NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed
NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed
NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BAGGRUND<br />
De ”<strong>for</strong>udgående hændelser” er de hændelser der i tid ligger før<br />
skadehændelsen. Der vil som vist i modellen ofte være en kæde af <strong>for</strong>udgående<br />
hændelser, der alle kan være væsentlige elementer i et skade<strong>for</strong>løb og ofte vigtige<br />
i planlægningen af det <strong>for</strong>ebyggende arbejde.<br />
Udviklingsarbejde vedr. “skadehændelse”<br />
Den 3. Rev. udgave af <strong>NOMESKO</strong>’s klassifikation (1997) beskrev behovet <strong>for</strong> at<br />
udvikle begrebet ”skademekanisme”. Traditionelt benyttes betegnelsen<br />
”skademekanisme” til at beskrive, hvordan skaden opstod. Ved fx kodning af<br />
dødsårsager bruges betegnelsen synonymt med årsag til fatal skade. Imidlertid er<br />
årsagen ofte begyndelsen på det hændelses<strong>for</strong>løb, som resulterer i måden hvorpå<br />
selve skaden opstår. Et oplagt eksempel er fald og skader som følge heraf. Et fald<br />
kan medføre snitskade, <strong>for</strong>brænding, nærdrukning mv. og ikke altid skademåden<br />
slag eller stød, som resulterer i fx diagnoser <strong>for</strong> knoglebrud. Et utilsigtet fald er<br />
således en skadehændelse, som fører til en eller anden skademekanisme, som<br />
beskriver måden hvorpå skaden opstod. I tidligere udgaver af <strong>NOMESKO</strong><br />
klassifikationen beskrev ”skademekanisme” en blanding af hvad der gik galt og<br />
hvordan skaden opstod. Erfaringer har vist, at statistik baseret på oplysningen<br />
”skademekanisme” afhænger af brugerens <strong>for</strong>tolkning af denne variabel. Med<br />
andre ord er statistikken ikke entydig. Analyser af fx ”fald” udelader de tilfælde,<br />
som karakteriseres ved andre skademåder end ”slag/stød” – og omvendt vil<br />
analyser af ”snit”, ”skoldning” mv. ikke fange de tilfælde, som skyldes fald.<br />
I 2003 nedsatte det Nordiske <strong>Klassifikation</strong>scenter i samarbejde med <strong>NOMESKO</strong><br />
en nordisk arbejdsgruppe med det <strong>for</strong>mål at udvikle og afprøve en operationel<br />
definition af begrebet ”skademekanisme”. Gennem en bedre <strong>for</strong>ståelse af<br />
sammenhængen mellem ”skadehændelse” og ”skademekanisme” kan man opnå<br />
et bedre udgangspunkt <strong>for</strong> planlægning og gennemførelse af arbejdet med<br />
skade<strong>for</strong>ebyggelse.<br />
I den <strong>for</strong>eliggende 4. Reviderede udgave af klassifikationen indføres en<br />
<strong>for</strong>tolkning af skadehændelse som beskrivelsen af hvad der gik galt og en<br />
<strong>for</strong>tolkning af skademekanisme som beskrivelsen af den måde, hvorpå skaden<br />
opstod.<br />
Analyse af skadehændelse og skademekanisme<br />
Hvad der gik galt og hvor<strong>for</strong>, er ofte et indviklet spørgsmål, og der<strong>for</strong> er det<br />
nødvendigt at sætte visse begrænsninger og regler <strong>for</strong> håndteringen af store<br />
17
Change language