NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed

BAGGRUND
’fordampning af gasformig substans eller kemikalie’, som igen fører til skademekanismen
’forgiftning ved inhalation af gasformig substans’ (altså selve skademåden).
Hvis skadebeskrivelsen indeholder relevante oplysninger om forløbet af
hændelsen, er den basale koderegel, at man vælger den kode som beskriver sidste
led i kæden af hændelser, der resulterer i en given skademekanisme. I ovennævnte
eksempel er skademekanismen ’forgiftning ved inhalation af gasformig substans’,
og skadehændelsen (det der gik galt) er ’fordampning af gasformig substans
eller kemikalie’. Det kan være en hjælp at se på hovedgrupperne på 1. karakter
niveau, idet indholdet signalerer, ”hvad der gik galt”, og hvor man skal
vælge den (sidste) skadehændelse, der udløser skademekanismen. Desuden anviser
manualen visse afgrænsninger, fx mellem ”B Kollaps, brud og deformering af
materialer” og de følgende grupper: ”C Fejlfunktion og mistet kontrol over udstyr
mv.” hhv. ”D Fejlfunktion og mistet kontrol over transportmidler” (se fx koder
og manual for Ulykkeshændelser).
’Skadehændelse’ kan enten være en ulykkeshændelse (som fører til ikkeforsætlige
skader) eller dreje sig om en voldshandling hhv. forsætlig selvskadehandling
(forsætlige skader). I overensstemmelse med modellen for tilskadekomst
og til fx forskningsformål er ’skadehændelse’ beskrevet med de skadeudløsende
faktorer, der så vidt muligt kan sammenlignes for tilskadekomst, uanset
om den sker som følge af ulykkes-, volds- eller selvskadehændelser.
Det skal bemærkes, at udtrykket “mistet kontrol” anvendes i visse grupper af koder
(C og D) for ulykkeshændelser. ”Mistet kontrol” dækker over enten den tilskadekomnes
eller en anden persons tab af kontrol (over hændelsesforløbet) uden
at der i denne sammenhæng tænkes på skyldspørgsmål. I princippet deltager
sundhedspersonale ikke i partshøring af tilskadekomne, der søger lægebehandling.
Det skal endvidere bemærkes, at ”mistet kontrol” dækker over tilgrundliggende
faktorer, som ikke kan forventes nærmere udredet i skadestuens rutinearbejde,
fx mangel på erfaring, færdigheder, brugsvejledninger, sikkerhedsudstyr
eller manglende kendskab til brug af dette osv.
Skadehændelsen kan relateres til et produkt, som var direkte involveret i hændelsen,
dvs. som svar på spørgsmålet: ”Hvad gik galt og med hvad?”. Produktet
kan klassificeres med produktklassifikationen.
Det involverede produkt i skadehændelsen kan muligvis være det samme som
det direkte skadevoldende produkt i skademekanismen. Det er sammenhængen
mellem ’skadehændelse – produkt’ og ’skademekanisme – produkt’, som fremhæver
forebyggelses aspektet i det givne skadetilfælde.
24