mening. Som Harrison bagefter sagde <strong>til</strong> Craye:<br />
"De har svækket vores myndighed. De er for store <strong>til</strong> prygl. De har gjort os <strong>til</strong> grin<br />
med denne ågerhistorie og vi er <strong>til</strong> grin for resten af skolen. Jeg skal ind (hvorved<br />
underforstodes "på Sandhurst officersskole") <strong>til</strong> næste semester, og de har allerede<br />
slået min læsning halvvejs ud af trit med deres - deres sindsyge. Hvis de kommer<br />
<strong>til</strong>bage <strong>til</strong> deres eget værelse, får vi måske en smule fred."<br />
"Nå, Harrison!" M'Turk kom slentrende rundt om hjørnet og holdt forsigtigt øje med<br />
omgivelserne i alle mulige retninger. "Går det godt med humøret, gamle ven? Det var<br />
ret. Ikke forknyt! Ikke forknyt!"<br />
"Hvad mener du?"<br />
"Du ser en smule tankefuld ud," sagde M'Turk. "Ja, det er trættende at våge over<br />
husets ære, ikke sandt? A propos, har du gjort flere mærkværdige opdagelser?"<br />
"Nu skal jeg sige dig noget," begyndte Harrison i håb om øjeblikkelig belønning. "Vi<br />
har anbefalet Prout at lade jer få studereværelset igen."<br />
"Nå det har I! Hvem i al verden er I, at I trænger jer ind imellem os og vores<br />
husforstander? I to optræder minsandten ikke så lidt anmassende efterhånden<br />
- knageme! Vi kan naturligvis ikke vide, i hvor høj grad I misbruger jeres s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> at<br />
skade os hos Hr. Prout. Men når I ganske koldblodigt standser mig for at fortælle, at<br />
I har truffet aftaler bag vores ryg - i al hemmelighed - med Prout - så - ja så véd jeg<br />
virkelig ikke, hvad vi bør gøre."<br />
"Nej nu går det for vidt!" udbrød Craye.<br />
"Ja det gør det!" M'Turk havde påtaget sig en ulykkessvanger højtidelighed, der<br />
klædte hans lange, magre ansigt godt. "For Fanden! En præfekt er ét og en lærer noget<br />
andet, men det lader <strong>til</strong>, at I forener begge dele i jeres personer. I anbefaler dit - I<br />
anbefaler dat! I siger, hvordan og hvornår vi skal få vort værelse igen?"<br />
"Jamen - jamen - vi troede, at I ville synes om det, Turkey. Det gjorde vi virkelig. I<br />
vil jo have det meget hyggeligere dér."<br />
Harrison havde næsten gråden i halsen.
M'Turk vendte sig bort som for at skjule sine følelser.<br />
Side 65<br />
"De har givet sig!" han styrtede ind i pulterkamret, hvor S<strong>til</strong>k og Beetle sad. "De kan<br />
ikke mere! De har tigget Heffy om at lade os komme <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Nummer Fem. De arme<br />
bæster! De arme små bæster!"<br />
"Det er oliegrenen," lød S<strong>til</strong>ks bemærkning. "Det er det hvide flag. Ved nærmere<br />
eftertanke tror jeg nok, at vi har bragt stor forvirring i deres sjæle."<br />
Samme dag lige efter te sendte Hr. Prout bud efter dem for at sige, at hvis de foretrak<br />
at ødelægge deres fremtid ved at forsømme arbejdet, blev det udelukkende deres egen<br />
sag. Han ønskede imidlertid, at de skulle forstå, at deres nærværelse i klasserne ikke<br />
kunne tåles én time længere. Han for sit vedkommende havde ikke lyst <strong>til</strong> at tænke<br />
på hvor lang tid, han måtte bruge <strong>til</strong> at udslette sporene af deres dårlige indflydelse. I<br />
hvor høj grad Beetle havde nået at besmitte de andre elevers ungdommelige fantasi,<br />
ville han senere undersøge. Og Beetle kunne være sikker på, at hvis Hr. Prout traf på<br />
sjælsfordærvende følger - "<br />
"Følger af hvad, Hr. Prout?" udbrød Beetle, der denne gang virkelig ikke forstod<br />
ham, og M'Turk sparkede ham i al s<strong>til</strong>færdighed på anklen, fordi Prout havde fået ham<br />
<strong>til</strong> at forløbe sig.<br />
Beetle, vedblev husforstanderen, forstod meget godt hans mening. Kort, men<br />
vederstyggeligt havde deres levned været, og da han var deres endnu ubesmittede<br />
kammerater in loco parentis, var det hans pligt at tage sine forholdsregler. Prædikenen<br />
endte med <strong>til</strong>bageleveringen af nøglen <strong>til</strong> studereværelset.<br />
"Men hvad var det med besmittelsen af den ungdommelige fantasi?" sagde Beetle<br />
på trappen.<br />
"Aldrig har jeg kendt mage <strong>til</strong> bæst! Altid skal du undskylde dig," svarede M'Turk.<br />
"Jeg vil oprigtigt håbe, at jeg sparkede hul på din ankel. Hvorfor lader du dig også<br />
overrumple af alle og enhver?"<br />
"Skidt med overrumplingen! Jeg må have ærgret ham med et eller andet, som jeg<br />
ikke véd af. Hvis jeg bare havde haft en anelse om det før, kunne jeg naturligvis have<br />
gjort mere ud af det. Nu er det for sent. Det er synd! Besmittelse af fantasi. Hvad mon<br />
han egentlig mente?"<br />
"Skidt med det," sagde S<strong>til</strong>k. "Jeg vidste, at vi kunne gøre det <strong>til</strong> et fornøjeligt lille<br />
hus. Jeg sagde det, som I vil huske - men jeg sværger på, at jeg ikke anede, at vi kunne<br />
gøre det så hurtigt."<br />
*** *** ***<br />
"Nej," sagde Prout meget bestemt på lærerværelset. "Jeg fastholder, at Gillett har<br />
uret. Ganske vist lod jeg dem få deres værelse <strong>til</strong>bage -"<br />
"Og det gjorde De med Deres bekendte anskuelser om snyderi?" sagde lille Hartopp<br />
blidt. "Det var da en umoralsk gåen på akkord!"<br />
"Stop en halv," sagde pastoren. "Jeg - vi - alle har vi udvist en aldeles overvældende<br />
diskretion i de sidste ti dage. Men nu må vi have at vide, hvordan det er gået. Tilstå,<br />
har De oplevet et eneste lykkeligt øjeblik siden-"<br />
"Med hensyn <strong>til</strong> mit hus, nej," svarede Prout. "Men De har ganske og aldeles uret i<br />
Deres bedømmelse af de drenge. Af retfærdighed mod de andre - som selvforsvar -"<br />
"Hm! Jeg sagde jo nok, at det ville ende sådan," mumlede pastoren.<br />
"- blev jeg nødt <strong>til</strong> at sende dem <strong>til</strong>bage. Deres moralske indflydelse var<br />
gruopvækkende - ligefrem ubeskrivelig."
Side 66<br />
Og så fortalte han sin historie stump for stump - begyndte med Beetles åger og<br />
endte med huspræfektens anmodning.<br />
"Beetle i Shylocks rolle er noget nyt for mig," sagde King og undertrykte et smil. "Jeg<br />
hørte for resten rygter om det -"<br />
"Tidligere?" udbrød Prout.<br />
"Nej, efter at De havde taget dem under behandling. Men jeg tog mig vel i agt for at<br />
undersøge sagen. Jeg blander mig aldrig i -"<br />
"Jeg for mit vedkommende," sagde Hartopp, "ville med fornøjelse give ham fem<br />
shilling, hvis han kunne udregne én eneste simpel opgave i rentes rente uden at lave<br />
tre grove bommerter."<br />
"Hvad - hvad - hvad!" stammede Mason, matematiklæreren, med vild glæde i<br />
ansigtet. "De blev taget ved næsen - akkurat ligesom jeg!"<br />
"De holdt altså forhør?" Lille Hartopps stemme overdøvede Masons, førend Prout<br />
havde opfattet indholdet af dennes ord.<br />
"Drengen antydede, at der gik en hel del af den slags for sig her i huset," svarede<br />
Prout.<br />
"Ja, sådan noget er han god <strong>til</strong>," sagde præsten. "Men med hensyn <strong>til</strong> husets ære - "<br />
"Sænkede de niveauet i løbet af en uge. Jeg har kæmpet i årevis for at hæve det.<br />
Mine egne huspræfekter bad og bønfaldt mig om at blive af med dem - og drenge<br />
holder ikke af at beklage sig over hverandre. De siger, at De besidder deres <strong>til</strong>lid, Gillett.<br />
Måske de vil fortælle Dem historien på en anden måde. Hvad mig angår, så kan de gå<br />
ad helvede <strong>til</strong> på deres egen manér. Jeg er led og ked af dem," sagde Prout bittert.<br />
Men det blev pastoren, som smilende gik ad helvede <strong>til</strong>, umiddelbart efter, at<br />
Nummer Fems beboere havde taget af bordet efter et rigtig hyggeligt lille gilde (det<br />
kostede dem to shilling og fire pence) og satte sig <strong>til</strong> ro for at tage fat på lektielæsningen.<br />
"Kom indenfor, Pater, kom indenfor," sagde S<strong>til</strong>k og skød den bedste stol frem. "Vi<br />
har kun truffet Dem i embeds medfør i de sidste ti dage."<br />
"I udstod jeres straf," svarede pastoren. "Jeg omgås ikke ugerningsmænd."<br />
"Ja, men nu har vi fået oprejsning," sagde M'Turk. "Hr. Prout har ladet sig formilde."<br />
"Der er ikke den mindste plet på vort rygte," <strong>til</strong>føjede Beetle. "Det var en pinlig<br />
episode, Pater, overmåde pinlig."<br />
"Hold nu tankerne samlede og tænk jer et øjeblik om, mes enfants. Det er netop i<br />
anledning af jeres rygte, at jeg er kommet herop i aften. Hvad hulen - for at bruge et<br />
skoleudtryk - er det, I har lavet med Hr. Prouts hus? Det er ikke noget at le af. Han<br />
siger, at I har spoleret tonen i huset i den grad, at han blev nødt <strong>til</strong> at sende jer <strong>til</strong>bage<br />
<strong>til</strong> jeres værelse. Er det sandt?"<br />
"Hvert ord, Pater."<br />
"Ikke næsvis, Turkey. Nu skal jeg sige jer noget. Jeg har mange gange sagt jer, at<br />
ingen drenge i hele skolen har større indflydelse enten <strong>til</strong> det gode eller <strong>til</strong> det onde,<br />
end I tre. I véd, at jeg ikke snakker om etik og moralkodekser, for jeg tror, at unge<br />
menneskedyr må være adskillige år ældre end I for at kunne forstå, hvad det er for<br />
noget. Ikke desto mindre vil jeg nødig tro, at I skulle have forført de små på fordærvelig<br />
vis. Ingen afbrydelser, Beetle! Hør efter, hvad jeg har at sige. Hr. Prout tror fuldt og<br />
fast, at du har korrumperet dine omgivelser på en eller anden måde."
Side 67<br />
"Hr. Prout har så mange idéer, Pater," sagde Beetle i en træt tone. "Hvad går nu<br />
den her ud på?"<br />
"Jo, han har fortalt mig, at du en eftermiddag stod og hviskede en eller anden historie<br />
i klasseværelset. Og netop som han åbnede døren, sagde Orrin. 'Ti s<strong>til</strong>le, Beetle! Det<br />
er alt for ækelt'. Hvad siger du <strong>til</strong> det?"<br />
"Kan De huske Den belejrede by af fru Oliphant, som De lånte mig i fjor?" spurgte<br />
Beetle.<br />
Pateren nikkede.<br />
"Jeg fik idéen fra den. Men i stedet for en by gjorde jeg det <strong>til</strong> skolen i tåget vejr<br />
- belejret af gengangere af døde drenge, som trak eleverne ud af deres senge på<br />
sovesalen. Alle navnene i historien er virkelige. Man skal fortælle den hviskende, forstår<br />
De - og nævne navnene. Det kunne Orrin ikke rigtigt lide - for resten har ingen af dem<br />
nogensinde ladet mig fortælle den færdig. Den bliver nu også frygtelig sådan hen imod<br />
slutningen."<br />
"Men hvorfor i al verden forklarede du ikke Hr. Prout det, i stedet for at lade ham<br />
beholde et galt indtryk -"<br />
"Pater Sahib," sagde M'Turk, "det nytter ikke det mindste at forklare Hr. Prout noget.<br />
Har han ikke det ene indtryk, så har han ganske sikkert det andet."<br />
"Og det er altid ud fra bedste bevæggrunde. Han er in loco parentis," spandt S<strong>til</strong>k.<br />
"I djævleunger!" sagde pastoren. "Vil I påstå, at den - den ågerhistorie også var et<br />
af jeres husfaders indtryk?"<br />
"Tja - dér hjalp vi ham nu lidt," sagde S<strong>til</strong>k. "Jeg skyldte virkelig Beetle to shilling<br />
og fire pence - i det mindste siger Beetle, at jeg gjorde det, men det har aldrig været<br />
min mening at betale ham. Så kom vi op at skændes om det på trappen, og - og Hr.<br />
Prout kom helt <strong>til</strong>fældigt <strong>til</strong>. Sådan skete det, Pater. Prout betalte kontant som en anden<br />
hertug - men trak det for resten alligevel fra i mine lommepenge - og Beetle gav ham<br />
nok så pænt min forskrivning. Hvad der senere skete, kender jeg ikke noget <strong>til</strong>."<br />
"Jeg var alt for sanddru," sagde Beetle. "Det er jeg altid. Forstår De, Pater, han<br />
havde fået et indtryk, og jeg burde formodentlig have hjulpet ham af med det igen, men<br />
jeg kunne naturligvis ikke være fuldstændig sikker på, at der ikke i hans hus gik åger i<br />
svang, kunne jeg vel? Jeg mente, at huspræfekterne måske vidste mere end jeg. Det<br />
burde de i hvert fald. De er de offentlige skolers palladium."<br />
"De vidste det også - da de blev færdige," sagde M'Turk. "De er et så voldsomt<br />
<strong>til</strong>talende par samvittighedsfulde, velmenende, hæderlige, retlinede drenge, som man<br />
vel kan ønske sig at se, Pater. De satte huset på den anden ende - gjorde Harrison og<br />
Craye - og det ud fra de bedste bevæggrunde af verden."<br />
"Det sagde de selv.<br />
They said it very loud and clear.<br />
They went and shouted in our ear,"<br />
sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Mit eget private indtryk er, at I alle tre usvigelig sikkert ender med at blive hængt,"<br />
erklærede pastoren.<br />
"Jamen vi har jo ikke gjort noget," svarede M'Turk. "Det var hele tiden Hr. Prout. Har<br />
De nogen sinde læst om japanske brydere? Min onkel - han er i marinen - gav mig en<br />
gang en nydelig bog om dem."
"Nu skal du ikke forsøge på at skifte emne, Turkey."<br />
Side 68<br />
"Det gør jeg heller ikke. Jeg taler bare i lignelser - ligesom i en prædiken. Disse<br />
brydere har et eller andet kneb, hvorved de kan lade modstanderen gøre hele arbejdet.<br />
Så gør de en lille drejning og så falder han af sig selv. Det kaldes shibbuwichi eller<br />
tokonoma eller sådan noget lignende. Hr. Prout er sådan en shibbuvicher. Det kan vi<br />
da ikke gøre for."<br />
"Troede De virkelig, at vi gik rundt og fordærvede purkenes små sjæle?" sagde<br />
Beetle. "For det første har de ingen og selv om de havde, så var de såmænd<br />
fordærvede for længe siden. Jeg har selv været en af de små, Pater."<br />
"Jeg bildte mig virkelig ind, at jeg kendte jeres misgerningers normale rækkevidde.<br />
Men når I gør jer så megen ulejlighed med at ophobe indicier mod jer selv, kan I ikke<br />
bebrejde nogen, at -"<br />
"Vi bebrejder ikke nogen noget, Pater. Vi har ikke sagt et ondt ord om Hr. Prout, har<br />
vi vel?" S<strong>til</strong>k så <strong>til</strong> de andre. "Vi elsker ham. Han gør sig ikke begreb om, hvor meget<br />
vi elsker ham."<br />
"Hm! I skjuler jeres kærlighed overmåde godt. Har I nogen sinde tænkt over, hvem<br />
det var, der oprindelig fik jer jaget ud af værelset?"<br />
"Det var Hr. Prout, der jog os ud," sagde S<strong>til</strong>k med eftertryk.<br />
"Nej, det var såmænd mig. Det var ikke med vilje, men jeg er bange for, at noget,<br />
som jeg sagde, gav Hr. Prout det indtryk -"<br />
Nummer Fem brast i latter.<br />
"Der kan De se, det er akkurat det samme med Dem, Pater," sagde M'Turk. "Han<br />
er lidt for rask <strong>til</strong> at modtage indtryk, ikke sandt? Men De må ikke tro, at vi ikke holder<br />
af ham, for det gør vi. Der er ikke spor af ondt i ham."<br />
Der lød en banken på døren.<br />
"Studereværelse Nummer Fem har straks at s<strong>til</strong>le i rektors kontor," lød Foxys,<br />
skolepedellens, stemme.<br />
"Oho!" sagde pastoren. "Jeg har en anelse om, at visse unge herrer snart vil komme<br />
ud for alvorlige ubehageligheder."<br />
"Død og pine! Nu har Hr. Prout sladret <strong>til</strong> rektor," udbrød S<strong>til</strong>k. "Det er for resten ikke<br />
ærligt spil at trække rektor ind i en historie, der kun angår huset."<br />
"Jeg vil anbefale en s<strong>til</strong>ebog på - hm - på et trygt og sikkert sted," sagde pastoren<br />
uegennyttigt.<br />
"Hæ! Han slår over skuldrene og dér ville det skralde som en ladeport," svarede<br />
Beetle. "Farvel, Pater. Nu er vi i fedtefadet."<br />
Så stod de atter for rektor - Belial, Mammon og Lucifer. Men her havde de at gøre<br />
med en mand, der var snildere end dem alle tre. Hr. Prout havde talt <strong>til</strong> ham en halv<br />
time med tungt og sorgfuldt hjerte, og rektoren havde set alt, hvad der var skjult for<br />
husforstanderen.<br />
"I har plaget Hr. Prout," sagde han eftertænksomt. "Husforstandere er ikke her for at<br />
blive plaget af drenge mere end nødvendigt. Jeg holder ikke af at blive blandet ind i den<br />
slags sager. Det er jeg blevet, altså plager I mig. Det er en meget alvorlig forseelse.<br />
Forstår I?"<br />
"Javel, sir."
Side 69<br />
"Se, nu har jeg i sinde at plage jer, af personlige og private grunde, fordi I har spildt<br />
min tid. I er alt for store <strong>til</strong> at få prygl, så jeg kommer formodentlig <strong>til</strong> at <strong>til</strong>kendegive mit<br />
mishag på anden vis. Lad os sige, tusind linjer hver, en uges udgangsforbud og et par<br />
ting <strong>til</strong> af samme slags. Alt for store <strong>til</strong> prygl - er I ikke?"<br />
"Nej aldeles ikke, sir," sagde S<strong>til</strong>k muntert, for en uges udgangsforbud om sommeren<br />
er en ubehagelig historie.<br />
"Me-get vel. Så vil vi gøre, hvad vi kan. Gid I ville lade være med at plage mig."<br />
Det var kraftige, velrettede, sikkert førte slag med et lille ryk. Men dybest følte de<br />
den uretfærdighed, at han standsede for at tale mellem slagene. Som følger:<br />
"Blandt de - lavere klasser ville dette udsætte mig for at blive anklaget for - vold. I<br />
burde være mere taknemmelige for jeres - privilegier, end I er. Der gives en grænse<br />
- man finder den gennem erfaringen, Beetle - hinsides hvilken det aldrig er sikkert at<br />
forfølge en privat vendetta, fordi - stå s<strong>til</strong>le - man før eller senere kommer - i kollision<br />
med den - højere myndighed, som har studeret racen. Et ego - kom så, M'Turk - in<br />
arcadia vixi. Der er en vis skamløs uretfærdighed ved dette her, som burde <strong>til</strong>tale - jeres<br />
temperament. Nå, det var det! Vil I sige <strong>til</strong> jeres husforstander, at I har fået en officiel<br />
dragt prygl af mig."<br />
"Død og pine!" sagde M'Turk og skuttede sine skulderblade hele vejen ned ad<br />
korridoren. "Det var alvor! Preusser Bates har et forbandet sikkert blik."<br />
"Var det ikke snedigt af mig at bede om klø," sagde S<strong>til</strong>k, "i stedet for de<br />
strafarbejder?"<br />
"Sludder! Kløene var <strong>til</strong>tænkt os lige fra begyndelsen - jeg kender ham, når han<br />
kniber øjnene i," svarede Beetle. "Jeg var for resten lige ved at tude."<br />
"Jeg vil heller ikke sige, at jeg egentlig grinede," <strong>til</strong>stod S<strong>til</strong>k.<br />
"Lad os gå ned i badeværelset og se på skaden. En af os kan holde spejlet og de<br />
andre kan skele."<br />
Det gjorde de en halv snes minutter. Strimerne var meget røde og meget ensartede.<br />
Der var næsten ingen forskel på dem med hensyn <strong>til</strong> gennemførthed, virkningsfuldhed<br />
og en vis tydelighed i omridset, der kendetegner kunstnerens værk.<br />
"Hvad bes<strong>til</strong>ler I dernede?"<br />
Hr. Prout stod ved den øverste ende af trappen <strong>til</strong> badekamret. Støjen af deres<br />
plasken havde hidkaldt ham.<br />
"Vi har bare fået prygl af rektor, Hr. Prout og nu vasker vi blodet af. Rektor sagde,<br />
at vi skulle sige Dem det. Vi ville være kommet om et øjeblik for at melde os." - sotto<br />
voce - "Det var en sejr for Heffy!"<br />
"Åh ja, han fortjener en lille sejr, det arme asen," sagde M'Turk og trak sin skjorte<br />
på. "Han er gået 20 pund ned i vægt, siden vi begyndte."<br />
"Jamen hør en gang, hvorfor er vi ikke vrede på rektor? Han sagde, at det var en<br />
skamløs uretfærdighed. Og det er det også!" sagde Beetle.<br />
"Fin fyr," sagde M'Turk, men andet svar gav han ikke.<br />
S<strong>til</strong>k derimod lo, ind<strong>til</strong> han måtte holde sig ved kanten af et badekar.<br />
"Du er da en mærkelig torsk! Hvad griner du nu af?" sagde Beetle.<br />
"Åh, jeg tænker på den skamløse uretfærdighed!"
Side 70
Moralreformatorerne.<br />
Side 71<br />
Nederlaget lod sig ikke skjule. Sejren var Prouts, men de undte ham den. Ganske<br />
vist havde han overtrådt spillets regler ved at kalde rektor <strong>til</strong> hjælp, men de havde <strong>til</strong><br />
gengæld moret sig storartet.<br />
Pastoren greb snarest muligt lejligheden <strong>til</strong> at snakke om sagerne. Lærere i en<br />
skole kan, når de er ugifte og deres værelser med vilje er anbragte hist og her mellem<br />
drengenes studere- og klasseværelser, hvis de da vil, se en hel del <strong>til</strong> eleverne.<br />
Nummer Fem havde i flere år forsigtigt afprøvet pastoren. Han var i høj grad en<br />
gentleman. Han bankede på et studereværelses dør, før han trådte ind. Han opførte sig<br />
som en gæst og ikke som en vildfarende strisser. Han prækede aldrig og han misbrugte<br />
aldrig i det officielle liv, hvad man havde betroet ham i ledige timer. Prout var og blev en<br />
utålelig plageånd. King kom kun som blodhævner. Og selv når lille Hartopp snakkede<br />
naturhistorie, glemte han sjældent sit embede. Men pastoren var en kærkommen og<br />
elsket gæst i Nummer Fem.<br />
Betragt ham så, som han sidder i deres eneste lænestol, med en gammel shagpibe<br />
i munden og hagen i tre folder ned over det klerikale hundehalsbånd prustende som en<br />
elskelig hvalfisk, mens Nummer Fem drøfter livet i almindelighed, således som det så<br />
ud i deres øjne, og i særdeleshed deres sidste sammenkomst med rektor i anledning<br />
af ågersagen.<br />
"I ville have uendelig godt af en dragt prygl én gang om ugen," sagde han med<br />
et blink i øjet. Han store krop rystede af s<strong>til</strong>le latter. "Og, som I siger, I havde retten<br />
fuldstændigt på jeres side."<br />
"Ja, mon ikke, Pater! Vi kunne have bevist det, hvis han bare havde ladet os komme<br />
<strong>til</strong> orde," svarede S<strong>til</strong>k. "Men det gjorde han ikke. Rektor er en snedig ka'l."<br />
"Han forstår jer <strong>til</strong> bunds. Ho! Ho! Nå, I havde såmænd været godt nok ude om det."<br />
"Men han er umådelig retfærdig. Han tæsker ikke én om morgenen og prædiker for<br />
én om eftermiddagen," sagde Beetle.<br />
"Det kan han ikke. Han er heldigvis ikke ordineret," sagde M'Turk.<br />
Nummer Fem nærede meget bestemte anskuelser om gejstlige rektorer og var altid<br />
oplagt <strong>til</strong> en diskussion med deres præst.<br />
"Næsten alle andre skoler har gejstlige rektorer," sagde pastoren s<strong>til</strong>færdigt.<br />
"Det er ikke godt for drengene," svarede S<strong>til</strong>k. "Det gør dem tvære. Det er naturligvis<br />
en anden sag med Dem. De hører <strong>til</strong> skolen - akkurat ligesom vi. Jeg mener almindelige<br />
præster."<br />
"Jeg er virkelig en ganske almindelig præst og Hr. Hartopp er også ordineret."<br />
"Ja-a, men det blev han, efter at han var kommet her <strong>til</strong> skolen - jeg kan godt huske,<br />
da han rejste ind <strong>til</strong> byen for at tage sin eksamen. Så det gør ingen fortræd," svarede<br />
Beetle. "Men tænk bare, om rektor gik hen og lod sig ordinere!"<br />
"Hvad ville der så ske, Beetle?"<br />
"Åh, skolen ville gå helt i fisk i løbet af et år. Det er både sikkert og vist."<br />
"Hvor kan du nu vide det?" smilede pastoren.<br />
"Nu har vi været her næsten seks år. Der er meget få ting om skolen, som vi ikke<br />
véd," svarede S<strong>til</strong>k. "Om det så er Dem, så kom De først et halvt år efter mig. Jeg kan
Side 72<br />
godt huske, da De i den første time spurgte om vore navne i klassen. Hr. King, Hr. Prout<br />
og så naturligvis rektor, er de eneste lærere, som er ældre end os - i den henseende."<br />
"Ja, vi har haft en del udskiftninger på lærerværelset."<br />
"Hø!" gryntede Beetle. "De andre kom bare her<strong>til</strong> for at rejse bort og gifte sig. Godt,<br />
at vi slap af med dem!"<br />
"Er vor kære Beetle ingen ven af ægtestanden?"<br />
"Nej, Pater, lad nu være med at le ad mig. Jeg har i ferierne truffet drenge, som<br />
havde gifte husforstandere. Det er ligefrem skrækkeligt! De har pattebørn og ondt for<br />
tænder og mæslinger og den slags ting lige midt inde i skolen. Og lærernes fruer holder<br />
teselskaber - teselskaber, Pater! - og inviterer drengene <strong>til</strong> frokost."<br />
"Det gør ikke så meget," sagde S<strong>til</strong>k. "Men husforstanderne lader deres huse skøtte<br />
sig selv og overlader alting <strong>til</strong> præfekterne. I en skole, fortalte en dreng mig, var der<br />
tykke filtdøre og en gang på næsten en mil mellem huset og forstanderens lejlighed.<br />
De kunne opføre sig akkurat, som de ville."<br />
"Nu taler Fanden da vist forarget om synden - hva"?"<br />
"Åh, lidt sjov gør ingen fortræd, men De véd nok, hvad vi mener, Pater. Efter nogen<br />
tids forløb bliver det værre og værre og så kommer der stor skandale og ballade, som<br />
man skriver om i aviserne, og en hel del drenge bliver vist bort fra skolen."<br />
"Og det er aldrig de rigtige, glem ikke det. Vil De have en kop kakao, Pater?" spurgte<br />
M'Turk med kanden i hånden.<br />
"Nej tak, jeg ryger. Nå, så det er aldrig de rigtige? Videre, S<strong>til</strong>k."<br />
"Og så," vedblev S<strong>til</strong>k, der efterhånden talte sig varm, "siger alle mennesker: 'Hvem<br />
skulle have tænkt sig det? De skrækkelige drenge! De afskyelige unger!' og alt det<br />
kommer efter min mening af at have gifte husforstandere."<br />
"Du er en ren Daniel!"<br />
"Jamen det er rigtigt," afbrød M'Turk. "Jeg har truffet drenge i ferierne og de har<br />
fortalt mig akkurat det samme. Det ser så uhyre smukt ud, når ens familie kommer - et<br />
nydeligt hus for sig selv med en nydelig dame <strong>til</strong> at lede det og så videre. Men det er slet<br />
ikke så rart. Det tager husforstanderne bort fra deres arbejde og det giver præfekterne<br />
alt for megen magt, og - og - det ødelægger alting. For det er jo nemlig ikke, som hvis<br />
vi var en almindelig skole. Vi optager affaldet fra de private manuduktører lige så vel<br />
som artige små drenge som S<strong>til</strong>k dér. Det må vi naturligvis gøre for at hævde vort ry.<br />
Og vi skaffer dem ind på Sandhurst på den ene eller den anden måde, ikke sandt?"<br />
"Sandt, oh Turkey. Du taler som en bog, Turkey."<br />
"Og derfor skal vi også have lærere, der er anderledes end dem, de har andre steder.<br />
Er De ikke af samme mening? Vi er ikke som andre skoler."<br />
"Og det fører desuden <strong>til</strong> al slags tyranni, var der en, der fortalte mig," <strong>til</strong>føjede Beetle.<br />
"Ja, I kan unægtelig lægge beslag på størsteparten af en ugift mands tid, må jeg<br />
indrømme." Pastoren betragtede sine værter med et kritisk blik. "Men har I aldrig en<br />
følelse af, at verden - jeg mener lærerne - undertiden er for meget hos jer?"<br />
"Åh nej - i det mindste ikke om sommeren." S<strong>til</strong>ks blik gled med et <strong>til</strong>freds udtryk hen<br />
imod vinduet. "Vort terræn er jo temmelig stort, og de overlader os en hel del <strong>til</strong> os selv."<br />
"For eksempel, her sidder jeg på jeres værelse og er jer i høj grad i vejen, ikke<br />
sandt?"
Side 73<br />
"Nej, vel er De ej, Pater. Bliv dog endelig siddende. De må ikke gå. De véd godt, at<br />
vi er glade, hver gang De kommer."<br />
Det var umuligt at tvivle på oprigtigheden i deres stemmer. Pastoren rødmede let<br />
af glæde og stoppede sin pibe.<br />
"Og vi véd i reglen, hvor lærerne er," sagde Beetle triumferende. "Kom De måske<br />
ikke gennem vore nederste sovesale i går aftes klokken lidt over ti?"<br />
"Jo, jeg ville over for at ryge en pibe hos jeres husforstander - nej, jeg gav ham ingen<br />
indtryk - og så skød jeg genvej gennem sovesalene."<br />
"Ja, jeg lugtede en smule tobaksrøg i morges. Den, De ryger, er stærkere end Hr.<br />
Prouts. Jeg vidste det jo nok," sagde Beetle og nikkede.<br />
"Vorherre bevares!" sagde pastoren åndsfraværende.<br />
Det varede flere år, før Beetle forstod, at dette udbrud snarere gjaldt forbløffelse over<br />
hans naivitet, end det var en anerkendelse af hans iagttagelsesevne. De lange, lyse<br />
sovesale, uden rullegardiner og mellemdøre, gennemkrydsedes på alle tider af natten<br />
af lærere, som besøgte hinanden, for ungkarle sidder længere oppe end gifte mænd.<br />
Det var aldrig faldet Beetle ind, at denne stadige patruljeren kunne have et formål.<br />
"Men siden vi taler om tyranni," begyndte pastoren igen, "så havde I det nok alle<br />
sammen temmelig drøjt, dengang I var små, ikke sandt?"<br />
"Vi må have været nogle forfærdelige små asener," svarede Beetle og skuede<br />
tankefuldt ud over kløften mellem elleve og seksten. "Du store kineser, sikke nogle<br />
tyranner de var den gang - Fairburn og Tykke Maunsell og hele den bande!"<br />
"Kan I huske, den gang Tykke kaldte os De Tre Blinde Mus og tvang os <strong>til</strong> at sidde<br />
på skabene og synge, mens han smed blækhuse efter os?" sagde S<strong>til</strong>k. "Ja, de var<br />
minsandten tyranner!"<br />
"Men det er der ikke mere noget af," sagde M'Turk beroligende.<br />
"Der tager du fejl. Vi er alle <strong>til</strong>bøjelige <strong>til</strong> at sige, at der ingenting er i vejen, så længe<br />
det ikke går ud over os selv. Jeg tænker undertiden på, om det virkelig ikke eksisterer<br />
mere - tyrannisering."<br />
"De små mobber hinanden på det frygteligste, men de højere klasser er sikkert for<br />
optagne af eksamenslæsning - de har andet at tænke på," sagde Beetle.<br />
"Hvad er der, Pater? Hvad tror De?" spurgte S<strong>til</strong>k, som havde holdt øje med<br />
præstens ansigt.<br />
"Jeg har en vis tvivl." Så brød han løs: "Milde himmel! Når man tager i betragtning,<br />
at I er nogenlunde intelligente drenge, så udmærker I jer ikke ved nogen skarp<br />
iagttagelsesevne. Men I har vel haft for travlt med at gøre jeres husforstander helvede<br />
hedt <strong>til</strong> at kunne se, hvad der foregik lige for næsen af jer, da I i forrige uge var forviste<br />
<strong>til</strong> klasseværelset?"<br />
"Hvad mener De? Jeg - jeg forsikrer Dem, at vi så ikke noget," sagde Beetle.<br />
"Så skulle I prøve at bruge øjnene. Når en lille fyr står og klynker i en krog med<br />
klæderne i laser og han aldrig bes<strong>til</strong>ler noget og han vitterligt er den mest beskidte lille<br />
korridorrotte i hele skolen, så er der noget galt fat."<br />
"Det er Clewer," sagde M'Turk sagte.<br />
"Ja, Clewer. Jeg har fransk med ham. Det er hans første semester, og han er næsten<br />
lige så fuldstændigt et vrag, som du var, Beetle. Han er ikke særlig velbegavet af<br />
naturen, men han har fået tærsk, <strong>til</strong> han næsten er idiot."
Side 74<br />
"Åh nej, de spiller bare idiot for at slippe for flere klø," sagde Beetle. "Det kender jeg."<br />
"Jeg har for resten aldrig set nogen slå ham," sagde pastoren.<br />
"Den ægte vare gør det ikke i andres nærvær," svarede Beetle. "Fairburn rørte mig<br />
aldrig, når nogen så det."<br />
"Pral ikke, Beetle," sagde M'Turk. "I de dage fik vi alle vores del."<br />
"Jamen, jeg havde det værre end nogen anden," svarede Beetle. "Hvis De har<br />
brug for en autoritet i tyrannisering, så kom <strong>til</strong> mig. Proptrækkere - børsteture - nøgler<br />
- nødder - armvridning - vugning - Ag Ag'er - og hele resten."<br />
"Ja. Jeg har brug for jer som autoritet, eller rettere sagt, jeg ønsker, at I med jeres<br />
autoritet sætter en stopper for det - alle tre."<br />
"Var det ikke bedre at bruge Abana og Parpar, Pater - jeg mener Harrison og<br />
Craye? De er Hr. Prouts yndlinge," sagde M'Turk en smule bittert. "Vi er ikke en gang<br />
minipræ'er."<br />
"Det havde jeg oprindelig tænkt mig, men på den anden side, da den meste<br />
tyranniseren ikke er andet end tankeløshed -"<br />
"Nej, på ingen måde, Pater," faldt M'Turk ind. "Tyranner holder af at tyrannisere. De<br />
går op i det. De opfinder det i timerne og praktiserer det i frikvartererne."<br />
"Ja, det er jo for den sags skyld lige meget. Men hvis sagen bliver lagt i præfekternes<br />
hænder, laver de igen ballade hele huset over. Den har I lavet én gang. Lad være med<br />
at le. Hør efter. Jeg beder jer - min egen Tiende Legion - om at tage jer af sagen i al<br />
s<strong>til</strong>færdighed. Jeg ønsker, at lille Clewer skal være renlig og ordentligt påklædt -"<br />
"Jeg vil lade mig hænge, om jeg vasker ham," hviskede S<strong>til</strong>k.<br />
"Ordentligt påklædt og have agtelse for sig selv. Hvad den anden dreng angår, hvem<br />
han så er, kan I bruge jeres indflydelse - der kom et meget verdsligt glimt i præstens<br />
øjne - "ganske som I selv vil, <strong>til</strong> at - <strong>til</strong> at overtale ham. Så har jeg ikke mere at bemærke.<br />
Jeg vil overlade sagen <strong>til</strong> jer. God nat, mes enfants."<br />
*** *** ***<br />
"Ja, hvad skal vi gøre?"<br />
Nummer Fem stirrede på hinanden.<br />
"Lille Clewer ville give hvad som helst for et fristed. Det kender jeg," sagde Beetle.<br />
"Hvad mener I, om vi gjorde ham <strong>til</strong> vor kammerslave?"<br />
"Nej!" svarede M'Turk bestemt. "Han er et beskidt lille asen og ville lave svineri med<br />
alting. Og desuden skal vi ikke have idioti á la Eric. Eller har du måske lyst <strong>til</strong> at spadsere<br />
rundt med armen om hans hals?"<br />
"Han kunne i alt fald bruges <strong>til</strong> at skylle syltetøjsglas og skrabe bunden af<br />
grødkasserollen - den er fæl for øjeblikket."<br />
"Duer ikke," sagde S<strong>til</strong>k og smak hælene op på bordet med et brag. "Kan vi bare<br />
finde den gemytlige spøgefugl, som har tyranniseret ham, og glæde hans sjæl, så er<br />
sagen bøf. Hvorfor lagde vi dog ikke mærke <strong>til</strong> ham, da vi var nede i klasseværelset?"<br />
"Måske en hel bande af de små har slået sig sammen om at mule Clewer. Det gør<br />
de undertiden."<br />
"Så må vi tampe samtlige lavere klasser i vort hus - på lykke og fromme. Kom så,"<br />
sagde M'Turk.
Side 75<br />
"Tag den med ro! Vi må ikke spolere tegningen ved at være for ivrige. Hvem det end<br />
er, så er han gået s<strong>til</strong>færdigt <strong>til</strong> værks, ellers havde vi set ham," sagde S<strong>til</strong>k. "Lad os<br />
snuse rundt, ind<strong>til</strong> vi er sikre i vor sag."<br />
De gennemsøgte husets klasseværelser, forvissede sig om <strong>til</strong>stedeværelsen af<br />
enhver yngre og ældre kammerat, <strong>til</strong> hvem de havde mistanke - ransagede efter Beetles<br />
forslag badeværelserne og pulterkamrene, men uden resultat. Det lod <strong>til</strong>, at alle var <strong>til</strong><br />
stede, undtagen Clewer.<br />
"Det er sært!" sagde S<strong>til</strong>k og standsede uden for døren <strong>til</strong> et studereværelse. "Død<br />
og pine!"<br />
En spæd, klynkende sang, blandet med gråd, lød dæmpet ud gennem den lukkede<br />
dør.<br />
"'As beautiful Kitty one morning was tripping--'"<br />
"Højere, din Satans unge, eller jeg smider en bog i hovedet på dig!"<br />
"'With a pitcher of milk--'<br />
Åh, Campbell, la" vær"!<br />
'To the fair of--'"<br />
En bog ramte noget blødt med et klask og der lød hvin.<br />
"Det var nu aldrig faldet mig ind, at det var en med eget værelse. Det forklarer, at<br />
vi ikke lagde mærke <strong>til</strong> ham," sagde Beetle. "Sefton og Campbell er et par temmelig<br />
drøje fyre at tage det op med. Og desuden kan man ikke uden videre gå ind i deres<br />
studereværelse, som om det var et klasseværelse."<br />
"Sikke nogle skiderikker!" M'Turk lyttede. "Hvad morsomt kan der være i det? Clewer<br />
er formodentlig deres kammerslave."<br />
"De er ikke præfekter, det er én god ting," sagde S<strong>til</strong>k med sit krigssmil. "Sefton og<br />
Campbell! Um! Campbell og Sefton! Ah! Den ene af dem er manuduktørhvalp."<br />
Det var to ynglinge mellem sytten og atten med alt for tidlig udviklet skægvækst,<br />
som deres forældre i fortvivlelse havde sendt <strong>til</strong> skolen i det håb, at et halvt års grundig<br />
propning med visdom muligvis kunne hjælpe dem ind på Sandhurst. Nominelt hørte<br />
de <strong>til</strong> Hr. Prouts Hus, men i realiteten stod de under rektors umiddelbare opsyn og<br />
da han var omhyggelig med aldrig at udnævne fremmede drenge <strong>til</strong> præfekter, følte<br />
de sig forurettede. Sefton havde <strong>til</strong>bragt tre måneder i London hos en manuduktør<br />
og historierne om hans oplevelser dér blev ikke mindre spændende, når han gentog<br />
dem. Campbell, som havde megen smag med hensyn <strong>til</strong> klæder og desuden besad en<br />
flydende tunge og et rigt ordforråd, fulgte Seftons eksempel i at se overlegent ned på<br />
resten af verden. De var nu her på andet semester, og skolen, der var vant <strong>til</strong>, hvad<br />
der i dens uhøflige sprog kaldtes "manuduktørhvalpe", havde behandlet dem med en<br />
noget irriterende <strong>til</strong>bageholdenhed. Men deres kindskæg - Sefton var ejer af en virkelig<br />
barberkniv - og overskæg var unægteligt imponerende.<br />
"Skal vi gå ind og overtale dem?" spurgte M'Turk. "Jeg har aldrig haft synderligt med<br />
dem at gøre, men jeg tør vædde på, at Campbell er fej."<br />
"Næh! Det ville være oratio directa," sagde S<strong>til</strong>k og rystede på hovedet. "Jeg holder<br />
mere af oratio obliqua. Og desuden, hvad så med vor moralske indflydelse. Tænk på<br />
det!"<br />
"Sludder! Hvad vil du da gøre?" spurgte Beetle og gik ind i klasseværelse Nummer<br />
Ni, der lå ved siden af studereværelset.
Side 76<br />
"Jeg?" Der gled et skær af kamplyst over S<strong>til</strong>ks ansigt. "Åh, jeg vil muntre mig lidt<br />
med dem. Hold bøtte et øjeblik!"<br />
Han stak hænderne i lommerne, stirrede ud af vinduet over havet og fløjtede mellem<br />
tænderne. Så begyndte hans ene fod at stampe i gulvet. Hans ene skulder løftede sig,<br />
han drejede sig om og begyndte en kort, hurtig hopsa - S<strong>til</strong>ks sædvanlige krigsdans,<br />
når han lagde planer. Tre gange dansede han igennem det tomme værelse med<br />
sammenbidte tænder og opspilede næsebor, svajende og svansende. Så gjorde han<br />
holdt foran den tavse Beetle og gav ham et par blide nødder i hovedet. Beetle bøjede<br />
sig under slagene. M'Turk havde slået hænderne om det ene knæ og rokkede frem og<br />
<strong>til</strong>bage. De kunne høre Clewer hyle, som om hans hjerte skulle briste.<br />
"Beetle skal være offeret," sagde S<strong>til</strong>k endelig. "Det gør mig ondt for dig, Beetle. Kan<br />
I huske Galtons Kunsten at rejse" (en af klasserne havde studeret dette interessante<br />
værk) "og kiddet, hvis brægen æggede tigeren?"<br />
"Fy fa"en!" sagde Beetle uroligt. Det var ikke første gang, at han gjorde tjeneste som<br />
offer. "Kan du ikke klare dig uden mig?"<br />
"Nej kære Beetle. Beklager. Du skal tyranniseres af Turkey og mig. Jo mere du hyler,<br />
desto bedre naturligvis. Turkey, gå hen og hug en stok og en stump reb et eller andet<br />
sted, så binder vi ham som lokkemad - á la Galton. Kan I huske, den gang "Misse"<br />
Fairburn lod os holde hanekamp uden sko på og med sammenbundne knæ?"<br />
"Jamen det gjorde forbandet ondt."<br />
"Ja, begribeligvis gjorde det ondt. Som du dog er velbegavet, Beetle! Nu skal Turkey<br />
sparke dig rundt i hele stuen. Husk vel på, at vi har haft et stort skænderi og at jeg har<br />
narret jer <strong>til</strong> det her. Giv mig dit lommetørklæde."<br />
Så blev Beetle bastet og bundet <strong>til</strong> hanekamp. En stok blev stukket ind mellem<br />
albuer og knæhaser, hænder og fødder blev bundne, og desuden blev hans knæ snøret<br />
sammen med et reb. I denne s<strong>til</strong>ling fik han et puf og trillede sidelæns om på gulvet,<br />
så at han blev helt <strong>til</strong>støvet.<br />
"Pur op i hans hår, Turkey. Sæt du dig nu ned, 'kiddets brægen ægger tigeren'. I to<br />
er så lynende gale på mig, at I ikke gør andet end at bande. Husk vel på det. Jeg vil<br />
sætte liv i jer med en stok. Du skal flæbe, Beetle."<br />
"Jaja, nu kommer jeg," svarede Beetle.<br />
"Begynd så - og husk på kiddets brægen."<br />
"Hold kæft, asener! Lad mig komme op! I har næsten snøret mine ben over. I to<br />
nederdrægtige bøller! Hold nu op. Det er slet ikke morsomt!"<br />
Beetles protest var med hensyn <strong>til</strong> tonen et komplet kunstværk.<br />
"På ham, Turkey! Spark ham! Vælt ham! Myrd ham! Du skal ikke være så fej, Beetle,<br />
dit bæst. Giv ham et spark <strong>til</strong>, Turkey."<br />
"Han flæber ikke rigtigt. Tril rundt, Beetle, eller jeg sparker dig ind over kamingitteret,"<br />
brølede M'Turk.<br />
De gjorde et frygteligt spektakel og maddingen lokkede byttet <strong>til</strong>.<br />
"Hov! Hvad går spøgen ud på?" Sefton og Campbell trådte ind. De fandt Beetle<br />
liggende på siden med hovedet på kamingitteret og tudbrølende, mens M'Turk prikkede<br />
ham i ryggen med sine tæer.<br />
"Det er bare Beetle," forklarede S<strong>til</strong>k. "Han lader som om det gør ondt på ham. Jeg<br />
kan ikke få Turkey <strong>til</strong> at kile rigtig løs på ham."
Sefton sparkede øjeblikkeligt begge drengene og hans ansigt strålede.<br />
Side 77<br />
"Det er godt, nu skal jeg tage mig af dem. Op med jer og på den igen. I to slapsvanse.<br />
Giv mig stokken, så skal jeg sætte liv i dem. Det er sgu sjov! Kom her, Campbell, lad<br />
os give dem en omgang."<br />
Men nu vendte M'Turk sig <strong>til</strong> S<strong>til</strong>k og skældte ham bælgen fuld.<br />
"Du sagde, at du også ville være med <strong>til</strong> hanekampen, S<strong>til</strong>k. Kom nu!"<br />
"Og du var dum nok <strong>til</strong> at tro mig! hylede S<strong>til</strong>k.<br />
"Har I været oppe at skændes?" spurgte Campbell.<br />
"Skændes?" svarede S<strong>til</strong>k. "Åh, gå væk! Jeg er bare i færd med at opdrage dem.<br />
Forstår du dig på hanekamp, Seffy?"<br />
"Om jeg gør? Hos MacLagan, den manuduktør, jeg læste med i London, plejede vi<br />
at holde hanekamp i dagligstuen, og lille MacLagan turde ikke sige et muk. Men dér<br />
blev vi naturligvis betragtede som voksne mennesker. Om jeg forstår mig på det? Det<br />
skal jeg vise dig."<br />
"Lad mig komme op," stønnede Beetle, idet S<strong>til</strong>k satte sig på hans skulder.<br />
"Hold mund, dit tykke vrøvl. Du skal slås med Seffy."<br />
"Han slår mig ihjel!"<br />
"Åh, slæb dem ind på vort værelse," sagde Campbell. "Dér har vi det så rart fredeligt.<br />
Så vil jeg slås med Turkey. Det her er bedre end lille Clewer."<br />
"Javel! Jeg foreslår, at de tager skoene af og vi beholder vore på," sagde Sefton<br />
fornøjet, og de to blev smidt på studereværelsets gulv. S<strong>til</strong>k trillede dem om bag en<br />
lænestol.<br />
"Nu vil jeg binde jer to og lede hele tyrefægtningen," sagde han. "Død og plage,<br />
sikke nogle håndled, du har, Seffy! De er alt for tykke <strong>til</strong> et lommetørklæde. Du skulle<br />
vel ikke have et kuffertreb?"<br />
"Der ligger masser henne i krogen dér," svarede Sefton. "Skynd dig lidt! Hold op<br />
med den flæben, dit asen, Beetle. Det bliver et gemytligt felttog. De tabende skal synge<br />
for de vindende - synge oder <strong>til</strong> ære for sejrherren. Du bilder dig jo ind, at du er en skide<br />
digter, ikke sandt, Beetle? Du kan tro, jeg skal digte dig."<br />
Han vrikkede sig i s<strong>til</strong>ling ved siden af Campbell.<br />
Hurtigt og behændigt blev stokkene stukket ind i de naturlige øskener og<br />
håndleddene bundne sammen med godt strakte kuffertreb. Mens dette stod på,<br />
leverede M'Turk, bunden, forrådt, men veltalende, et akkompagnement af eder og<br />
forbandelser henne bag ved stolen.<br />
S<strong>til</strong>k skød Campbell og Sefton <strong>til</strong> side og gik over <strong>til</strong> sine forbundsfæller. På vejen<br />
låsede han døren af.<br />
"Se, nu er det hele i orden," sagde han i ganske anden tone.<br />
"Hva" Satan?" begyndte Sefton. Beetles krokodillegråd var hørt op. M'Turk var<br />
kommet på benene og smilede. Ved fælles hjælp bandt de fjendens knæ og ankler<br />
endnu strammere.<br />
S<strong>til</strong>k satte sig i lænestolen og betragtede scenen med sit blideste smil. Et menneske,<br />
der er bundet sammen <strong>til</strong> en hanekamp, er vistnok det mest hjælpeløse væsen i verden.<br />
"Kiddets brægen ægger tigeren. Åh, I enorme æsler!"
Side 78<br />
Han lænede sig bagover og lo, <strong>til</strong> han ikke kunne mere. Ofrene fattede kun langsomt<br />
situationen.<br />
"Vi vil give jer den mest regulære dragt prygl, I nogen sinde i jeres unge liv har fået,<br />
når vi kommer op!" buldrede Sefton på gulvet. "I vil le i en anden toneart, før vi bliver<br />
færdige med jer. Hvad i hede hule helvede skal det her betyde?"<br />
"Det skal du snart få at se," svarede M'Turk. "Men lad være med at bande sådan. Vi<br />
kunne godt lide at få opklaret, hvorfor I to store svinebæster har tyranniseret Clewer?"<br />
"Det rager ikke jer!"<br />
"Hvorfor tyranniserede I Clewer?"<br />
Spørgsmålet blev gentaget med fløjtekedlers tålmodighed af dem alle tre, én efter<br />
én. De forstod deres gerning.<br />
"Fordi det passede os," lød svaret endelig. "Lad os komme op."<br />
Selv nu forstod de ikke, hvad det hele gik ud på.<br />
"Godt, så vil vi nu tyrannisere jer, fordi det passer os. Vi vil være lige så fair over<br />
for jer, som I var over for Clewer. Han kunne ikke gøre noget mod jer. I kan ikke gøre<br />
noget mod os. Pudsigt, ik"?"<br />
"Kan vi ikke? I kan bare vente jer."<br />
"Ja, der ser man," sagde Beetle eftertænksomt. "Det viser, at I aldrig før er blevet<br />
ordentligt kælet for. Offentlig afbankning er den rene svir sammenlignet med, hvad I nu<br />
får serveret. Jeg tør holde en shilling på, at I vil græde og love hvad som helst."<br />
"Se her, lille Beetle: Vi slår dig halvt fordærvet, når vi kommer op. Det kan du være<br />
evigt forbandet på."<br />
"Men først bliver I slået halvt fordærvede. Har I givet Clewer nødder?"<br />
"Har I givet Clewer nødder?" gentog M'Turk. Ved den tyvende gentagelse - ingen<br />
dreng kan udholde den tortur, som består i et eneste uafladeligt spørgsmål og dette er<br />
netop tyranniseringens kvintessens - kom <strong>til</strong>ståelsen.<br />
"Ja, vi har. Gid Fanden havde jer!"<br />
"Så vil vi give jer nødder."<br />
Og nødder fik de, af den rigtig gode, gamle slags. Det var ingen bagatel. Selve<br />
"Misse" Fairburn fra de gamle dage kunne ikke have gjort det bedre.<br />
"Har I givet Clewer børsteture?"<br />
Denne gang blev spørgsmålet hurtigere besvaret og de fik en børstetur på fem<br />
minutter efter S<strong>til</strong>ks ur. De var så stramt bundne, at de ikke en gang kunne vride sig.<br />
Der anvendes ingen børste <strong>til</strong> en børstetur.<br />
"Har I givet Clewer nøgler?"<br />
"Nej, vi har ikke. Jeg sværger det!" svarede Campbell, der trimlede rundt af smerte.<br />
"Så vil vi give jer nøgler, for at I kan prøve, hvordan det ville have smagt, hvis I<br />
havde."<br />
Den tortur, der kaldes "nøglen" - og <strong>til</strong> hvilken der slet ikke anvendes nogen nøgle<br />
- gør nederdrægtig ondt. De måtte udholde den i flere minutter, og de brugte et sprog,<br />
som nødvendiggjorde anbringelsen af knebler.<br />
"Har I givet Clewer proptrækkere?"
"Ja. Åh, gid Satan havde jer, I idioter! Slip os, I feje bæster!"<br />
Side 79<br />
De blev proptrukket, og proptrækkeren - som intet har med proptrækkere at gøre<br />
- er endnu mere smertefuld end nøgletorturen.<br />
Den metodiske og s<strong>til</strong>tiende måde, hvorpå angrebene blev foretaget, tog på<br />
nerverne. Mellem hver ny tortur kom den ubønhørlige, bedøvende regn af spørgsmål,<br />
og når de ikke svarede klart og bestemt, blev isabellafarvede lommetørklæder stukket<br />
i munden på dem.<br />
"Er det nu alt, hvad I har gjort ved Clewer? Tag kneblen ud, Turkey, og lad dem<br />
svare."<br />
"Ja, ved Gud i Himlen. Åh, I myrder os, S<strong>til</strong>k!" udbrød Campbell.<br />
"Ak-ku-rat det samme, som Clewer sagde <strong>til</strong> jer. Jeg hørte ham. Nu skal vi vise jer,<br />
hvad vi forstår ved rigtig tyrannisering. Der er en ting, jeg ikke kan lide ved dig, Sefton,<br />
og det er, at du kommer her <strong>til</strong> skolen med dine høje flipper og lakstøvler og tror, at<br />
du kan lære os noget med hensyn <strong>til</strong> tyrannisering. Tror du virkelig, at du kan lære os<br />
noget som helst af den slags? Tag kneblen ud og lad ham svare."<br />
"Nej," lød det heftigt.<br />
"Han siger nej. Vug ham i søvn. Campbell kan se <strong>til</strong>."<br />
Der skal tre drenge og to boksehandsker <strong>til</strong> at vugge en dreng i søvn. Denne<br />
operation svarer lige så lidt som de foregående <strong>til</strong> sit navn. Sefton blev vugget, ind<strong>til</strong><br />
øjnene stod stive i hovedet på ham. Han stønnede og snappede efter vejret, svimmel<br />
og elendig.<br />
"Milde moster!" sagde Campbell rædselsslagen i sin krog og blev bleg.<br />
"Fjern ham," sagde S<strong>til</strong>k. "Træk Campbell frem. Se, det her er tyrannisering. Åh, det<br />
er sandt! Hør, Campbell, hvorfor tyranniserede I Clewer? Tag hans knebel ud og lad<br />
ham svare."<br />
"Jeg - jeg véd ikke. Åh, lad mig være! Jeg lover, at jeg ikke vil hævne mig. Men I<br />
må ikke vugge mig!"<br />
"'Kiddets brægen ægger tigeren'. Han siger, at han véd ikke. Bring ham i s<strong>til</strong>ling,<br />
Beetle. Giv mig handsken og stik kneblen ind."<br />
I tavshed blev Campbell vugget fire og tresindstyve gange.<br />
"Jeg tror, jeg dør!" gispede han.<br />
"Han siger, at han dør. Fjern ham. Nå, Sefton! Åh, det er sandt! Sefton, hvorfor<br />
tyranniserede I Clewer?"<br />
Svaret lader sig ikke gengive på tryk, men det bragte ikke den svageste rødme op<br />
i S<strong>til</strong>ks dunede kind.<br />
"Gør ham <strong>til</strong> Ag Ag, Turkey!"<br />
Og han blev gjort <strong>til</strong> Ag Ag. Det var næsten atten års dyrekøbt erfaring, som blev<br />
s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> hans disposition, men han syntes ikke at sætte pris på det.<br />
"Han siger, at vi er skiderikker. Fjern ham. Nå, Campbell! Åh, det er sandt! Hør<br />
Campbell, hvorfor tyranniserede I Clewer?"<br />
Så kom tårerne - hede tårer - bønner om nåde og krybende løfter om fred. Hvis<br />
bare de ville holde op med pinslerne, skulle Campbell aldrig løfte en hånd imod dem.<br />
Spørgsmålene begyndte igen - <strong>til</strong> akkompagnement af pinligt overtalende midler.
"Det lader <strong>til</strong>, at det gør ondt på dig, Campbell. Gør det ondt?"<br />
"Ja. Frygteligt!"<br />
"Han siger, at det gør ondt. Gi'r du dig?"<br />
"Ja, ja! Det forsikrer jeg. Åh, hold op!"<br />
"Han siger, at han gi'r sig. Er du ydmyg?"<br />
"Ja!"<br />
"Han siger, at han er ydmyg. Er du Satans ydmyg?"<br />
"Ja!"<br />
"Han siger, at han er Satans ydmyg. Vil du tyrannisere Clewer mere?"<br />
"Nej. Ne-e-ej!"<br />
"Han siger, at han ikke vil tyrannisere Clewer. Og heller ingen andre?"<br />
"Nej. Det lover jeg!"<br />
"Og heller ingen andre. Men så de prygl, som du og Sefton ville give os?"<br />
"Jeg vil ikke! Jeg vil ikke! Det lover jeg!"<br />
Side 80<br />
"Han siger, at han ikke vil prygle os. Anser du dig selv for at have den mindste smule<br />
forstand på tyrannisering?"<br />
"Nej, jeg gør ikke!"<br />
"Han siger, at han ikke har den mindste smule forstand på tyrannisering. Har vi ikke<br />
lært dig en hel del?"<br />
"Jo - jo!"<br />
"Han siger, at vi har lært ham en hel del. Er du ikke taknemmelig?"<br />
"Jo!"<br />
"Han siger, at han er taknemmelig. Fjern ham. Åh, det er sandt! Hør, Campbell,<br />
hvorfor tyranniserede du Clewer?"<br />
Han græd på ny, hans nerver var helt ødelagte.<br />
"Fordi jeg var en tyran. Det er formodentlig det, du vil have mig <strong>til</strong> at sige?"<br />
"Han siger, at han er en tyran. Det har han ret i. Sæt ham hen i krogen. Så kan<br />
Campbell slippe. Nå, Sefton!"<br />
"Djævle! Satans yngel!"<br />
Dette og meget mere råbte Sefton, mens behændige knæ puffede ham henover<br />
tæppet.<br />
"'Kiddets brægen ægger tigeren'. Nu vil vi gøre dig smuk. Hvor gemmer han sit<br />
barbergrej?"<br />
Campbell fortalte dem det.<br />
"Beetle, hent noget vand. Turkey, lav sæbeskum. Vi vil barbere dig, Seffy, så du gør<br />
klogest i at ligge rigtig s<strong>til</strong>le, for at vi ikke skal komme <strong>til</strong> at skære dig. Jeg har aldrig<br />
før barberet nogen."<br />
"Nej, lad være! Lad være! Åh, I må endelig ikke!"<br />
"Nå, så du begynder at blive høflig, hva". Jeg vil bare tage det ene fine lille kindskæg<br />
af -"
Side 81<br />
"Jeg - jeg vil slutte fred, hvis I vil lade være. Jeg lover ikke at prygle jer, når jeg<br />
kommer op!"<br />
"Og så halvdelen af det overskæg, som vi er så stolte af. Han siger, at han ikke vil<br />
prygle os. Er han ikke sød?"<br />
M'Turk lo over den forniklede sæbekop og anbragte Seftons hoved mellem S<strong>til</strong>ks<br />
knæ, der holdt fast som en skruestik.<br />
"Stop lidt," sagde Beetle, "du kan ikke barbere lange hår. Du må først klippe hele<br />
overskægget kort og så skrabe ham."<br />
"Jeg gider virkelig ikke give mig <strong>til</strong> at lede efter en saks. Kan vi ikke bruge en<br />
tændstik? Smid tændstikæsken herover. Han er et svin, forstår I, så vi kan lige så godt<br />
svide børsterne af ham. Lig s<strong>til</strong>le!"<br />
Han strøg en tændstik, men standsede igen.<br />
"Men jeg vil egentlig kun tage det halve af."<br />
"Det kan godt lade sig arrangere," svarede Beetle og svang barberkosten. Nu sæber<br />
jeg det ind <strong>til</strong> midt på - sådan, ser du, og så kan du svide resten af."<br />
Det ungdommelige, første overskægs fine hår blussede op ind<strong>til</strong> sæbeskumsstriben<br />
midt på læben, og S<strong>til</strong>k gned de brændte stubbe væk med sin tommelfinger. Det var<br />
ingen varsom barbering, men den opfyldte sit formål.<br />
"Og så kindskægget på den anden side. Vend ham om!"<br />
Ved hjælp af tændstik og barberkniv blev også det fjernet.<br />
"Giv ham hans barberspejl. Tag kneblen ud. Det kunne more mig at høre, hvad han<br />
vil sige."<br />
Men der kom ikke et ord. Sefton stirrede med rædsel og fortvivlelse på<br />
ødelæggelsens vederstyggelighed, og to store tårer rullede ned ad hans kinder.<br />
"Åh, det er sandt! Hør, Sefton, hvorfor tyranniserede I Clewer?"<br />
"Lad mig være i fred! Åh, I forbandede tyranner, lad mig være i fred! Har jeg ikke<br />
fået nok!"<br />
"Han siger, at vi skal lade ham være i fred," sagde M'Turk.<br />
"Han siger, at vi er tyranner, og så er vi ikke en gang begyndt endnu," sagde Beetle.<br />
"Du er utaknemmelig, Seffy. Manner, som du ser ud!"<br />
"Han siger, at han har fået nok," sagde S<strong>til</strong>k. "Der tager han fejl!"<br />
"Til værket, <strong>til</strong> værket!" sang M'Turk og svang en stok. "Kom så, Narcissus. Gå ikke<br />
hen og forelsk dig i dit eget spejlbillede!"<br />
"Lad ham nu have fred," sagde Campbell i sin krog. "Han flæber også."<br />
Sefton græd som en tolv års dreng af smerte, skam, såret forfængelighed og<br />
fuldstændig hjælpeløshed.<br />
"Slut fred, Sefton, hører du? Du kan ikke stå dig mod disse Satans unger -"<br />
"Ikke grov, sødeste Campbell," sagde M'Turk, "ellers får du mere!"<br />
"Jamen I er virkelig nogle sataner," svarede Campbell.<br />
"Hvoff"? Fordi vi har tyranniseret jer en smule - ligesom I har gjort ved Clewer! Hvor<br />
længe har I moret jer med ham?" spurgte S<strong>til</strong>k. "Hele semestret?"<br />
"Vi har da ikke tæsket ham hele tiden."
Side 82<br />
"I har gjort det, når I kunne få fingre i ham," sagde Beetle, som sad med korslagte<br />
ben på gulvet og fra tid <strong>til</strong> anden lod sin stok falde tværs over Seftons vrist. "Tror I ikke,<br />
jeg véd det?"<br />
"Jeg - det kan godt være, for resten."<br />
"Og I gjorde, hvad I kunne for at få fingre i ham. Tror I ikke, jeg véd det? Fordi han<br />
var et nederdrægtigt lille asen, ikke sandt? Tror I ikke, jeg véd det? Men ser I, nu er<br />
det jer, der er nederdrægtige asener, og nu får I, hvad han fik - fordi han var et asen.<br />
Ene og alene fordi det passer os."<br />
"Vi har aldrig tyranniseret ham rigtigt - sådan som I har gjort ved os."<br />
"Hæ!" svarede Beetle. "Man tyranniserer aldrig rigtigt - det gjorde "Misse" Fairburn<br />
heller ikke. Man giver dem bare et par lussinger. Det siger man selv. Man banker bare<br />
sjælen ud af kroppen på dem, så at de går op på pulterkammeret og flæber. Eller<br />
gemmer deres hoved i en overfrakke og flæber. Skriver hjem tre gange om dagen - ja,<br />
møgunge, det har jeg gjort - og beder om at blive taget ud af skolen. Nej, Campbell, du<br />
er aldrig blevet ordentligt tyranniseret. Jeg er ked af, at du har bedt om fred."<br />
"Det er jeg nu ikke!" svarede Campbell, der var humorist på sin vis. "Pas på, du slår<br />
Sefton ihjel!"<br />
I sin ophidselse havde Beetle brugt stokken uden at tænke over, hvor hårdt han slog<br />
<strong>til</strong>, og Sefton brølede nu om nåde.<br />
"Og du!" udbrød Beetle og drejede sig om imod ham. "Du er heller aldrig blevet<br />
tyranniseret. Hvor var du, før du kom her<strong>til</strong>?"<br />
"Jeg - jeg havde en huslærer."<br />
"Hæ! Det kunne jeg næsten tænke mig. Du har aldrig i dit liv flæbet. Men nu flæber<br />
du, minsandten. Flæber du ikke?"<br />
"Kan du ikke se det, dit blinde bæst?"<br />
Sefton faldt om på siden, mens tårernes spor dannede furer i det indtørrede<br />
sæbeskum. Svup! faldt stokken på hans stramme bagdel.<br />
"Nå, så jeg er blind," sagde Beetle, "og et asen? Kæft, S<strong>til</strong>k! Jeg vil muntre mig med<br />
vor ven, á la "Misse" Fairburn. Jeg tror nemlig, at jeg ser ganske godt. Kan jeg ikke<br />
se, Sefton?"<br />
"De rammer hvor de skal," sagde M'Turk, som betragtede stokkens arbejde. "Du må<br />
hellere sige, at han kan se, Seffy."<br />
"Ja - ja, du kan! Jeg forsikrer, at du kan!" hylede Sefton, tvunget af stærke<br />
argumenter.<br />
"Har jeg ikke et par dejlige øjne?"<br />
Stokken hævede sig og faldt uafbrudt under hele denne afhøring.<br />
"Jo -"<br />
"Blide og nøddebrune, ikke sandt?"<br />
"Jo - jo!"<br />
"Løgnhals! De er himmelblå. Er de ikke himmelblå?"<br />
"Jo - jo!"<br />
"Du véd jo ikke, hvad du selv mener, fra det ene minut <strong>til</strong> det andet. Det må du lære<br />
- det må du lære."
"Det er svært, som du er arrig," sagde S<strong>til</strong>k. "Slap af, Beetle."<br />
Side 83<br />
"Sådan er jeg selv blevet behandlet," svarede Beetle. "Nå, med hensyn <strong>til</strong> om jeg<br />
er et bæst."<br />
"Hold op - hold op!" skreg Sefton. "Lad os slutte fred! Jeg gi'r mig! Lad mig være!<br />
Jeg er færdig! Jeg kan ikke holde det ud!"<br />
"Hø! Netop som vi begyndte at komme i gang," brummede M'Turk. "De lod ikke<br />
Clewer slippe, det er jeg vis på."<br />
"Tilstå - bed om forladelse - skynd dig!" kommanderede S<strong>til</strong>k.<br />
Liggende på gulvet overgav Sefton sig på nåde og unåde, endnu mere krybende end<br />
Campbell. Han ville aldrig mere røre nogen. Han ville være skikkelig alle sine livsens<br />
dage.<br />
"Vi kommer vel <strong>til</strong> at tage imod freds<strong>til</strong>budet?" sagde S<strong>til</strong>k. "Ja, så er det godt, Sefton.<br />
Du gi'r dig? Meget vel. Hold bøtte, Beetle! Men før vi lader jer komme op, vil du og<br />
Campbell være så venlige at synge Kitty of Coleraine - á la Clewer."<br />
"Det er ikke ærligt spil," indvendte Campbell. "Vi har jo overgivet os."<br />
"Vist så. Og nu gør I, hvad vi siger <strong>til</strong> jer - akkurat ligesom Clewer måtte. Hvis I ikke<br />
havde overgivet jer, ville I være blevet rigtig tyranniserede. Men da I har overgivet jer<br />
- er du med, Seffy? - skal I synge oder <strong>til</strong> ære for sejrherrerne. Skynd jer!"<br />
De kastede sig mageligt hver på sin stol. Campbell og Sefton så på hinanden, og<br />
da ingen af dem fandt nogen trøst i den andens ansigt, istemte de Kitty of Coleraine.<br />
"Elendigt sunget," bemærkede S<strong>til</strong>k, da den ynkelige klagesang var forbi. "Hvis I ikke<br />
havde overgivet jer, ville det have været vor smertelige pligt at smide bøger i hovedet<br />
på jer, fordi I sang falsk. Nå, kom så."<br />
Han befriede dem for deres bånd, men det varede flere minutter, før de kunne rejse<br />
sig. Campbell var den første, der kom på benene med et usikkert smil. Sefton vaklede<br />
hen <strong>til</strong> bordet og begravede hovedet i armen, mens en hulken gennemrystede ham. Der<br />
var ikke spor af kamplyst i nogen af dem - kun forbløffelse, forknythed og skamfuldhed.<br />
"Ka" - kan han ikke få lov <strong>til</strong> at barbere sig før te tid?" sagde Campbell. "Klokken<br />
ringer om ti minutter."<br />
S<strong>til</strong>k rystede på hovedet. Det var hans hensigt at eskortere den halvt barberede<br />
Sefton ned <strong>til</strong> te.<br />
M'Turk gabede i sin stol og Beetle tørrede sit ansigt. De var alle tre drivvåde af<br />
ophidselse og anstrengelse.<br />
"Hvis jeg vidste hvordan, ville jeg pinedød holde en moralprædiken for jer," sagde<br />
S<strong>til</strong>k strengt.<br />
"Præk ikke, de har overgivet sig," sagde M'Turk. "Den slags moralske overtalelser<br />
er noget trættende."<br />
"Indser I ikke, hvor overbærende vi har været? Vi kunne have kaldt Clewer ind for<br />
at se på jer," sagde S<strong>til</strong>k. "'Kiddets brægen ægger tigeren'. Men det gjorde vi ikke. Vi<br />
behøver kun at fortælle denne historie <strong>til</strong> et par af drengene her i skolen, så bliver I<br />
grinet ud, overalt hvor I viser jer. Jeres liv vil ikke være værd at leve. Men det vil vi ikke.<br />
Vi holder os udelukkende <strong>til</strong> moralske overtalelser, Campbell. Så hvis du og Seffy ikke<br />
sladrer, sladrer ingen."<br />
"Du er pinedød en knop," svarede Campbell. "Jeg har vel nok egentlig båret mig ad<br />
som et bæst imod Clewer."
Side 84<br />
"Det så sådan ud," sagde S<strong>til</strong>k. "Men jeg tror ikke, at Seffy behøver at komme ned<br />
i spisesalen med det skeløjede skæg. De små ville ikke have godt af at se ham. Han<br />
må gerne barbere sig. Er du ikke taknemmelig, Sefton?"<br />
Hovedet løftedes ikke. Sefton sov dybt.<br />
"Det var sært," sagde M'Turk, da der lød en blanding af snorken og hulken. "Jeg<br />
ville nærmest kalde det uforskammet, eller måske han bare s<strong>til</strong>ler sig sådan an." .<br />
"Nej, han gør ikke," svarede Beetle. "Når "Misse" Fairburn havde muntret sig med<br />
mig en times tid, plejede jeg undertiden lige på stedet at falde i søvn på en bænk. Det<br />
arme asen! Men han kaldte mig faktisk skide digter."<br />
"Nå, kom så." Og med lavere stemme <strong>til</strong>føjede S<strong>til</strong>k: "Farvel, Campbell. Husk på,<br />
holder I kæft, holder alle kæft."<br />
Der skulle være opført en krigsdans, men alle tre var så dødtrætte, at de næsten<br />
faldt i søvn over tekopperne og sov på deres værelse lige <strong>til</strong> lektielæsningstid.<br />
*** *** ***<br />
"Et højst mærkværdigt brev. Er alle forældre uhelbredelige idioter? Hvad mener De<br />
om det?" sagde rektor og rakte pastoren otte tætskrevne sider.<br />
"'Sin moders eneste søn, og hun var enke'. Den slags er altid de værste at komme<br />
<strong>til</strong>rette med."<br />
Pastoren læste med fremskudte læber.<br />
"Hvis halvdelen af disse beskyldninger er sande, måtte han jo være på sygestuen,<br />
men han befinder sig tværtimod irriterende godt. Ganske vist har han taget skægget<br />
af. Det har jeg lagt mærke <strong>til</strong>."<br />
"Tvunget der<strong>til</strong>, som hans mor fremhæver. Hvor henrivende! Hvor sundt!"<br />
"Det er ikke Dem, der skal svare hende. Det indtræffer meget sjældent, at jeg ikke<br />
véd, hvad der sker på skolen, men dette går over min forstand."<br />
"Hvis De spørger mig, vil jeg sige: Forsøg ikke at forsone hende. Når man er nødt<br />
<strong>til</strong> at tage imod manuduktørhvalpe -"<br />
"Han var fuldstændig rask i morges, da jeg læste en ekstratime med ham," sagde<br />
rektor åndsfraværende. "Opførte sig oven i købet ualmindelig velopdragent."<br />
"- så opdrager de enten skolen, eller også, som i dette <strong>til</strong>fælde, opdrager skolen<br />
dem. Jeg foretrækker vore egne metoder," sluttede præsten.<br />
"Tror De, det er grunden?" rektor trak det ene øjenbryn i vejret.<br />
"Det er jeg sikker på! Og intet kan undskylde, at han har forsøgt at give skolen et<br />
dårligt ry."<br />
"Det er et tema, jeg agter at udvikle over for ham," svarede rektor. Augurerne<br />
blinkede <strong>til</strong> hinanden.<br />
*** *** ***<br />
Nogle dage senere aflagde pastoren besøg i Nummer Fem.<br />
"Hvorfor har vi ikke set Dem så længe, Pater?" sagde de.<br />
"Jeg har holdt øje med tider og stunder og begivenheder og mænd - og drenge,"<br />
svarede han. "Jeg er <strong>til</strong>freds med min Tiende Legion. Jeg gør den min kompliment.<br />
Clewer kastede papirskugler dyppede i blæk rundt i klassen i stedet for at passe sine
Side 85<br />
ting. For øjeblikket er han i færd med de halvhundrede linjer, som han blev idømt for<br />
- uhørt frækhed."<br />
"Det kan De ikke bebrejde os," sagde Beetle. "De sagde selv, at vi skulle fjerne det<br />
- æh - tryk, der hvilede på ham. Men sådan er det altid med de små."<br />
"Jeg har set drenge, fem år ældre end han, kaste med papirskugler, Beetle. En<br />
sådan synder har jeg idømt to hundrede linjer - for ikke længe siden. Og nu jeg tænker<br />
over det, blev de linjer nogen sinde afleverede?"<br />
"Blev de, Turkey?" sagde Beetle uden at rødme.<br />
"Synes De ikke, at Clewer ser lidt renere ud, Pater?" afbrød S<strong>til</strong>k.<br />
"Vi er nogle storartede moralreformatorer," sagde M'Turk.<br />
"Det var S<strong>til</strong>k, der hittede på det alt sammen, men sjovt var det," sagde Beetle.<br />
"Jeg har lagt mærke <strong>til</strong> moralreformen på adskillige steder. Sagde jeg jer ikke, at<br />
I havde mere indflydelse end hvilke som helst andre drenge i skolen, hvis blot I ville<br />
benytte den?"<br />
"Den er lidt trættende, når den skal benyttes hyppigt - vor form for moralsk<br />
overtalelsesevne. Og desuden, ser De, så er resultatet kun, at Clewer bliver næsvis."<br />
"Jeg tænkte ikke på Clewer, S<strong>til</strong>k. Jeg tænkte på - de andre."<br />
"Åh, vi tog såmænd ikke meget hensyn <strong>til</strong> de andre," sagde M'Turk. "Gjorde vi vel?"<br />
"Men det gjorde jeg - lige fra begyndelsen af."<br />
"De vidste altså -?"<br />
En røgsky blev pustet nedad.<br />
"Drenge opdrager hinanden, hedder det sig, mere end vi kan eller tør. Hvis jeg havde<br />
anvendt halvdelen af den moralske overtalelse, som I måske og måske ikke har brugt -"<br />
"Ud fra de bedste motiver af verden. Glem ikke vore fromme hensigter, Pater,"<br />
indskød M'Turk.<br />
"- så ville jeg formodentlig for øjeblikket hensmægte mine dage i Bideford arrest,<br />
ikke sandt? Nå, for at citere, hvad rektor en gang sagde i en lille sag, som vi er blevet<br />
enige om at glemme, så forekommer det mig at være en skamløs uretfærdighed ...<br />
Hvad ler I af, I forbryderspirer? Er det ikke sandt, hvad jeg siger? Jeg vil ikke sidde her<br />
og være <strong>til</strong> grin. Jeg kiggede kun indenfor i denne lastens hule, for at høre, om der var<br />
nogen, som havde lyst <strong>til</strong> et bad udenfor revet. Men nu ser jeg, at I ikke vil."<br />
"Om vi vil! Vent bare et øjeblik, Pater Sahib, <strong>til</strong> vi får fat i vore håndklæder, så<br />
sommes nous avec vous!"
Qui procul hinc - the legend's writ<br />
The frontier grave is far away;<br />
Qui ante diem periit,<br />
Sed miles, sed pro patriâ.<br />
Lektielæsning<br />
Side 86<br />
Påskesemesteret havde kun varet en måned, da Stettson major, en dagelev, fik<br />
difteritis, og rektor blev meget vred. Han udstedte bestemmelser om nye og snævrere<br />
grænser for drengenes udflugter fra skolen - smitten var nemlig blevet sporet <strong>til</strong> en<br />
fjerntliggende gård - pålagde præfekterne på det strengeste at tampe alle ulydige og<br />
lovede desuden, at han selv ville give forbryderne efterbehandling. Man kunne ikke<br />
bruge for stærke ord om Stettson major, der for øjeblikket var i karantæne hjemme<br />
hos sin mor, fordi han havde ødelagt skolens sundhedsstatistik. Det sagde rektor selv<br />
nede i gymnastiksalen efter morgenandagten. Og så skrev han et par hundrede breve<br />
<strong>til</strong> lige så mange ængstelige forældre og værger og bad skolen fortsætte sit arbejde.<br />
Sygdommen bredte sig ikke, men en aften kørte en gig frem for rektors dør og næste<br />
morgen var han borte og havde overdraget ledelsen af det hele <strong>til</strong> Hr. King som ældste<br />
husforstander. Rektor tog jævnligt <strong>til</strong> London, hvor han efter drengenes overbevisning<br />
<strong>til</strong>bragte tiden med at bestikke embedsmænd <strong>til</strong> at give sig de første korrekturer på<br />
eksamensopgaverne <strong>til</strong> officersskolens optagelsesprøve. Men denne gang blev han<br />
usædvanligt længe borte.<br />
"Den gamle krudtugle!" sagde S<strong>til</strong>k <strong>til</strong> sine forbundsfæller en regnfuld eftermiddag<br />
i studereværelset. "Han er nok gået på sold og bagefter røget lige i spjældet under<br />
falsk navn."<br />
"Hvorfor har de nappet ham?" Beetle gik henrykt ind på bagvaskelsen.<br />
"Fyrretyve shilling eller en måneds simpelt fængsel for at sparke en varietéudsmider<br />
på skinnebenene. Bates går altid på vulkaner, når han kommer <strong>til</strong> byen. Jeg ville for<br />
resten ønske, at han var hjemme igen. Jeg er led og ked af Kings 'svøber og skorpioner'<br />
og foredrag om ånden i de offentlige skoler - æh bæh - og lærdom!"<br />
"'Middelklassens grove og materialistiske vulgaritet - de læser kun for karakterernes<br />
skyld. Ikke en eneste person i hele skolen med interesse for lærdom"," citerede M'Turk<br />
tankefuldt, mens han med en glødende ildrager borede huller i kaminhylden.<br />
"Det her er sgu en bedrøvelig måde at <strong>til</strong>bringe en eftermiddag på. Og så stinker her<br />
oven i købet. Lad os gå ud og ryge. Her skal I se sager."<br />
S<strong>til</strong>k holdt en lang indisk cerut i vejret.<br />
"Den huggede jeg fra min gamle sidste gang jeg var hjemme på ferie. Jeg er ikke helt<br />
varm på den. Stærkere tobak end en pibe. Vi må hellere kvæle den på indianerfacon<br />
- lade den gå rundt, altså. Vi kan nok finde et godt sted bag ved den gamle harve på<br />
Abegårdsvejen."<br />
"Det er udenfor grænserne og dem tager de temmelig tragisk på nu for tiden.<br />
Desuden kommer vi <strong>til</strong> at brække os på det brækkeligste." Beetle snusede mistroisk <strong>til</strong><br />
cerutten. "Det er en rigtig stinkadorus."<br />
"Ja, du vil, men jeg ikke. Hvad siger du, Turkey?"<br />
"Tja - det kan vi jo lige så godt."<br />
"Så tag din hue. Der er to stemmer mod én, Beetle. Herut med dig!"
Side 87<br />
De fik øje på en gruppe drenge ved opslagstavlen ude i gangen, og lille Foxy,<br />
skolepedellen, stod midt i klyngen.<br />
"Mere grænsepip," sagde S<strong>til</strong>k. "Hov, Foxybus, hvem bærer De sorg for?"<br />
Foxy bar en bred stribe sørgeflor omkring armen.<br />
"Han stod ved mit gamle regiment," svarede Foxy og nikkede hen imod<br />
opslagstavlen, hvor et avisudklip var fæstet med en tegnestift mellem navnelisterne.<br />
"Død og pine!" sagde S<strong>til</strong>k og tog huen af, mens han læste. "Det er gamle Duncan<br />
- "Fatso" Duncan - som er faldet ved Kotal et eller andet, 'medens han med glimrende<br />
dødsforagt søgte at bringe orden blandt mandskabet'. Ja, naturligvis. 'liget blev reddet'.<br />
Det var heldigt. Undertiden lemlæster de ligene, ikke sandt, Foxy?"<br />
"Frygteligt," svarede pedellen kort.<br />
"Stakkels gamle Fatso! Jeg hørte endnu <strong>til</strong> de små, da han gik ud af skolen. Hvor<br />
mange er det nu af vore, Foxy?"<br />
"Hr. Duncan er den niende. Da han kom her<strong>til</strong>, var han ikke større end lille Grey<br />
tertius. Og så mit gamle regiment. Ja, Hr. Corkran, det er foreløbig ni herfra."<br />
Drengene gik ud i regnvejret. De sjoskede hurtigt af sted.<br />
"Gud véd, hvordan det mærkes - at blive skudt og så videre," sagde S<strong>til</strong>k, mens de<br />
sjaskede gennem en hulvej. "Hvor var det, det skete, Beetle?"<br />
"Åh, et eller andet sted ovre i Indien. Dér er der jo altid ballade. Men hør nu, S<strong>til</strong>k,<br />
hvad fornøjeligt er der ved at sidde under en hæk og brække sig? Det er Fandens koldt<br />
og nederdrægtigt vådt og vi bliver nappet så sikkert som amen i kirken."<br />
"Hold kæft! Har du nogen sinde oplevet, at onkel S<strong>til</strong>k har bragt dig i fedtefadet?"<br />
Som så mange andre hærførere indrømmede S<strong>til</strong>k ikke gerne fortidens nederlag.<br />
De banede sig vej gennem en dryppende hæk, kom ind på en sølet pløjemark og<br />
satte sig på en rusten harve. Cerutten osede og spruttede af salpeter. De røg den<br />
forsigtigt og rakte den <strong>til</strong> hinanden mellem tommel- og pegefinger.<br />
"Det er sgu godt, vi ikke har én hver, hvad?" sagde S<strong>til</strong>k med sammenbidte tænder<br />
og skælvende over hele kroppen. For at understrege ordene udgød han et øjeblik efter<br />
sit hele indre for dem, og de fulgte hans eksempel...<br />
"Det sagde jeg dig jo," stønnede Beetle og svedte koldsved. "Åh, S<strong>til</strong>k, dit<br />
forfærdelige høved!"<br />
"Je me brecque, tu te brecques, il se brecque. Nous nous brecquerons!"<br />
M'Turk afleverede sit bidrag og lå hjælpeløs på det kolde jern.<br />
"Der var noget i vejen med den forbandede tingest. Hør, Beetle, du har vel ikke spildt<br />
blæk på den?"<br />
Men Beetle var ikke i stand <strong>til</strong> at svare. Slatne og tomme lå de tværs over harven,<br />
hvis rust tegnede røde firkanter på deres frakker, mens cerutstumpen, som de havde<br />
sagt så pludseligt farvel, lå og røg lige under deres iskolde næser, og så - uden at de<br />
havde hørt noget - stod selveste rektor foran dem - rektor, som burde være i London<br />
for at bestikke eksaminatorer - rektor, fantastisk påklædt i gammelt tøj og jagtkasket!<br />
"Ja så!" sagde han og strøg sit overskæg. "Nå sådan foregår det. Jeg kunne have<br />
tænkt mig, hvem det var. Vil I nu lige med det samme gå hjem <strong>til</strong> skolen, hilse Hr. King<br />
fra mig og anmode ham om at give jer en særlig udsøgt endefuld. Desuden skriver I
Side 88<br />
hver fem hundrede linjer <strong>til</strong> mig. Jeg kommer <strong>til</strong>bage i morgen. Fem hundrede linjer,<br />
som afleveres i morgen klokken fem. Endvidere har I en uges udgangsforbud. For tiden<br />
er det ikke rigtig heldigt at gå udenfor de <strong>til</strong>ladte grænser. Særlig udsøgt, glem ikke det."<br />
Han forsvandt gennem hækken lige så lydløst, som han var kommet. Der lød<br />
mumlen af kvindestemmer i den dybe hulvej.<br />
"Åh, dit prøjserbæst," sagde M'Turk, da lyden af stemmerne døde bort. "S<strong>til</strong>k, det<br />
er også din skyld, din idiot."<br />
"Myrd ham! Myrd ham!" gispede Beetle.<br />
"Jeg ka-ka-kan ikke. Jeg skal brække mig igen ... Det kan jeg endda finde mig i, men<br />
King vil juble forfærdeligt. Særlig udsøgt, uha uha!"<br />
S<strong>til</strong>k svarede ikke - ikke engang med en undskyldning.<br />
De gik <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> skolen og fik det, som de var blevet sendt hjem efter. Det var en<br />
stor nydelse for King, for på grund af deres alder var drengene fritagne for prygl af ham<br />
undtagen efter særlig ordre. Heldigvis var han ingen mester i den ædle kunst.<br />
"Sælsomt, hvor attråen overgår værket," bemærkede Beetle uærbødigt med et citat<br />
fra et shakespearesk skuespil, som de læste i det semester. De gik op på deres værelse<br />
og gav sig i lag med strafarbejdet.<br />
"Du har fuldstændig ret, Beetle," sagde S<strong>til</strong>k i en blid og forsonlig tone. "Se, hvis<br />
rektor havde sendt os <strong>til</strong> en præfekt, ville vi have fået noget mindeværdigt."<br />
"Hør nu," begyndte M'Turk med kold giftighed, "vi vil ikke tæve dig for denne her<br />
historie. Den er for slem <strong>til</strong> at kunne sones med høvl, men vi vil bede dig venligst få ind<br />
mellem ørerne, at du er sat i band, S<strong>til</strong>k. Du er hundrede procent dummere end snot."<br />
"Hvordan kunne jeg vide, at rektor ville snuppe os? Og hvad bes<strong>til</strong>te han i det<br />
skrækkelige kluns?"<br />
"Lad være med at skifte emne," brummede Beetle strengt.<br />
"Åh, det var jo Stettson majors skyld alt sammen. Hvis han ikke var gået hen og<br />
havde raget sig den difteritis <strong>til</strong>, ville det aldrig være sket. Men synes I egentlig ikke, at<br />
dét var noget mystisk - at rektor sådan ganske <strong>til</strong>fældigt løb på os?"<br />
"Hold kæft, S<strong>til</strong>k! Du er færdig!" sagde Beetle. "Vi har hugget sporerne af dine<br />
elendige hæle. Vi har slæbt dit skjold i skarnet, og jeg synes ikke, du skal dele bord<br />
med os andre den første måneds tid."<br />
"Åh, hold nu op med det vrøvl. Jeg vil -"<br />
"Holde op? Men - men vi har jo fået en uges udgangsforbud!" hylede M'Turk,<br />
overvældet af tanken om den mere end pinlige situation. "Klø af King, fem hundrede<br />
linjer, plus husarrest. S<strong>til</strong>k, din svinepels, forventer du, at vi kysser dig?"<br />
"Hold nu op med det pjank et øjeblik. Jeg vil vide, hvordan det gik <strong>til</strong>, at rektor fandt<br />
os. Hvad skulle han der?"<br />
"Hvorfor, S<strong>til</strong>k, du ved jo han var der, er det ikke nok? Du traf ham i bedste velgående.<br />
Traf ham i færd med at gøre kur <strong>til</strong> Stettson majors mor. Det var hende ude på vejen<br />
- jeg kunne kende hendes stemme. Og derfor, forstår du, fik vi ordre <strong>til</strong> at s<strong>til</strong>le <strong>til</strong> klø,<br />
mens en dagelevs mor hørte på det. En ranglet gammel enke oven i købet," sagde<br />
M'Turk. "Er der mere, du ønsker at vide?"<br />
"Ja, det er nu lige meget. Jeg skal pinedød nok gengælde ham det en gang,"<br />
brummede S<strong>til</strong>k.
Side 89<br />
"Ja, sikkert," hånede M'Turk. "Særlig udsøgt, en uges husarrest og fem hundrede<br />
... Og så vil du oven i købet lave ballade! Hjælp mig med at kværke ham, Beetle." S<strong>til</strong>k<br />
havde kastet sin Æneide efter dem.<br />
Rektor kom hjem næste dag uden at sige, hvor han havde været. Han fandt de<br />
fem hundrede linjer ventende på sig og skoletugten en smule slappet under Hr.<br />
Kings regimente. Hr. King havde gang på gang holdt foredrag, der gik over elevernes<br />
hoveder og forbi deres ører, om ånden i de offentlige skoler og gamle lærdomssæders<br />
traditioner, for han lod aldrig en god lejlighed gå fra sig. Men når der ses væk fra, at<br />
han i halvtredje hundrede unge hjerter havde vakt et levende had <strong>til</strong> alle andre skoler,<br />
havde han kun opnået lidt - så lidt, at da han to dage efter rektors hjemkomst <strong>til</strong>fældigvis<br />
traf S<strong>til</strong>k & Co, der <strong>til</strong> trods for husarresten altid kunne hitte på noget at fordrive tiden<br />
med, optagne af at spille med marmorkugler i korridoren, sagde han, at det forbavsede<br />
ham ikke - forbavsede ham ikke i mindste måde. Det var, hvad han havde ventet sig<br />
af personer med deres åndelige habitus.<br />
"Jamen at spille med marmorkugler er ikke forbudt, Hr. King. Det er et overmåde<br />
interessant spil," sagde Beetle, hvis knæ var hvide af kalk og støv. Så fik han to<br />
hundrede linjer for uforskammethed og desuden ordre <strong>til</strong> at opsøge den nærmeste<br />
præfekt og bede om dom og eksekution.<br />
Følgende ord veksledes bag den lukkede dør i Flints studereværelse - Flint var på<br />
den tid fører for skolens crickethold:<br />
"Hør Flint, King har sendt mig <strong>til</strong> dig, fordi jeg spillede med marmorkugler i korridoren<br />
og brugte spilleudtrykkene."<br />
"Hvad tror han, det kommer mig ved?" lød svaret.<br />
"Det véd jeg ikke." Beetle grinede ondskabsfuldt. "Hvad skal jeg svare ham. Han er<br />
temmelig gal i hovedet."<br />
"Hvis rektor hænger et opslag op i korridoren om, at spil med marmorkugler er<br />
forbudt, så kan jeg gøre noget, men jeg kan ikke tage mig af det, blot fordi en<br />
husforstander laver vrøvl. Det véd han lige så godt som jeg."<br />
Indholdet af dette orakelsvar overbragte Beetle King uden at mildne form og indhold<br />
og King skyndte sig at opsøge Flint.<br />
Nu havde Flint været halvottende år i skolen, når man medregner et halvt år, som<br />
han <strong>til</strong>bragte hos en manuduktør i London og fra hvem han, lidende af hjemve, var<br />
vendt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> rektor og nu fik den sidste afslibning inden officersskolen. Der var en<br />
fire-fem andre i ældste klasse, som havde gennemløbet omtrent de samme stadier, for<br />
ikke at tale om nogle drenge, som andre skoler havde bortvist på grund af overvættes<br />
livlighed og som rektor havde fået sat rimelig skik på. Det var i det hele taget en sjette<br />
klasse, som man måtte tage på med fløjlshandsker, og det fik King at mærke.<br />
"Må jeg spørge, om det er din hensigt at <strong>til</strong>lade den slags gadedrengespil lige udenfor<br />
dit studereværelse, Flint? I så fald kan jeg kun sige -"<br />
Han sagde en hel del, og Flint lyttede høfligt.<br />
"Ja, Hr. King, hvis rektor anser det for rigtigt at sammenkalde et præfektmøde, er det<br />
vor pligt at tage sagen op <strong>til</strong> behandling. Men det er skolens tradition, at præfekterne<br />
ikke kan foretage sig noget i sager, der angår hele skolen, uden direkte ordre fra rektor."<br />
Der blev sagt overmåde meget endnu og begge parter blev en smule hidsige.<br />
Efter te fortalte Flint begivenheden ved et uofficielt præfektmøde på hans værelse.
Side 90<br />
"Det her har han været ude om i en hel uge og nu har han fået det. I véd lige så godt<br />
som jeg, at hvis han ikke havde hældt vand ud af ørerne, som han gjorde, ville den lille<br />
bavian <strong>til</strong> Beetle aldrig have drømt om at spille med marmorkugler."<br />
"Det véd vi godt," svarede Perowne, "men det drejer sig ikke om det. Efter hvad Flint<br />
siger, har King brugt udtryk om præfekterne, som mere end retfærdiggør en alvorlig<br />
ballade. Manuduktøraffald, sjuskevorne lømler - var det ikke sådan? Nu er det umuligt<br />
for præfekter -"<br />
"Vrøvl," sagde Flint. "King er skolens bedste lærer i klassiske sprog og det ville ikke<br />
være pænt at plage rektor med dette vrøvl. Han sidder allerede <strong>til</strong> op over ørene i<br />
ekstratimer og forberedelser <strong>til</strong> officersskolen. Og desuden, som jeg sagde <strong>til</strong> King, er<br />
vi ikke nogen offentlig skole. Vi ejes af et aktieselskab, som betaler sine fire procent.<br />
Min far er aktionær."<br />
"Hvad kommer det sagen ved?" spurgte Venner, en rødhåret knøs på nitten år.<br />
"Jo, det forekommer mig, at bliver ris <strong>til</strong> egen røv. Vi skal enten ind i hæren eller<br />
også - ud af skolen, ikke sandt? King er ansat af bestyrelsen <strong>til</strong> at undervise os. Alt<br />
andet er hverken her eller der. Er I med?"<br />
Det var muligvis fordi han anede, at der var en smule torden i luften, at rektor med<br />
sin eftermiddagscigar gik <strong>til</strong> Flints værelse. Men han begyndte så ofte eftermiddagen<br />
i en præfekts værelse, at ingen anede mistanke, da han kom slentrende ind efter den<br />
høflige banken på døren, som etiketten forlangte.<br />
"Et præfektmøde?" Det ene kloge øjenbryn trak sig i vejret.<br />
"Nej, egentlig ikke, sir, men vi sidder og drøfter nogle ting. Vil De ikke tage plads<br />
i lænestolen?"<br />
"Tak. I er nogle overdådige unge mennesker, er I."<br />
Han lod sig falde ned i Flints store, magelige lænestol og dampede en stund i<br />
tavshed. "Ja, da I nu alle sammen er her, kan jeg lige så godt <strong>til</strong>stå, at jeg kommer som<br />
den stumme slave med buestrengen."<br />
De unge ansigter blev alvorlige. Den frase betød, at nogle af dem måtte opgive al<br />
sport og klemme på med ekstratimer. Det betød måske fremtidigt held på Sandhurst,<br />
men i øjeblikket var det katastrofalt for senior-rugbyholdet.<br />
"Ja, jeg kommer efter mit skålpund kød. Jeg burde egentlig have pillet jer ud før<br />
Exeterkampen, men det er vor hellige pligt at slå Exeter."<br />
"Er oldboyserkampen ikke også hellig?" spurgte Perowne. Kampen med<br />
oldboyserne - de forhenværende elever - var påskesemestrets store begivenhed.<br />
"Lad os håbe, at de ikke har trænet ordentligt. Men så var det listen. For det første<br />
må jeg have Flint. Det er geometrien, det kniber med. Jeg kommer <strong>til</strong> at gennemgå<br />
læresætninger med dig. Perowne, ekstra teknisk tegning. Dawson går <strong>til</strong> Hr. King for at<br />
læse latin og Venner <strong>til</strong> mig med sit tysk. Har jeg så gjort seniorholdet megen fortræd?"<br />
Han smilede elskværdigt.<br />
"Ødelagt det, sir," svarede Flint. "Kan vi ikke få lov <strong>til</strong> at slippe <strong>til</strong> slutningen af<br />
semestret?"<br />
"Umuligt. Det bliver vanskeligt nok at komme ind på Sandhurst i år."<br />
"Og al den umage gør man sig, bare for at blive hugget sønder og sammen af de<br />
nederdrægtige afghanere," sagde Dawson. "Man skulle ikke tro, at der ville være så<br />
megen kappestrid om det, vel sir?"
Side 91<br />
"Åh, det er for resten sandt - Crandall kommer herned med oldboyserne. Jeg har<br />
indbudt tyve af dem, men så vidt jeg kan se, bliver det et svagt hold. Jeg véd for resten<br />
ikke, om han duer <strong>til</strong> noget. Han fik nogle alvorlige knubs, da han bjergede stakkels<br />
Duncans lig."<br />
"Er det Crandall major - ar<strong>til</strong>leristen?" spurgte Perowne.<br />
Nej, minor - "Toffee" Crandall - står ved et indfødt infanteriregiment. Han er vist<br />
næsten før din tid, Perowne."<br />
"Aviserne nævnte ham ikke. Vi læste naturligvis om Fatso. Hvad gjorde Crandall?"<br />
"Her har jeg en indisk avis, som hans mor sendte mig. Det var et temmelig - et<br />
knippelgodt, tror jeg, I kalder det - stykke arbejde. Skal jeg læse det for jer?"<br />
Rektor forstod at læse højt. Da han var færdig med den korte, petittrykte beretning,<br />
takkede de ham alle høfligt.<br />
"En ære for den gamle skole!" sagde Perowne. "Men det var sørgeligt, at han ikke<br />
kom i rette tid <strong>til</strong> at frelse Fatso. Det er ni af vore i de sidste tre år, ikke sandt?"<br />
"Jo ... Og det er netop fem år siden, at jeg pillede Duncan bort fra alt boldspil og gav<br />
ham ekstratimer," sagde rektor. "Hvem skal for resten afløse dig som leder af skolens<br />
sport, Flint?"<br />
"Har endnu ikke tænkt over det. Hvem vil De anbefale, sir?"<br />
"Nej tak. Jeg har af og <strong>til</strong> hørt nogen hviske bag min ryg, at Prøjser Bates er en<br />
snedig herre, men han har ikke i sinde at påtage sig ansvaret for udnævnelsen af en<br />
ny sportsleder. Det må I selv afgøre. God nat."<br />
"Og det er den mand," sagde Flint, da døren var lukket, "som I vil plage med<br />
tøseskolesludder!"<br />
"Det var bare noget, jeg sagde for sjov," svarede Perowne hastigt. "Du er så let at<br />
provokere, Flint."<br />
"Nå, lige meget med det. Rektor har slået seniorholdet i smadder og vi må samle<br />
stumperne sammen, ellers får de gamle drenge en alt for let sejr. Lad os forfremme<br />
hele juniorholdet. Der er masser af talent i det og vi har tid nok <strong>til</strong> at pille de bedste<br />
ud, inden slaget skal stå."<br />
Sagen blev frems<strong>til</strong>let for skolen så indtrængende, at selv S<strong>til</strong>k og M'Turk, der ellers<br />
dybt og inderligt foragtede rugby, deltog i et spil. De blev øjeblikkelig forfremmede,<br />
inden deres iver havde fået tid <strong>til</strong> at kølnes, og den nye værdighed krævede, at de i<br />
det mindste <strong>til</strong>syneladende hængte i. Der blev arbejdet med holdet mindst fire dage om<br />
ugen, og skolen så fortrøstningsfuldt fremtiden i møde.<br />
*** *** ***<br />
I semesterets sidste uge begyndte de gamle drenge at komme og den modtagelse,<br />
de fik, var nøje afstemt efter deres fortjenester. Officerselever fra Sandhurst og<br />
Woolwich, som først havde forladt skolen for et år siden, men var umådelig<br />
storsnudede, hilstes med et muntert: "Hov! Hvordan er skolen?" Militsløjtnanter blev<br />
høfligere behandlede, men det blev dog stadig underforstået, at de ikke helt var af den<br />
rette støbning. Frafaldne, som ikke havde kunnet komme ind i hæren, men var blevet<br />
noget på et kontor eller i en bank, blev budt velkommen for gammelt bekendtskabs<br />
skyld, men der blev ikke på nogen måde gjort stads af dem. Men da de rigtige løjtnanter,<br />
virkelige officerer og gentlemen, som havde været ude på alle kanter af jordkloden og<br />
derfor ikke var storsnudede - da de viste sig på scenen og slentrede omkring sammen
Side 92<br />
med rektor, delte skolen sig <strong>til</strong> højre og venstre og dannede espalier i beundrende<br />
tavshed. Og da en af dem greb fat i Flint, i selve sportslederen, og udbrød: "Vorherre<br />
bevares, hvad skal det betyde, at du vokser sådan? Du var jo en lille elendig hvalp,<br />
da jeg forlod skolen!" - omgaves Flint af synlige glorier. De spadserede frem og<br />
<strong>til</strong>bage i korridoren med den lille, rødhårede skolepedel og fortalte nyheder om gamle<br />
regimenter. De for ind i klasseværelser og snusede <strong>til</strong> den velkendte lugt af blæk og<br />
hvidtekalk. De fandt nevøer og fætre i de lavere klasser og skænkede dem stor rigdom,<br />
eller de trængte ind i gymnastiksalen og fik Foxy <strong>til</strong> at vise dem, hvad de nuværende<br />
elever kunne præstere.<br />
Men hovedsageligt talte de med rektor, som var skriftefader og formynder for dem<br />
alle. For hvad de i deres tankeløse ungdom havde råbt, fik de beviser på i deres lige<br />
så tankeløse manddom - nemlig, at Preusser Bates var "en klog mand". En eller anden<br />
havde rodet sig ind i en historie med en konditordatter i Plymouth. Den mere erfarne, der<br />
havde fået en lille arv, men ikke stolede på sagførere. Den ærgerrige, der var standset<br />
ved en skillevej og helst ville slå ind på den, der kunne føre ham videst. Den ødsle,<br />
som ågerkarlen forfulgte. Den arrogante, der var kommet på kant med officersmessen.<br />
Alle kom de med deres bekymringer <strong>til</strong> rektor, og i et sprog, der slet ikke passede<br />
for smådrenges øren, fandt Chiron en eller anden diskret og sikker løsning. Derfor<br />
overfyldte de hans hus, røg hans cigarer og drak hans skål, som de havde drukket den<br />
overalt på jorden, når to eller tre fra den gamle skole havde mødt hinanden.<br />
"Bliv bare ved at ryge," sagde rektor. "Jo mere I er ude af træning, desto bedre for<br />
os. Jeg har ødelagt vort seniorhold med ekstratimer."<br />
"Jamen vi er et morderligt svagt hold. Har De sagt dem, at vi må have en<br />
stedfortræder, selv om Crandall kan spille?" spurgte en ingeniørløjtnant, der var<br />
dekoreret for god tjeneste i felten.<br />
"Han skrev <strong>til</strong> mig, at han ville spille med, så han kan ikke være blevet så hårdt såret.<br />
Han kommer i morgen tidlig."<br />
"Det er Crandall minor, som reddede stakkels Duncans lig?"<br />
Rektor nikkede.<br />
"Hvor vil De gøre af ham? Vi har allerede jaget Dem fra hus og hjem, Rektor Sahib,"<br />
sagde en ritmester ved de bengalske lansenerer, der var hjemme på orlov.<br />
"Jeg er bange for, at han kommer <strong>til</strong> at ligge på sin gamle sovesal. I véd, at det er<br />
et privilegium, som gamle drenge kan gøre krav på. Ja, jeg tror, at den små Crandall<br />
minor kommer <strong>til</strong> at sove deroppe en gang igen."<br />
"Bates Sahib" - en ar<strong>til</strong>leriløjtnant lagde en kraftig arm om rektors hals - "De har en<br />
ræv bag øret. Tilstå! Jeg kender det blink i øjet."<br />
"Kan du ikke begribe det, din odder?" afbrød en sømineingeniør. "Crandall skal op<br />
på sovesalen som et stykke anskuelsesundervisning, for den moralske virknings skyld<br />
og så videre. Er det ikke rigtigt, Rektor Sahib?"<br />
"Jo, det er. Du er alt for klog, Purvis. Det tampede jeg dig for i '79."<br />
"Det gjorde De, og det er min private mening, at De havde smurt spanskrøret ind<br />
med kridt for at kunne ramme på samme sted hver gang."<br />
"N-nej. Men jeg har et sikkert øje. Det er måske det, der har forledt dig <strong>til</strong> slig overtro."<br />
Dermed var sluseportene åbnede for flere erindringer og alle gav sig <strong>til</strong> at fortælle<br />
historier fra deres skoledage.
Side 93<br />
Da den forhenværende Crandall minor - nu løjtnant R. Crandall i et regulært indisk<br />
regiment - ankom fra Exeter om morgenen på den dag, da kampen skulle stå, blev<br />
han modtaget med hurraer langs hele skolens facade, for præfekterne havde genfortalt<br />
indholdet af den artikel, rektor havde læst for dem på Flints værelse. Da Prouts Hus<br />
hørte, at han ville gøre krav på sin rettighed som gammel elev <strong>til</strong> at sove en nat på deres<br />
sal, løb Beetle ind i Kings Hus ved siden af og opførte en vild triumfdans i fjendens<br />
store klasseværelse, hvorefter han forsvandt i en sky af blækhuse.<br />
"At du gider beskæftige dig med de hvalpe," sagde S<strong>til</strong>k, der optrådte som<br />
stedfortræder i oldboyserholdet og kroede sig i sort jerseyskjorte, hvide knæbukser og<br />
sorte strømper. "Jeg talte med ham oppe på sovesalen, mens han klædte sig om. Trak<br />
hans uldtrøje ned for ham. Han har en mængde ar tværs over armene - uhyggeligt røde.<br />
Han vil fortælle os om det i aften. Jeg bad ham om det, mens jeg snørede hans støvler."<br />
"Nå, du er sgutte forknyt," sagde Beetle misundeligt.<br />
"Det røg ud af mig, inden jeg vidste af det. Men han blev slet ikke vred. Han er en<br />
mageløs fyr og jeg skal pinedød gå <strong>til</strong> makronerne under kampen. Advar Turkey!"<br />
Den fodboldkamps teknik var ganske fortidig. Der var hidsige og langvarige<br />
slagsmål, der blev angrebet direkte og kraftigt og rundt om banen stod skolen og<br />
råbte: "Ned med hovedet og gå på!" Hen imod slutningen af spillet mistede alle enhver<br />
form for sømmelighed, og dagelevers mødre, der stod tæt ved snoren, hørte et sprog,<br />
som i hvert fald ikke benyttedes i skolens officielle meddelelser. Ingen måtte ligefrem<br />
bæres bort, men begge parter var glade, da spillet sluttede, og Beetle hjalp S<strong>til</strong>k og<br />
M'Turk overfrakkerne på. De to var stødt sammen midt i virvarret af ben og havde, som<br />
S<strong>til</strong>k sagde, gjort "hinanden stolt af hinanden". Mens de værkbrudne humpede af sted<br />
bagved deres hold - stedfortrædere regnes ikke for voksnes ligemænd - kom de forbi<br />
en ponyvogn tæt ved muren og en hæs stemme råbte:<br />
"Godt spillet! Godt spillet!"<br />
Det var Stettson major, blegnæbbet og huløjet, der havde banet sig vej <strong>til</strong><br />
kamppladsen under eskorte af en utålmodig kusk.<br />
"Er det dig, Stettson?" sagde S<strong>til</strong>k og standsede. "Er det ufarligt at komme i<br />
nærheden af dig?"<br />
"Ja, nu er jeg rask igen. Jeg har ikke måttet komme ud før, men jeg ville med <strong>til</strong><br />
kampen. Din mund ser noget svullen ud."<br />
"Turkey kom heldigvis desværre <strong>til</strong>fældigvis med vilje <strong>til</strong> at træde på den. Nå, det<br />
glæder mig, at du har det bedre, for vi har lige et par ting, vi skal have snakket med dig<br />
om. Du og dine elendige stemmebånd bragte os i en nydelig klemme, min unge ven."<br />
"Jeg hørte lidt om det," svarede drengen grinende. "Rektor fortalte mig det."<br />
"Nå dét gjorde han! Hvornår?"<br />
"Åh, kom nu op med <strong>til</strong> skolen. Mit ben bliver helt stift, hvis vi bliver stående her<br />
og sludrer."<br />
"Kæft, Turkey. Jeg må have en ordentlig forklaring på det her. Nå?"<br />
"Han boede hjemme hos os hele tiden, mens jeg var syg."<br />
"Hvorfor det? Hvor kunne det falde ham ind at forsømme skolen på den manér? Vi<br />
troede, han var i London."<br />
"Jo, jeg var i vildelse, forstår du, og de siger, at jeg blev ved med at kalde på ham."<br />
"Nej, det var dog en uhørt frækhed! Du er kun dagelev!"
Side 94<br />
"Han kom alligevel, og man kan godt sige, at han frelste mit liv. En nat var min hals<br />
helt <strong>til</strong>stoppet - jeg var lige ved at kvæles, sagde doktoren - og så stak de et rør eller<br />
sådan noget ned i den, og rektor sugede skidtet ud."<br />
"Fy føj. Jeg vil lade mig hænge, om jeg havde gjort det!"<br />
"Han burde have fået difteritis selv, sagde doktoren. Derfor blev han hjemme hos<br />
os i stedet for at tage <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> skolen. Hvis han ikke havde gjort det, var jeg kreperet<br />
i løbet af tyve minutter, siger doktoren."<br />
Her piskede kusken, som havde fået strenge ordrer med hjemmefra, på hesten, så<br />
han nær havde kørt de tre venner over.<br />
"Død og pine!" sagde Beetle. "Det er lige ved at være heltedåd."<br />
"Lige ved!" M'Turk satte sit knæ i krydset på ham og sendte ham hovedkulds over<br />
mod S<strong>til</strong>k, der puffede ham <strong>til</strong>bage. "Du burde hænges!"<br />
"Og rektor burde have Victoriakorset," <strong>til</strong>føjede S<strong>til</strong>k. "Han kunne jo være både død<br />
og begravet nu. Men det er han ikke. Ho! Ho! Han smuttede gennem hækken så kvik<br />
som en drossel. Særlig udsøgt, fem hundrede linjer og en uges husarrest - kold som<br />
en istap!"<br />
"Jeg har læst om noget lignende i en bog," sagde Beetle. "Gud Fader bevares, sikket<br />
menneske! Tænk bare!"<br />
"Jeg tænker," svarede M'Turk og han udstødte et vildt irsk hyl, der fik fodboldholdet<br />
<strong>til</strong> at vende sig om.<br />
"Hold din dumme kaje i," sagde S<strong>til</strong>k og dansede af utålmodighed. "Lad onkel S<strong>til</strong>k<br />
om det, så skal han nok få rektor på ristegaflen. Hvis du siger et ord, Beetle, før jeg giver<br />
dig lov <strong>til</strong> det, så slår jeg dig ihjel, det sværger jeg. Habeo capitem crinibus minimis.<br />
Jeg har ham i kravetøjet. I skal bare lade som ingenting."<br />
Der var ingen grund <strong>til</strong> at spille komedie. Skolen havde alt for travlt med at råbe hurra<br />
i anledning af, at spillet endte uafgjort. Drengene samlede sig omkring badeværelserne<br />
uden at bryde sig om de snavsede støvler, mens holdet vaskede sig. De råbte hurra for<br />
Crandall minor, når som helst de fik øje på ham, og efter aftensang råbte de hurra endnu<br />
vildere end nogensinde før, fordi de gamle drenge overværede den, selskabsklædte<br />
og åbenlyst snoende deres overskæg, og i stedet for at s<strong>til</strong>le sig hen blandt lærerne<br />
stod i geled langs væggen lige foran præfekterne. Ved navneopråbet læste rektor også<br />
deres op - med de gamle <strong>til</strong>navne, major, minor og tertius.<br />
"Ja, det kan være meget dejligt alt sammen," sagde han <strong>til</strong> sine gæster efter<br />
middagen, "men drengene begynder at blive lidt uregerlige. Jeg er bange for, at det<br />
ender med sorg og bod. Du gør bedst i at gå tidligt <strong>til</strong> ro, Crandall. Hele sovesalen<br />
sidder naturligvis oppe og venter på dig. Jeg véd ikke, <strong>til</strong> hvilke svimlende højder du<br />
måske kan stige på din livsbane, men det véd jeg, at du aldrig vil opnå en så næsegrus<br />
<strong>til</strong>bedelse som den, du nu nyder."<br />
"Blæse med <strong>til</strong>bedelsen. Jeg vil ryge min cigar færdig, sir."<br />
"Dyrkelsen, du møder, Crandall, er hjertefølt - purt guld. Gak did, hvor hæderen<br />
venter, Crandall - minor."<br />
Rammen for guddommeliggørelsen var en ti sengs sovesal på kvisten, en sal, der<br />
stod i forbindelse med tre andre ved døråbninger uden døre. Gasblusset flimrede over<br />
de umalede vaskeborde af fyrretræ. Der var en stadig piben af trækvind og uden for<br />
de gardinløse vinduer buldrede søen mod stenrevet.
Side 95<br />
"Samme gamle seng - samme gamle madras, tror jeg såmænd," sagde Crandall<br />
med en gaben. "Hele den samme gamle butik. Åh, hvor jeg er halt! Jeg havde ingen<br />
anelse om, at I kunne spille så hårdt." Han kælede for et forslået skinneben. "I har givet<br />
os alle sammen huskekager."<br />
Der gik nogle minutter, før de følte sig trygge, og af en eller anden grund, som de<br />
ikke kunne gøre rede for, følte de sig bedre <strong>til</strong>pas, da Crandall vendte sig om i sengen<br />
og bad sin aftenbøn - noget han ikke havde gjort i adskillige år.<br />
"Åh, undskyld. Nu glemte jeg at slukke gassen."<br />
"Bryd dig endelig ikke om det," sagde sovesalens præfekt. "Det gør Worthington."<br />
En natskjorteklædt tolvårig, som kun havde ventet på denne lejlighed <strong>til</strong> at vise sin<br />
behændighed, hoppede fra sin seng op <strong>til</strong> gasarmen og <strong>til</strong>bage igen over et vaskebord.<br />
"Hvad gør I, hvis han er faldet i søvn?" spurgte Crandall og smålo.<br />
"Stikker en kold golfkølle ned på halsen af ham."<br />
"Den gang jeg var yngste dreng, var det en våd svamp ... Halløj! Hvad er der på<br />
færde?"<br />
Mørket fyldtes af hvisken, lyden af tæpper, der slæbtes hen ad gulvet, bare fødder<br />
på nøgne brædder, protester, dæmpet latter og trusler, som for eksempel:<br />
"S<strong>til</strong>le, dit fæ! ... Squattez-vous på gulvet! ... Du får pinedød ikke lov <strong>til</strong> at sidde på<br />
min seng ... Pas på tandbørsteglasset!" og så videre.<br />
"Sti - Corkran sagde," begyndte præfekten, i en tone, der viste, at han havde den<br />
rette opfattelse af, hvor fræk S<strong>til</strong>ks opfordring havde været, "at du måske ville fortælle<br />
os om den begivenhed med Duncans lig."<br />
"Ja - ja - ja," lød en ivrig hvisken, "fortæl os det."<br />
"Der er ikke noget at fortælle. Hvorfor i al verden hopper I drenge rundt i kulden?"<br />
"Bryd dig ikke om os," svarede stemmerne. "Fortæl om Fatso."<br />
Altså vendte Crandall sig om på sin hovedpude og talte <strong>til</strong> den nye og usynlige<br />
generation.<br />
"Ja - for en tre måneders tid siden førte han en lønningskonvoj - en vogn fuld af<br />
rupier <strong>til</strong> at betale tropperne med - fem tusind rupier i sølv. Han var på vej <strong>til</strong> et sted,<br />
der hedder Fort Pearson, i nærheden af Kalabagh."<br />
"Der er jeg født," kvækkede en af de små. "Det er opkaldt efter min onkel."<br />
"Hold mund - du med din onkel! Bryd dig ikke om ham, Crandall."<br />
"Nå, det gør ikke spor. Afridierne havde opdaget, at disse her penge var undervejs,<br />
og de lavede et baghold for hele selskabet, et par mil inden han nåede fortet, og<br />
mishandlede eskorten. Duncan blev såret og eskorten stak af. Der var ikke mere end<br />
tyve sepoyer i det hele og afridierne var simpelthen talløse. Nu lå det sådan, at jeg var<br />
ældste officer i Fort Pearson. Jeg var netop blevet opmærksom på skydningen og ville<br />
ud at se, hvad der var i vejen, da Duncans folk kom løbende. Så fulgtes vi ad <strong>til</strong>bage.<br />
De fortalte mig noget om en officer, men jeg kunne ikke rigtigt forstå, hvad de mente,<br />
førend jeg så en fyr ligge ude på åben mark inde mellem hjulene på en vogn. Han<br />
støttede sig på den ene arm og plaffede løs med en revolver. Forstår I, eskorten var<br />
stukket af fra vognen, og afridierne - en værre, mistroisk bande - troede, at <strong>til</strong>bagetoget<br />
var en fælde - lavet for at narre dem, forstår I - og at vognen var lokkemaden. Derfor<br />
havde de ladet stakkels Duncan i fred. I samme øjeblik de opdagede, hvor få vi var,
Side 96<br />
blev der et væddeløb hen over den åbne mark, om hvem der først kunne nå Duncan.<br />
Vi løb og de løb, men vi kom først og efter en smule slagsmål trak de sig <strong>til</strong>bage. Jeg<br />
vidste slet ikke, at det var en af os fra skolen, førend jeg var helt henne hos ham. Der er<br />
masser af Duncan'er i hæren, så navnet kunne naturligvis ikke fortælle mig noget. Han<br />
var næsten slet ikke forandret. Han havde fået en kugle gennem lungerne, det skind,<br />
og han var svært tørstig. Jeg gav ham noget at drikke og satte mig ned ved siden af<br />
ham, og - sjovt nok - så sagde han: "Er det dig, Toffee?" og jeg sagde: "Er det dig,<br />
Fatso? Du er da forhåbentlig ikke blevet hårdt såret", eller sådan noget lignende. Men<br />
han døde et par minutter efter - ikke så meget som løftede hovedet fra mit skød ....<br />
Hør, I drenge dér, I fryser jer fordærvet. Gå nu hellere i seng."<br />
"Javel. Om et øjeblik. Men dine ar - dine ar. Hvordan blev du såret?"<br />
"Det var mens vi bar liget <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> fortet. Så røg de på os igen og der var lidt<br />
håndgemæng."<br />
"Dræbte du nogen?"<br />
"Ja. Formentlig. God nat."<br />
"God nat. Tak, Crandall. Tusind tak, Crandall. God nat."<br />
De usynlige skarer forsvandt. Hans egen sovesals beboere krøb i seng og lå tavse<br />
en stund.<br />
"Hør, Crandall -"<br />
Der var en hid<strong>til</strong> ukendt klang af ærefrygt i S<strong>til</strong>ks stemme.<br />
"Nå, hvad er der?"<br />
"Sæt nu, at man fandt et andet menneske nær ved at kvæles af difteritis - halsen<br />
helt lukket, forstår du - og der så blev stukket et rør ned i den, og man sugede hele<br />
skidtet ud - hvad ville du sige <strong>til</strong> det?"<br />
"Hm," sagde Crandall eftertænksomt. "Jeg har kun hørt om ét <strong>til</strong>fælde af den slags,<br />
og det var en læge. Han gjorde det for at frelse en kvinde."<br />
"Nej, det var ikke en kvinde. Det var kun en dreng."<br />
"Så er det endnu bedre. Det er noget nær det modigste, et menneske kan gøre.<br />
Hvorfor spørger du?"<br />
"Åh, jeg hørte bare om en, der havde gjort det."<br />
"Han er en modig mand."<br />
"Ville du være bange for det?"<br />
"Jo da. Det ville enhver. Tænke sig, sådan med overlæg at gå hen og lægge sig<br />
<strong>til</strong> at dø af difteritis."<br />
"Ja for - det er nemlig sådan at ..."<br />
Sætningen endte i et grynt, for S<strong>til</strong>k var sprunget ud af sengen og havde sammen<br />
med M'Turk sat sig på hovedet af Beetle, der lige skulle <strong>til</strong> at røbe alt.<br />
Næste dag, som var semesterets sidste og på hvilken der kun fandt nogle få ganske<br />
ligegyldige eksaminationer sted, begyndte med harme og holmgang. Hr. King havde<br />
opdaget, at næsten hele hans hus - det lå, som læseren véd, ét hus væk fra Prouts i<br />
den lange bygning - havde åbnet de låsede døre mellem sovesalene og var gået ind<br />
for at lytte <strong>til</strong> en historie, som Crandall havde fortalt. Han gik <strong>til</strong> rektor - højrøstet, såret<br />
og appellerende - for han fandt det aldrig heldigt, at unge såkaldte verdensmænd fik<br />
lov <strong>til</strong> at bringe smitstof ind i drengenes moral.
"Meget vel", sagde rektor, han skulle tage sig af sagen.<br />
Side 97<br />
"Det gør mig virkelig forfærdelig ondt," sagde Crandall brødefyldt. "Jeg tror ikke, at<br />
jeg fortalte dem noget, som de ikke havde godt af at høre. De må da ikke lade dem<br />
få ubehageligheder for min skyld."<br />
"Hys!" svarede rektor med den svagest mulige blinken. "Det er ikke drengene, der<br />
laver vrøvlet, det er lærerne. Men alligevel, Prout og King holder ikke af forsamlinger<br />
på sovesalene efter denne målestok, og man må jo støtte husforstanderne. Desuden<br />
er det håbløst at straffe kun to huse så sent på semestret. Vi må være retfærdige<br />
og tage alle med. De har noget ferielæsning, som skal besørges i påsken, men som<br />
ingen af dem naturligvis nogen sinde vil kaste et blik på. Vi vil lade hele skolen, med<br />
undtagelse af præfekter og drenge med eget værelse, have normal lektielæsning i<br />
aften. Og lærerne må vælge en af deres midte <strong>til</strong> at tage inspektionen. Vi må være<br />
retfærdige mod alle."<br />
"Lektielæsning på semestrets sidste aften - nåda!" sagde Crandall og tænkte på<br />
sine egne drengeår. "Det bliver livligt, skulle jeg tro."<br />
Skolen, som holdt sjov mellem pakkede kufferter, hujede i korridoren og<br />
"jublede" i klasseværelserne, modtog efterretningen vantro og rasende. Ingen andre<br />
steder i hele verden læste man lektier aftenen før en ferie. Det var naturstridigt,<br />
tyrannisk, samfundsødelæggende, antikristent og umoralsk. De skulle nok gå ned i<br />
klasseværelserne og de skulle nok tage deres nedværdigende ferielæsning med, men<br />
- her smilede de og begyndte at regne ud, hvem af lærerne man ville sende imod dem.<br />
Opgaven <strong>til</strong>faldt Mason, som elskede drenge, troede på dem og var nidkær i sit<br />
kald. Ingen af de andre lærere havde været slikne efter at påtage sig inspektionen ved<br />
denne lejlighed, for skolen savnede traditionens beroligende indflydelse og mænd, der<br />
var vante <strong>til</strong> de gamle skolers orden og rutine, fandt den undertiden noget oprørsk.<br />
De fire lange klasseværelser, hvori alle de arbejdede, der ikke endnu var nået så<br />
vidt i alder og værdighed, at de havde eget værelse, modtog ham med tordnende<br />
bifald. Førend han havde rømmet sig to gange, glædede de ham med en versificeret<br />
oversigt over de i Storbritannien gyldige lovbestemmelser om ægteskab, fremsatte af<br />
israelitternes ypperstepræst og forsynede med kommentarer af hærskarernes anfører.<br />
De små klasser mindede ham om, at det var sidste dag, og at han derfor måtte "huske<br />
på, at det var løjer alt sammen". Da han for af sted for at røfle dem, begyndte tredje og<br />
fjerde klasse alle som én at få brækfornemmelser, højrøstet og realistisk. Mason gjorde<br />
det tåbeligste, han overhovedet kunne finde på: Han forsøgte at tale dem <strong>til</strong>rette, og en<br />
fræk laban ved en af de bageste pulte idømte ham i cockney-dialekt "halvtreds linjer,<br />
fordi han ikke havde haft hånden oppe, før han talte". Dette var en følelig fornærmelse<br />
for Mason, der var meget stolt af sit korrekte sprog, og mens han forsøgte at opdage<br />
forbryderen, slukkede anden klasse, tre værelser derfra, gassen og bombarderede<br />
hinanden med blækhuse. Det var ret en hyggelig og fornøjelig lektielæsning. Drengene<br />
med eget værelse og præfekterne hørte genlyden deraf langt borte, og Hr. Masons<br />
kolleger, som sad ved desserten på lærerværelset, smilede.<br />
S<strong>til</strong>k ventede med uret i hånden, <strong>til</strong> klokken blev halv ni.<br />
"Hvis det fortsætter ret meget længere, kommer rektor op," sagde han. "Nu vil vi<br />
først fortælle det på studereværelserne og så i klasseværelserne bagefter. Let røven!"<br />
Han gav ikke Beetle tid <strong>til</strong> at være dramatisk eller M'Turk <strong>til</strong> at dræve. De for ind i det<br />
ene studereværelse efter det andet, fortalte deres historie og forsvandt igen uden at<br />
vente på yderligere bemærkninger, så snart de så, at den var forstået og imens dette
Side 98<br />
skete blev larmen fra den usalige lektielæsning værre og værre. Ved døren <strong>til</strong> Flints<br />
værelse mødte de Mason, der flygtede ned ad korridoren.<br />
"Nu henter han rektor. Skynd jer! Kom!"<br />
Stønnende og pustende styrtede de alle tre på én gang ind i klasseværelse Nummer<br />
Tolv.<br />
"Rektor! Rektor! Rektor!"<br />
Dette råb fik tumulten <strong>til</strong> at standse et øjeblik og S<strong>til</strong>k sprang op på en pult og brølede:<br />
"Han sugede difteritisen ud af Stettson majors hals, den gang vi troede, at han<br />
var i London. Stop med det pjat, I snoaber! Stettson major var kreperet, hvis rektor<br />
ikke havde gjort det. Rektor kunne selv være døet af det. Crandall siger, at det er det<br />
modigste, noget levende menneske kan gøre, og" - her knækkede hans stemme over<br />
- "rektor aner ikke, at vi véd det!"<br />
M'Turk og Beetle sprang fra pult <strong>til</strong> pult og fik de mindre klasser <strong>til</strong> rigtig at forstå<br />
historien. Der blev s<strong>til</strong>hed, og i dette øjeblik trådte rektor ind med Mason bagved sig.<br />
Det hørte <strong>til</strong> den fastslåede skoleorden, at ingen dreng talte eller rørte sig i rektors<br />
nærværelse, og han ventede derfor en ærbødig tavshed. Men han modtoges med<br />
hurraråb - stadige og uafladelige hurraråb. Han var en klog mand og gik sin vej, mens<br />
klasserne sad tavse og en smule forskrækkede <strong>til</strong>bage.<br />
"Bare rolig," sagde S<strong>til</strong>k. "Han kan ikke gøre ret meget. Det er ikke, som om I havde<br />
væltet pultene, sådan som vi gjorde, da gamle Carlton havde inspektion. Bliv ved! Hør,<br />
hvor de råber i studereværelserne!"<br />
Han for af sted med et hyl og fandt Flint og de andre præfekter ude i korridoren, hvor<br />
deres råben var nær ved at sprænge loftet.<br />
Når rektor i en skole, som <strong>til</strong>hører et aktieselskab med begrænset ansvarlighed og<br />
fire procents dividende, på sin hellige vej <strong>til</strong> aftenandagten modtages med hurraråb,<br />
ikke blot af fire klasseværelser fulde af drenge, som afventer straf, men også af sine<br />
præfekter, kan han enten udbede sig en forklaring eller også værdigt fortsætte sin gang,<br />
mens ældste husforstander glor som en arrig kat og forklarer en bleg og skælvende<br />
matematiklærer, at visse metoder - Gud være lovet ikke hans - som regel fører <strong>til</strong> visse<br />
resultater. Af finfølelse overværede de gamle elever ikke navneopråbet den aften, men<br />
da skolen var forsamlet i gymnastiksalen, talte rektor <strong>til</strong> den i en iskold tone:<br />
"Det hænder ikke ofte, at jeg ikke forstår jer. Men jeg <strong>til</strong>står, at i aften kan jeg ikke.<br />
Nogle af jer synes, efter jeres idiotiske opførsel at dømme, at tro, der er grund <strong>til</strong> at<br />
råbe hurra for mig. Nu har jeg i sinde at vise jer, at I tog sørgeligt fejl."<br />
En - to - tre - rungede det tredobbelte hurra, der modbeviste hans ord, og rektor stod<br />
under gaslampen med ansigtet stivnet i vrede.<br />
"Det er <strong>til</strong>strækkeligt. I vinder ikke noget ved det. De små" - de lavere klasser holdt<br />
ikke af den <strong>til</strong>taleform - "idømmes tre hundrede linjer hver i ferien. Dermed vil de få<br />
lov at slippe. De højere klasser idømmes ét tusinde linjer i ferien. Strafarbejderne skal<br />
afleveres den dag, I kommer <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> skolen. Fremdeles -"<br />
"Nåda, sikken han solder!" hviskede S<strong>til</strong>k.<br />
"- for jeres opførsel imod Hr. Mason agter jeg at gennemprygle samtlige højere<br />
klasser i morgen, når jeg udbetaler jer jeres rejsepenge. Dette gælder også de tre<br />
drenge med eget værelse, som jeg fandt dansende på klasseværelsets pulte, da jeg<br />
kom derop. Præfekterne bliver her efter navneopråbet."
Side 99<br />
Skolen marcherede ud i tavshed, men samlede sig i grupper udenfor<br />
gymnastiksalens dør og afventede, hvad der ville ske.<br />
"Og nu, Flint, vil du måske være så god at give mig en forklaring på jeres opførsel."<br />
"Ja, sir," svarede Flint desperat, "når De redder en drengs liv med fare for Deres<br />
eget, mens han ligger for døden af difteritis, og skolen opdager det, hva" - hvad kan<br />
De så vente Dem?"<br />
"Nå således. Det spektakel var altså ikke et udslag af - hm - uforskammethed. Jeg<br />
kan se gennem fingre med bristende moral, men jeg kan ikke døje uforskammethed.<br />
Det undskylder imidlertid ikke deres frækhed mod Hr. Mason. Jeg vil for denne ene<br />
gangs skyld - husk vel på det - eftergive strafarbejderne, men pryglene skal de ha"."<br />
Da denne meddelelse blev offentliggjort, stirrede skolen hensunken i forbavselse og<br />
beundring på rektor, mens han gik <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sin bopæl. Det var da en mand, som man<br />
måtte nære ærefrygt for! Når han en sjælden gang brugte spanskrøret, gjorde han det<br />
med stor dygtighed, og afstraffelsen af hundrede drenge på én gang ville være episk<br />
- kolossal.<br />
"Det er all right, Rektor Sahib. Vi véd det hele," sagde Crandall, da rektor med en<br />
brummen tog sin kappe af inde i rygeværelset. "Jeg har lige nu hørt det af vor reserve<br />
i fodboldkampen. Han spurgte mig om hvordan jeg så på Deres bedrift i går aftes oppe<br />
på sovesalen, men den gang vidste jeg ikke, at det var Dem, han talte om. Det lille<br />
lumske bæst. Det er en fregnet fyr med et par brillante øjne - Corkran tror jeg, han<br />
hedder."<br />
"Jo tak, jeg kender ham," svarede rektor. Så <strong>til</strong>føjede han eftertænksomt: "Ja - jeg<br />
ville have taget dem med - alle tre - selv om jeg ikke havde set dem."<br />
"Hvis skolen ikke allerede var i lovlig løftet stemning, ville vi bære Dem i guldstol<br />
ned ad korridoren," sagde ingeniøren. "Åh, Bates, hvor kunne De dog gøre det? Sæt<br />
nu at De selv var blevet smittet, hvad ville der så være blevet af os?"<br />
"Jeg har altid vidst, at De er mere værd end tyve af os andre, og nu er jeg endnu<br />
mere sikker på det," sagde ritmesteren, der så sig om for at konstatere, om nogen ville<br />
modsige ham.<br />
"Jamen han duer skam ikke <strong>til</strong> at lede en skole. De må love, at De aldrig vil gøre det<br />
mere, Bates Sahib. Vi - vi kan ikke rejse vor vej med sindsro, når De udsætter Dem for<br />
den slags risiko," sagde ar<strong>til</strong>leriofficeren.<br />
"Bates Sahib, det er da vel ikke Deres alvor, at De vil prygle alle de højere klasser,<br />
er det vel?" spurgte Crandall.<br />
"Jeg kan se igennem fingre med bristende moral, som jeg har sagt, men jeg kan<br />
ikke døje uforskammethed. Masons liv er såmænd drøjt nok, selv når jeg støtter ham.<br />
Desuden har medlemmerne af golfklubben hørt dem synge 'Aron og Moses', og det får<br />
jeg nok klager over fra dagelevernes forældre. Man må holde på anstændigheden."<br />
"Så vil vi hjælpe Dem," sagde alle gæsterne.<br />
*** *** ***<br />
Drengene i de højere klasser fik deres prygl, mens de stod med overfrakken på<br />
armen, vognene, der skulle køre dem <strong>til</strong> stationen, ventede på vejen udenfor, og deres<br />
rejsepenge lå på bordet. Rektor begyndte med S<strong>til</strong>k, M'Turk og Beetle. Han lagde ikke<br />
fingrene imellem.<br />
"Og her har I jeres rejsepenge. Farvel, og mor jer godt i ferien."
"Farvel. Tak, sir. Farvel."<br />
De gav hånden.<br />
Side 100<br />
"Attråen overgik ikke værket - ret meget - denne gang. Vi fik det første og det bedste,"<br />
sagde S<strong>til</strong>k. "Vent nu, <strong>til</strong> der kommer et par af kammeraterne ud, så skal vi give ham<br />
et hurra for alvor."<br />
"I må endelig ikke vente for vor skyld," sagde Crandall som ordfører for de gamle<br />
drenge. "Vi begynder nu."<br />
Det kunne gå an, så længe hurraråbene holdt sig <strong>til</strong> korridoren, men da de bredte sig<br />
<strong>til</strong> gymnastiksalen, og da drengene, der ventede på deres tur <strong>til</strong> at få prygl, begyndte<br />
at råbe med, opgav rektor det hele i fortvivlelse og resten af synderne styrtede sig over<br />
ham for at trykke hans hænder.<br />
Og så gav de sig <strong>til</strong> at råbe hurra for ramme alvor, ind<strong>til</strong> der med gebærder måtte<br />
gives vognene tegn <strong>til</strong> snarest muligt at køre bort.<br />
"Sagde jeg ikke, at jeg ville gengælde ham det?" spurgte S<strong>til</strong>k oppe på bukken, idet<br />
de drejede ned ad Northams smalle gade. "Stem nu i, alle mand - og se nøje på onkel<br />
S<strong>til</strong>k, for han slår takt:<br />
It's a way we have in the Army,<br />
It's a way we have in the Navy,<br />
It's a way we have at the Public Schools,<br />
Which nobody can deny!
Deres fædrelands flag<br />
Side 101<br />
Det var vinter og bidende koldt om morgenen. Som følge deraf blev S<strong>til</strong>k og Beetle<br />
- M'Turk hørte <strong>til</strong> den utålelige menneskeart, der under alle omstændigheder gør<br />
omhyggeligt toilette - liggende og snuede lige <strong>til</strong> sidste øjeblik inden navneopråbet<br />
i den gasbelyste gymnastiksal. Heraf fulgte atter, at de jævnligt kom for sent og da<br />
enhver upræcished indbragte dem en sort streg og tre streger i løbet af en uge<br />
betød straffeeksercits, blev resultatet naturligvis, at de <strong>til</strong>bragte adskillige timer under<br />
den forhenværende sergents kommando. Foxy eksercerede de forsømmelige lige så<br />
grundigt og reglementstro, som da han i gamle dage stod på paradepladsen.<br />
"I må endelig ikke tro, at det morer mig," lød hans bestandige indledning. "Jeg ville<br />
meget hellere sidde i min egen stue og ryge en fredelig pibe - nå, men jeg ser, at det<br />
er det sædvanlige kompagni, vi skal arbejde med i eftermiddag. Bare jeg havde Dem<br />
som menig, Hr. Corkran," sagde han, da geleddet stod i rets<strong>til</strong>ling.<br />
"De har haft mig i næsten seks uger, begærlige mandfolk. Fra højre fløj - del ind!"<br />
"Ikke helt så hastig! Det er mig, der har kommandoen. Venstre - om! March!"<br />
Femogtyve forhærdede sovetryner marcherede i gåsegang ind i gymnastiksalen.<br />
"De forsyner Dem uden støj med de fornødne håndvægte og går derefter stadig<br />
uden støj på plads igen. Fra højre fløj - del ind! Ikke for højrøstet! Et'erne et skridt<br />
fremad - gå! Hofter - bøj! - Se på mig!"<br />
Håndvægtene steg og sank, klirrede og faldt <strong>til</strong> ro alle på én gang. Drengene var<br />
eksperter i denne åndsfortærende form for idræt.<br />
"Det var godt. Det vil gøre mig oprigtigt ondt, hvis nogen af Dem en gang skulle gå<br />
hen og møde <strong>til</strong> tiden. Så vil vi prøve nogle simple evolutioner."<br />
"Fy for pokker! Dem kender vi efterhånden."<br />
"Det ville være skandaløst, hvis De ikke gjorde det, Hr. Corkran. Alligevel, det er<br />
ikke så let, som det ser ud <strong>til</strong>."<br />
"Jeg tør holde en shilling på, at jeg kan kommandere lige så godt som De, Foxy."<br />
"Det prøver vi siden. Fores<strong>til</strong> jer nu, at dette ikke er en stroppetur, men at I er et<br />
halvkompagni <strong>til</strong> parade og at jeg er jeres foresatte. Der er ikke noget at grine af. Hvis<br />
I ellers er heldige, vil de fleste af jer komme <strong>til</strong> at holde eksercits halvdelen af jeres<br />
liv. Lad mig nu få lidt ære af jer. I har såmænd været længe nok med <strong>til</strong> det, det skal<br />
Vorherre vide."<br />
De formerede sektioner, marcherede, svingede og lavede opmarch bagom <strong>til</strong> højre.<br />
Den tryllekraft, der ligger i ordnet bevægelse, beherskede dem ganske. Foxy havde<br />
ret, de havde megen øvelse.<br />
Gymnastiksalens dør åbnedes og M'Turk førte en gammel herre ind. Sergenten,<br />
som var i færd med at lede en svingning, så dem ikke.<br />
"Ikke så galt," brummede han. "Slet ikke så galt. Fløjmanden marcherer på stedet,<br />
når der svinges, Hr. Swayne. Nå, Hr. Corkran, De siger, at De kan kommandere. Vil<br />
De nu være så venlig at overtage kommandoen og føre troppen <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> den første<br />
formation, idet De gentager mine kommandoer i omvendt orden."<br />
"Hvad er dette? Hvad er dette?" udbrød den besøgende myndigt.<br />
"En - en smule eksercits," stammede Foxy uden at nævne årsagssammenhænge.
Side 102<br />
"Fortræffeligt - ganske fortræffeligt. Jeg ville kun ønske, at der var mere af det,"<br />
kurrede den gamle herre. "De må ikke lade Dem afbryde af mig. De stod netop i begreb<br />
med at overgive kommandoen <strong>til</strong> en af deltagerne, ikke sandt?"<br />
Han satte sig ned og hans ånde dampede i den kolde luft.<br />
"Det går helt i hakkelse. Det er jeg sikker på," hviskede S<strong>til</strong>k uroligt, og han blev<br />
ikke bedre <strong>til</strong>pas ved at høre bageste geled hviske, at den gamle herre var general<br />
Collinson, medlem af bestyrelsen for det selskab, som ejede skolen.<br />
"Hvad - hvad for noget?" udbrød Foxy.<br />
"Collinson - kommandør af Bath ordenen - han havde Pompadour-regimentet - min<br />
fars gamle regiment," hviskede Swayne major.<br />
"Tag det blot med ro," sagde gæsten. "Jeg kender nok den fornemmelse. Det er<br />
første gang, De kommanderer, ikke?"<br />
"Javel," svarede S<strong>til</strong>k med et fortvivlet suk. "Trop - ret! Ret ind!" Lyden af hans egen<br />
stemme gengav ham selv<strong>til</strong>liden. Der blev svinget ud med sektioner, brudt af med roder<br />
<strong>til</strong> højre og venstre og opmarcheret med indsvingning af sektioner, alt uden vaklen. Den<br />
officielle straffetime var for længe siden forbi, men det var der ingen, der skænkede en<br />
tanke. De hængte i for S<strong>til</strong>ks skyld - S<strong>til</strong>k, som var dødsensangst for, at hans stemme<br />
skulle knække over.<br />
"Han gør Dem ære, sergent," bemærkede gæsten. "Godt ekserceret - og godt<br />
materiale <strong>til</strong> at eksercere med. Men det er dog ganske mærkværdigt: Jeg har netop<br />
spist frokost hos Deres rektor og han sagde ikke et ord om, at der var et kadetkorps<br />
her på skolen."<br />
"Det har vi heller ikke, Hr. general. Det er kun sådan en smule eksercits," svarede<br />
sergenten.<br />
"Men hvor de er begejstrede for det, ikke sandt?" sagde M'Turk, som nu talte for<br />
første gang, med et blink i de dybtliggende øjne.<br />
"Hvorfor er du ikke med, Willy?"<br />
"Åh, det er noget med upræcished," svarede M'Turk. "Sergenten tager ikke alle og<br />
enhver."<br />
"Træd af!" råbte Foxy, som frygtede en eksplosion i geleddet. "Jeg - jeg burde vist<br />
have sagt Dem, Hr. general, at -"<br />
"Men De burde have et kadetkorps," vedblev generalen der fulgte sin egen<br />
tankerække. Og De skal også få et kadetkorps, hvis min anbefaling har noget at sige i<br />
bestyrelsen. Det er længe siden, jeg har været så <strong>til</strong>freds med, hvad jeg har set. Drenge,<br />
der besjæles af en ånd som deres, burde være forbillede for hele skolen."<br />
"Det er de også," sagde M'Turk.<br />
"Men du gode Gud! Hvor kan klokken være blevet så mange? Jeg har ladet min vogn<br />
vente en halv time. Nå, så må jeg nok se at komme af sted. Der er intet så belærende<br />
som selvsyn. Hvor kommer man ud af salen? Vil du vise mig vej, Willy? Hvem var den<br />
dreng, som tog kommandoen?"<br />
"Jeg tror, han hedder Corkran."<br />
"Ham burde du kende. Det er den slags drenge, du skal slutte dig <strong>til</strong>. Han er åbenbart<br />
ikke af den almindelige slags! Et mærkeligt syn! Fem og tyve drenge, som ganske<br />
sikkert meget hellere ville spille cricket" - det var midvinter, men voksne, især folk, der<br />
har levet længe i varme lande, begår den slags små fejltagelser, og M'Turk rettede
Side 103<br />
ham ikke - "eksercerer udelukkende af kærlighed <strong>til</strong> sagen. Det ville være en skam at<br />
lade så meget godt materiale gå <strong>til</strong> spilde. Men jeg tænker nok, at jeg kan sætte min<br />
vilje igennem."<br />
"Hvem var din ven med det hvide kindskæg?" spurgte S<strong>til</strong>k, da M'Turk vendte <strong>til</strong>bage<br />
<strong>til</strong> deres værelse.<br />
"General Collinson. Han besøger undertiden min far for at gå på jagt med ham. For<br />
resten en rigtig flink gammel støder. Han sagde, jeg burde slutte mig <strong>til</strong> dig, S<strong>til</strong>k."<br />
"Gav han dig noget?"<br />
M'Turk fremviste en hel dejlig sovereign.<br />
"Oho!" udbrød S<strong>til</strong>k og snappede den, for han var finansminister. "Nu skal vi holde<br />
en knippel fest. Du er for resten temmelig fræk, Turkey, sådan som du kæftede op om<br />
vores begejstring og punktlighed."<br />
"Vidste den gamle fyr ikke, at vi var straffegaster?" spurgte Beetle.<br />
"Vel gjorde han ej. Han var kommet herned for at spise frokost hos rektor. Jeg fandt<br />
ham snusende rundt på egen hånd bagefter og så syntes jeg, at jeg ville vise ham den<br />
skide eksercits. Og da jeg opdagede, hvor glad han var for den, skulle jeg jo ikke svale<br />
ham ned. Hvis jeg havde fortalt den pinlige sandhed, havde han måske ikke givet mig<br />
den sovereign."<br />
"Foxy var møgbegejstret. Så I, han blev helt rød bag ved ørene?" spurgte Beetle.<br />
"Det var en fjer i hatten for ham. Og vi støttede ham bravt, ikke sandt? Hør, lad os gå<br />
ned <strong>til</strong> Keyte og købe noget kakao og pølse."<br />
De indhentede Foxy, der også var på vej ned for at fortælle historien <strong>til</strong> Keyte, som<br />
i sin tid havde været stabssergent i et kavalleriregiment og nu som krigsveteran var<br />
stedets postmester og delikatessehandler.<br />
"De står i gæld <strong>til</strong> os, Foxy," sagde S<strong>til</strong>k betydningsfuldt.<br />
"Jeg er Dem overmåde taknemmelig, Hr. Corkran. Jeg har jo af og <strong>til</strong> i embeds<br />
medfør haft nogle temmelig hårde sammenstød med Dem, men det vil jeg sige, at<br />
bortset fra det - altså med at overskride grænserne og ryge og den slags ting - skal jeg<br />
aldrig ønske mig nogen anden ung herre <strong>til</strong> at hjælpe mig ud af en knibe. Den måde,<br />
De klarede eksercitsen på, var nydelig, når jeg selv skal sige det. Og hvis De nu for<br />
fremtiden bare vil komme hver dag -"<br />
"Jamen så skal han jo komme for sent tre gange om ugen," afbrød Beetle. "Det kan<br />
De ikke forlange, man skal gøre - bare for at glæde Dem, Foxy."<br />
"Nej, det er sandt nok. Men alligevel, hvis De kunne overkomme det - og De med,<br />
Hr. Beetle - så ville det give Dem et vældigt forspring, når kadetkorpset bliver oprettet.<br />
For jeg tror, at generalen vil anbefale det."<br />
De endevendte Keytes butik, ganske som de havde lyst, for den gamle mand, som<br />
kendte dem godt, var helt optaget af sin samtale med Foxy.<br />
"Efter min udregning har vi taget for syv shilling og seks pence," råbte S<strong>til</strong>k <strong>til</strong> sidst<br />
over disken, "men De må hellere selv se efter."<br />
"Nej - nej. Jeg stoler på Deres ord, Hr. Corkran. - Nå, så han var chef for<br />
Pompadourerne, siger De, sergent? Vi lå en gang i garnison sammen med dem - i<br />
Ambala, tror jeg, det var."<br />
"Jeg véd ikke, om den her dåse skinke og tunge koster atten pence eller seksten."
Side 104<br />
"Lad os sige seksten, Hr. Corkran. - Ja, naturligvis, sergent, hvis det kunne være <strong>til</strong><br />
nogen nytte, at jeg ofrede lidt tid på det, ville det selvfølgelig være mig en fornøjelse,<br />
men jeg er for gammel. Jeg kunne pokkers godt lide atter at se lidt eksercits."<br />
"Nå, kom nu, S<strong>til</strong>k," råbte M'Turk. "Han hører ikke efter, hvad du siger. Giv ham<br />
pengene."<br />
"Jamen jeg skal have den sovereign slået i stykker, dit fæ. Keyte! Menig Keyte!<br />
Korporal Keyte! Stabssergent Keyte! Kan De give igen på en sovereign?"<br />
"Ja - ja, naturligvis. Det var syv shilling og seks."<br />
Han stirrede åndsfraværende frem for sig, skød sølvmønterne over <strong>til</strong> S<strong>til</strong>k og<br />
forsvandt ind i bagværelsets mørke.<br />
"Nå, nu diskuterer de to det indiske oprør hele eftermiddagen," sagde Beetle.<br />
"Gamle Keyte var med ved Sobraon," sagde S<strong>til</strong>k. "Du skulle høre ham fortælle om<br />
det! Det stikker sgu Foxy."<br />
*** *** ***<br />
Rektors ansigt, uudgrundeligt som altid, bøjede sig over en dynge breve.<br />
"Hvad mener De?" sagde han endelig <strong>til</strong> pastor John Gillett.<br />
"Det er en god idé. Det lader sig ikke nægte - en fortræffelig idé."<br />
"Indrømmet. Og så?"<br />
"Tja - jeg tror ikke rigtig på, at det går. Jo mere jeg lærer drenge at kende, desto<br />
mindre <strong>til</strong>tror jeg mig evne <strong>til</strong> at følge deres tanker og stemninger. Men jeg <strong>til</strong>står, at<br />
jeg vil blive meget overrasket, hvis denne plan gør lykke - den passer ikke <strong>til</strong> skolens<br />
temperament. Vi forbereder vore drenge <strong>til</strong> hæren."<br />
"Min pligt - i denne sag - er at gøre, hvad bestyrelsen ønsker. Bestyrelsen ønsker<br />
et frivilligt kadetkorps. Så laver vi et frivilligt kadetkorps. Jeg har imidlertid hens<strong>til</strong>let, at<br />
vi ikke sætter os i udgift <strong>til</strong> uniformer, førend eksercitsen er indøvet. General Collinson<br />
sender os halvtredsindstyve mordvåben - kasserede sniderrifler, kalder han dem - alle<br />
omhyggeligt forsynede med prop."<br />
"Ja, det er nødvendigt i en skole, hvor der bruges ladte salonpistoler i den grad som<br />
her," smilede pastoren.<br />
"Der bliver derfor ingen udgifter undtagen <strong>til</strong> sergenten for hans ledelse."<br />
"Men hvis det går dårligt, får De skylden."<br />
"Selvfølgelig. Nu i eftermiddag slår jeg en meddelelse op i korridoren, og -"<br />
"Ja, lad os se, hvad resultatet bliver."<br />
*** *** ***<br />
"Hold venligst fingrene væk fra det nye geværstativ!"<br />
Foxy kæmpede med en oprørsk hob i gymnastiksalen.<br />
"Selv en kasseret snider har ikke godt af, at der stadig bliver smækket med hanen,<br />
Hr. Swayne. - Javel, uniformerne kommer senere, når vi har lært noget mere. Foreløbig<br />
indskrænker vi os <strong>til</strong> eksercitsen. Må jeg bede om navnene på dem, der vil melde sig.<br />
- Lad den snider stå, Hr. Hogan!"<br />
"Hvad mener du, Beetle?" sagde en stemme.<br />
"Tak, jeg har fået <strong>til</strong>strækkelig eksercits her på jorden."
Side 105<br />
"Hvad for noget? Du, som har lært så meget! Kom nu! Du kan ikke være bekendt at<br />
pjække. Du bliver korporal, inden der er gået en uge," råbte S<strong>til</strong>k.<br />
"Jeg skal ikke ind i hæren," svarede Beetle og pegede på sine briller.<br />
"Vent et øjeblik, Foxy," sagde Hogan. "Hvor skal vi eksercere?"<br />
"Herinde i salen, ind<strong>til</strong> I er så flinke, at man kan tage jer ud på landevejen," svarede<br />
den forhenværende sergent og brystede sig.<br />
"Så alle Northams labaner kan glo på os? Nej, den går ikke, Foxybus."<br />
"Nå ja, det kan vi nu altid tale om. Lær først Deres eksercits, så kan vi snakke om<br />
resten."<br />
"Halløj," sagde Ansell fra Macreas Hus, idet han puffede sig vej gennem hoben.<br />
"Hvad er alt det for noget vrøvl om et kadetkorps?"<br />
"Det vil spare Dem en hel del tid på Sandhurst," svarede sergenten omgående. "De<br />
slipper snart for eksercitsen dér, hvis De har et godt grundlag i forvejen."<br />
"Hm! Jeg har ikke noget imod at lære eksercits, men jeg vil ikke fjotte rundt i<br />
fædrelandet med et legetøjsgevær. Perowne, hvad mener du? Hogan vil være med."<br />
"Véd ikke, om jeg har tid," svarede Perowne. "Jeg har en masse ekstratimer<br />
allerede."<br />
"Ja, vi kan jo også kalde det her ekstratimer," sagde Ansell. "Det vil ikke tage os<br />
lang tid at lære eksercitsen."<br />
"Nej, det er skam rigtigt nok, men de her marchture på offentlig vej?" sagde Hogan,<br />
som ikke anede, at han tre år efter skulle dø under Burmas sol ved Fort Minhla.<br />
"Er du bange for, at uniformen ikke vil klæde din sarte teint?" spurgte M'Turk med<br />
et ondt grin.<br />
"Kæft, Turkey. Du skal jo ikke ind i hæren."<br />
"Nej, men nu skal jeg sende jer en stedfortræder. Hej! Morrell og Wake! I to små<br />
derhenne ved geværstativet, vil I værsgo' melde jer som frivillige."<br />
Dybt rødmende - de havde været for undselige <strong>til</strong> at melde sig før - listede de to<br />
drenge hen imod sergenten.<br />
"Men jeg vil ikke have de små - ikke <strong>til</strong> at begynde med," sagde sergenten ærgerlig.<br />
"Jeg vil - jeg vil helst have nogle af den gamle brigade - af straffegasterne - <strong>til</strong> at danne<br />
kernen i korpset."<br />
"Vær nu ikke utaknemmelig, sergent. De er næsten lige så store som dem, man<br />
finder i hæren nu <strong>til</strong> dags."<br />
M'Turk læste aviser i de år og vidste mange ting, som han plejede at drille andre<br />
med. Men han kunne jo ikke vide, at Wake minor ville blive bimbaschi i den ægyptiske<br />
hær, inden han var fyldt de tredive.<br />
Hogan, Swayne, S<strong>til</strong>k, Perowne og Ansell stod fordybede i rådslagning henne ved<br />
hesten og som sædvanlig var det S<strong>til</strong>k, der førte ordet. Sergenten holdt uroligt øje med<br />
dem, for han vidste, at mange afventede deres beslutning.<br />
"Foxy synes ikke om mine rekrutter," sagde M'Turk i en krænket tone <strong>til</strong> Beetle. "Skaf<br />
du ham nogle."<br />
Beetle slog med stor fornøjelse klo i to <strong>til</strong> af de små - ingen af dem længere end<br />
en rytterkarabin.
Side 106<br />
"Værsgo', Foxy. Her har De kanonføde. Kæmp for hjem og arne, I hvalpe, og lad<br />
det gå lidt kvikt."<br />
"Han er stadig ikke fornøjet," sagde M'Turk.<br />
For the way we have with our Army<br />
Is the way we have with our Navy.<br />
Her stemte Beetle i. Det var en parodi, som de havde fundet i et gammelt bind af<br />
Punch, og den forekom dem at passe <strong>til</strong> situationen:<br />
An' both of 'em led to adversity,<br />
Which nobody can deny!<br />
"Vær s<strong>til</strong>le, unge herrer! Hvis De ikke vil hjælpe, så undlad at sabotere."<br />
Foxys blik hang stadig ved rådslagningen henne ved hesten. Carter, White og<br />
Tyrrell, alle tre drenge med stor indflydelse, havde sluttet sig <strong>til</strong> den. De øvrige<br />
fingererede tvivlrådige ved geværerne.<br />
"Øjeblik," udbrød S<strong>til</strong>k. "Kan vi ikke smide disse vrøvlehoveder ud, før vi begynder?"<br />
"Jo, vist så," svarede Foxy. "Enhver, der ønsker at træde ind i korpset, bliver her.<br />
De, som ikke vil være med, forsvinder uden støj og lukker døren efter sig."<br />
En halv snes af de ivrige styrtede løs på Beetle og M'Turk, der lige nåede at slippe<br />
ud i korridoren.<br />
"Hvorfor vil du ikke være med?" spurgte Beetle og rettede på sin krave.<br />
"Ja, hvorfor vil du ikke?"<br />
"Til hvad nytte? Vi skal jo ikke ind i hæren. Desuden kender jeg hele eksercitsen<br />
- undtagen geværgrebene naturligvis. Gad vide, hvad de bes<strong>til</strong>ler derinde?"<br />
"Tegner kontrakt med Foxy. Hørte du ikke, S<strong>til</strong>k sagde, 'Ja, sådan skal det ordnes, og<br />
synes han ikke om det, så kan han rende og hoppe.' De vil bruge Foxy <strong>til</strong> manuduktør.<br />
Kan du ikke begribe det, kraftodder? De skal ind på Sandhurst eller Woolwich, inden<br />
der er gået et år. Så lærer de eksercitsen nu, og får så ikke mere med den at gøre. Tror<br />
du måske, at fyre med så mange ekstratimer melder sig som frivillige for fornøjelsens<br />
skyld?"<br />
"Det véd jeg ikke. Jeg har tænkt på at skrive et digt om det - åle dem, forstår du<br />
- Balladen om hundemorderne - hvad synes du om det?"<br />
"Det synes jeg ikke, du skal, for King vil slå ned på korpset som en høg. Han er<br />
ikke blevet spurgt. Der står han og snuser henne ved opslagstavlen. Lad os gå hen<br />
og lokke ham lidt."<br />
De slentrede ligegyldigt hen <strong>til</strong> husforstanderen - et overmåde uskyldigt par.<br />
"Hvad for noget?" udbrød King og for <strong>til</strong>bage i fors<strong>til</strong>t overraskelse. "Min tro var, at<br />
I var i færd med at indøve kampen for fædrelandet."<br />
"Jeg tror, kompagniet er fuldtalligt, sir," svarede M'Turk.<br />
"Det er meget kedeligt," sukkede Beetle.<br />
"Nå, så har vi altså fyrretyve kække forsvarere? Hvor ædelt! Hvilken overordentlig<br />
begejstring for den gode sag! Jeg er kun bange for muligheden af, at et ønske om at<br />
unddrage sig de dem under normale forhold påhvilende pligter ligger bag al denne iver.<br />
Der vil utvivlsomt blive <strong>til</strong>stået dem særlige privilegier, ligesom de, der allerede er <strong>til</strong>delt<br />
sangkoret og den naturhistoriske forening - man må jo ikke sige billejægerne."
Side 107<br />
"Ja, rimeligvis, sir," svarede M'Turk fornøjet. "Rektor har ikke sagt noget om det<br />
endnu, men det kommer naturligvis."<br />
"Ja, helt sikkert."<br />
"Der er en svag mulighed for, gode Beetle," vendte King sig <strong>til</strong> den sidst talende,<br />
"at husforstanderne - en nødvendig men noget overset faktor i vor beskedne <strong>til</strong>værelse<br />
- vil få et ord at sige i den sag. Livet, i det mindste for de unge, er ikke lutter krudt og<br />
kugler. Opdragelse er <strong>til</strong>fældigvis også et af vore formål."<br />
"Hvor er han dog en forudsigelig idiot," kurrede M'Turk, da de var udenfor hørevidde.<br />
"Man véd altid, hvordan man skal tage ham. Lagde du mærke <strong>til</strong>, hvor han for på den<br />
madding om rektor og de særlige privilegier?"<br />
"Pokker ta" ham! Han kunne godt have været så skikkelig at støtte planen. Jeg kunne<br />
have skrevet sådan en dejlig vise for at gøre grin med den, og nu er jeg nødt <strong>til</strong> at være<br />
begejstret. Nå, vi kan jo altid mobbe S<strong>til</strong>k på vort eget værelse, ikke?"<br />
"Jo, men i andres påhør må vi være enormt begejstrede. Kan du ikke lave et epigram<br />
á la Catullus om, at King ikke kan lide det?"<br />
Beetle sled voldsomt med denne ædle opgave, da S<strong>til</strong>k kom svedende <strong>til</strong>bage efter<br />
sin første time i eksercits.<br />
"Nå, geværpumper!" begyndte M'Turk. "Hvor har du hundeliget. Er det angreb eller<br />
forsvar?"<br />
"Angreb," svarede S<strong>til</strong>k og for løs på ham. "Hør nu, Turkey, du må ikke gøre grin<br />
med korpset. Vi har arrangeret det hele nydeligt. Foxy har lovet ikke at føre os ud i det<br />
fri, før vi selv siger, at vi ønsker det."<br />
"Mod-by-de-lig s<strong>til</strong>len <strong>til</strong> skue af umodne småbørn, som efteraber de voksnes<br />
idiosynkrasier. Pyh!"<br />
"Har du fået King <strong>til</strong> at udtale sig om sagen, Beetle?" spurgte S<strong>til</strong>k under en pause<br />
i slagsmålet.<br />
"Nej, ikke rigtigt, men det er hans elskværdige s<strong>til</strong>."<br />
"Ja, hør nu, hvad onkel S<strong>til</strong>k har at sige jer - han er en Stor Mand. Fremdeles og<br />
desuden vil Foxy lade os kommandere korpset efter tur - privatim et seriatim - så at vi<br />
alle lærer at tumle en deling. Ergo og propter hoc vil vi slippe let fra eksercitsen, når<br />
vi kommer ind på officersskolen. Og sålunde, mine elskede <strong>til</strong>hørere, forener vi nytte<br />
og fornøjelse."<br />
"Jeg vidste, at du ville få det gjort <strong>til</strong> en slags ekstratimer, din koldblodige skurk,"<br />
sagde M'Turk. "Vil du ikke gerne dø for dit fine fædreland?"<br />
"Sgu ikke, hvis jeg kan undgå det. Men derfor må I alligevel ikke svine korpset."<br />
"Det enedes vi om for en menneskealder siden," svarede Beetle overlegent. "King<br />
besørger svineriet."<br />
"Så kommer du <strong>til</strong> at svine King, min rare digter. Skriv en kvik, lille limerick og lad<br />
de små synge den."<br />
"Ja, pas du nu bare dit hjemmeværneri og lad være med at puffe <strong>til</strong> bordet."<br />
"Han får ikke noget at se, som han kan håne os for bagefter," sagde S<strong>til</strong>k skummelt.<br />
Hvad han mente hermed, forstod de ikke, førend de nogle dage efter fik lyst <strong>til</strong> at<br />
se korpset eksercere. De fandt gymnastiksalens dør aflåst og en af de små på vagt<br />
udenfor.
"Det er da frækt," sagde M'Turk og bukkede sig.<br />
"Du må ikke kigge ind gennem nøglehullet," sagde skildvagten.<br />
Side 108<br />
"Nå, det var jo rart. Men Wake, dit lille asen, det var jo mig, der gjorde dig <strong>til</strong> frivillig."<br />
"Det er lige meget. Jeg har ordre <strong>til</strong> at forhindre enhver i at glo."<br />
"Men sæt nu, at vi gør det alligevel?" sagde M'Turk. "Sæt nu, at vi myrder dig?"<br />
"Jeg har ordre <strong>til</strong> at melde enhver, der generer mig på min post, <strong>til</strong> korpset, så vil<br />
korpset efter eksercitsen behandle ham efter krigslovene."<br />
"Sikket bæst S<strong>til</strong>k er!" sagde Beetle. De tvivlede ikke et øjeblik på, hvem der var<br />
ophavsmand <strong>til</strong> den bestemmelse.<br />
"Du bilder dig nok ind, at du er en skide centurion, hvad?" sagde Beetle, der lyttede<br />
<strong>til</strong> geværernes drøn og raslen, mens de blev taget ved fod derinde.<br />
"Jeg har ordre <strong>til</strong> ikke at tale med nogen undtagen for at sige, hvad jeg har ordre <strong>til</strong><br />
- og jeg får klø, hvis jeg ikke lystrer."<br />
M'Turk så på Beetle. Begge rystede på hovedet og vendte sig bort.<br />
"S<strong>til</strong>k er minsandten en Stor Mand," sagde Beetle efter en længere pause. "En<br />
trøst er det da, at sådan noget, der smager af hemmelige foreninger, vil gøre King<br />
splittergal."<br />
Der var mange flere end King, der følte sig ilde berørte, men korpsets medlemmer<br />
var tavse som graven, når de blev udspurgte. Foxy derimod, som ikke var under<br />
tavshedsløfte, gik <strong>til</strong> Keyte med sine sorger.<br />
"Aldrig i mit liv har jeg set mage <strong>til</strong> pip. De sætter dørvogtere ud ligesom i en<br />
frimurerloge, indre og ydre vagt og hele baduljen, og så kiler de på, så ivrige at det<br />
halve kunne være nok."<br />
"Jamen hvad er meningen med det hele?" spurgte den forhenværende<br />
stabssergent.<br />
"At lære deres eksercits. De har aldrig set mage, stabssergent. De begynder på<br />
deres hundekunster, når jeg har ladet dem træde af, men ud i det fri vil de ikke - ikke<br />
for aldrig det. Hele historien er meningsløs. 'Hvis I er et kadetkorps', siger jeg, 'så skal<br />
I også være et kadetkorps og ikke gå her og gemme jer bag låsede døre.'"<br />
"Men hvad siger de højere magter <strong>til</strong> det?"<br />
"Ja, det er det, jeg heller ikke kan begribe," svarede sergenten gnavent, "jeg er gået<br />
<strong>til</strong> rektor, men han vil ikke hjælpe mig. Somme tider tror jeg, at han gør grin med mig.<br />
Jeg har aldrig været sergent i et frivilligt korps, Gud ske lov for det - men jeg har altid<br />
haft medlidenhed med dem, der var det. Og det er jeg glad for."<br />
"Det kunne more mig at se korpset," sagde Keyte. "Efter hvad De fortæller, sergent,<br />
forstår jeg ikke, hvad det er, de vil."<br />
"Spørg ikke mig, stabssergent! Spørg den fregnede fyr Corkran. Han er deres<br />
generalissimus."<br />
Man siger ikke nej <strong>til</strong> en helt fra Sobraon, lige så lidt som man giver den eneste<br />
kagesælger i skolens nærhed afslag. Altså kom Keyte efter særlig indbydelse, støttet<br />
på en stok, rystende af alderdom, og satte sig i en krog og så <strong>til</strong>.<br />
"De holder fin retning - overmåde fin retning," hviskede han under korpsets<br />
evolutioner.
"Åh, det er slet ikke det, de vil. Vent <strong>til</strong> jeg lader dem træde af."<br />
Side 109<br />
Da kommandoen: "Træd af!" lød, blev geledderne stående. Perowne trådte frem,<br />
vendte sig om mod kammeraterne og gav sig <strong>til</strong> at eksercere dem en halv snes minutter,<br />
idet han af og <strong>til</strong> opfriskede sin hukommelse ved at kigge i en bog med rødt bind og<br />
metalspænder. Det var den samme Perowne, der senere blev skudt i Ækvatorial-Afrika<br />
af sine egne folk.<br />
Efter ham fulgte Ansell og efter Ansell kom Hogan. Alle tre blev ubetinget adlydt.<br />
Så lagde S<strong>til</strong>k sin sniderriffel fra sig, trak vejret dybt og beærede kompagniet med<br />
en regulær skideballe.<br />
"Stop, Hr. Corkran!" afbrød Foxy. "Det hører ikke hjemme i noget<br />
eksercerreglement."<br />
"Det er lige meget, sergent. Man véd aldrig, hvad man kan blive nødt <strong>til</strong> at sige <strong>til</strong><br />
sine folk. - Så prøv da for Satan i Helvede på at stå oprejst uden at læne jer <strong>til</strong> hinanden,<br />
I bælgøjede møgunger. Det er ingen fornøjelse for mig at sætte facon på jer. Det burde<br />
være sket, før I kom her<strong>til</strong>, I - I skulle Fanden ta' mig have holdt jer <strong>til</strong> spejderture med<br />
et kosteskaft - I..."<br />
"Den gamle klang - den gamle klang. Vi kender den," sagde Keyte og tørrede sine<br />
rindende øjne. "Men hvor har han den fra?"<br />
"Fra sin far eller sin onkel. Spørg ikke mig! Halvdelen af dem må være født inden for<br />
hørevidde af en kaserne." Foxy havde ikke så ganske uret i denne formodning. "Jeg<br />
har hørt flere grovheder efter at dette frivillig-nonsens begyndte, end jeg nogen sinde<br />
har hørt i et helt år i tjenesten."<br />
"Der er en mand i andet geled, der ser ud, som om han havde pantsat navlen. Ja,<br />
det er Dem, jeg mener, menig Ansell," og S<strong>til</strong>k snertede offeret en gros og en detail<br />
i tre minutter.<br />
"Halløj!" slog han pludselig over i sin normale tone. "Den sad! Du rødmede, Ansell.<br />
Og du rørte dig."<br />
"Jeg kan ikke gøre for, at jeg rødmede," lød svaret, "men jeg tror ikke, at jeg rørte<br />
mig."<br />
"Ja ja, nu er det din tur."<br />
Og S<strong>til</strong>k genindtog sin plads i geleddet.<br />
"Åh Gud, åh Gud, det er lige så godt som en komedie," grinte Keyte, der hørte<br />
opmærksomt efter.<br />
Ansell var også begavet med slægtninge i hæren og begyndte nu langsomt og med<br />
en dorsk dræven, i en mere reflekterende s<strong>til</strong> end S<strong>til</strong>ks, at stige ned i de personlige<br />
bemærkningers bundløse dybder.<br />
"Dér traf jeg!" råbte han triumferende. "Du kunne heller ikke stå for det."<br />
S<strong>til</strong>k var blodrød i hovedet og sniderriflen skælvede synligt i hans hånd.<br />
"Jeg troede, at jeg kunne," sagde han og bestræbte sig for at synes rolig, "men da<br />
der var gået lidt tid, blev jeg lynende gal i hovedet. Mærkeligt, ikke?"<br />
"Det er godt for selvbeherskelsen," sagde den langsomme Hogan, mens de s<strong>til</strong>lede<br />
geværerne <strong>til</strong>bage på stativet.<br />
"Har De nogen sinde -?" sagde Foxy håbløst <strong>til</strong> Keyte.
Side 110<br />
"Jeg kender ikke ret meget <strong>til</strong> frivillige, men det er den grinagtigste fores<strong>til</strong>ling, jeg<br />
nogen sinde har set. Jeg forstår nu alligevel ikke rigtigt, hvad det er, de vil. Åh, Vorherre<br />
bevares, når jeg tænker på de mange gange jeg er blevet kaldt frem og har fået en<br />
overhaling i mine dage! De arbejder godt - de arbejder overmåde godt."<br />
"Hvis bare jeg kunne få dem ud i det fri, så kunne jeg få dem <strong>til</strong> at lave, hvad det<br />
skulle være. Men måske de skifter sind, når uniformerne kommer."<br />
Det var unægteligt på tide, at korpset gjorde skolens nysgerrighed nogle<br />
indrømmelser. Tre gange var vagtposten blevet mishandlet og tre gange havde korpset<br />
behandlet forbryderne efter krigslovene. Skolen rasede. Hvad kunne det hjælpe,<br />
spurgte de, at have kadetkorps, som ingen måtte se? Hr. King ønskede skolen<br />
<strong>til</strong> lykke med dens usynlige forsvarere og eleverne kunne ikke give igen på hans<br />
ondskabsfuldheder. Foxy var ved at blive tvær og stædig. Et par medlemmer af<br />
korpset udtalte sig rent ud tvivlende om, hvorvidt deres handlemåde var forsvarlig, og<br />
spørgsmålet om uniformer begyndte at blive kritisk. Hvis der blev leveret uniformer,<br />
ville de blive nødt <strong>til</strong> at bære dem.<br />
Men som det så ofte går i dette liv, blev sagen pludseligt afgjort udefra.<br />
Rektor havde meddelt bestyrelsen, at dens forslag var blevet fulgt, og at, efter hvad<br />
han havde hørt, drengene nu eksercerede.<br />
Han sagde ikke noget om, under hvilke ydre omstændigheder denne eksercits gik<br />
for sig. Naturligvis blev general Collinson henrykt og fortalte sine venner det. En af<br />
hans venner havde en ven, der var medlem af parlamentet - en ivrig, intelligent og<br />
frem for alt fædrelandskærlig mand, hvis ønske var at udrette så meget godt som<br />
muligt på den kortest mulige tid. Men vi kan desværre ikke indestå for vore venners<br />
venner. Hvis Collinsons ven havde præsenteret ham for generalen, ville denne have<br />
kunnet se, hvad han var for et menneske, og ville derefter have skånet mange for<br />
meget. Men vennen talte kun om sin ven og da der ikke gives to mennesker i verden,<br />
som ser aldeles ens på tingene, blev det indtryk, som Collinson fik, ukorrekt. Desuden<br />
var manden jo parlamentsmedlem, en konservativ af det reneste vand, og generalen<br />
havde den engelske soldats hemmelige respekt for ethvert medlem af landets politiske<br />
højesteret. Manden skulle netop ud i de vestlige provinser for at sprede lys i en eller<br />
anden formørket valgkreds. Ville det ikke være en god idé, om han, forsynet med<br />
generalens anbefaling, benyttede dette beundringsværdige og nyoprettede kadetkorps<br />
som tekst og sagde et par ord - "Bare holdt en lille tale <strong>til</strong> drengene, hvad? Noget som<br />
rigtigt kunne begejstre dem. Han ville netop være den rette mand der<strong>til</strong>. Sådan en tale,<br />
som drenge forstår."<br />
"Der blev ikke holdt mange taler <strong>til</strong> drenge i min tid," sagde generalen mistroisk.<br />
"Nej, men tiderne skifter - dannelsen breder sig, og så videre. Vor tids drenge er<br />
fremtidens mænd. Et ungdomsindtryk kan få betydning for hele livet. Og i disse tider,<br />
forstår De, hvor landet er ved gå i hundene -"<br />
"De har fuldstændig ret."<br />
Landet var den gang netop begyndt på fem år af Gladstones regering og generalen<br />
syntes ikke om, hvad han havde set af den. Han ville ganske afgjort skrive <strong>til</strong> rektor, for<br />
det var uomstødeligt sandt, det med vor tids drenge og fremtidens mænd. Det var, om<br />
han så måtte sige, et ualmindelig heldigt valgt udtryk.<br />
Rektor svarede, at det ville være ham en fornøjelse at modtage parlamentsmedlem<br />
Hr. Raymond Martin, om hvem han havde hørt så meget, at give ham nattelogi og lade<br />
ham holde foredrag for skolen om et hvilket som helst emne, som han mente ville kunne
Side 111<br />
interessere drengene. Dersom Hr. Martin endnu ikke havde stået ansigt <strong>til</strong> ansigt med<br />
en <strong>til</strong>hørerkreds af denne særlige klasse af Englands ungdom, tvivlede rektor ikke om,<br />
at det ville blive en interessant oplevelse for ham.<br />
"Jeg tror ikke, jeg tager synderligt fejl i så henseende," betroede han pastoren.<br />
"Kender De <strong>til</strong>fældigvis noget <strong>til</strong> en mand, der hedder Raymond Martin?"<br />
"Jeg læste på universitetet sammen med et menneske af det navn," svarede<br />
præsten. "Han var uden form og uden indhold, så vidt jeg erindrer, men tog frygtelig<br />
tungt på tingene."<br />
"Han vil holde et foredrag om 'fædrelandskærlighed' for skolen på lørdag."<br />
"Hvis der er noget, som vore drenge hader mere end alt andet, så er det at få lørdag<br />
aften spoleret. Fædrelandskærlighed kan ikke konkurrere med ædegilder."<br />
"Kunst ikke heller. Kan De huske vores Shakespeare-aften?" rektor blinkede. "Eller<br />
den humoristiske herre med laterna magica'en?"<br />
*** *** ***<br />
"Hvem i alverden er det parlamentsmedlem Raymond Martin?" spurgte Beetle, da<br />
han læste opslaget om foredraget ude i korridoren. "Hvorfor skal de banditter altid<br />
komme om lørdagen?"<br />
"Oh! Rrrromeo, Rrrromeo, hvi er du Rrrromeo?" citerede M'Turk efter<br />
Shakespeare-recitatoren fra forrige semester. "Nå, jeg vil da håbe, at han ikke bliver<br />
helt så slem som hun. S<strong>til</strong>k, er du rigtig fædrelandskærlig? For ellers vil denne her fyr<br />
hurtigt få dig omvendt."<br />
"Bare han ikke går hen og spolerer hele aftenen. Vi er vel nødt <strong>til</strong> at høre på ham."<br />
"Jeg ville ikke undvære det for meget godt," sagde M'Turk. "Der var mange, der<br />
syntes, at hende Romeo-Romeo-kvindfolket var kedelig. Det gjorde jeg ikke. Jeg kunne<br />
morderlig godt lide hende. Kan I huske, da hun begyndte at hikke midt under hele<br />
fores<strong>til</strong>lingen? Måske han også vil hikke. Den, der først kommer ned i gymnastiksalen,<br />
tager plads <strong>til</strong> de to andre."<br />
*** *** ***<br />
Der var ikke spor af nervøsitet, men en livlig og munter elskværdighed over<br />
parlamentsmedlemmet Hr. Raymond Martin, da han, iagttaget af mange øjne, kørte<br />
frem for rektors bolig.<br />
"Han ser lidt labanagtig ud," var M'Turks bemærkning. "Det skulle ikke undre mig,<br />
om han var radikaler. Han skændtes med kusken om betalingen. Det hørte jeg."<br />
"Det er bare fædrelandskærlighed," forklarede Beetle.<br />
Efter te tid sluttede de sig <strong>til</strong> de andre, der stormede ind for at få pladser, sikrede sig<br />
en privat og usynlig krog og begyndte at brokke.<br />
Alle gasblus var tændte. På den lille forhøjning for enden af salen stod rektors<br />
officielle pult, ved hvilken Hr. Martin skulle holde sit foredrag, samt en halvkreds af<br />
stole <strong>til</strong> lærerne.<br />
Ind tren Foxy med højtidelig mine og s<strong>til</strong>lede noget, der så ud som et stykke tøj rullet<br />
om en stok, op imod pulten. Der var endnu ingen af myndighederne <strong>til</strong> stede, derfor<br />
klappede skolen og råbte: "Hvad er det for noget, Foxy? Hvorfor har De stjålet den<br />
fremmede herres paraply? Vi bruger ikke ris her, vi bruger spanskrør! Tag det juks væk!<br />
- fra højre fløj - del ind!" - og så fremdeles, ind<strong>til</strong> rektors og lærernes indtræden gjorde<br />
ende på alle demonstrationer.
Side 112<br />
"Det er da en god ting, at lærerne er lige så lede og kede af det her som vi andre.<br />
Se, hvor King vrider og vender sig for at få plads et sted, hvor det ikke trækker."<br />
"Hvor bliver den raymondifikalske Martin af? Punktlighed, mine elskede <strong>til</strong>hørere, er<br />
de vundne slags hemmelighed -"<br />
"Åh, hold kæft. Der kommer hans højhed. Vorherre bevares, sikken fedtballe!"<br />
Hr. Martin, som optrådte selskabsklædt, havde unægteligt dobbelthage. Han var en<br />
høj, svært bygget, stuebleg mand. Men derfor havde Beetle da ikke behøvet at være<br />
grov.<br />
"Se nu på hans ryg, mens han taler <strong>til</strong> rektor. Det er nederdrægtig uhøfligt at vende<br />
ryggen <strong>til</strong> <strong>til</strong>hørerne. Han er en filister - en laban - en jebusiter og en hiviter - og han<br />
skriver utvivlsomt i drengeblade."<br />
M'Turk lænede sig <strong>til</strong>bage og snøftede hånligt.<br />
Med nogle få intetsigende ord introducerede rektor foredragsholderen og satte sig<br />
derpå under bifaldsklap. Da det viste sig, at Hr. Martin opfattede bifaldet som henvendt<br />
<strong>til</strong> sig, klappede de naturligvis mere end nogen sinde. Det varede temmelig længe,<br />
inden han kunne begynde. Han havde intet kendskab <strong>til</strong> skolen - <strong>til</strong> dens traditioner<br />
og anskuelser. Han vidste ikke, at det sidste elevskrift viste, at firsindstyve procent af<br />
drengene var fødte uden for landets grænser - i lejr, garnison eller i rum sø - eller at fem<br />
og halvfjerdsindstyve procent var sønner af officerer og bar navne som Willoughby,<br />
Paulet, de Castro, Mayne, Randall og agtede at følge i fædrenes spor. Dette og<br />
meget mere kunne rektor have fortalt ham, men efter at have siddet en time ved<br />
middagsbordet i hans selskab havde rektor besluttet slet ikke at fortælle ham noget.<br />
Hr. Raymond Martin lod <strong>til</strong> at vide så meget i forvejen.<br />
Han begyndte sin tale med et langtrukkent, skrattende: "Nå, drenge," som, skønt de<br />
ikke selv var sig det bevidst, fik alle de unge nerver <strong>til</strong> at krympe sammen. De vidste<br />
formodentlig, hvorfor han var kommet her<strong>til</strong> - ikke sandt? Det var ikke ofte, at han havde<br />
lejlighed <strong>til</strong> at tale <strong>til</strong> drenge. Han antog, at drenge var så noget nær den samme slags<br />
personer - visse folk mente, at de var temmelig grinagtige personer - som de havde<br />
været i hans egne unge dage.<br />
"Denne mand," sagde M'Turk med overbevisning, "er selve det gadarenske svin."<br />
Men de måtte huske på, at de ikke altid ville vedblive at være drenge. De ville vokse<br />
op <strong>til</strong> mænd, for vor tids drenge var fremtidens mænd, og det var dem fædrelandets<br />
stolte ry afhang af.<br />
"Hvis dette ikke snart holder op, mine elskede <strong>til</strong>hørere, vil det være min smertelige<br />
pligt at gøre skandale," sagde S<strong>til</strong>k og trak vejret dybt gennem næsen.<br />
"Det kan du ikke," svarede M'Turk. "Han tager ingen betaling for sin Romeo."<br />
Og derfor burde de tænke på pligten og ansvaret i det liv, der åbnede sig for dem.<br />
Livet var ikke lutter - han opregnede nogle lege, og, som for at gøre sig rigtig grundigt<br />
umulig, <strong>til</strong>føjede han "spil med marmorkugler". "Ja livet var ikke," sagde han, "lutter<br />
marmorkugler."<br />
Der lød én eneste spændt gispen - blandt de yngre næsten et hyl - af dirrende<br />
rædsel. Han var en hedning - et udskud - hinsides fordragelighedens yderste grænse<br />
- havde dømt sig i alles påhør! S<strong>til</strong>k bøjede hovedet og skjulte ansigtet i hænderne.<br />
M'Turk inddrak hvert ord med strålende, glade øjne og Beetle nikkede højtidelige<br />
bifaldsnik.
Side 113<br />
Nogle af dem ventede utvivlsomt inden mange år at opnå den ære at blive udnævnte<br />
<strong>til</strong> officerer af dronningen og komme <strong>til</strong> at bære sabel. Nu havde han selv som major i<br />
et frivilligt regiment nogen erfaring i en officers pligter, og det glædede ham at høre, at<br />
de havde oprettet et frivilligt korps i deres midte. En sådan institution førte <strong>til</strong> en sund<br />
og god ånd, og når denne blev næret, ville den være <strong>til</strong> stor gavn for det fædreland,<br />
som de elskede og var så stolte af at <strong>til</strong>høre. Han tvivlede ikke om, at nogle af de<br />
<strong>til</strong>stedeværende ventede - at nogle af dem ivrigt skuede frem imod den tid, da de<br />
skulle føre deres mænd mod fjendens kugler og betræde slagmarken i al deres unge<br />
manddoms stolthed.<br />
Nu er en drengs blufærdighed tifold dybere end en ung piges, for den blinde natur<br />
har kun skabt hende <strong>til</strong> ét formål, men manden <strong>til</strong> adskillige. Med bred og kraftig<br />
hånd rev han alle disse slør ned og trampede dem under sin velmente veltalenheds<br />
fødder. Med skrattede røst råbte han højt om småting som håb om ære og drøm om<br />
hæder, ting, som drenge ikke engang drøfter med deres fortroligste, jævnaldrende<br />
venner. Idet det ikke faldt ham ind, at de kunne have overvejet disse ting, gjorde han<br />
dem opmærksom på dem. Han pegede på strålende mål for dem med fingre, som<br />
<strong>til</strong>sølede al stråleglansen. Han profanerede deres sjæles hemmeligste afkroge med<br />
råb og gestikulationer. Han bad dem betænke deres forfædres bedrifter, og det på en<br />
sådan måde, at de rødmede helt ud i ørene, hvor blodet prikkede. Nogle af dem - den<br />
skurrende stemme skar gennem en iskold tavshed - havde måske haft slægtninge, som<br />
var faldet i kampen for fædrelandet. (Ikke så få af dem tænkte på en gammel sabel,<br />
som hang i en korridor eller på en spisestuevæg, og som de havde betragtet og stjålet<br />
sig <strong>til</strong> at røre ved, lige siden de lærte at gå.) Han besvor dem <strong>til</strong> at kappes med disse<br />
berømmelige forbilleder, og de vidste ikke, hvor de skulle gøre af deres øjne, så yderst<br />
pinligt forekom det dem.<br />
Deres alder gjorde, at tankerne ikke formede sig helt klart for dem. De følte kun, i<br />
sviende raseri, at de blev fornærmede af en tyk mand, der troede, at det var sport at<br />
spille med marmorkugler.<br />
Og således arbejdede han sig frem mod talens slutning - som han, i parentes<br />
bemærket, senere brugte og gjorde kolossal lykke med ved et vælgermøde - mens de<br />
sad, røde i hovederne og urolige, i gnaven væmmelse. Efter mange, mange ord greb<br />
han den i tøj indhyllede stok og stak den anden hånd ind på brystet. Dette - dette var<br />
deres fædrelands håndgribelige symbol - som enhver burde se op <strong>til</strong> med ærefrygt og<br />
stolthed. Ingen dreng burde beskue dette flag, hvis ikke det var hans hensigt på værdig<br />
måde at bidrage sit <strong>til</strong> at forhøje dets uforgængelige stråleglans. Han svang det foran<br />
dem - et stort Union Jack, skinnende i alle tre farver, og ventende på den bifaldstorden,<br />
der skulle lønne hans anstrengelser.<br />
De så <strong>til</strong> i tavshed. De havde ganske vist set den tingest før - nede på toldstationen,<br />
eller gennem en kikkert, hejst på halv, når en brig strandede på Braunton-banken; også<br />
på golfklubbens tag og i Keytes vindue, hvor en vis slags kulørt sukkergodt havde et<br />
billede af dette flag uden på æsken. Men det vajede aldrig over skolen. Det spillede<br />
ingen rolle i deres liv. Rektor havde aldrig nævnt det. Deres fædre havde ikke forklaret<br />
dem dets betydning. Det var et lukket spørgsmål - noget helligt, noget for sig selv.<br />
Hvad i alle skamløse gemenheders forbandede navn mente da dette menneske med<br />
at svinge den rædsel for øjnene af dem? Måske han var fuld? Det var en beroligende<br />
tanke!<br />
Rektor reddede situationen ved at rejse sig for at takke, og ved hans første<br />
bevægelse følte skolen sig lettet og klappede som rasende.
Side 114<br />
"Og jeg er sikker på," sluttede han, med ansigtet fuldt belyst af gassen, "at I alle vil<br />
forene jer med mig i en meget hjertelig tak <strong>til</strong> Hr. Raymond Martin for det overmåde<br />
nydelsesrige foredrag, han har holdt for os."<br />
Hvad der egentlig skete, vil vi aldrig kunne blive sikre på. Rektor påstår, at han<br />
ikke gjorde det, eller at hvis han gjorde det, må han have fået noget i øjet, men de<br />
<strong>til</strong>stedeværende er overbeviste om, at han blinkede, én gang, åbenlyst og højtideligt,<br />
efter ordet 'nydelsesrig'.<br />
Hr. Raymond Martin fik sit bifald i fuldt mål. Som han selv sagde: "Uden at være<br />
forfængelig tør jeg vel tro, at det par ord, jeg sagde, gik dem <strong>til</strong> hjerte. Jeg har aldrig<br />
vidst, at drenge kunne råbe sådanne hurraer."<br />
Da klokken nu ringede <strong>til</strong> aftenandagt, forlod han salen, og drengene s<strong>til</strong>lede sig i<br />
række langs væggen. Flaget lå stadig på pulten og Foxy betragtede det med stolthed,<br />
for han var blevet grebet af Hr. Martins veltalenhed. Rektor og lærerne, som var trådt<br />
<strong>til</strong>bage på forhøjningen, kunne ikke se den skrækkelige tingest, men en af præfekterne<br />
trådte ud af rækken, rullede det hurtigt sammen og smed det lige så hurtigt ind i et<br />
skab, <strong>til</strong> deres fægtehandsker og fleuretter.<br />
Og som om han havde udtalt et magisk ord frembrød en sagte <strong>til</strong>fredshedsmumlen,<br />
som gik over i en rask salve af håndklap.<br />
Foredraget blev drøftet på sovesalene. Der var fuldstændig enstemmighed. Hr.<br />
Raymond Martin var utvivlsomt født i en rendesten og opdraget i en skole, hvor de<br />
spillede marmorkugler. Endvidere var han - jeg giver kun et meget ringe uddrag af et<br />
stort forråd - en gemen svinepels, et gennemført stinkdyr, en laskemavet flagdasker<br />
- dette udtryk var S<strong>til</strong>ks bidrag - og adskillige andre ting, som det ville være upassende<br />
at nedskrive.<br />
Det frivillige kadetkorps trådte an næste mandag i dårligt humør og med skamfulde<br />
ansigter. Selv da ville imidlertid fornuftig tavshed have kunnet redde situationen. Men<br />
Foxy sagde:<br />
"Efter sådan en smuk tale, som den De hørte i forgårs aftes, kan man vel vente, at<br />
De vil tage fat på eksercitsen med fornyet iver. Jeg indser ikke, hvordan De nu kan<br />
undgå at komme ud og marchere i det fri."<br />
"Kan vi da ikke slippe for det, Foxy!" S<strong>til</strong>ks elskelige tone burde have advaret Foxy.<br />
"Nej, De kan ikke, efter at han har været så ædelmodig at forære Dem flaget. Han<br />
sagde <strong>til</strong> mig, førend han tog bort i morges, at der ikke var noget i vejen for, at korpset<br />
betragtede det som sin ejendom. Det er et nydeligt flag."<br />
I dybeste tavshed satte S<strong>til</strong>k sit gevær <strong>til</strong>bage på stativet og trådte ud af geleddet.<br />
Hogan og Ansell fulgte hans eksempel.<br />
Perowne tøvede. "Hør en gang," begyndte han, "skulle vi ikke -"<br />
"Nu skal jeg straks tage det frem fra skabet," sagde sergenten, som vendte ryggen<br />
<strong>til</strong>. Og så kan vi -"<br />
"Kom så!" brølede S<strong>til</strong>k. "Hvad Dælen nøler I efter? Træd af!"<br />
"Men - hvad - hvor i -?"<br />
Sniderriflernes raslen, mens de hastigt blev sat <strong>til</strong>bage på stativet, overdøvede hans<br />
stemme, og den ene dreng efter den anden trådte ud af geleddet.<br />
"Jeg - jeg véd ikke, om jeg ikke bliver nødt <strong>til</strong> at melde dette <strong>til</strong> rektor," stammede han.<br />
"Meld ad helvede <strong>til</strong> - idiot!" råbte S<strong>til</strong>k med hvide læber og styrtede ud.
*** *** ***<br />
Side 115<br />
"Det var mærkeligt!" sagde Beetle <strong>til</strong> M'Turk. "Jeg sad oppe på vort værelse i færd<br />
med et ganske yndigt digt om den laskemavede flagdasker, og så kom S<strong>til</strong>k ind, og jeg<br />
sagde: 'hej!' og han gav sig <strong>til</strong> at bande som en matros, og så begyndte han at tudbrøle.<br />
Lagde sit hoved på bordet og flæbede. Vi burde gøre et eller andet"<br />
M'Turk blev bekymret.<br />
"Måske han har lavet en eller anden forfærdelig dumhed."<br />
De fandt ham med meget blanke øjne og fløjtende mellem tænderne.<br />
"Snød jeg dig, Beetle? Ja, jeg tænkte det nok. Var det ikke fint lavet? Troede du<br />
ikke, at jeg virkelig flæbede? Gjorde jeg det ikke godt? Åh, din gamle, forædte idiot!"<br />
Og han gav sig <strong>til</strong> at trække Beetle i ørene og kinderne på den måde, som kaldtes<br />
"malkning".<br />
"Jeg véd, at du flæbede," svarede Beetle roligt. "Hvorfor er du ikke nede ved<br />
eksercitsen?"<br />
"Eksercitsen? Hvad for en eksercits?"<br />
"Spil ikke dum. Eksercitsen i gymnastiksalen."<br />
"Fordi der ingen er. Det frivillige kadetkorps er færdigt - ophævet - dødt - fordærvet<br />
- råddent - stinkende. Og hvis du ser sådan på mig, Beetle, slår jeg også dig ihjel ...<br />
Og ja, jeg skal meldes <strong>til</strong> rektor for at have bandet."
Sidste semester.<br />
Side 116<br />
Der var kun nogle få dage <strong>til</strong> ferien, <strong>til</strong> den halvårlige eksamen, og hvad der<br />
var uligt vigtigere, <strong>til</strong> udgivelsen af skolebladet, som Beetle redigerede. Han var<br />
blevet lokket <strong>til</strong> at påtage sig dette hverv af S<strong>til</strong>ks og M'Turks smiger og den<br />
overordentlige strenghed, hvormed studereværelsets love håndhævedes. Men da<br />
han først var kommet i lag med det, opdagede han, som andre havde gjort før<br />
ham, at det var hans pligt at gøre arbejdet, mens hans venner kritiserede. S<strong>til</strong>k<br />
døbte bladet Swillingford-Patrioten i from erindring om Sponge, og M'Turk drog lidet<br />
smigrende sammenligninger mellem dets indhold og Ruskin og de Quincey. Kun rektor<br />
interesserede sig for bladet og hans metoder var ejendommelige. Han gav Beetle fri<br />
adgang <strong>til</strong> sin bruntindbundne, tobaksduftende bogsamling - uden at forbyde noget og<br />
uden at anbefale noget. Dér fandt Beetle en stor lænestol, et sølvskrivetøj samt penne<br />
og papir, så meget han lystede. Der var gamle dramatiske forfattere i snesevis, der var<br />
Hakluyts rejsebeskrivelser, franske oversættelser af russiske forfattere som Pushkin og<br />
Lermontoff, små fortællinger af en mærkværdig og forbløffende slags, blandede med<br />
ejendommelige digte - Peacock hed digteren - der var Borrows Lavengro, en underlig<br />
bog, som udgav sig for at være en oversættelse af noget der kaldtes Rubàiyàt - rektor<br />
sagde, at det var noget som endnu ikke skattedes efter fortjeneste - der var hundreder<br />
af digtsamlinger - Crashaw, Dryden, Alexander Smith, L.E.L., Lydia Sigourney, Fletcher<br />
og Purpurøen, Donne, Marlowes Faust, Ossian - som i tre dage ganske berusede<br />
M'Turk, som Beetle genlånte den <strong>til</strong> - Det jordiske paradis, Atalanta i Calydon og<br />
Rossetti - for kun at nævne nogle få. Og så kom rektor af og <strong>til</strong> slentrende ind under<br />
påskud af at ville være bladets censor og læste et vers hist og et andet vers her af<br />
disse digtere og åbnede således udsigter <strong>til</strong> ukendte egne. Mens han dampede på<br />
sin cigar og halvt lukkede øjnene for røgen fortalte han om store nulevende mænd<br />
og om forlængst hedengangne blade, som de havde udgivet i deres stormfulde vår,<br />
fortalte om de tider, da alle de store stjerner var små, nytændte blus, der søgte at<br />
finde deres pladser i det ufølende, tomme rum, og han, rektor, kendte dem, som unge<br />
mænd kender hinanden. Derfor gik det regelmæssige arbejde i spåner, for Beetle<br />
havde hovedet fuldt af andre sager og vers, som han gemte som hemmelige skatte og<br />
kun gengav for M'Turk om eftermiddagen, når de spadserede nede på stranden forbi<br />
den strandede spanske Armada-galleon, hvor han råbte og deklamerede ud mod de<br />
lange bølger.<br />
Hovedsagelig på grund af deres husforstanders på lang erfaring grundede mis<strong>til</strong>lid<br />
var de tre venner i tre samfulde semestre blevet forbigåede ved forfremmelsen <strong>til</strong><br />
præfekts rang. Det var en værdighed, der uddeltes efter fortjeneste og som medførte<br />
det privilegium, at man måtte gå med stok og, med visse indskrænkninger, bruge den.<br />
"Men" sagde S<strong>til</strong>k, "ved nærmere eftertanke har vi lavet mere sjov med sjette klasse<br />
i den tid vi er blevet forbigåede, end nogen andre i de sidste syv år.<br />
Han pegede stolt på sin hals. Den var omgivet af den stivest mulige høje flip, der<br />
ifølge traditionen kun måtte bæres af sjette klasse. Og sjette klasse så den flip og<br />
sagde ikke et muk. "Kis" Abanazar eller Dick Firtal af forrige årgang ville have sørget<br />
for, at den blev taget af, inden fem minutter var gået eller osse... Men den nuværende<br />
sjette klasse bestod for størstedelen af unge, meget velbegavede elever, som var deres<br />
husforstanderes yndlinge og for ømskindede over deres værdighed <strong>til</strong> at turde indlade<br />
sig i åben kamp med de tre opfindsomme venner. Og derfor satte de alle tre deres<br />
huer helt bag i nakken, i stedet for en lille smule på sned over det ene øje, som femte<br />
klasse burde, og flottede sig med lakstøvler om hverdagen og vidunderlige slips om
Side 117<br />
søndagen, uden at nogen sagde et kvidder. M'Turk skulle <strong>til</strong> foråret ind på Cooper's<br />
Hill og S<strong>til</strong>k på Sandhurst, og rektor havde sagt dem begge, at medmindre de helt faldt<br />
fra hinanden i løbet af ferien, var de sikre nok. Som øvet dressør tog rektor sjældent<br />
fejl i sin dom.<br />
Han havde taget Beetle <strong>til</strong> side samme dag og givet ham mange gode råd, men<br />
Beetle huskede ikke et ord af dem, da han styrtede ind i studereværelset bleg af<br />
sindsbevægelse og busede ud med en vidunderlig historie. Den var næsten ikke <strong>til</strong> at<br />
tro på.<br />
"Og du skal begynde med hundrede pund om året?" sagde M'Turk uden at vise<br />
synderlig interesse. "Sludder!"<br />
"Og gratis overrejse! Det er afgjort altsammen. Rektor siger, at han har trænet<br />
mig der<strong>til</strong> i grumme lang tid, og jeg har ikke haft anelse om det - ikke en anelse!<br />
Man begynder ikke straks med at skrive artikler forstår I. Begynder med at sætte<br />
telegrammer sammen og klippe ud af andre aviser med saksen."<br />
"Hæ, saksen!" sagde S<strong>til</strong>k. "Sikke noget forbandet roderi, du vil lave. Men så bliver<br />
dette jo i alt fald også dit sidste semester. Syv år, mine inderligt elskede <strong>til</strong>hørere - skønt<br />
ikke præfekter."<br />
"De år har nu alligevel ikke været så gale endda," sagde M'Turk. "Det vil gøre mig<br />
ondt at forlade den gamle skole. Siger I ikke det samme?"<br />
De stirrede ud over havet, som skummede langs stenrevet i den klare vinterdag.<br />
"Hvor mon vi er henne ved denne tid om et år?" sagde S<strong>til</strong>k åndsfraværende.<br />
"Ved denne tid om fem år," sagde M'Turk.<br />
"Hør, for resten," udbrød Beetle, "fortæl ikke videre, at jeg skal ud af skolen. Rektor<br />
har ikke sagt det <strong>til</strong> nogen. Det véd jeg, for Prout gryntede <strong>til</strong> mig i dag, at hvis jeg tog<br />
mig lidt sammen - hæ! - kunne jeg måske blive præfekt i næste semester. Det kniber<br />
formodentlig for ham at få præfekter."<br />
"Lad os slutte af med en kamp mod sjette," foreslog M'Turk.<br />
"De beskidte, små skoledrenge!" sagde S<strong>til</strong>k, der allerede så sig selv som<br />
officerselev på Sandhurst. "Hvad fornøjelse kan vi have af det?"<br />
"Moralsk virkning," sagde M'Turk. "Det vil efterlade en uforgængelig tradition og alt<br />
det der."<br />
"Lad os hellere gå <strong>til</strong> Bideford og betale vores gæld," sagde S<strong>til</strong>k. "Jeg har slået<br />
min far for tre sovereigns - ad hoc. Og jeg skylder ikke mere end 30 shilling. Stik<br />
af, Beetle, og bed rektor om lov. Sig, at du gerne vil ind og læse korrektur på<br />
Swillingford-Patrioten."<br />
"Det vil jeg virkelig også," svarede Beetle. "Det bliver mit sidste nummer og jeg vil<br />
gerne have, at det skal se ordentligt ud. Jeg vil fange ham, før han går <strong>til</strong> frokost."<br />
Ti minutter efter marcherede de af sted på geled, af særlig nåde fritagne for at møde<br />
ved navneopråbet klokken fem, så de havde hele eftermiddagen for sig. Desværre<br />
havde de også King for sig og han kunne aldrig gå forbi dem uden at sige vittigheder.<br />
Men hele brigader af King'er kunne ikke have forstyrret Beetles humør den dag.<br />
"Aha! Ude for at nyde studiet af lettere litteratur, mine venner?" sagde han og gned<br />
sig i hænderne. "Almindelig matematik er ikke noget for opadstræbende ånder som<br />
jeres, vel?"<br />
"Hundrede pund om året," tænkte Beetle og smilede ud i rummet.
Side 118<br />
"Vor åbenbare evneløshed søger <strong>til</strong>flugt på den mindre lovbundne digtekunsts<br />
blomsterstrøede stier. Men der nærmer sig en regnskabets dag, gode Beetle. Jeg har<br />
selv forberedt en lille ubetydelig og tarvelig latinsk version, som selv du med din øvelse<br />
i skulkeri næppe kan slippe udenom. Ja, latinsk version. Jeg tror, om jeg så må sige<br />
- men nu får vi at se ved den skriftlige eksamen - at, 'Ulpian er, hvad du trænger <strong>til</strong>.'<br />
'Aha! Elucescebat som vor ven sagde'. Vi får at se! Vi får at se!"<br />
Beetle gav stadig ikke en lyd fra sig. Han var på en damper med rejsen betalt ud i<br />
den store vidunderlige verden - tusind mile hinsides Lundy-øen.<br />
Med en snærren lod King ham gå.<br />
"Han forstår det ikke. Han vil blive ved med at rette s<strong>til</strong>e og præke og slå sig <strong>til</strong> helt<br />
på små drenge næste semester - og det næste og det næste med."<br />
Beetle skyndte sig efter sine kammerater op ad den stejle sti på den tornbladklædte<br />
bakke bagved skolen.<br />
De morede sig med at kaste småsten op på gasbeholderen, og den snavsede<br />
gasmand, der havde tjeneste, bad dem lade være. De så <strong>til</strong>, mens han smurte en stor<br />
hane, der stak op af jorden mellem to tornbladbuske.<br />
"Hvad er den <strong>til</strong>, Koks?" sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Den er <strong>til</strong> gasledningerne ned <strong>til</strong> køkkenerne," svarede koksbrænderen. Og hvis jeg<br />
glemte at lukke op for den, så måtte I unge herrer læse lektier ved stearinlys."<br />
"Hm," sagde S<strong>til</strong>k og tav mindst et minut.<br />
"Hov! Hvor skal I hen?"<br />
En drejning af vejen bragte dem ansigt <strong>til</strong> ansigt med Tulke, ældste præfekt i Kings<br />
Hus - en lavstammet, hvidhåret dreng, af den slags, der forfremmes på grund af deres<br />
boglige intelligens og bagefter altid appellerer <strong>til</strong> rektor om støtte for deres myndighed,<br />
når tjenstiveren har været større end forstanden.<br />
De tre venner tog ingen notits af ham. De havde lovlig udgang. Tulke gentog hidsigt<br />
sit spørgsmål, for han havde døjet mange forhånelser af Nummer Fems beboere og<br />
troede nu, at han endelig havde grebet dem på fersk gerning.<br />
"Hvad dælen rager det dig?" spurgte S<strong>til</strong>k med sit elskværdigste smil.<br />
"Hør jeg vil ikke - jeg vil ikke finde mig i, at femte klasse bander ad mig!" spruttede<br />
Tulke.<br />
"Nå, så pil af og sammenkald et præfektmøde," sagde M'Turk, som kendte Tulkes<br />
svage side.<br />
Præfektens svar var usammenhængende af raseri.<br />
"Du må ikke skråle op på den manér, når du taler <strong>til</strong> femte klasse," sagde S<strong>til</strong>k. "Det<br />
er meget uhøfligt."<br />
"Spyt ud, honninggris!" sagde M'Turk roligt.<br />
"Jeg - jeg vil have at vide, hvad I bes<strong>til</strong>ler uden for grænserne?"<br />
Og han viftede truende med sin stok.<br />
"Aha!" sagde S<strong>til</strong>k. "Nu kommer vi <strong>til</strong> sagen. Hvorfor spurgte du ikke om det før?"<br />
"Jeg spørger om det nu. Hvad bes<strong>til</strong>ler I?"<br />
"Vi beundrer dig, Tulke," svarede S<strong>til</strong>k. "Vi synes, du er en mageløs prægtig fyr. Gør<br />
vi ikke?"<br />
"Jo! Jo!"
Side 119<br />
En jagtvogn med nogle unge piger i drejede netop om hjørnet og S<strong>til</strong>k knælede<br />
øjeblikkelig foran Tulke i en bedende s<strong>til</strong>ling. Tulke blev rød i hovedet.<br />
"Jeg har grund <strong>til</strong> at tro -" begyndte han.<br />
"Hallo! Hallo! Hallo!" råbte Beetle á la den offentlige udråber i Bideford. "Tulke har<br />
grund <strong>til</strong> at tro! Længe leve Tulke!"<br />
Tre hurraer rungede.<br />
"Det er lutter beundring," sagde S<strong>til</strong>k. "Du véd hvor meget, vi holder af dig, Tulke.<br />
Vi holder så meget af dig, at vi synes, du burde gå hjem og lægge dig <strong>til</strong> at dø. Du er<br />
alt for god <strong>til</strong> denne verden, Tulke."<br />
"Ja," <strong>til</strong>føjede M'Turk, "du må endelig gøre os den tjeneste at dø. Tænk, hvor sød<br />
du vil se ud i udstoppet <strong>til</strong>stand!"<br />
Tulke for hen ad landevejen med et ubehageligt udtryk i øjnene.<br />
"Det betyder et præfektmøde - det er sikkert og vist," sagde S<strong>til</strong>k. "Sjette klasses<br />
ære på spil og så videre. Tulke vil skrive notater hele eftermiddagen og Carson vil kalde<br />
os op efter teen. De tør ikke lade det passere."<br />
"Jeg tør holde en shilling på, at han følger efter os!" sagde M'Turk. "Han er Kings<br />
yndling, og det er en skalp <strong>til</strong> dem begge, hvis de kunne gribe os i noget. Vi må være<br />
dydige."<br />
"Så foreslår jeg, at vi går <strong>til</strong> Mutter Yeo og propper os for sidste gang. Vi skylder<br />
hende en halv snes shilling og Mary vil græde bitterligt, når hun hører, at vi skal rejse,"<br />
sagde Beetle.<br />
"Hun gav mig en ordentlig en på torsken sidste gang," sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Det gør hun altid, når man ikke dukker sig," svarede M'Turk. "Men hun plejer at<br />
kysse igen. Lad os gå <strong>til</strong> Mutter Yeo."<br />
De opsøgte et lille, to hundrede år gammelt hus med grønne vinduesruder og<br />
fremspringende bjælkehoveder, halvt mejeri, halvt gæstgiversted, som lå for enden af<br />
en snæver sidegade. De havde patroniseret det lige fra de første år og var i høj grad<br />
velkomne.<br />
"Vi kommer for at betale vor gæld, Mutter," sagde S<strong>til</strong>k og lagde armen om husfruens<br />
seks og halvtredsindstyve tommers midje. "For at betale, hvad vi skylder og sige farvel<br />
- og - og vi er skrupsultne."<br />
"Nåda!" sagde Mutter Yeo, "gør han kur <strong>til</strong> mig? Jeg skammer mig over jer."<br />
"Vi ville sgu heller ikke gøre det, hvis Mary havde været her" sagde M'Turk i den<br />
brede norddevonske dialekt, som drengene brugte, når de var på togt.<br />
"Hvem tager mit navn forfængeligt?"<br />
Inderdøren gik op, og Mary, lyshåret, blåøjet og æblekindet, trådte ind med en<br />
skål fløde i hænderne. M'Turk kyssede hende. Beetle fulgte hans eksempel med<br />
beundringsværdig ro. Begge drenge fik omgående ørefigner.<br />
"Man skal aldrig kysse pigen, når man kan kysse fruen," sagde S<strong>til</strong>k med en skamløs<br />
blinken <strong>til</strong> Mutter Yeo, mens han undersøgte en hylde med syltekrukker.<br />
"Det glæder mig, at der er en af jer, der ikke vil ha" hug på hovedet?" sagde Mary<br />
indbydende <strong>til</strong> ham.<br />
"Hø! Jeg kan vel få lige så mange kys, jeg vil have," svarede S<strong>til</strong>k med ryggen <strong>til</strong>.<br />
"Ikke af mig - dit lille pragteksemplar!"
Side 120<br />
"Har aldrig bedt dig. Der er også pigebørn i Northam. Ja - og i Appledore." En<br />
ubeskrivelig snøften, der rummede både foragt og søde minder afrundede dette svar.<br />
"Ja, du kommer nok galt af sted en gang. Hvad er der nu? Hvorfor snuser du <strong>til</strong><br />
fløden?"<br />
"Den er sur," sagde S<strong>til</strong>k. "Lugt en gang."<br />
Mary var uforsigtig nok <strong>til</strong> at gøre det.<br />
"'Bidevoor kiss<br />
Niver amiss'" sagde S<strong>til</strong>k og tog sig ustraffet et.<br />
"Din - din - din -" begyndte Mary spruttende af grin.<br />
"De er nu alligevel bedre i Northam - smager ligesom af mere - og så får vi dem<br />
<strong>til</strong>bage igen," sagde han, mens M'Turk højtideligt valsede med Mutter Yeo, ind<strong>til</strong> vejret<br />
gik helt fra hende, og Beetle fortalte Mary den sørgelige nyhed om rejsen. Og så satte<br />
de sig <strong>til</strong> bords <strong>til</strong> tyk fløde, syltetøj og friskt brød.<br />
"Ja, du får os aldrig mere at se, Mary. Vi skal være præster og missionærer."<br />
"S<strong>til</strong>le i stuen!" udbrød M'Turk, som kiggede ud gennem jalousiet. "Tulke er ganske<br />
rigtigt fulgt efter os. Dér kommer han."<br />
"De har aldrig erklæret os for forbudt område," sagde Mutter Yeo. "Bliv ganske roligt<br />
siddende, kære børn."<br />
Og dermed trillede hun ind i det indre værelse for at gøre deres regning op.<br />
"Mary," sagde S<strong>til</strong>k pludselig med tragisk inderlighed, "elsker du mig, Mary?"<br />
"Jøsses, ja! Det har jeg jo fortalt dig, lige fra du var så stor!" svarede den unge dame.<br />
"Kan du se ham, der kommer hen ad gaden der?" S<strong>til</strong>k pegede på den intetanende<br />
Tulke. "Han har aldrig i sine livsens dage fået et eneste kys af noget som helst slags<br />
pigebarn, Mary. Er det ikke rædsomt?"<br />
"Hvad angår det mig? Det kommer såmænd nok med tiden," nikkede hun kløgtigt.<br />
"For du vil da vel ikke have mig <strong>til</strong> at kysse ham?"<br />
"Jeg vil give dig en halfcrown, hvis du gør det," sagde S<strong>til</strong>k og holdt mønten frem.<br />
En halfcrown var meget værd for Mary Yeo, og en spøg var endnu bedre, men -<br />
"Du tør ikke," sagde M'Turk i det psykologiske øjeblik.<br />
"Nej, du tør ikke!" istemte Beetle, der kendte hendes svage side. "Der er ikke et<br />
pigebarn i hele Northam, der ville betænke sig to gange. Og du, som er sådan en køn<br />
pige!"<br />
M'Turk plantede sin ene fod fast imod inderdøren, for at Mutter Yeo ikke skulle<br />
komme <strong>til</strong>bage i et ubelejligt øjeblik, for på Marys ansigt stod at læse, at hun havde<br />
taget sin beslutning.<br />
Og sådan begav det sig, at Tulke fandt sin vej spærret af en grandvoksen datter<br />
af Devon - grevskabet, hvor kyssene gror frodigt, de bedste kys under solen. Han<br />
smuttede høfligt <strong>til</strong> side. Hun tænkte sig om et øjeblik, så lagde hun en stor hånd på<br />
hans skulder.<br />
"Hvor skal du hen, lille ven?" sagde hun.<br />
S<strong>til</strong>k, som havde proppet et lommetørklæde i munden, kunne se drengen blive ildrød<br />
i hovedet.<br />
"Giv mig et kys! Lærer du ikke gode manerer i skolen?"
Side 121<br />
Tulke gispede og gjorde omkring. Højtideligt og samvittighedsfuldt kyssede Mary<br />
ham to gange og den usalige præfekt flygtede.<br />
Hun trådte ind i huset igen med øjnene fulde af forundring.<br />
"Kyssede du ham?" spurgte S<strong>til</strong>k og rakte hende pengene.<br />
"Jøsses, ja! Men man skulle rigtignok ikke tro, at han var fra skolen. Han var lige<br />
ved at græde."<br />
"Jamen det gør vi ikke. Du kan ikke få os <strong>til</strong> at græde på den manér," sagde M'Turk.<br />
"Prøv engang."<br />
Hvorpå Mary gav dem alle tre ørefigner.<br />
Da de gik deres vej med svidende ører, sagde S<strong>til</strong>k ud i luften:<br />
"Jeg tror ikke, det bliver <strong>til</strong> noget videre med det præfektmøde."<br />
"Jo vist gør det så!" svarede Beetle. "Hør nu: Når han kyssede hende - hvad vi<br />
naturligvis påstår - er han et kynisk, umoralsk svin og hans opførsel er himmelråbende<br />
uanstændig. Confer orationes regis furiosissimi, som King kom med, da han greb mig<br />
i at læse Don Juan."<br />
"Selvfølgelig kyssede han hende," sagde M'Turk. "Midt på gaden. Og med sin<br />
skolehue på!"<br />
"Klokken 3.57. Noter tidspunktet. Hvad mener du Beetle?" sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Åh, han er sådan en sanddru lille idiot. Det ku" gerne falde ham ind at sige, at det<br />
var hende, der kyssede ham."<br />
"Og hvad så?"<br />
"Og hvad så?" Beetle dansede ved den blotte tanke. "Følgeslutningen af disse<br />
præmisser er, at sjette klasse ikke er i stand <strong>til</strong> at beskytte sig selv imod overfald og<br />
voldtægt. De må have barnepiger <strong>til</strong> at passe på sig! Vi behøver bare at hviske et ord<br />
om det i skolen. Skidt for sjette, godt for os, uanset hvad!"<br />
"Død og kridte!" sagde S<strong>til</strong>k. "Vort sidste semester ender fint. Men stik du nu af og<br />
se at få dit skaldede blad gjort færdig. Turkey og jeg skal hjælpe dig. Vi kan gå ind ad<br />
bagvejen, så behøver vi ikke at gøre Randall ulejlighed."<br />
"Men så må I ikke lave for meget sjov."<br />
Beetle vidste, hvad vennernes hjælp var værd, men han havde på den anden side<br />
ikke noget imod at vigte sig over for dem. Det lille loft bagved Randalls trykkeri var<br />
hans eget territorium, hvor han allerede i ånden så sig selv lede Times. Her havde han,<br />
vejledet af den sværtede lærling, ad større eller mindre omveje lært at finde sig <strong>til</strong>rette<br />
i skriftkassen og betragtede sig selv som en udlært sætter.<br />
Skolebladet lå i samlede forme på et bord med stenplade og et korrekturark ved<br />
siden af. Men ikke for alt i verden ville Beetle have korrigeret efter aftrykket. Væbnet<br />
med en træhammer og en tang slog han nogle mystiske trækiler løs, så formen<br />
løsnedes, pillede et bogstav ud hist og satte et andet i her, læsende mens han<br />
arbejdede, jævnligt standsende i værket for at godte sig over sine egne artikler.<br />
"Du vil ikke være så vigtig af det," sagde M'Turk, "når du skal gøre det for at tjene<br />
dit brød. På hovedet og baglæns, ikke sandt? Lad mig se, om jeg kan læse det."<br />
"Pil af!" sagde Beetle. "Gå hen og læs de forme på hylden dér, siden du er så klog."<br />
"Forme på en hylde! Hvad er det for noget? Lad være med at komme med de<br />
forbandede tekniske udtryk."
M'Turk og S<strong>til</strong>k gav sig <strong>til</strong> at rumstere i trykkeriet. De lod ikke meget urørt.<br />
Side 122<br />
"Kom herhen et øjeblik, Beetle. Hvad er det her for noget?" spurgte S<strong>til</strong>k et par<br />
minutter efter. "Det ser mig så bekendt ud."<br />
Beetle kastede et blik på det og svarede: "Det er Kings latinske eksamensversion.<br />
In-In verrem: actio prima. Det var sgu sjovt!"<br />
"Tænk bare, hvor mange retlinede, højsindede drenge, der ville give meget for at få<br />
lov <strong>til</strong> at kaste et blik på den!" sagde M'Turk.<br />
"Nej, sødeste Willie," sagde S<strong>til</strong>k. "Det ville være urigtigt og desuden volde vore<br />
kærlige lærere sorg. Du ville da vel ikke snyde, Willie, ville du vel?"<br />
"Jeg kan sgu ikke læse det skidt," var svaret. "Desuden vi skal jo ud af skolen, når<br />
semestret slutter, så det kan være os lige meget."<br />
"Kan I huske, hvad den betænksomme Bloomer gjorde ved Spraggons beretning<br />
om Puffingtons hunde? Vi må komme sukker i Kings mælk," sagde S<strong>til</strong>k, som strålede<br />
over hele ansigtet af djævelsk glæde. "Lad os se, hvad Beetle kan gøre med den tang,<br />
som han er så stolt af!"<br />
"Jeg kan ikke se, hvordan man kan gøre latinsk prosa stort mere fjollet, end den<br />
er i forvejen, men vi kan jo prøve," sagde Beetle og ombyttede et aliud og et Asiæ<br />
i to forskellige sætninger. "Lad os se! Vi vil rykke det punktum lidt længere frem og<br />
begynde sætningen med det næste store bogstav. Hurra! Her er tre linjer, som kan<br />
løftes op på én gang."<br />
"'En af de videnskabelige adspredelser, for hvilke denne fremragende jæger med<br />
rette er så berømt'."<br />
S<strong>til</strong>k kunne sin Puffington udenad.<br />
"Stop lidt! Her står et vol - voluntate quidnam ganske alene," sagde M'Turk.<br />
"Jeg skal straks være der. Quidnam flytter vi hen efter Dolabella."<br />
"Den rare gamle Dolabella," mumlede S<strong>til</strong>k. "Pas på, at han ikke går i stykker. Det var<br />
et værre sprog Cicero skrev, synes du ikke? Han burde være os taknemmelig, fordi -"<br />
"Halløj!" udbrød M'Turk ved en anden form. "Her har vi minsandten en ode! Qui<br />
- quis -, åh, det er Quis multa gracilis, naturligvis."<br />
"Kom her med den."<br />
"Vi har puttet <strong>til</strong>strækkelig meget sukker i denne mælk," sagde S<strong>til</strong>k efter nogle<br />
minutters ivrigt arbejde. "Man skal aldrig prygle hundene unødigt."<br />
"Quis munditiis? Det er pinedød ikke så dårligt," begyndte Beetle, som brugte sin<br />
tang. "Tager det spørgsmålstegn sig ikke nydeligt ud? Heu quoties fidem! Det lyder,<br />
som om fyren var ængstelig og ked af det. Cui flavam religas in rosa - hvem flaben<br />
regalerer med en rose. Mutatosque Deos flebit in antro."<br />
"Mutte guder, som flæber i en hule," foreslog S<strong>til</strong>k. "Horats trænger på ære lige så<br />
meget <strong>til</strong> en barnepige som - som selve Tulke."<br />
Og de "redigerede" ham troligt, ind<strong>til</strong> det blev for mørkt <strong>til</strong> at se.<br />
*** *** ***<br />
"Aha! Elucescebat, som vor ven sagde! Nå, så jeg trænger <strong>til</strong> Ulpian? Hvis King kan<br />
hitte rede på det her, må I kalde mig, hvad I vil," sagde Beetle, da de krøb ud gennem<br />
loftsvinduet og ned i en baggyde, som de kendte godt, og gav sig <strong>til</strong> at løbe de tre mil<br />
<strong>til</strong> skolen.
Side 123<br />
Men deres revision af klassikerne havde sinket dem for meget. Forpustede og<br />
åndeløse gjorde de holdt mellem tornbladbuskene bag gasbeholderen og så lysene<br />
blinke nede i skolen. De ville komme mindst ti minutter for sent <strong>til</strong> te og portlukning.<br />
"Det nytter ikke," stønnede M'Turk. "Jeg tør vædde en shilling på, at Foxy står<br />
under lygten i gården og venter på dem, der kommer for sent. Og det er nederdrægtigt<br />
ærgerligt, for rektor gav os lang orlov, og den holder man jo ikke af at overskride."<br />
"'Lad mig nu fra mine kundskabers magasiner -'," begyndte S<strong>til</strong>k.<br />
"Åh, hold nu op med det Jorrock. Skal vi ikke sætte fart på?" snerrede M'Turk.<br />
"'Fjederstøvler frarådede Radcliffe ligeledes, hvorimod han ivrigt anbefalede<br />
kravestøvler blankede med champagne og abrikosgelé'. Hvor er den tingest henne,<br />
som gasmanden rodede med i eftermiddag?"<br />
De hørte ham famle mellem de våde blade og straks efter så de et stort mirakel.<br />
Lysene i toldvæsenets huse nede ved søen gik ud. Golfklubbens strålende oplyste<br />
vinduer forsvandt og de to hotelfacader fulgte straks efter. Det flimrede lidt i de spredte<br />
villaer og så slukkedes der også i dem. Til sidst døde skolens lys hen. Der stod de i<br />
den blæsende vinteraftens bælgmørke.<br />
"'Ved min ridderære, det er frostvejr. Georginerne er visnede!'" citerede S<strong>til</strong>k videre.<br />
"Let røven!"<br />
De brasede gennem de våde buske, mens skolen summede som en vred bisværm,<br />
og der lød et kor af "Gas! Gas! Gas!" fra spisestuerne. Endelig nåede de randen af<br />
hulvejen, der skilte dem fra deres værelse. De lod sig uden videre falde ned i den, fløj<br />
op igen på den anden side med drenges spændstighed, styrtede ind i deres værelse,<br />
fik på mindre end to minutter tørre bukser og trøjer på og sluttede sig - demonstrativt<br />
med morgensko på fødderne - <strong>til</strong> hoben i spisesalen, der lignede stormcentret i en<br />
sydamerikansk revolution.<br />
"'Satans mørkt, og så lugter her af ost'," citerede S<strong>til</strong>k, mens han albuede sig frem<br />
i trængselen og lystigt råbte på gas. "Koks må være gået sig en tur. Foxy kommer <strong>til</strong><br />
at lede efter ham."<br />
Prout, der var den nærmeste husforstander, prøvede at genoprette ordenen, for<br />
uartige drenge kastede smørklumper omkring i kaoset, og M'Turk havde drejet hanen<br />
på de smås temaskine om, så at mange skoldede sig og græd af oprigtig smerte.<br />
Tredje og fjerde klasse istemte skolesangen Vive la compagnie med akkompagnement<br />
af knivskafter, og de yngste klasser udstødte skingrende flagermusehvin og plyndrede<br />
hinandens tallerkener. Halvtredje hundrede sunde og livlige drenge, som kæmper for<br />
lys over land, er ivrige i deres strid.<br />
Da en afskyelig lugt af gas underrettede dem om, at den rigtige hane atter var åbnet,<br />
sad S<strong>til</strong>k med opknappet vest og pustede mæt over hvad der lod <strong>til</strong> at være hans fjerde<br />
kop te.<br />
"Det her kan jeg lide," sagde han. "Halløj! Der har vi Pomponius Ego!"<br />
Det var Carson, skolens duks, en naiv men bundhæderlig natur og en af<br />
seniorrugbyholdets hovedkræfter, som kom gående henne fra præfekternes bord og<br />
i en dæmpet, officiel tone opfordrede de tre venner <strong>til</strong> at møde på hans værelse om<br />
en halv time.<br />
"Præfektmøde! Præfektmøde!" hviskedes der fra alle bordene og man hørte en<br />
barbarisk efterligning af spadserestokkens brug og virkninger.
Side 124<br />
"Hvordan skal vi nu bedst muntre os med dem?" spurgte S<strong>til</strong>k og vendte sig halvt<br />
om mod Beetle. "Det er dig, der arrangerer det hele denne gang."<br />
"I skal bare lade være med at grine. Jeg har i sinde at tage mig af unge Tulkes<br />
umoral - à la King, og det bliver en alvorlig historie. Hvis I ikke kan holde jer, må I ikke<br />
se på mig, for så eksploderer jeg."<br />
"Javel, udmærket," svarede S<strong>til</strong>k.<br />
M'Turks smækre skikkelse stivnede i alle muskler og hans øjenlåg sank halvt ned.<br />
Dette sidste var et tegn på, at han var i krigshumør.<br />
*** *** ***<br />
Otte, ni af de ældste drenge, med meget stramme og alvorlige ansigter, sad på stole<br />
i Carsons yderst tarveligt udstyrede studereværelse. Tulke var ikke populær iblandt<br />
dem og et par stykker, der før havde haft med S<strong>til</strong>k & Co. at gøre, havde en anelse<br />
om, at han havde trådt i spinaten. Men sjette klasses værdighed måtte hævdes. Altså<br />
begyndte Carson hurtigt:<br />
"Hør, drenge, jeg har - vi har sendt bud efter jer for at sige jer, at I er lovlig frække<br />
overfor sjette - det har I været i nogen tid - og - og nu vil vi ikke længere finde os i det.<br />
Det lader <strong>til</strong>, at I har svoret og bandet ad Tulke i eftermiddags på Bidefordvejen, og nu<br />
vil vi bare vise jer, at det går ikke."<br />
"Det er forfærdelig venligt af jer," svarede S<strong>til</strong>k, "men vi har <strong>til</strong>fældigvis også vore<br />
rettigheder. I kan ikke, bare fordi I <strong>til</strong>fældigvis er blevet gjort <strong>til</strong> præfekter, kalde drenge<br />
af de ældre klasser op på jeres værelse og skælde dem ud efter behag, som om I var<br />
husforstandere. Vi hører ikke <strong>til</strong> de små, Carson. Den slags ting kan måske lade sig<br />
gøre med Davies tertius, men ikke med os."<br />
"Det er udelukkende Prouts sindssyge, der er skyld i, at vi ikke for længe siden er<br />
blevet præfekter. Det véd I godt," sagde M'Turk. "Men I mangler pli."<br />
"Vent lidt," sagde Beetle. "Et præfektmøde skal meldes <strong>til</strong> rektor. Må jeg spørge, om<br />
Tulke har rektors støtte i denne sag?"<br />
"Ja, ser I - det er ikke sådan noget egentligt præfektmøde," sagde Carson. "Vi har<br />
kun kaldt jer herop for at advare jer."<br />
"Men alle præfekterne er <strong>til</strong> stede," hævdede Beetle. "Hvor er forskellen?"<br />
"Hvad Fanden!" udbrød S<strong>til</strong>k. "Er det din mening, at du kun har kaldt os herop for<br />
at skælde os ud - efter at du kom <strong>til</strong> os i hele skolens påsyn og gav alle det indtryk,<br />
at det drejede sig om et præfektmøde. Ved Gud i Himlen, Carson, det her ender med<br />
en forskrækkelse for dig."<br />
"Lumskeri - lumskeri," sagde M'Turk og rystede på hovedet. "Det ser ikke godt ud."<br />
Sjette klasse så uroligt <strong>til</strong> hinanden. Tulke havde sammenkaldt tre præfektmøder i<br />
to semestre, så at rektor <strong>til</strong> sidst havde ladet sjette vide, at de forventedes at kunne<br />
opretholde disciplinen uden stadig at ty <strong>til</strong> hans autoritet. Nu lod det <strong>til</strong>, at de havde<br />
begået en dumhed lige i begyndelsen, men enhver rettænkende dreng ville have ladet<br />
spørgsmålet om forsamlingens lovlighed fare og være blevet passende imponeret af<br />
domstolen. Beetles protest var ren og skær frækhed.<br />
"I fortjener en dragt prygl!" udbrød Naughten uforsigtigt.<br />
Da fyldtes Beetles sind af herlig inspiration.<br />
"Fordi vi har generet Tulke i hans kærlighedshistorier, hvad?"<br />
Tulke blev mørkerød i hovedet.
Side 125<br />
"Nej, I kan tro nej!" vedblev Beetle. Nu har I haft frit slag. Vi er blevet hentet herop,<br />
fordi vi har bandet ad jer, og nu vil I lade os slippe med en advarsel! Nå, så det vil I?<br />
Nej, nu skal I høre en anden snak."<br />
"Jeg - jeg - jeg -" begyndte Tulke. "Stop munden på den slubbert!"<br />
"Hvis du har noget at bemærke, Beetle, må du sige det på en anstændig måde,"<br />
sagde Carson.<br />
"På en anstændig måde? Det skal jeg! Hør nu en gang. Da vi var på vej <strong>til</strong> Bideford,<br />
mødte vi denne pryd for sjette klasse - er det anstændigt nok? - som drev omkring på<br />
landevejen med et fælt udtryk i ansigtet. Den gang vidste vi ikke, hvorfor han var så<br />
ivrig efter at standse os. Men, klokken fem minutter i fire, da vi sad inde hos Yeos, så<br />
vi Tulke ved højlys dag med sin skolehue på hovedet kysse og kramme et fruentimmer<br />
ude på gaden. Er det anstændigt nok for jer?"<br />
"Det gjorde jeg ikke - det er ikke sandt -"<br />
"Vi så dig!" svarede Beetle. "Og nu - jeg skal nok være anstændig, Carson - nu lister<br />
du dig <strong>til</strong>bage, mens dine læber endnu gløder af hendes kys" - ikke for intet havde<br />
Beetle læst adskillige nyere digtere - "og sammenkalder præfektmøder, som ikke er<br />
præfektmøder, for at hævde sjette klasses værdighed." En ny og himmelsk sti åbnede<br />
sig i dette øjeblik for ham.<br />
"Og hvordan kan vi vide," råbte han, "hvordan kan vi vide, hvor mange af sjette, der<br />
er rodede ind i denne afskyelige sag?"<br />
"Ja, det er netop det, vi ønsker at få besked på," sagde M'Turk med rolig værdighed.<br />
"Det var vor hensigt at tale med dig i al s<strong>til</strong>færdighed om sagen, Carson, men du<br />
ville jo absolut have et møde," sagde S<strong>til</strong>k medfølende.<br />
Sjette var alt for forbløffet <strong>til</strong> at svare. Altså forfulgte Beetle den vundne sejr, idet<br />
han omhyggeligt kopierede Kings specielle form for veltalenhed <strong>til</strong> han overgik og<br />
overraskede sig selv.<br />
"Det er ikke så meget sagens kyniske umoral, som dens himmelråbende<br />
uanstændighed, der er så forfærdelig. Så vidt vi kan forstå, vil det være os umuligt at<br />
gå <strong>til</strong> Bideford uden at løbe på en eller anden præfekts erotiske griserier. Der er ikke<br />
noget at fnise af, Naughten. Jeg praler ikke af at forstå mig synderligt på sligt, men det<br />
forekommer mig rigtignok, at en dreng må være temmelig forhærdet i synden" - det<br />
var et af skolepræstens udtryk - "når han giver sig <strong>til</strong> at favne sine elskerinder" - det<br />
lånt fra Hakluyt - "i hele byens påsyn" - en reminiscens af Milton - "han burde dog i<br />
det mindste have anstændighedsfølelse nok - I er jo, så vidt jeg véd, autoriteter på<br />
anstændighedens område - <strong>til</strong> at vente, ind<strong>til</strong> det blev mørkt. Men det gjorde han ikke.<br />
Det gjorde du ikke! Åh Tulke, din - din liderlige hvalp!"<br />
"Hov, klap i et øjeblik. Hvad skal det her betyde, Tulke?" spurgte Carson.<br />
"Jeg - hør nu - jeg er meget ked af det - jeg havde aldrig tænkt mig, at Beetle ville<br />
køre frem på den måde."<br />
"Fordi du ingen anstændighedsfølelse har, troede du, at jeg heller ingen havde!"<br />
råbte Beetle omgående.<br />
"Og så forsøgte du at dække det hele med et komplot, ikke sandt?" sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Direkte fornærmelse af os alle tre," sagde M'Turk. "Du er dog en skrækkelig gemen<br />
ka'l, Tulke."<br />
"Hvis I bliver ved på denne måde, smider jeg jer ud," sagde Carson vredt.
Side 126<br />
"Der har vi beviset for, at det er et komplot," sagde S<strong>til</strong>k med en mine som en<br />
jomfruelig martyr.<br />
"Jeg kom gående hen ad gaden - det forsikrer jeg," råbte Tulke, "og - og jeg er<br />
rædsom ked af det - der kom et fruentimmer, som kyssede mig. Jeg forsikrer, at jeg<br />
ikke kyssede hende."<br />
Der blev en pause, som S<strong>til</strong>k fyldte med en lang, velklingende fløjten af foragt,<br />
forbavselse og hån.<br />
"På ære!" gylpede den forfulgte Tulke. "Åh, stop munden på ham!"<br />
"Meget vel," bemærkede M'Turk. "Vi er naturligvis nødt <strong>til</strong> at acceptere din<br />
forklaring."<br />
"For syv sytten!" brølede Naughten. "Du er ikke førstepræfekt her, M'Turk."<br />
"Bevares," svarede irlænderen, "I kender Tulke bedre end vi. Jeg taler kun for vort<br />
eget vedkommende. Vi tror Tulke på hans æresord. Men alt, hvad jeg kan sige, er, at<br />
hvis jeg var blevet grebet i en lige så forargelig situation og havde givet den samme<br />
forklaring, som Tulke har givet, så - ja, så gad jeg nok vide, hvad I ville have sagt. Det<br />
lader imidlertid <strong>til</strong>, nu da vi har accepteret Tulkes æresord -"<br />
"Og Markus Tulkus - om forladelse, kys naturligvis - Tulkys er en hædersmand,"<br />
indskød S<strong>til</strong>k.<br />
"- at sjette ikke kan beskytte sig mod at blive kyssede, når de spadserer!" råbte<br />
Beetle, som fortsatte M'Turks ord. "Det er yndigt, synes I ikke? En gemytlig historie at<br />
fortælle de små, ikke sandt? Vi er ikke præfekter, naturligvis, men vi bliver ikke kysset<br />
ret meget. Jeg tror ikke, den slags ting nogen sinde er faldet os ind, vel, S<strong>til</strong>k?"<br />
"Nej, bevares," svarede S<strong>til</strong>k og vendte sig bort for at skjule sine følelser. M'Turks<br />
ansigt udtrykte kun ophøjet foragt og en smule lede.<br />
"Det lader da <strong>til</strong>, at I kender det ganske godt," indskød en præfekt.<br />
"Det kan vi vel ikke undgå, når I stikker det lige op i næsen på os." Beetle slog over<br />
i en drævende parodi på Kings mest bidende præketone - den jævne regn, der fulgte<br />
efter tordenvejret. "Nå, hele historien er afsløret som fuldstændig <strong>til</strong>strækkelig gemen<br />
og skandaløs, ikke sandt? Jeg véd ikke, hvem der er sluppet værst fra den: Tulke, som<br />
er blevet grebet på fersk gerning, eller de andre, som ikke er det. Og vi" - her drejede<br />
han sig rasende om mod de to andre - "vi skal stå og lade os skælde ud af dem, fordi<br />
vi har forstyrret deres intriger!"<br />
"For pokker, jeg ville jo bare give jer en advarsel," sagde Carson og lagde derved<br />
sig selv i fjendens hænder.<br />
"Advarsel? Du?" lød svaret med et udtryk, som når et menneske finder skarn i sit<br />
skab. "Carson, vil du være så elskværdig at sige os, hvad i al verden der kan berettige<br />
dig <strong>til</strong> at give os advarsler efter denne afsløring? Advarsel? Nej, det er dog et stift stykke.<br />
Lad os komme bort fra denne lastens mødding!"<br />
Og døren faldt i med et brag bag deres krænkede uskyld.<br />
"Åh Beetle! Beetle! Beetle! Dejlige Beetle!" hulkede S<strong>til</strong>k og kastede sig <strong>til</strong> Beetles<br />
gispende bryst, så snart de var kommet ind på deres eget værelse. "Hvor kunne du<br />
dog holde dig alvorlig så længe?"<br />
"Fin fyr!" sagde M'Turk, omfavnende Beetles hoved med begge arme og rokkede<br />
det frem og <strong>til</strong>bage i takt med den gamle vise:<br />
Pretty lips--sweeter than--cherry or plum.
Always look--jolly and--never look glum;<br />
Seem to say--Come away. Kissy!--come, come!<br />
Yummy-yum! Yummy-yum! Yummy-yum-yum!<br />
Side 127<br />
"Pas på! Du maser mine vognlygter," pustede Beetle og dukkede frem. "Var det ikke<br />
storartet? Det var rigtig St. Winifred-s<strong>til</strong> - hvad? Lagde I mærke <strong>til</strong> mine citater fra King?<br />
- øv øv!" han blev pludselig lang i ansigtet. "Det var ét ord, jeg ikke brugte - obskøn.<br />
Jeg kan ikke begribe, hvordan jeg kunne glemme det. Det er oven i købet et af Kings<br />
yndlingsord."<br />
"Skidt med det. Om et øjeblik sender de os et gesandtskab for at bede os om ikke<br />
at fortælle skolen historien. Det er en Fandens alvorlig sag for dem," sagde M'Turk.<br />
"Stakkels sjette - stakkels gamle sjette!"<br />
"Umoralske lømler!" fnyste S<strong>til</strong>k. "Sikket eksempel at give retlinede drenge som jer<br />
og mig!"<br />
Men sjette klasse stod bestyrtet i Carsons værelse og skulede <strong>til</strong> den grædefærdige<br />
Tulke.<br />
"Nå!" sagde første præfekt surt. "Der har du sgu lavet en rigtig nydelig frikadelle,<br />
Tulke."<br />
"Hvorfor - hvorfor tampede du ikke den slubbert Beetle, før han begyndte at snakke?"<br />
jamrede Tulke.<br />
"Jeg vidste, at der ville blive ballade," sagde en præfekt fra Prouts Hus. "Men du<br />
ville jo med djævelens vold og magt have et møde, Tulke."<br />
"Ja, og det har vi sgu haft glæde af," <strong>til</strong>føjede Naughten. "Her kommer de og skælder<br />
os bælgen fuld, skønt det var os, der skulle skælde dem ud. Beetle taler <strong>til</strong> os, som<br />
om vi var en bande sjovere og - og så videre. Og efter at have sat os <strong>til</strong> vægs går de<br />
deres vej og knalder døren i som en anden husforstander. Og det er din forbandede<br />
fejl, Tulke."<br />
"Men jeg kyssede hende ikke."<br />
"I-di-ot!" svarede Naughten. "Hvis du havde sagt, at du gjorde det, og holdt fast ved<br />
det, ville det have været ti gange bedre end dette pip. Nu fortæller de det <strong>til</strong> hele skolen<br />
- og Beetle laver en masse infame vers og øgenavne."<br />
"Men for pokker, det var hende, der kyssede mig!"<br />
Når det ikke drejede sig om lektier, arbejdede Tulkes ånd i lavt tempo.<br />
"Jeg tænker ikke på dig. Jeg tænker på os andre. Jeg vil gå op på deres værelse<br />
og se, om jeg ikke kan få dem <strong>til</strong> at holde kæft."<br />
*** *** ***<br />
"Tulke er forfærdelig ked af denne historie," fedtede Naughten, da han fandt Beetle.<br />
"Nå, hvem har nu kysset ham?"<br />
"- og jeg er kommet for at bede jer, og især dig, Beetle, om ikke at lade sagen blive<br />
kendt i hele skolen. Naturligvis kan drenge, der har været her så længe som I, let forstå<br />
hvorfor."<br />
"Hm!" sagde Beetle med kold tøven, som når man står over for en ubehagelig pligt<br />
mod samfundet. "Jeg kommer formodentlig <strong>til</strong> at gå ned og tale <strong>til</strong> sjette klasse igen."<br />
"Det behøves aldeles ikke, kære ven, det forsikrer jeg dig," svarede Naughten<br />
hastigt. "Jeg skal overbringe en hvilken som helst besked, du vil have sendt."
Side 128<br />
Men lejligheden <strong>til</strong> at supplere sin sidste tale med det glemte adjektiv var alt for<br />
fristende. Og derfor vendte Naughten <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> det endnu ikke opløste møde med<br />
Beetle - bleg, isnende og u<strong>til</strong>nærmelig - i hælene på sig.<br />
"Der synes," begyndte han med en omhyggelig og skarp udtale, "der synes at herske<br />
en vis uro iblandt jer med hensyn <strong>til</strong> de skridt, som vi vil anse det for rigtigst at foretage i<br />
anledning af denne sidste åbenbarelse af det - hm - obskøne. Hvis det kan være nogen<br />
trøst for jer at vide det, så er vi enige om - for skolens æres skyld, forstår I - at tie om<br />
disse - hm - obskøniteter. Så - hm - nu har I denne trøst."<br />
Han gjorde omkring, med hovedet oppe mellem stjernerne, og spankulerede<br />
hovmodigt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sit værelse, hvor S<strong>til</strong>k og M'Turk lå side om side tværs over bordet<br />
og tørrede tårerne af øjnene - alt for opløste <strong>til</strong> at kunne røre sig.<br />
***<br />
Den latinske version blev en succes, som overtraf deres vildeste drømme. S<strong>til</strong>k og<br />
M'Turk deltog naturligvis ikke i denne eksamen (de havde ekstratimer med rektor), men<br />
Beetle var der og deltog med begejstring.<br />
"Dette bliver da formodentlig for dit vedkommende et venstrehåndsarbejde," sagde<br />
King, mens han uddelte papirerne. "En afskedshymne, inden du føres bort <strong>til</strong> højere<br />
sfærer? Et sidste angreb på klassikerne? Det synes allerede at forvirre dig."<br />
Beetle studerede det trykte blad papir med rynket pande.<br />
"Jeg kan hverken finde hoved eller hale på det," mumlede han. "Hvad betyder dog<br />
det her?"<br />
"Nej, nej," sagde King med skolastisk koketteri. "Vi stoler på, at du vil sige os, hvad<br />
det betyder. Dette er en eksamen, gode Beetle, og ikke en gættekonkurrence. Du skal<br />
se, dine kammerater vil ikke have nogen vanskelighed ved -"<br />
Tulke rejste sig fra sin plads og lagde papiret på pulten. King så, læste og blev fælt<br />
grøn i ansigtet.<br />
"S<strong>til</strong>k går glip af meget," tænkte Beetle. "Gad vidst, hvordan King kommer ud af det<br />
her?"<br />
"Der synes," begyndte King med en synkebevægelse, "at være et vist gran af<br />
sandhed i vor ven Beetles bemærkninger. Jeg er - hm - <strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at tro, at den<br />
fortræffelige Randall har været lidt formfri, da han kom teksten i formen - hvis I forstår,<br />
hvad det udtryk betyder. Beetle, du anser jo dig selv for redaktør. Måske du kan oplyse<br />
klassen om, hvad en form er."<br />
"Hvad behager, sir? Hvis form. Jeg kan slet ikke se, at der overhovedet er noget<br />
verbum i denne sætning, og - og - den er ganske anderledes, end den plejer at være."<br />
"Jeg stod i begreb med at sige, førend du uopfordret afgav dit kritiske skøn, at der<br />
må være hændt et uheld med satsen <strong>til</strong> dette papir, og at bogtrykkeren har sat den om<br />
igen efter sit eget hoved. Nej," - han holdt papiret ud i armslængde - "vor gode Randall<br />
er ingen autoritet med hensyn <strong>til</strong> Cicero eller Horats."<br />
"Hvor er det tarveligt at give Randall skylden," hviskede Beetle <strong>til</strong> sin sidemand.<br />
"King må have været fuld som en allike, da han skrev det."<br />
"Men vi kan jo råde bod på fejlen ved at diktere teksten."<br />
"Nej, sir!" lød svaret øjeblikkeligt fra en halv snes munde på én gang. "Det<br />
indskrænker arbejdstiden. Vi har kun to timer. Det er ikke ærligt spil. Vi skal have vore<br />
opgaver leveret trykte. Hvorfor skal vi lide under det? Det er Randalls skyld alt sammen.<br />
Det er i alt fald ikke vor skyld. Eksamen er eksamen," o.s.v. o.s.v.
Side 129<br />
Naturligvis mente King, at dette var et forsøg på at undergrave hans autoritet, og i<br />
stedet for straks at begynde på diktaten holdt han et foredrag om den ånd, man skulle<br />
være besjælet af <strong>til</strong> eksamen. Da stormen lagde sig fik Beetle den på ny <strong>til</strong> at blusse op.<br />
"Hvad? Hvad? Hvad var det, du sagde <strong>til</strong> MacLagan?"<br />
"Jeg sagde bare, at jeg syntes, at papirerne burde være gennemset, inden de blev<br />
uddelt."<br />
"Hør! Hør!" lød det fra bageste bænk.<br />
King ønskede at vide, om Beetle ville påtage sig personligt at lede skolens<br />
traditioner. Hans ønske om at få dette oplyst spildte nok et kvarter, i løbet af hvilket<br />
præfekterne viste umiskendelige tegn på kedsomhed.<br />
"Åh, det var storartet," sagde Beetle bagefter oppe på Nummer Fem, hvor man<br />
allerede var begyndt at holde flyttedag. "Han ævlede og jeg fik ham <strong>til</strong> at blive ved med<br />
at ævle. Til sidst dikterede han omtrent halvdelen af Dolabella & Co."<br />
"Den rare gamle Dolabella! Min specielle ven," sagde S<strong>til</strong>k kærligt. "Og så?"<br />
"Ja, så måtte vi naturligvis spørge ham, hvordan hvert andet ord skulle staves, og<br />
han ævlede en hel masse igen. Han bandede over mig og MacLagan - Mac opførte sig<br />
som en knop - og Randall og 'de ulærde middelklassers materialistiske uvidenhed' og<br />
'den blotte stræben efter gode karakterer' og alt det øvrige. Det var, hvad man kunne<br />
kalde en afskedshymne - et sidste angreb - et venstrehåndsarbejde."<br />
"Men naturligvis har han været edderdrukken, da han skrev den version. Jeg vil da<br />
håbe, at du forklarede dem det?" sagde S<strong>til</strong>k.<br />
"Ja bevares. Jeg sagde det <strong>til</strong> Tulke. Jeg sagde, at en umoralsk præfekt og en<br />
drukken husforstander var en logisk kombination, det ene passede <strong>til</strong> det andet. Tulke<br />
var lige ved at brøle. Han er svært bange for os siden den historie med Mary."<br />
Tulke holdt sig i ærbødig afstand fra dem lige <strong>til</strong> det sidste øjeblik - <strong>til</strong> rejsepengene<br />
var udbetalte og drengene var i færd med at kravle op i de vogne, der skulle køre dem<br />
<strong>til</strong> stationen. Da lykkedes det de tre venner at få ham <strong>til</strong> at vente et øjeblik.<br />
"Ser du, Tulke, det er meget muligt, at du er præfekt," sagde S<strong>til</strong>k, "men jeg er gået<br />
ud af skolen. Forstår du, kære Tulke?"<br />
"Ja, jeg gør. Du må ikke bære nag, S<strong>til</strong>k."<br />
"S<strong>til</strong>k? Hvad bilder du dig ind, din uforskammede hvalp?" brølede S<strong>til</strong>k, der flottede<br />
sig med høj hat, stive flipper, gamacher og brun overfrakke. "Må jeg bede dig huske<br />
på, at jeg er Hr. Corkran, og du er en beskidt lille skoledreng."<br />
"Og skrækkelig umoralsk oven i købet," <strong>til</strong>føjede M'Turk. "Det undrer mig, at du ikke<br />
generer dig for at påtvinge retlinede drenge som os dit selskab."<br />
"Kom så, Tulke!" råbte Naughten fra præfekternes vogn.<br />
"Ja, nu kommer vi. Klem jer sammen og gør plads, I skoledrenge. I skal alle sammen<br />
<strong>til</strong>bage igen <strong>til</strong> næste semester med jeres 'Ja, sir' og 'Åh, sir' og 'Næ, sir' og 'Undskyld,<br />
sir'. Men før vi rejser, skal vi fortælle jer en lille historie. Kør så, Dickie," (det var <strong>til</strong><br />
kusken) "vi er klar. Spark den hatteæske ind under sædet og lad være med at sidde<br />
låret af onkel S<strong>til</strong>k."<br />
"En så prægtig skare af højsindede unge mennesker, som man kan ønske sig,"<br />
sagde M'Turk og så sig om med venlig beskyttermine. "En smule umoralske, men<br />
hvad kan man sige - drenge er nu en gang drenge. Det nytter ikke at være fornærmet,<br />
Carson. Nu vil Hr. Corkran divertere med historien om Tulke og Mary Yeo!"
Side 130
Lampens ånder. Anden del.<br />
Side 131<br />
Det begav sig, at Stumpen - den samme "Stump", som fortalte forfatteren Eustace<br />
Cleaver historien om Boh Na-ghees <strong>til</strong>fangetagelse - arvede en baronettitel samt<br />
mange godser og kolossale indtægter, hvisårsag han tog sin afsked og blev herremand,<br />
mens hans mor trak på vagt for at sikre, at han giftede sig med den rette. Men, ny<br />
i s<strong>til</strong>lingen som han var, skænkede han den lokale skytteforening en skydebane på<br />
to mils længde lige tværs over godset. Det resulterede i, at omegnens familier, som<br />
levede i fanatisk ensomhed blandt fasanrige skove, betragtede ham som et udbrudt<br />
dårekistelem. Støjen af skuddene skræmte deres fjervildt og Stumpen blev udelukket<br />
fra fredsdommeres og andre anstændige menneskers selskab, ind<strong>til</strong> den stund måtte<br />
komme, da en af egnens ungmøer ville lokke ham <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> dydens smalle sti. Han<br />
hævnede sig ved at fylde sit hus med ypperlige udvalg af gamle skolekammerater, der<br />
var hjemme på orlov - fattige og <strong>til</strong>trækkende ungkarle, som omegnens unge cyklende<br />
damer kun fik lov <strong>til</strong> at betragte på afstand. Når et troppeskib var kommet i havn, fik jeg<br />
det altid at vide gennem en indbydelse fra Stumpen. Undertiden var det jævnaldrende<br />
venner, han havde fundet, <strong>til</strong> andre tider unge, rødmende giganter, som var ganske<br />
små fyre langt nede i anden klasse, da jeg forlod skolen og for dem holdt nu Stumpen<br />
og de andre seniorer foredrag om en officers pligter.<br />
"Jeg har været nødt <strong>til</strong> at træde ud af tjenesten," sagde Stumpen, "men det er ingen<br />
grund <strong>til</strong>, at mine uhyre righoldige erfaringer skulle gå tabt for efterverdenen." Han var<br />
lige fyldt de tredive. Samme sommer modtog jeg et kort, bydende telegram, der kaldte<br />
mig <strong>til</strong> hans herresæde:<br />
"Fisket et godt dræt Tamar. Kom straks!"<br />
Det var et ualmindelig godt dræt, udelukkende samlet <strong>til</strong> gavn og glæde for mig.<br />
Der var en skaldet, medtaget kaptajn af det indfødte infanteri, rystende af malaria og<br />
med iøjnefaldende rød næse - og de kaldte ham kaptajn Dickson. Der var en anden<br />
kaptajn, også af det indfødte infanteri, med blondt overskæg. Hans ansigt var som hvidt<br />
glas og hans hænder var udtærede, men han adlød gladeligt navnet Tertius. Der var<br />
en umådelig tyk og velkonserveret mand, som øjensynligt ikke havde ligget i bivuak i<br />
mange år, glatraget, lavmælt og katteagtig, men stadig Abanazar, skønt nu en pryd for<br />
Indiens Political Service. Og der var en mager irlænder med et ansigt, der var næsten<br />
sortbrændt af den sol, en telegrafingeniør nødvendigvis må udsætte sig for. Det var<br />
et held, at de klædesbetrukne døre i de ugifte gæsters fløj sluttede tæt, for vi gjorde<br />
toilette imellem hinanden i korridoren eller i hinandens værelser, snakkende, sludrende,<br />
råbende og <strong>til</strong> sidst valsende med hinanden <strong>til</strong> sange, som Dick Firtal selv digtede.<br />
Der var <strong>til</strong>sammen tresindstyve års forskelligt arbejde, som vi skulle diskutere, og da<br />
vi fra tid <strong>til</strong> anden var truffet sammen to og to under Indiens hyppige sceneskift - snart<br />
ved en middag, i en lejr eller ved et væddeløb, snart i en dak-bungalow eller på en<br />
jernbanestation oppe i landet - havde vi aldrig tabt hinanden helt af syne. Stumpen<br />
sad på trappegelænderet og inddrak det alt sammen begærligt og misundeligt. Han var<br />
meget glad ved sin baronetværdighed, men hans hjerte længtes efter de gamle dage.<br />
Det var et lystigt virvar af personlige, provinsielle og nationale spørgsmål, stumper<br />
af gamle navneopråb og ny politik, ind<strong>til</strong> det hele blev afbrudt af en burmesisk gongong<br />
og vi gik ned ad over tusind fod trapper for at møde Stumpens mor, der havde kendt os<br />
alle sammen som skoledrenge og hilste os, som om vi havde været voksne en uges<br />
tid. Og dog var det femten år siden hun, med tårer i øjnene af latter, havde lånt mig et<br />
gråt skørt <strong>til</strong> en dilettantfores<strong>til</strong>ling.
Side 132<br />
Det var en middag som i Tusind Og Én Nat, serveret som den blev i en firs fod lang<br />
sal fuld af anebilleder og blomstrende rosentræer og - hvad der gjorde endnu mere<br />
indtryk på os - opvarmet med damp. Da den var forbi og den lille mor havde trukket<br />
sig <strong>til</strong>bage - "I drenge længes efter at snakke sammen, derfor vil jeg sige god nat nu"<br />
- samledes vi omkring et bål af æbletræ, der brændte bag en kolossal poleret stålrist<br />
under en ti fod høj kamingesims, og Stumpen omgav os med sælsomme likører og den<br />
slags cigaretter, der er de bedste som indledning <strong>til</strong> ens egen pibe.<br />
"Oh salighed!" gryntede Dick Firtal fra en sofa, hvor han var blevet pakket lunt<br />
ind med et rejsetæppe over sig. "Det er første gang, at jeg har været varm siden<br />
hjemkomsten."<br />
Vi sad alle sammen næsten helt inde i ilden, undtagen Stumpen, som havde været<br />
længe nok hjemme <strong>til</strong> at motionere, når han frøs. Det er en blandet fornøjelse, ganske<br />
vist, men englændere i deres eget land sætter stor pris på den.<br />
"Hvis du siger et muk om kolde bade og raske spadsereture, slår jeg dig ihjel,<br />
Stump," drævede M'Turk. "Der er også noget i vejen med min lever. Kan I huske, den<br />
gang vi syntes, det var morsomt at stå op en søndag morgen - i elleve graders varme,<br />
hvis det var om sommeren - og gå i vandet på den anden side af stenrevet? Uha!"<br />
"Jeg kan ikke begribe," sagde Tertius, "hvordan man overlever den måde, vi drenge<br />
plejede at bade på - skolde os højrøde i baderummene og så komme op med alle porer<br />
åbne og gå ud i en rask snestorm eller bidende frost. Og dog døde ingen af os, så<br />
vidt jeg husker."<br />
"Nu vi taler om badeværelser," sagde M'Turk og smålo, "kan du så huske Nummer<br />
Fems bad, Beetle, den aften, da Kanin-Æg stenede King? Jeg véd ikke, hvad jeg ville<br />
give for at se gamle S<strong>til</strong>k nu! Han er den eneste fra de to studereværelser, som ikke<br />
er her."<br />
"S<strong>til</strong>k er sit århundredes Store Mand," bemærkede Dick Firtal.<br />
"Hvor véd du det fra?" spurgte jeg.<br />
"Hvor jeg véd det fra?" svarede Dick Firtal hånligt. "Hvis du nogen sinde havde været<br />
i knibe med S<strong>til</strong>k ved din side, ville du ikke spørge."<br />
"Jeg har ikke set ham siden i lejren ved Pindi i '87," sagde jeg. "Han var stadig i<br />
voksealderen - sådan noget som syv fod høj og fire bred."<br />
"Tilfredss<strong>til</strong>lende fyr. Satans <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende," sagde Tertius, mens han snoede sit<br />
overskæg og stirrede ind i ilden.<br />
"Han var forbistret nær ved at blive s<strong>til</strong>let for en krigsret og smidt ud af hæren i<br />
Ægypten i '84", oplyste Stumpen. "Jeg rejste ud med samme transportskib som han<br />
- og var lige så grøn som han. Men det kunne ses på mig og ikke på S<strong>til</strong>k."<br />
"Hvad var der i vejen?" spurgte M'Turk og bøjede sig åndsfraværende frem for at<br />
rette på mit hvide slips.<br />
"Åh, ikke noget. Hans oberst havde betroet ham at føre tyve menige i bad eller <strong>til</strong><br />
kamelstrigling eller sådan noget lige uden for Suakin, og S<strong>til</strong>k kom op at nappes med<br />
nogle fuzzier fem mil inde i landet. Han udførte et mesterligt <strong>til</strong>bagetog og gjorde kål<br />
på otte af dem. Han vidste meget godt, at han ikke havde lov <strong>til</strong> at gå så langt væk, så<br />
derfor slog han først og sendte sin frådende oberst et brev, hvori han beklagede sig<br />
over 'den ringe støtte, som han havde fået under sine operationer'. Det var sgu akkurat,<br />
som om én brigadegeneral skældte en anden ud! Så kom han <strong>til</strong> generalstaben."<br />
"Det - er - S<strong>til</strong>k - op - ad - dage," lød det fra Abanazars lænestol.
Side 133<br />
"Har du også truffet på ham?" spurgte jeg.<br />
"Ja," svarede han i sin blideste tone. "Jeg havde fat i den ene ende af det - det epos.<br />
Har I ikke hørt om det?"<br />
Det havde hverken Stumpen, M'Turk eller jeg, og vi udbad os meget høfligt om<br />
nærmere oplysninger.<br />
"Det var såmænd ikke noget særligt," sagde Tertius. "Vi kom i fedtefadet oppe i<br />
Khye-Kheen-bjergene for et par år siden, og S<strong>til</strong>k hjalp os ud af det. Det er det hele."<br />
M'Turk stirrede på Tertius med en irlænders hele foragt for den fåmælte angelsakser.<br />
"Gud Fader bevares!" sagde han. "Og du og dine lige hersker over Irland! Tertius,<br />
skammer du dig ikke?"<br />
"Jeg kan ikke spinde en ende. Jeg kan give mit besyv med, når en anden begynder<br />
at fortælle. Spørg ham der."<br />
Han pegede på Dick Firtal, hvis næse skinnede hånligt over rejsetæppet.<br />
"Jeg vidste, at du ikke ville," sagde Dick Firtal. "Giv mig en whisky og soda. Jeg har<br />
drukket citronsquash med kinin, mens I andre svømmede i champagne, og det synger<br />
i mit hoved som en bisværm."<br />
Han tog en slurk og tørrede sit tjavsede overskæg, og så begyndte han, mens<br />
tænderne klaprede i munden på ham af feber:<br />
"I har vel nok hørt om ekspeditionen mod khye-kheenerne og malôterne, og om<br />
hvordan vi gav dem en alvorlig forskrækkelse ved at sende så stor en styrke i marken, at<br />
de ikke turde tage kampen op med os? Nå, begge stammer - de havde nemlig indgået<br />
et forbund imod os - faldt <strong>til</strong> føje uden at affyre et skud, og en flok langskæggede<br />
slyngler, som ikke havde mere magt over deres folk, end jeg havde, lovede og svor alt<br />
muligt. Støttet på disse meget skrøbelige vidnesbyrd, kære Kis -"<br />
"Jeg var i Simla den gang," indskød Abanazar hurtigt.<br />
"Uden betydning, du har en rem af huden. Støttet på disse aldeles værdiløse<br />
fredstraktater erklærede dine idioter af politiske embedsmænd, at landet var bragt <strong>til</strong> ro,<br />
og regeringen, der var barnagtig og dum som sædvanlig, begyndte at anlægge veje - i<br />
<strong>til</strong>lid <strong>til</strong>, at man ville finde brugbar arbejdskraft på stedet. Kan du huske det, Kis? Resten<br />
af vore fyre, som ikke havde haft nogen videre fornøjelse af felttoget, mente, at der ikke<br />
ville komme mere ud af det, og længtes bare efter at komme <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Indien. Men jeg<br />
havde været med <strong>til</strong> to af den slags små historier før og jeg tænkte mit. Jeg sørgede<br />
summo ingenio for at få kommandoen over et vejpatruljekorps - nul skovlsvingeri, jeg<br />
skulle bare marchere s<strong>til</strong>færdigt frem og <strong>til</strong>bage. De havde trukket så mange tropper<br />
<strong>til</strong>bage, som de kunne, men jeg dannede en kerne af omkring fyrretyve pathanere, for<br />
størstedelen rekrutter fra mit regiment, og holdt mig i ro i den lejr, der var vor basis,<br />
mens vejbyggerne gik i gang med arbejdet."<br />
"Vi havde nogle dejlige sangaftener i den lejr," sagde Tertius.<br />
"Min hvalp" - således omtalte Dick Firtal sin løjtnant - "var et gudfrygtigt lille asen.<br />
Han holdt ikke af de koncerter og derfor gik han hen og lagde sig med lungebetændelse.<br />
Jeg så mig om i lejren og fandt Tertius, der tussede rundt som assisterende bydreng<br />
hos generalkvartermesteren - noget som slet ikke ligger for ham, det skal Vorherre<br />
vide. I lejren var der en seks, otte stykker fra skolen - vi møder altid mandsstærkt op<br />
<strong>til</strong> grænsekrig - men jeg havde hørt, at Tertius skulle være en støt gammel fyr, og jeg<br />
sagde <strong>til</strong> ham, at han skulle trække adjudantbukserne af og hjælpe mig. Tertius greb<br />
<strong>til</strong> med begge hænder, vi ordnede sagen med de højere magter og så marcherede vi<br />
af sted - fyrre pathanere, Tertius og jeg - for at kigge efter vejbyggerkommandoerne.
Side 134<br />
Macnamara - kan I ikke huske gamle Mac, sappøren, ham som vi traf i Ambala og som<br />
spillede så forbandet dårligt på violin? - Macs kommando var det næstyderste. Det<br />
yderste var S<strong>til</strong>ks. Han var helt ude ved vejens ende med nogle af sine yndlingssikher.<br />
Mac sagde, at så vidt han vidste, havde S<strong>til</strong>k det rigtig godt."<br />
"S<strong>til</strong>k er en sikh," sagde Tertius. "Han lader sine folk bede ved Durbar-Sahib'en i<br />
Amritsar, så regelmæssigt som et urværk, når han kan."<br />
"Lad nu være med at afbryde mig, Tertius. Jeg var kommet omtrent fyrre mil på<br />
den anden side af Macs post, førend jeg fandt ham, og mine folk fremhævede blidt<br />
men bestemt, at befolkningen samlede sig <strong>til</strong> oprør. Hvad det var for en slags terræn,<br />
siger du, Beetle? Tja, ordmaleri ligger heldigvis ikke <strong>til</strong> mig, men du ville vel kalde det<br />
et helvedes terræn! Når vi ikke stak i sne <strong>til</strong> halsen, trillede vi ned ad skrænterne. De<br />
venligtsindede indbyggere, som skulle levere arbejdskraft <strong>til</strong> vejbygningen - husk det <strong>til</strong><br />
en anden gang, søde Kis - sad bag klippeblokke og skød <strong>til</strong> måls efter os. Den ældgamle<br />
historie! Vi tog alle sammen benene på nakken for at lede efter S<strong>til</strong>k. Jeg havde på<br />
fornemmelsen, at vi ville finde ham i en stærk s<strong>til</strong>ling og ved tusmørketid fandt vi ham<br />
og hans kommando. De havde det som lus i en skindpels i et af malôternes gamle<br />
stenforter med et vagttårn i det ene hjørne. Det hang ud over vejen, som de havde<br />
sprængt i klippen et halvhundrede fod nede, og under vejen fortsatte klippevæggen<br />
meget stejlt, en fem seks hundrede fod <strong>til</strong> en kløft på omtrent en halv mils bredde og to<br />
<strong>til</strong> tre mils længde. På den anden side af den kløft sad der nogle fyre, der langsomt fik<br />
geværerne indskudte, og derfor dundrede jeg på porten, sprang ind og snublede over<br />
S<strong>til</strong>k, der sad på jorden med en gammel, beskidt og fedtet læderfrakke over skuldrene<br />
og holdt måltid med sine folk. Jeg havde kun set ham et halvt minut en tre måneder i<br />
forvejen, men det var, som om vi havde truffet hinanden dagen før. Han slog ud med<br />
hånden og hilste - ganske uanfægtet.<br />
'Da', Aladdin! Da', Kejser!' sagde han, 'I kommer lige i rette tid <strong>til</strong> at se på<br />
fores<strong>til</strong>lingen.'<br />
Jeg lagde mærke <strong>til</strong>, at hans sikher så lidt udbrændte ud.<br />
'Hvor er dit kommando? Og hvor er din løjtnant?' spurgte jeg.<br />
'Her - alt hvad der er <strong>til</strong>overs af det', svarede S<strong>til</strong>k. 'Men hvad Everett angår, så<br />
er han død, hans lig ligger oppe i vagttårnet. De overrumplede os nede på vejen en<br />
gang i forrige uge og slog ham og syv af folkene ihjel. Vi har været belejrede her i fem<br />
dage. Formodentlig lod de jer slippe igennem for at være sikre på jer. Hele landet er<br />
på tæerne. Det slår mig, at I er gået i en rigtig nydelig fælde.'<br />
Han grinede, men hverken Tertius eller jeg fattede komikken. Vi havde ingen<br />
proviant <strong>til</strong> vore folk og S<strong>til</strong>k havde kun fire dages rationer <strong>til</strong> sine. Det kommer der af<br />
at stole på dine underbegavede æsler fra Political Service, søde Kis, som havde fortalt<br />
os, at indbyggerne var venligtsindede.<br />
For at gøre os rigtig vel <strong>til</strong> mode førte S<strong>til</strong>k os op i vagttårnet, for at vi kunne se<br />
stakkels Everetts lig, der lå i en stor snedrive. Han så ud som et femten års pigebarn<br />
- ikke et hår havde det lille menneske på ansigtet. Han havde fået kuglen i tindingen,<br />
men malôterne havde efterladt deres mærke på ham. S<strong>til</strong>k knappede frakken op og<br />
viste os det - et underligt, seglformet hug over brystet. Kan du huske den hvide sne i<br />
hans øjenbryn, Tertius? Kan du huske, da S<strong>til</strong>k bevægede lampen, og det så ud, som<br />
om han var levende?"<br />
"Ja," sagde Tertius og gøs. "Men kan du huske det grimme udtryk i S<strong>til</strong>ks ansigt<br />
- næseborene helt udspilede - akkurat som i gamle dage, når han plagede en af de<br />
små? Ja, det var en yndig aften."
Side 135<br />
"Vi holdt et krigsråd deroppe ved Everetts lig. S<strong>til</strong>k sagde, at både malôterne og<br />
khye-kheenerne havde rejst sig og foreløbig opgivet deres indbyrdes stridigheder for<br />
at gøre kål på os. De fyre, vi havde set på den anden side af kløften, var khye-kheener.<br />
De var omtrent en halv mil fra os i lige linie og de havde bygget en række stenvolde<br />
under bjergkammen som opholdssted og som middel <strong>til</strong> at sulte os ud. Malôterne,<br />
sagde han, var foran os hist og her. Der var ingen ordentlig dækning bagved fortet,<br />
ellers ville de også have været dér. S<strong>til</strong>k var ikke halvt så bange for malôterne som for<br />
khye-kheenerne. Han sagde, at malôterne var nogle feje køtere. Hvad jeg ikke kunne<br />
forstå, var, hvorfor i al verden de to bander ikke sluttede sig sammen og stormede<br />
fortet. Der må have været mindst fem hundrede af dem. S<strong>til</strong>k sagde, at de stolede ikke<br />
synderligt på hinanden, fordi der var ældgammelt fjendskab mellem dem, når de var<br />
hjemme, og den eneste gang, de havde forsøgt et stormløb, havde han smidt et par<br />
dynamitpatroner ud <strong>til</strong> dem og det havde svalet dem lidt.<br />
Da vi endelig var færdige med vor palaver, var det mørkt, og S<strong>til</strong>k sagde, stadig<br />
ganske uanfægtet: 'Nu har du kommandoen her. Du har vel ikke noget imod, at<br />
jeg træffer de forholdsregler, som jeg måtte anse for nødvendige, <strong>til</strong> at skaffe flere<br />
levnedsmidler <strong>til</strong> fortet?' Jeg svarede: 'Nej, naturligvis", og så gik lampen ud. Altså måtte<br />
Tertius og jeg kravle ned ad tårntrappen - vi havde ikke lyst <strong>til</strong> at blive oppe hos Everett<br />
- og gå <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> vore folk. S<strong>til</strong>k var forsvundet - gået hen for at se, hvor meget forråd<br />
vi havde, antog jeg. For alle <strong>til</strong>fældes skyld skiftedes Tertius og jeg <strong>til</strong> at sidde oppe<br />
lige <strong>til</strong> om morgenen for det <strong>til</strong>fælde at der skulle komme et stormløb - for de plaffede<br />
hele tiden efter os, forstår I.<br />
Morgenen kom, men væk var S<strong>til</strong>k. Sporløst forsvundet. Jeg rådførte mig med<br />
hans ældste indfødte officer - en prægtig, hvidskægget gammel fyr - Rutton Singh, fra<br />
Jullundur-egnen. Han grinede bare og sagde, at der ikke var noget i vejen. Efter hvad<br />
han forklarede, havde S<strong>til</strong>k to gange tidligere været et eller andet sted henne uden for<br />
fortet. Han sagde, at S<strong>til</strong>k ville komme uskrammet <strong>til</strong>bage, og lod mig forstå, at S<strong>til</strong>k<br />
var en usårlig guru eller sådan noget. Ikke desto mindre satte jeg hele kommandoet på<br />
halv ration og lod dem arbejde med at lave skydeskår i murene.<br />
Omtrent ved middagstid rejste der sig en forrygende snestorm og fjenden inds<strong>til</strong>lede<br />
skydningen. Vi havde besvaret hans ild meget sparsomt, for det kneb forfærdeligt med<br />
ammunition. Jeg tror ikke, vi affyrede fem skud i timen, men vi ramte i reglen, hvad<br />
vi sigtede på. Nå, mens jeg stod og talte med Rutton Singh, så jeg S<strong>til</strong>k komme ned<br />
fra vagttårnet med øjenlågene noget posede og sin læderfrakke helt overtrukket med<br />
mørkerød is.<br />
'Man kan aldrig stole på de snestorme", sagde han. 'Stik ud i en fart og snup, hvad<br />
I kan få. Der er en vis uenighed mellem khye-kheenerne og malôterne lige nu.'<br />
Jeg sendte Tertius ud med tyve pathanere, og de trampede rundt i sneen en stund,<br />
ind<strong>til</strong> de traf på en slags lejr otte hundrede yards borte, med kun nogle få mænd på vagt<br />
og halv snes får ved et bål. De gjorde kål på mændene, snuppede fårene og så meget<br />
korn, som de kunne bære, og vendte <strong>til</strong>bage. Der blev ikke fyret et eneste skud mod<br />
dem. Der lod slet ikke <strong>til</strong> at være nogen i nærheden, men sneen faldt også temmelig tæt.<br />
'Det er ikke så galt", sagde S<strong>til</strong>k, da vi havde fået lavet middagsmad og han sad og<br />
gnavede lammekebab, som vi ristede på enden af en viskestok. 'Der er ingen mening<br />
i at solde med sine folk. Khye-kheenerne og malôterne holder stor palaver oppe for<br />
enden af kløften. Jeg tror ikke, at disse såkaldte forbund er synderligt holdbare.'<br />
Véd I så, hvad det gale menneske havde gjort? Tertius og jeg fik det lidt efter<br />
lidt presset ud af ham. Der var en underjordisk kornkælder under vagttårnet og da
Side 136<br />
S<strong>til</strong>k sprængte vejen ud i klippen, var han kommet <strong>til</strong> at sprænge et hul ind gennem<br />
kælderens ene væg. Da han nu engang var S<strong>til</strong>k og ingen anden, havde han ladet<br />
det hul stå åbent <strong>til</strong> eget brug, og han havde lagt stakkels Everetts lig lige over den<br />
trappe, der førte ned i kælderen fra vagttårnet. Han måtte fjerne liget og lægge det på<br />
plads igen, hver gang han benyttede den vej. Sikherne ville naturligvis ikke nærme sig<br />
stedet. Nå, så var han krøbet ud af dette hul og ned på vejen. Og så havde han, om<br />
natten og i en forrygende snestorm, ladet sig glide ud over skræntens kant, var klatret<br />
ned <strong>til</strong> bunden af kløften, vadet igennem den halvfrosne bæk, klavret <strong>til</strong> vejrs på den<br />
anden side ad en sti, han havde opdaget, og kommet op på khye-kheenernes højre<br />
flanke. Derpå havde han - ja hør nu bare! - overskredet en bjergkam, der løb parallelt<br />
med bagsiden af deres s<strong>til</strong>ling, spadseret en halv mil bagved den og var så nået <strong>til</strong><br />
venstre for deres linje, hvor kløften ender, og hvor der var en forbindelsessti mellem<br />
malôternes og khye-kheenernes lejre. Det var omtrent klokken to om morgenen og her<br />
var der en mand, som fik kig på ham, en khye-kheen. Altså gjorde S<strong>til</strong>k det ganske<br />
s<strong>til</strong>le af med ham og lod ham ligge med malôternes mærke på brystet, akkurat ligesom<br />
Everett havde det.<br />
'Jeg var virkelig nødt <strong>til</strong> det", forklarede S<strong>til</strong>k. 'Hvis han havde råbt, ville jeg være<br />
blevet dræbt. Jeg har aldrig før måttet lave den slags ting undtagen én gang, og det<br />
var første gang jeg prøvede den sti. Den er for resten fuldstændig fremkommelig for<br />
fodfolk.'<br />
"Hvordan gik det da <strong>til</strong> første gang?" spurgte jeg.<br />
"Åh, det var natten efter, at de havde dræbt Everett. Jeg gik ud for at finde en<br />
<strong>til</strong>bagetogslinje for mine folk. Så var der en mand, der fandt mig. Jeg gjorde ende på<br />
ham - privatim - kværkede ham. Men ved nærmere eftertanke faldt det mig ind, at hvis<br />
jeg kunne finde liget igen - jeg havde nemlig hevet det ud over nogle klippestumper<br />
- kunne jeg dekorere det med malôternes mærke og overlade <strong>til</strong> khye-kheenerne at<br />
drage deres slutninger. Så gik jeg ud igen næste nat og gjorde det. Khye-kheenerne<br />
er forargede over, at malôterne har begået disse to feje forbrydelser, skønt de havde<br />
svoret på at inds<strong>til</strong>le alle blodfejder. Jeg lå bag ved deres befæstninger tidligt i morges<br />
og udspejdede dem. De gik alle sammen op <strong>til</strong> enden af kløften for at rådslå om det.<br />
Forfærdeligt gale i hovedet er de. Hvad der ikke undrer mig.' - I kender jo den måde,<br />
S<strong>til</strong>k afleverer sætningerne på, én for én."<br />
"Vorherre bevares!" busede Stumpen pludselig ud, da den fulde forståelse af<br />
krigspudset begyndte at gå op for ham.<br />
"Fin fyr!" brummede M'Turk henrykt.<br />
"S<strong>til</strong>k s<strong>til</strong>kede," sagde Tertius. "Det er det hele."<br />
"Nej, han gjorde ikke," svarede Dick Firtal. "Kan du ikke huske, hvordan han fuldt<br />
og fast holdt på, at han kun havde benyttet sig af sit held? Og kan du huske, hvordan<br />
Rutton Singh omfavnede hans støvler og krøb for ham i sneen, og hvordan vore folk<br />
råbte?"<br />
"Ingen af vore pathanere ville tro, at det var held," sagde Tertius. "De bandede på,<br />
at S<strong>til</strong>k burde have været født pathaner, og - kan du huske, at der var lige ved at blive<br />
slagsmål i fortet, da Rutton Singh sagde, at S<strong>til</strong>k var en sikh? Gud bevares, hvor den<br />
gamle fyr var rasende på min pathan-jemadar! Men S<strong>til</strong>k truede bare ad dem med<br />
fingeren, og så holdt de mund.<br />
Gamle Rutton Singh havde for resten sablen halvt ude af skeden og han svor på,<br />
at han ville opbrænde alle de khye-kheener og malôter, han fik slået ihjel. Det gjorde
Side 137<br />
jemadaren lynende gal i hovedet, for ganske vist havde han ikke noget imod at kæmpe<br />
mod folk af sin egen tro, men han ville ikke spolere en anden muhammedaners udsigter<br />
<strong>til</strong> at komme i paradis. Men så gav S<strong>til</strong>k sig <strong>til</strong> at snakke pushtu og punjabi på skift."<br />
"Hvor hulen har han lært pushtu, Beetle?"<br />
"Skidt med hans sprogkundskaber, Dick," sagde jeg. "Fortæl os indholdet af det."<br />
"Jeg smigrer mig med, at jeg om nødvendigt kan holde en tale <strong>til</strong> de snedige<br />
pathanere, men jeg kan Fanden tage mig ikke sige brandere på pushtu eller afslutte<br />
mine argumenter med en uartig historie, sådan som han gjorde. Han ligefrem spillede<br />
på de to gamle krigere som på - som på en harmonika. S<strong>til</strong>k sagde - og de to<br />
andre bekræftede hans kendskab <strong>til</strong> østerlændingenes natur - at khye-kheenerne og<br />
malôterne ville udføre et samlet overfald på os den nat, som et bevis på god forståelse.<br />
De ville imidlertid ikke gå rigtig alvorligt <strong>til</strong> værks, fordi ingen af parterne stolede på den<br />
anden på grund af, hvad Rutton Singh kaldte de små ulykkes<strong>til</strong>fælde. Nu havde S<strong>til</strong>k<br />
fået den ide, at han ved tusmørketid ville kravle ud med sine sikher, manøvrere dem<br />
op ad den Satans gedesti, som han havde fundet, og om bag khye-kheenernes s<strong>til</strong>ling,<br />
og når så angrebet var i fuld gang, ville han sende malôterne et par skud på langt hold.<br />
'Det vil give dem en smule adspredelse og hjælpe med <strong>til</strong> at sætte humør i dem",<br />
sagde han. 'Og så kan I komme ud og feje stumperne sammen, og vi kan mødes ved<br />
enden af kløften. Når det er besørget, vil jeg foreslå, at vi går <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Macs lejr og<br />
får os noget at spise.'"<br />
"Jamen, du var jo kommanderende officer?" spurgte Stumpen.<br />
"Jeg havde omtrent tre måneders større anciennitet end S<strong>til</strong>k og to måneder mere<br />
end Tertius," svarede Dick Firtal. "Men vi var jo alle sammen fra den gamle skole. Jeg<br />
skulle næsten tro, at denne lille affære var den eneste, hvor ingen af officererne var<br />
jaloux på nogen af de andre."<br />
"Nej, det var vi ikke," faldt Tertius ind, "men der blev ballade en gang <strong>til</strong> mellem Gul<br />
Sher Khan og Rutton Singh. Vor jemadar sagde - og han havde fuldstændig ret - at<br />
der ikke levede den sikh, der forstod sig den mindste smule på at bevæge sig usete i<br />
terrænet, og at Koran Sahib hellere måtte føre pathanerne ud, for de havde forstand<br />
på den slags bjergarbejde. Rutton Singh sagde, at Koran Sahib meget godt vidste, at<br />
enhver pathaner var en født desertør og enhver sikh var en gentleman, selv om han<br />
ikke kunne kravle på maven. S<strong>til</strong>k faldt ind med et ordsprog eller sådan noget, som<br />
gjorde den virkning, at begge mændene lå flade af grin. Han sagde, at sikherne og<br />
pathanerne bagefter kunne afgøre deres krav på khye-kheenerne og malôterne, men<br />
han ville tage sine sikher med <strong>til</strong> dette bjergkravleri, fordi sikher kunne skyde. Og det<br />
kan de. Giv dem en mulddyrslast ammunition per mand, så er de i den syvende himmel.<br />
Og ud kom han," fortsatte Dick Firtal. "Så snart det var mørkt og han havde fået sig<br />
en lille lur, gik han og tredive sikher ned ad trappen i tårnet, og hver eneste én af dem<br />
saluterede for lille Everetts lig, som stod s<strong>til</strong>let op imod muren. Det sidste, jeg hørte<br />
ham sige, var: 'Kubbadar! Tumbleinga!' (pas på, I falder). Og så tumbleingaede de ud<br />
over randen ned i det sorte, tomme rum. Lidt før klokken ni om aftenen begyndte det<br />
kombinerede angreb. Khye-kheenerne på den anden side af dalen og malôterne foran<br />
os plaffede løs på langt hold og hylede <strong>til</strong> hinanden om at gå på og skære halsen over<br />
på de vantro. Så sneg de sig helt op <strong>til</strong> porten og begyndte på den gamle leg med at<br />
kalde vore pathanere for overløbere og opfordre dem <strong>til</strong> at slutte sig <strong>til</strong> den hellige krig.<br />
En af vore folk, en ung fyr fra Dera Ismail, sprang op på muren for at give dem svar<br />
på <strong>til</strong>tale, og hoppede ned igen, flæbende som et barn. Han havde fået en kugle lige<br />
midt i hånden. Jeg har aldrig set en mand blive ramt i hånden, uden at tudbrøle. Det
Side 138<br />
ryster hele nervesystemet. Så tog Tertius hans bøsse og gav sig <strong>til</strong> at daske de andre<br />
i hovedet for at få dem <strong>til</strong> at blive roligt ved skydeskårene. De kære børn ville absolut<br />
have porten op og gå på med det samme, men det var nu ikke efter vor kogebog.<br />
Endelig hen imod midnat hørte jeg knaldene af S<strong>til</strong>ks martinirifler ovre på den<br />
anden side af dalen og en almindelig banden mellem malôterne, hvis hovedstyrke<br />
var skjult for os bag en krumning af bjergsiden. S<strong>til</strong>k plaffede lystigt løs på dem,<br />
og ganske naturligt gjorde de halvt højre om og begyndte at beskyde deres troløse<br />
forbundsfæller khye-kheenerne - rigtige salver sendte de dem. Ikke ti minutter efter at<br />
S<strong>til</strong>k havde begyndt sin aftenunderholdning, kløede de løs på hinanden af alle kræfter<br />
på begge sider af dalen. Da det blev lyst nok <strong>til</strong>, at vi kunne se, var hele dalen kaos.<br />
Khye-kheenerne var strømmede ud af deres lejr ovenfor kløften for at tugte malôterne,<br />
og S<strong>til</strong>k - jeg holdt øje med ham gennem min kikkert - var smuttet frem bagved dem.<br />
Den var morderlig fin. Khye-kheenerne måtte kile af sted langs bjergsiden <strong>til</strong> kløftens<br />
ende, hvor de kunne komme over <strong>til</strong> malôterne, som var mere end henrykte ved at se,<br />
at khye-kheenerne blev angrebne i ryggen.<br />
Så faldt det mig ind, at jeg burde trøste khye-kheenerne. Altså lod jeg hele styrken<br />
rykke ud. Vi kom i ilmarch og sønderrev på vejen, hvad vi kunne kalde malôternes<br />
venstre fløj. Selv da kunne de have ædt os levende, hvis de blot havde opgivet deres<br />
uenighed. Men nu havde de skudt på hinanden den halve nat og det blev de ved med.<br />
Det var det mærkværdigste, jeg i mine livsskabte dage har set! Så snart vore folk<br />
stormede løs på malôterne, plaffede de efter khye-kheenerne mere ivrigt end nogen<br />
sinde før for at vise, at de var på vor side, løb så et nogle få hundrede yards op ad dalen<br />
og gjorde holdt for at fyre igen. Så snart S<strong>til</strong>k så vor taktik, gjorde han det samme på sin<br />
side af kløften, og khye-kheenerne bar sig minsandten ad akkurat ligesom malôterne."<br />
"Ja," sagde Tertius, "men du glemmer, at han blæste på signalhorn, 'Arrah, Patsy,<br />
mind the baby', for at skynde på os."<br />
"Gjorde han?" brølede M'Turk.<br />
Jeg véd ikke, hvordan det gik <strong>til</strong>, men vi begyndte alle sammen at synge den, og<br />
der blev en afbrydelse i fortællingen.<br />
"Ja," sagde Tertius, da vi igen faldt <strong>til</strong> ro. Ingen af Aladdin-selskabet kunne nogen<br />
sinde glemme den melodi. "Ja, han blæste Patsy. Videre, Dick."<br />
"Det endte med," fortsatte Dick Firtal, "at vi drev begge flokke i armene på hinanden<br />
på et stykke flad mark ved enden af dalen og så hele banden hvirvle af sted, kæmpende<br />
og stikkende og bandende i en forrygende snestorm. De var en bande tunge og<br />
langskæggede herrer og vi fulgte ikke efter dem."<br />
"S<strong>til</strong>k havde taget en fange - en gammel, pensioneret sepoy, som havde tjent fem og<br />
tyve år i hæren og viste os sit afskedspas - en rigtig durkdreven gammel slyngel. Han<br />
havde søgt at få sine folk <strong>til</strong> at storme os tidligere om morgenen. Han var gnaven - vred<br />
på sine kammerater for deres kujoneri, og Rutton Singh ville spidde ham - sikher kan<br />
nu ikke lide dem, der kæmper imod regeringen efter at have tjent den redeligt - men<br />
S<strong>til</strong>k reddede ham og holdt ham hele tiden i sin umiddelbare nærhed - formodentlig<br />
havde han visse fremtidsplaner. Da vi kom <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> fortet, begravede vi Everett - S<strong>til</strong>k<br />
ville ikke høre tale om at sprænge fortet i luften - og så pilede vi af. Vi havde kun mistet<br />
ti mand i alt."<br />
"Kun ti - af halvfjerds. Hvordan gik det <strong>til</strong>, at I mistede dem?" spurgte jeg.<br />
"Åh, fortet blev angrebet tidligt på natten og nogle malôter kravlede ind over porten.<br />
Det så lidt betænkeligt ud et minut eller to, men rekrutterne tog det nydeligt. Et held var
Side 139<br />
det, at vi ingen hårdtsårede havde at bære på, for der var fyrre mil <strong>til</strong> Macnamaras lejr.<br />
Nåda, hvor vi brugte skankerne! Da vi var halvvejs, sank gamle Rutton Singh sammen,<br />
og så lagde vi ham på fire bøsser og S<strong>til</strong>ks kappe, og S<strong>til</strong>k, hans fange og et par sikher<br />
bar ham. Så faldt jeg i søvn. Man kan godt sove på marchen, véd I nok, når ens ben er<br />
helt døde. Mac forsikrer, at vi alle sammen marcherede snorksovende ind i hans lejr og<br />
drattede om på stedet, hvor vi gjorde holdt. Hans folk slæbte os ind i teltene som var<br />
vi fodersække. Jeg kan huske, at jeg vågnede og så S<strong>til</strong>k ligge og sove med hovedet<br />
på gamle Rutton Singhs bryst. Han sov i fire og tyve timer. Jeg sov kun sytten, men<br />
jeg var også ved at få et anfald af dysenteri." -<br />
"Bagefter! Sludder! Han havde det allerede, før vi opsøgte S<strong>til</strong>k i fortet," sagde<br />
Tertius.<br />
"Du skulle nødig snakke! Du smed din sabel efter Macnamara og forlangte en<br />
standret nedsat på stedet, hver gang du så ham. Det eneste, der kunne berolige dig,<br />
var at blive arresteret hver halve time. Du lå i vildelse i tre dage."<br />
"Husker intet," svarede Tertius fredsommeligt. "Husker kun, at min ordonnans gav<br />
mig mælk."<br />
"Og hvordan havde S<strong>til</strong>k det?" spurgte M'Turk og trak hårdt på sin pibe.<br />
"S<strong>til</strong>k? Så storartet som en brahmins okse. Stakkels Mac var skrækkeligt i vinden.<br />
Forstår I, jeg var ødelagt af dysenteri, Tertius var gået fra vid og sans, halvparten af<br />
folkene havde fået forfrysninger, og Macnamara havde ordre <strong>til</strong> at bryde op og vende<br />
næsen hjemad inden vinteren. Derfor overtog S<strong>til</strong>k, der var så frisk som en havørn,<br />
halvdelen af hans levnedsmidler for at spare ham den ulejlighed at slæbe dem ned <strong>til</strong><br />
slettelandet igen, og al den ammunition, som han kunne få fingre i, og moverede sig så,<br />
consilio et auxilio Ruttonis Singhi, <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sit fort med alle sine sikher og sin værdifulde<br />
fange, samt en tvivlsom bande, som han og fangen havde lokket i hans tjeneste. Han<br />
havde tresindstyve mand af forskellige slags - og sin uforskammede frækhed. Mac var<br />
nær ved at græde af glæde, da han drog bort. Forstår I, S<strong>til</strong>k havde nemlig ikke nogen<br />
udtrykkelig ordre <strong>til</strong> at vende hjem, inden passene blev spærrede. Mac lægger megen<br />
vægt på ordrer og S<strong>til</strong>k lægger også megen vægt på ordrer - når de passer i hans kram."<br />
"Han fortalte mig, at han ville rejse <strong>til</strong> Engadine," sagde Tertius. "Sad på min seng<br />
og røg en cigaret og fik mig <strong>til</strong> at le, så at jeg fik tårer i øjnene. Macnamara sendte os<br />
alle sammen ned på slettelandet næste dag. Vi var et omvandrende hospital."<br />
"S<strong>til</strong>k fortalte mig, at Macnamara var en ren guldgrube for ham," sagde Dick Firtal.<br />
"Jeg så ham flere gange i Macs telt lytte <strong>til</strong> værtens violinspil og imellem stykkerne liste<br />
hakker og skovle og dynamitpatroner fra ham. Nå, det var det sidste, vi så <strong>til</strong> S<strong>til</strong>k. Efter<br />
en uges tid eller så var passene spærrede af sne, og jeg tror ikke, at S<strong>til</strong>k var særlig<br />
opsat på at blive fundet lige med det samme."<br />
"Det var han ikke," sagde den blonde og tykke Abanazar. "Det var han ikke. Ho ho!"<br />
Dick Firtal løftede sin magre, tørre hånd med de blå årer på bagsiden. "Vent et<br />
øjeblik, Kis. Jeg skal nok lade dig få ordet i rette tid. Jeg tog ned <strong>til</strong> mit eget regiment,<br />
og næste forår, fem måneder efter, afmarcherede jeg med et par kompagnier som<br />
detachement - officielt for at holde øje med nogle af vore venner på den anden side<br />
af grænsen, i virkeligheden naturligvis for at søge efter rekrutter. Det var lidt uheldigt,<br />
for i den bjergegn havde et fæ af en ung naik netop begyndt en frivol blodfejde, som<br />
han havde arvet efter en tante. Derfor ville ingen der på egnen indtræde som frivillige<br />
i mit korps. Naturligvis havde naiken taget en kort orlov for at ordne affæren - så den<br />
side af sagen var i orden - men han havde dræbt min yndlingsordonnans' onkel. Det<br />
var nederdrægtigt øv, for jeg vidste, at Harris, der stod ved Ghuznierne, ville komme
Side 140<br />
<strong>til</strong> den samme egn tre måneder senere, og så ville han naturligvis snuppe alle de fyre,<br />
som jeg havde kig på. Vi var alle sammen knotne på naiken, fordi vi syntes, at han<br />
burde have haft takt nok <strong>til</strong> at holde sine - sine modbydelige lyster i tømme, ind<strong>til</strong> vore<br />
kompagnier var fuldtallige.<br />
Alligevel havde slynglen visse rester af militær anstændighed i sig. Han sendte en<br />
fra sin tantes klan <strong>til</strong> mig ved nattetid for at lade mig vide, at hvis jeg ville tage imod<br />
hans lejde, ville han føre mig et sted hen, hvor jeg kunne finde en flok fortræffelige<br />
rekrutter. Jeg benede naturligvis over grænsen, og to, tre mil på den anden side, nede<br />
i et flodleje viste røvertampen mig omkring halvfjerds mand med alskens våben, men<br />
med en holdning som gamle soldater. Så trådte en af dem ud af geleddet og halede<br />
et gammelt horn frem med en bevægelse akkurat lissom - hvad er det, han hedder?<br />
- Bancroft, ik"? - når han leder efter sin monokel i en farce, og så gav han sig <strong>til</strong> at blæse<br />
'Arrah, Patsy, mind the baby! Arrah, Patsy, mind the child!' men længere kom han ikke."<br />
Længere kom Dick Firtal heller ikke, for vi følte os forpligtede <strong>til</strong> at synge den gamle<br />
sang to gange, og så én gang <strong>til</strong>, og én gang endnu, og én <strong>til</strong> at slutte af med.<br />
"Han forklarede, at hvis jeg kunne resten af sangen, havde han et brev <strong>til</strong> mig fra<br />
den mand, hvis sang det var. Hvorpå jeg, kære børn, blæste den gamle melodi <strong>til</strong> ende<br />
på hornet og fik det her. Jeg vidste, at det ville glæde jer at se det. Ikke rive i det." - Vi<br />
sloges med hinanden for at få den velkendte, skødesløse håndskrift at se. - "Nu skal<br />
jeg læse det højt."<br />
Fort Everett, 19. Februar.<br />
Kære Dick eller Tertius!<br />
Overbringeren af dette har kommandoen over 75 rekrutter, alle sammen<br />
garanterede sataner, men længselsfulde efter at begynde et nyt og bedre<br />
levned. De har fået en smule politur og når de kommer under grundig<br />
behandling, kan der blive noget ud af dem. Jeg vil bede dig give tredive<br />
af dem <strong>til</strong> min adjudant, der ganske vist er et rædsomt høved, men som<br />
kommer <strong>til</strong> at mangle folk nu <strong>til</strong> foråret. Resten kan du selv beholde. Det<br />
vil vistnok interessere dig at høre, at jeg har fortsat anlægget af min vej <strong>til</strong><br />
den anden ende af malôternes land. Alle høvdinge og præster, der havde en<br />
finger med i spillet i affæren sidste september, arbejdede en måned hver og<br />
leverede skærver af stenene i deres egne huse. Everetts grav er dækket af en<br />
fyrre fods gravhøj, som vil kunne gøre god nytte som fikspunkt for fremtidige<br />
triangulationer. Rutton Singh sender sin bedste salaam. Jeg står i begreb<br />
med at afslutte nogle traktater og jeg har udnævnt min fange - som ligeledes<br />
sender sin salaam - <strong>til</strong> lokal khan bahadur.<br />
A. L. Corkran<br />
"Ja, det er det hele," sagde Dick Firtal, da brølene, råbene, latteren, og jeg tror<br />
tårerne, havde lagt sig. "Jeg gelejdede banden over grænsen, så hurtigt jeg kunne.<br />
De led noget af hjemve, men det opmuntrede dem at genkende nogle af mine folk,<br />
der havde været med i slagsmålet mod khye-kheenerne, og de blev <strong>til</strong> fortræffelige<br />
soldater. Der er noget mere end tre hundrede mil fra Fort Everett <strong>til</strong> det sted, hvor jeg<br />
fandt dem. Nå, Kis, nu kan du fortælle slutningen på S<strong>til</strong>ks historie, sådan som du selv<br />
har set den."<br />
Abanazar lo en lille nervøs, vildledende, officiel latter.<br />
"Åh, det var ikke noget videre. Jeg var i Simla det forår, da vor ven S<strong>til</strong>k fra sine<br />
snedriver begyndte at korrespondere direkte med regeringen."
"Akkurat som en konge," mente Dick Firtal.<br />
Side 141<br />
"Jeg har ordet nu, Dick. Han havde gjort en hel masse ting, som han ikke skulle<br />
have gjort, og følgelig forpligtet regeringen <strong>til</strong> at foretage sig alt muligt."<br />
"Pantsat statens lommeur, hvad?" sagde M'Turk og nikkede <strong>til</strong> mig.<br />
"Ja, sådan noget, men det irriterende ved det var, at det alt sammen passede så<br />
forbandet godt - var så glimrende udtænkt, forstår I. Det slog <strong>til</strong> så nøje, som om han<br />
havde haft adgang <strong>til</strong> alle slags fortrolige oplysninger - hvad han naturligvis ikke kunne<br />
have haft."<br />
"Pyt!" sagde Tertius. "Jeg holder på S<strong>til</strong>k imod hele udenrigsministeriet, hvad dag<br />
i ugen det skal være."<br />
"Han havde gjort næsten alt, hvad han kunne komme i tanke om, undtagen lige<br />
netop at slå mønt med sit eget billede og omskrift, alt sammen under påskud af at<br />
anlægge denne forbandede vej og være blevet spærret inde af sneen. Hans rapport var<br />
rent ud sagt forbløffende. Von Lennaert rev sig først i håret over den, og så stønnede<br />
han: 'Hvem i alverden er denne ubekendte Warren Hastings? Han må slagtes. Han<br />
må slagtes officielt! Vicekongen vil ikke på nogen måde finde sig i det. Det er uhørt.<br />
Han må slagtes af hans excellence i egen person. Giv ham ordre <strong>til</strong> at komme herop<br />
og send ham en røffel med det samme'. Nå, så sendte jeg ham en overmåde grundig<br />
officiel røffel, og på samme tid et uofficielt telegram."<br />
"Du?" lød det forundret fra Stumpen, for Abanazar lignede mest af alt en lodden<br />
perserkat.<br />
"Ja - jeg," svarede Abanazar. "Der var ikke meget ved det, men efter hvad du har<br />
fortalt, Dicky, var det et ganske pudsigt sammentræf, for jeg telegraferede nemlig:<br />
Aladdin now has won his wife,<br />
Your Emperor is appeased.<br />
I think you'd better come to life:<br />
We hope you've all been pleased.<br />
Sjovt nok, at den gamle vise faldt mig ind. Men den kompromitterede ingen og var<br />
opmuntrende. Det eneste gale var, at hans kejser var absolut u<strong>til</strong>freds. S<strong>til</strong>k rev sig<br />
altså løs fra sine bjergforter og kom i ro og mag drivende op <strong>til</strong> Simla, hvor han blev<br />
lagt på alteret som offer."<br />
"Jamen," begyndte jeg, "den øverstkommanderende er da den rette -"<br />
"Hans excellence havde den tro, at når han skældte en enkelt ung kaptajn ud<br />
- akkurat ligesom King plejede at skælde os ud - holdt han rigets tøjler i sin hånd, og så<br />
længe han havde den tro, bestyrkede von Lennaert ham naturligvis i den. Jeg er ikke<br />
sikker på, at det ikke netop var von Lennaert, der havde sat ham det i hovedet."<br />
"Så må de have skiftet folk siden min tid," sagde jeg.<br />
"Kan være. S<strong>til</strong>k måtte s<strong>til</strong>le <strong>til</strong> klø ligesom en uartig lille dreng. Jeg har grund <strong>til</strong> at tro,<br />
at hans excellence rejste børster. Han gennemheglede S<strong>til</strong>k en stiv klokketime, mens<br />
S<strong>til</strong>k stod ret midt på gulvet, og - det bandede han på - von Lennaert gjorde pantomimer<br />
i baggrunden og lod, som om han ville glatte hans excellences stride børster med<br />
kærlige strøg. S<strong>til</strong>k turde ikke se op for ikke at briste i latter."<br />
"Men hvorfor blev S<strong>til</strong>k ikke offentligt myrdet?" spurgte Stumpen med et bredt og<br />
strålende grin. "Ja, hvorfor?" svarede Abanazar. "For at give ham mulighed for at<br />
genoprette sin ødelagte karriere og for ikke at knuse hans fars hjerte. S<strong>til</strong>k havde ingen
Side 142<br />
far, men det gjorde ikke noget. Han var så artig som - som et vajsenhus, og hans<br />
excellence viste ham den nåde at skåne ham. Derefter kom han over på mit kontor og<br />
sad lige over for mig i ti minutter med udspilede næsebor. Så sagde han: 'Kis, hvis jeg<br />
troede, at den kummeophænger -'"<br />
"Aha! Han huskede King og hans potteplante i den blå skål," sagde M'Turk.<br />
"'at den elendige kummeophænger styrede Indien, ville jeg pinedød tage <strong>til</strong> Rusland<br />
og lade mig naturalisere den dag i morgen. Jeg er en femme incomprise. Denne<br />
begivenhed har knust mit hjerte. Jeg må have et halvt års orlov <strong>til</strong> at gå på jagt her i<br />
Indien for at gøre det godt igen. Tror du, jeg kan få den, Kis?'<br />
Halvfjerde minut efter havde han sin orlov og sytten dage efter var han atter i Rutton<br />
Singhs arme, i dybeste unåde og med ordre <strong>til</strong> at overdrage sit kommando og så videre<br />
<strong>til</strong> Cathcart MacMonnie."<br />
"Læg mærke <strong>til</strong> det!" sagde Dick Firtal. "En oberst fra det Politiske Departement i<br />
spidsen for tredive sikher på en bjergtop. Spids øre, kære børn!"<br />
"Da Cathcart ikke er noget fæ, skønt han er i det Politiske Departement, lod han<br />
naturligvis S<strong>til</strong>k besørge sin jagt i det næste halve år i Fort Everetts umiddelbare<br />
nærhed, og jeg har hørt sige, at de og Rutton Singh og fangen var perlevenner. Derefter<br />
drev S<strong>til</strong>k <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sit regiment, tror jeg. Jeg har ikke set ham siden."<br />
"Men det har jeg," sagde M'Turk, bristefærdig af stolthed.<br />
Vi vendte os alle som én om imod ham.<br />
"Det var i forsommeren. Jeg lå i lejr oppe i flodlandet ved Jullundur, og dér rendte<br />
jeg lige bardus på S<strong>til</strong>k i en sikhlandsby. Han sad på deres hædersplads og halvdelen<br />
af befolkningen krøb i støvet foran ham, en halv snes sikh-unger havde han på skødet,<br />
en gammel heks stod og klappede ham på skulderen og en blomsterkrans havde han<br />
om halsen. Han fortalte mig, at han var ude efter rekrutter. Vi spiste <strong>til</strong> middag sammen,<br />
men han sagde ikke et muk om historien med fortet. Derimod sagde han, at hvis jeg<br />
trængte <strong>til</strong> levnedsmidler, gjorde jeg bedst i at sige, at jeg var Koran Sahibs broder. Og<br />
det gjorde jeg også, og så ville sikherne ikke tage imod penge af mig."<br />
"Ja så! Det må have været en af Rutton Singhs landsbyer," sagde Dick Firtal,<br />
hvorefter vi røg en stund i tavshed.<br />
"Hør," sagde M'Turk, hvis tanker gled <strong>til</strong>bage gennem årene, "har S<strong>til</strong>k nogensinde<br />
fortalt jer, hvordan det gik <strong>til</strong>, at Kanin-Æg fik det indfald med at bombardere King den<br />
aften?"<br />
"Nej," svarede Dick Firtal.<br />
Så fortalte M'Turk dem det.<br />
"Javel," sagde Dick Firtal og nikkede. "Det var altså i virkeligheden det samme puds,<br />
som han anvendte igen. Ja, S<strong>til</strong>k har ikke sin lige."<br />
"Jo, min ven, der tager du fejl," sagde jeg. "Indien er fuld af S<strong>til</strong>ks ligemænd - fyre<br />
fra Cheltenham og Haileybury og Marlborough - som vi ikke kender noget <strong>til</strong>, ikke før<br />
der kommer en rigtig alvorlig krig, så vil overraskelserne begynde."<br />
"Hvem bliver overrasket?" sagde Dick Firtal.<br />
"Modparten. De herrer, som kører <strong>til</strong> fronten i første klasses kupéer. Fores<strong>til</strong> dig S<strong>til</strong>k<br />
sluppet løs på sydsiden af Europa med <strong>til</strong>strækkeligt mange sikher og rimelig udsigt <strong>til</strong><br />
bytte. Kan du se det rigtigt for dig."<br />
"Der kan være noget i det, men du er alt for meget optimist, Beetle," sagde Stumpen.
Side 143<br />
"Jamen det har jeg ret <strong>til</strong> at være. Er jeg måske ikke ansvarlig for hele historien? Det<br />
skal I ikke grine af. Må jeg spørge, hvem har skrevet Aladdin fundet har sin ven - hvad?"<br />
"Hvad har det med den ting at gøre?" sagde Tertius.<br />
"Alt," svarede jeg.<br />
"Bevis det," sagde Stumpen.<br />
Og det har jeg gjort.
Noter<br />
Side 144<br />
Abana og Parpar : Anden Kongebog 5-12. 'Er ikke Damaskus' floder Abana og<br />
Parpar fuldt så gode som alle Israels vande. Kunne jeg ikke blive ren ved at bade<br />
mig i dem?'<br />
Actum est : "Han er færdig".<br />
Afridierne : Afghanerne.<br />
Aladdin : Pantomime, hvis første version er fra 1788. Den moderne udgave er<br />
baseret på Henry J. Byron Aladdin, or The Wonderful Scamp fra 1861. Pantomimen<br />
er løseligt baseret på historien fra 1001 Nat. Enken Twankey er Aladdins mor - som<br />
spilles af en mandlig skuespiller - og Abanazar er hans onde onkel. Efter adskillige<br />
eventyr bliver Aladdin gift med prinsesse Balroubadour, datter af Kejseren af Kina.<br />
På grund af Disneys udgave af Aladdin kaldes hun nu normalt Jasmine.<br />
Aron og Moses : Teksten <strong>til</strong> denne sang er ukendt, men rettænkende drenge<br />
formodedes åbenbart ikke at kende den.<br />
Augurer : Romerske præster og spåmænd. Den romerske politiker Cato den Ældre<br />
sagde engang, at han ikke forstod, hvordan augurer kunne mødes på gaden uden at<br />
blinke <strong>til</strong> hinanden.<br />
Bahadur : Kriger eller helt.<br />
Balliol : Balliol College, Oxford. Hvis man skal tro englænderne, har Fanden studeret<br />
i Oxford.<br />
Barbariske heksametre / barbarous hexameters : Citat fra Tennysons On<br />
Translations of Homer.<br />
Belial : Henvisning <strong>til</strong> St. Winifred. Belial, Mammon og Lucifer er personer i Miltons<br />
Paradise Lost.<br />
Besmittelsen af den ungdommelige fantasi : Prout mistænker Beetle for<br />
homoseksuelle tendenser. I følge Kiplings erindringer eksisterede homoseksualitet<br />
ikke på skolen. Beetle begriber derfor ikke, hvad det er Prout snakker om.<br />
Bideford : Havneby i Devon.<br />
Bimbaschi : Tyrkisk kaptajn eller højerestående officer. Her bruges ordet i<br />
betydningen "engelsk officer i ægyptisk tjeneste".<br />
Bloomer : En henvisning <strong>til</strong> R.S. Surtees' Mr. Sponge's Sporting Tour. 'Puffington' er<br />
også fra denne roman. Bogen kan nedhentes fra Project Gutenberg.<br />
Boh Na-ghees <strong>til</strong>fangetagelse: Se fortællingen "Fra andre sfærer" i<br />
"Soldaterhistorier". En â##boh" er en burmesisk røverhøvding (dacoit).<br />
Boys Own Paper : Et drengeblad udgivet af Religious Tract Society. Trioen har ikke<br />
høje meninger om det.<br />
But by the yellow Tiber was tumult and affright : Fra Macaulays Horatius i Lays of<br />
Ancient Rome.<br />
Capivi : Skjult citat fra Handley Cross af Surtees. Det er hovedpersonen Jorrocks,<br />
der siger det (Binjimin, we must make him cry 'Capivi!' we must make him admit his<br />
fault). Formentlig forveksler han ordet med 'peccavi' - jeg har syndet.<br />
Castle Dublin : Det irske regeringssæde.<br />
Chingangook : Egentlig Chingachgook. Fiktiv person i 4 af J.F. Coopers fem romaner<br />
om Læderstrømpe.<br />
Chiron : Chiron var en centaur, der underviste de unge centaurer. Han var berømt for<br />
sit kendskab <strong>til</strong> skydning, medicin og musik. Han underviste også de græske heroer,<br />
Akilles, Jason, Æskulap, Herkules, Æneas osv.
Clovelly : Landsby i Devon.<br />
Side 145<br />
Confer orationes Regis furiosissimi : Kiplings eget latin: Compare the speeches of the<br />
very furious King : Sammenlign med den yderst vrede konges udgydelser (konge =<br />
king).<br />
Consilio et auxilio : med råd fra og hjælp af.<br />
Cooper's Hill : Kaldenavn for Royal Indian College of Civil Engineering.<br />
Dak-bungalow : Gæstehus.<br />
De er næsten lige så store : De engelske arbejdskøbere undte i de dage ikke<br />
arbejderne føden og af den grund var den menige engelske befolkning ikke høj af<br />
vækst.<br />
'Det er kun en liden, vissen blomst' / 'Tis but a little faded flower' : Sang af Ellen<br />
Clementine Howarth, amerikansk forfatter, 1827-99<br />
Du er en ren Daniel : Fra Shakespeares Købmanden i Venedig 4. akt, 1. scene. 'A<br />
Daniel come to judgment'<br />
En kat har vel lov <strong>til</strong> at se på en konge : Engelsk ordsprog, og 'king' betyder 'konge'.<br />
Engadine : Svejtsisk område med kursteder. St. Moritz var et af dem.<br />
Englands gamle møntsystem :<br />
1 pund = 20 shilling.<br />
1 shilling = 12 pence<br />
1 Florin = 2 shilling<br />
1 Halfcrown = 2 shilling og 6 pence<br />
1 Sovereign = 21 shilling<br />
Eric eller Lidt efter lidt og St. Winifred eller skoleliv : Meget victorianske<br />
kostskoleromaner af F.W. Farrar.: De var meget berømte dengang og eksisterede på<br />
danske skole<strong>bibliotek</strong>er i hvert fald så sent som i 1950'erne. Originalerne hed Eric;<br />
or, Little by Little (1858) og St. Winifred's; or, The World of School (1862).<br />
Et ego ... in Arcadia vixi : Også jeg har levet i Arcadia. Altså rektor husker sine egne<br />
ungdomssynder.<br />
Fagin : Henvisning <strong>til</strong> Oliver Twist af Charles Dickens. I denne bog oplærer Fagin<br />
gadedrenge som tyve.<br />
Femme incomprise : En meget misforstået kvinde.<br />
Fort Minhla : Fortet lå nær Theebaw og Mandalay i Burma. Den første officer, der<br />
blev dræbt i Burma-felttoget i 1887, var R.A.T. Duty, som var elev på United Services<br />
College 1878-81.<br />
Fuzzi-Wuzzy'erne var et øgenavn for Hadendowa stammen, som var del af<br />
Beja folket. De levede i Sudan ud mod det Røde Hav og voldte englænderne<br />
sorg i forbindelse med nedkæmpningen af dervish-hæren i slutningen af det 19.<br />
århundrede. De fik vistnok navnet på grund af deres frisurer.<br />
Gadarenske svin : Se Markus kapitel 5 vers 1-14<br />
Gigadibs : En person i Brownings digt Bishop Blougram's Apology. 'So you despise<br />
me, Mr Gigadibs' kommer tidligt i digtet (linje 13); King ændrer det <strong>til</strong> 'Master<br />
Gigadibs'. At Kiplings øgenavn i skolen var 'Gigger', har måske også spillet ind.<br />
Habeo capitem crinibus minimis : I have him by the short hairs : Undersættelse: Jeg<br />
har ham i hoved og røv.<br />
Habet : "Han har det". Det var hvad de romerske <strong>til</strong>skuere råbte, når en gladiator var<br />
overvundet i arenaen. Hvis <strong>til</strong>skuerne så rakte hænderne frem med tommelfingeren<br />
opad, fik gladiatoren normalt lov at leve. Vendte tommelfingrene nedad, plejede han<br />
at blive dræbt
Side 146<br />
Handley Cross : Roman af R.S. Surtees, som var meget læst dengang. S<strong>til</strong>k<br />
& Co. kunne Surtees romaner på deres fingre. Bogen kan nedhentes på<br />
www.jorrocks.com/books.<br />
Herrer ossiferer af det tre og halvfemsindstyvende, der ligner frisørsvende / These<br />
ossifers of the Ninety-third, wot look like hairdressers. Skjult citat fra Handley Cross<br />
af R.S. Surtees, hvor hovedpersonen Jorrocks <strong>til</strong>taler en eller anden som følger: "You<br />
hossifer in the ninety-fust regiment, who looks like an 'airdresser'".<br />
Hovedet i et drænrør : Se The Pickwick Papers kapitel 2.<br />
In flagrante delicto : Med hænderne nede i kagedåsen.<br />
In loco parentis : I forældres sted.<br />
In Verrem : En af Ciceros taler. En af Verres medkumpaner hed Dolabella.<br />
Indiske oprør : Det brød ud i 1857 og gav englænderne en alvorlig forskrækkelse.<br />
At de indiske herskere ikke var glade for at blive frataget deres lande, kunne<br />
englænderne <strong>til</strong> nød forstå, men at sepoyerne - indiske lejesoldater i engelsk sold -<br />
gjorde mytteri, tog dem med bukserne nede.<br />
Iver, lutter iver : 'Zeal, all zeal Mr. Easy'. Fra Captain Marryats roman Mr.<br />
Midshipman Easy.<br />
Jemadar : Indisk officer, svarer nærmest <strong>til</strong> løjtnant.<br />
Jorrocks : Hovedpersonen i R.S. Surtees" romaner, som den terrible trio kunne på<br />
fingrene.<br />
Kammerslave / Fag : Kipling siger, at på skolen var ingen tvunget <strong>til</strong> at være<br />
kammerslaver. Man måtte forhandle om sagen og de ældres modydelser bestod<br />
enten af mad eller beskyttelse mod bøller. Udtrykket 'fag' blev brugt, men det betød<br />
blot smådreng eller snothvalp.<br />
Kanin-Æg, Rabbit's-Eggs : Fik øgenavnet, fordi han havde forsøgt at sælge seks<br />
fasanæg som kaninæg. Stalky fortæller i sine erindringer, at manden var i god tro.<br />
Kanin-Æg var gået forbi nogle buske, da en kanin løb ud af dem. Kanin-Æg kiggede<br />
ind i buskene og så seks æg, som selvklart måtte være blevet lagt af kaninen.<br />
Khye-Kheen bjergene : Et opfundet navn på et ikke-eksisterende sted. Men historien<br />
er delvis baseret på forsvaret af Chitral i 1895.<br />
Kirkegårdselegien : Thomas Grays Elegy in a Country Churchyard.<br />
Koran Sahib : Corkran Sahib udtalt på indisk.<br />
Kunsten at rejse : Sir Francis Galton: Art of Travel. Det var en slags håndbog for<br />
opdagelsesrejsende. Den kan nedhentes fra Project Gutenberg.<br />
Lipsius : Vidunderbarn og berømt humanist (1547-1606).<br />
Lundy : Ø der ligger små 20 km fra Norddevons kyst.<br />
Marmorkugler : Spil med marmorkugler blev betragtet som et spil for meget meget<br />
små drenge.<br />
Mil : En engelsk mil er lidt over 1,6 km.<br />
Naik : Indisk korporal.<br />
Oh, Paddy dear . . .' første linje i den irske nationalistsang The Wearin' o' the Green.<br />
Oliphant : Mrs. Oliphants Beleaguered City var en occult roman - altså fantasy<br />
- fra 1880. Den fortæller hvordan de døde stiger op af deres grave og fordriver<br />
indbyggerne i byen for en tid.<br />
Opiumspiseren : Thomas de Quincey (1785-1859): Confessions of an English<br />
Opium-Eater.<br />
Or who in Moscow toward the Czar : Fra Brownings digt Waring.<br />
Oratio directa : Oratio directa = direkte tale; oratio obliqua = indirekte tale.
Side 147<br />
Panurge : Panurge er en person i Rabelais Gargantua og Pantagruel. Han lavede<br />
groteske grimasser.<br />
Placetne : "Behager det dig" eller "er du enig".<br />
Political Service : Englænderne i Indien fangede de bedst begavede unge<br />
englændere og anbragte dem i denne tjeneste. Det var i høj grad en elite og indere<br />
blev også ansat. I arbejdstiden herskede der total lighed mellem racerne. Da Indien<br />
blev selvstændigt, blev denne tjeneste bevaret.<br />
Pompadour-regimentet : Kipling opfandt dette regiment <strong>til</strong> lejligheden.<br />
Pomponius Ego : Sportsjournalist fra romanen Handley Cross. Mandens navn siger<br />
alt.<br />
Preusser Bates : Cormell Price (i romanen kaldet Bates) havde været huslærer for<br />
en russisk adelsmands søn. Derfor <strong>til</strong>navnet 'Rooshian' som i Stalky & Co. ændres <strong>til</strong><br />
'Prooshian' eller Preusser.<br />
Privatim et seriatim : Middelalderlatin. Betyder privat og en efter en.<br />
Rubàiyàt : Edward Fitzgerald, 1809-83, oversatte Rubaiyat af Omar Khyyám,<br />
en persisk digter og astronom som døde omkring 1122. Oversættelsen er stadig<br />
populær og der citeres stadig fra digtet.<br />
Samivel : Citat fra The Pickwick Papers af Charles Dickens.<br />
Sepoy : Indisk soldat i engelsk tjeneste.<br />
Setebos : Fra Brownings digt Caliban upon Setebos.<br />
Shylock : Ågerkarl. Shylock er en af personerne i Shakespeares Købmanden i<br />
Venedig.<br />
'Sin moders eneste søn, og hun var enke' : Se Lukas 7,12.<br />
Sobraon : Slaget fandt sted i 1846 under den første sikh-krig. Sikh'erne tabte.<br />
Sorte keltere, dark kelts : Sort/dark har intet med hudfarve at gøre i dette <strong>til</strong>fælde.<br />
Sponge : Fra Surtees' roman Mr. Sponge's Sporting Tour.<br />
Stærke og udholdende mand / strong, perseverin' man : Skjult citat fra Mr. Facey<br />
Romford's Hounds af R.S. Surtees. Facey averterer efter en stærk og udholdende<br />
mand <strong>til</strong> at strigle heste. Surtees' romaner hører <strong>til</strong> Nummer Fems yndlingslekture.<br />
Summo ingenio : Med største snedighed.<br />
Surtees : R.S. Surtees skrev en række underholdningsromaner, hvor hovedpersonen<br />
- Jorrocks - er en self made te-grosserer, som siden sin ungdom havde været dybt<br />
fascineret af rævejagt. Som ældre er han leder af et jagtselskab (Master of the<br />
Foxhounds). Han har i romanerne mange oplevelser og de der er interesserede i<br />
det engelske samfund i de dage da jernbanerne var meget meget nye (den første<br />
Jorrocks bog udkom i 1838), kan læse ham med fordel.<br />
Nogle af romanerne findes på de danske <strong>bibliotek</strong>er og man kan også finde noget på<br />
Project Gutenberg og fra www.jorrocks.com/books.<br />
Svøber og skorpioner : Se Første Kongebog 12, 11. 'har min far tugtet jer med<br />
svøber, vil jeg tugte jer med skorpioner.' En skorpion var en pisk med jernhager.<br />
Tamar : Tamar var et troppeskib.<br />
There's a great text in Galatians : Fra Brownings digt Soliloquy of the Spanish<br />
Cloister.<br />
Tiende Legion : Cæsars yndlingslegion.<br />
They said it very loud and clear. They went and shouted in our ear : Fra Lewis<br />
Carrolls Bag spejlet, kapitel 6.<br />
Trøske : En smertelig, smitsom men ufarlig lidelse. "Spedalskhed eller trøske?" var<br />
en gængs engelsk vits i de dage.
Side 148<br />
Twig on : "Er det feset ind".<br />
Uanstændige <strong>til</strong>nærmelser : Homoseksualitet, i den engelske original 'beastliness',<br />
som var det forsigtige ord der brugtes i kostskoleromaner i de dage. Kipling hævdede<br />
i sine memoirer, at homoseksualitet ikke fandtes på skolen, fordi rektor helt bevidst<br />
ikke gav eleverne nok at spise, hvilket medførte, at de ikke havde overskud nok <strong>til</strong><br />
"beastliness".<br />
Ulpian : 'Ulpian er, hvad du trænger <strong>til</strong>' - 'Aha! Elucescebat som vor ven sagde' To<br />
citater fra Brownings The Bishop orders his tomb at St Praxed's church.<br />
Unge cyklende damer : I de dage var cyklen et statussymbol.<br />
Violet et eller andet : Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc. Fransk arkitekt og hun var<br />
altså en han.<br />
Warren Hastings : Meget dygtig engelsk guvernør i Indien. Efter sin hjemkomst <strong>til</strong><br />
England blev han sat under anklage men <strong>til</strong> sidst frikendt.<br />
Woolwich : I den engelske tekst 'the Shop'. Royal Military Academy i Woolwich.<br />
Her uddannedes kadetter, der skulle være ar<strong>til</strong>lerister eller ingeniører. I Sandhurst<br />
uddannedes de kadetter, der skulle være officerer i fodfolket og rytteriet.<br />
Qui procul hinc : Den latinske tekst betyder: 'Som døde langt borte, i utide, men som<br />
soldat for sit land.'<br />
Ødelæggelsens vederstyggelighed - Se Daniels Bog 12, 11.