NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed

BAGGRUND
Anbefalingerne om bidrag til den 10. revision af den internationale sygdomsklassifikation
blev efterlevet, da medlemslandene accepterede revisionen i 1989/90.
Med den begrænsning, at ICD-10 internationalt kun publiceres på 4-cifferniveau,
er det værd at bemærke, at hovedbindet af ICD-10 har særlige anbefalinger
vedrørende brugen af sted- og aktivitetskoder i Kapitel XX (afsnittene V-, W-
, X- og Y). Det første afsnit i Kapitel XIX (S- og T-afsnittene) er nu struktureret
med to akser, en for topografi og en for skadestype.
Basisdatasættet blev udviklet i løbet af årene 1983-86, og omfattede både det
multiaksiale begreb som foreslået i Saint-Étienne og et interessant ekstra modul
til at måle og overvåge (umiddelbare og permanente) funktionshæmninger over
tid. Basisdatasættet er imidlertid aldrig blevet udbredt som et selvstændigt værktøj.
Siden midten af 1990’erne har WHO sat nyt liv i bestræbelserne på at fremme
overvågning af tilskadekomst (inkl. overvågningssystemer til brug i områder med
begrænsede ressourcer). WHO har således støttet udviklingen af klassifikationer
baseret på den multiaksiale tilgang og med sigte på at gøre det lettere at bruge
basisdatasæt 1,2.
WHO’s indflydelse på det nordiske
klassifikationsarbejde
De nordiske lande valgte gennem Nordisk Medicinalstatistisk Komité (NOMES-
KO) at følge rekommandationerne fra Saint-Étienne-mødet. Man vedtog at udarbejde
en multiaksial klassifikation til brug i skadestueregistrering. Den første udgave
udkom i 1984, og da den blev revideret i 1990, udgav man samtidigt en udgave
på engelsk. I den anden udgave indføjedes to nye moduler: Et modul til
brug for registrering af køretøjsulykker og et andet modul til registrering af produkter
(involveret i ulykker). Disse to moduler blev til i tæt samarbejde med
Nordisk Komité for Trafiksikkerhedsforskning og Nordiska Ämbetsmannakommittén
för Konsumentfrågor. Desuden blev der tilføjet et modul til registrering af
arbejdsulykker.
1
Holder Y, Peden M, Krug E et al (Eds). Injury surveillance guidelines. Geneva, World Health
Organisation, 2001.
2
ICECI Coordination and Maintenance Group (2004). International Classification of External
Causes of Injuries (ICECI) version 1.2. Consumer Safety Institute, Amsterdam & AIHW National
Injury Surveillance Unit, Adelaide.
14