NOMESKO Klassifikation - Statens Institut for Folkesundhed

BAGGRUND
anvendelse. Sådanne overvejelser bør ideelt set afspejle lokale behov, og hospitalerne
bør opfordres til at diskutere disse spørgsmål med de myndigheder, som er
de potentielle brugere af lokalt indsamlede data. Tidligere erfaringer har vist, at
et sådant lokalt samarbejde er gavnligt på flere måder. Personalet på registreringsstedet
bliver bevidst om, at den ekstra registreringsbyrde værdsættes, og når
systemet fungerer, vil lokale myndigheder som modydelse for god statistik, ofte
bidrage til finansieringen af registreringsprogrammet.
Med hensyn til indholdet af klassifikationen er det nødvendigt at understrege,
at den ikke i sig selv dækker alle de dataelementer, man gør brug af i forbindelse
med rutineregistrering. Klassifikationen er ikke en registreringsmanual. Til registreringssystemet
må der i henhold til lokale bestemmelser tilføjes andre dataelementer,
såsom: dato og tidspunkt for den tilgrundliggende begivenhed, persondata,
diagnoser, behandling, henvisning, etc., se figur 4 i Kapitel II.
Når et omfattende datasæt er blevet etableret, har man på registreringsstedet
mulighed for selv at analysere data og bruge resultaterne i forbindelse med planlægning,
behandlingskontrol og til forskningsformål. Denne brug af data kan
spille en vigtig rolle ved opretholdelse af en god datakvalitet i registreringsprogrammet.
Formål og omfang
Skadeforebyggelse har det samme ultimative formål som andre programmer til
sundhedsfremme. Vi ønsker at forebygge:
1. Unødvendige dødsfald.
2. Det store antal skader, der medfører midlertidig uarbejdsdygtighed, og
3. Skader, der medfører langvarig uarbejdsdygtighed.
De materielle skader/tab i forbindelse med de mange hændelser, som medfører
skader udgør også et stort samfundsmæssigt problem. At begrænse de materielle
skader er selvfølgelig i sig selv et berettiget mål.
I mange år har dødsattester været de eneste pålidelige kilder til information om
skader. Dødsrater har tilsvarende spillet en dominerende rolle i ulykkesforebyggelsesprogrammer,
både med hensyn til evaluering og med hensyn til prioriteringer.
Dødsårsagsstatistikken kan selvfølgelig ikke undværes, men det vil være misvisende,
hvis skadeforebyggelse udelukkende baseres på data om dødsårsager.
Den sundhedsrelaterede byrde, som skader pådrager samfundet, er – som ved
sygdom – et produkt af incidensen og varigheden af behandlings- og revalide-
10