NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed
NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed
NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BAGGRUND<br />
Der var imidlertid et stort behov <strong>for</strong> epidemiologiske studier af effekten ved brug<br />
af fx sikkerhedsseler blandt bilister i trafikken. Sådanne studier nødvendiggjorde<br />
mindst tre elementer: (1) Vejtrafikstudier i brugen af sikkerhedsseler, (2) en velfungerende<br />
registrering af ofrene <strong>for</strong> vejtrafikulykker på traumecentre og/eller<br />
skadestuer som optalte brugere af sikkerhedsseler blandt de tilskadekomne, og<br />
(3) et godt mål <strong>for</strong> alvorligheden af de pådragede skader. De fælles anstrengelser<br />
fra disse studier viste sig at være nødvendige <strong>for</strong> sikkerhedslovgivningen i mange<br />
lande.<br />
Nogle af elementerne i modulet vedr. køretøjsulykker i denne bog stammer fra<br />
registreringssystemer, der <strong>for</strong>synede sådanne epidemiologiske undersøgelser med<br />
data. Nogle af disse systemer har været i brug i mere end 20 år!<br />
Med den tiltagende industrialisering blev arbejdssikkerhed og <strong>for</strong>ebyggelse af<br />
arbejdsskader genstand <strong>for</strong> opmærksomhed. I mange lande blev der etableret nationale<br />
registre over arbejdsulykker ved lov. Modeller <strong>for</strong> årsager til arbejdsulykker<br />
– fx begrebet “en kæde af hændelser” – har rødder i dette område.<br />
Dernæst blev der stigende opmærksomhed om produktsikkerhed – typisk sikkerheden<br />
i <strong>for</strong>bindelse med almindelige husholdningsartikler – anført af <strong>for</strong>brugerorganisationer<br />
og offentlige instanser i løbet af 1970’erne. I adskillige lande<br />
tog disse interessenter kontakt til traumecentre og skadestuer med henblik på at<br />
få etableret et samarbejde vedrørende registrering af tilskadekomne, der havde<br />
været ude <strong>for</strong> en ulykke i deres eget hjem og/eller i <strong>for</strong>bindelse med fritidsaktiviteter,<br />
og hvori et <strong>for</strong>brugsprodukt havde været involveret. Sådanne registreringssystemer<br />
blev ofte udvidet til at omfatte supplerende kilder til in<strong>for</strong>mation, fx<br />
“hot lines” m.v. Det første af disse systemer var NEISS (National Electronic Injury<br />
Surveillance System), der blev taget i brug i USA i 1973. I 1976 indførtes<br />
det britiske HASS (Home Accident Surveillance System), som hurtigt blev fulgt<br />
op af tilsvarende systemer i de nordiske lande og i Holland. I midten af<br />
1980’erne lancerede EF efter en prøveperiode sit EHLASS-program (European<br />
Home and Leisure Surveillance System).<br />
Siden 2000 har EU Kommissionen prioriteret den videre udvikling af et standardiseret<br />
system <strong>for</strong> registrering af tilskadekomst i EU ved oprettelse af databasen,<br />
”Injury Data Base” (IDB). IDB er i sin oprindelse en videreførelse af EH-<br />
LASS databasen og indeholder data om tilskadekomst, der behandles i skadestuer.<br />
Disse programmer stillede særlige krav til de deltagende hospitaler. Rutinedata<br />
om tilskadekomne skulle være betydeligt mere specifikke med hensyn til årsagen<br />
til skaden. Læger, sygeplejersker og sekretærer måtte vende opmærksomhe-<br />
12
Change language