NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed

BAGGRUND
den mod klassiske epidemiologiske spørgsmål som: Hvem, hvad, hvor, hvornår,
hvordan for at kunne bidrage til det overordnede hvorfor, der var det afgørende
spørgsmål for de involverede instanser. Da en sådan registrering måtte udføres
ved siden af/parallelt med de veletablerede rutiner til indsamling af kliniske data,
blev den typisk iværksat på grundlag af en kontrakt mellem offentlige myndigheder
og de implicerede hospitaler.
WHO’s rolle
Parallelt med disse aktiviteter (og før “Sundhed for alle 2000” – SFAprogrammet),
havde WHO initieret nogle ulykkesforebyggelsesprogrammer, fx
“Medical Monitoring of Road Traffic Accidents” i 1978-80 der involverede skadestueregistrering
af ofre for vejtrafikulykker i Indien, Marokko, Polen, England,
Sverige og Danmark.
Da “Sundhed for alle år 2000” blev lanceret, blev der i 1982 nedsat en fælles
styregruppe for ulykkesindikatorer med repræsentanter for WHO’s hovedkvarter
og WHO/Euro (WHO Joint EURO/HQ Steering Commitee on Indicators for Accidents).
På det tidspunkt blev såvel det globale som det europæiske program styret
fra WHO’s regionalkontor i København.
Det første møde i styregruppen fandt sted i Saint-Étienne, Frankrig, i juni
1982. Der er adskillige grunde til at nævne dette møde:
For det første blev der fremlagt et notat, der omhandlede nøgletemaer i skadesepidemiologien
– den begrebsmæssige struktur i hændelsesforløbet fra den udløsende
begivenhed til den endelige konsekvens for den skadelidte.
For det andet var det ved dette møde, at det første forslag til en generel multiaksial
klassifikation – rødderne til denne publikation – så dagens lys. Den var baseret
på et udviklingsarbejde (1975-1979) foretaget af Ulykkes Analyse Gruppen
og afprøvning heraf (1980-1981) ved Odense Universitetshospital, Danmark.
For det tredje anbefalede mødet, at man skulle bidrage til den 10. revision af den
internationale sygdomsklassifikation, ICD (kapitlerne om “skader og forgiftninger”
og “ydre årsager”).
For det fjerde anbefalede mødet et basisdatasæt, dvs. et grundlæggende sæt variabler
vedr. skadehændelser, som kunne registreres af personale uden lægelig
uddannelse.
I referatet fra mødet understregedes vigtigheden af at basisdatasættet skulle anvendes
lokalt, i et samarbejde mellem flere sektorer i samfundet.
13