Vejasfalt Vejasfaltarbejde B

Derimod blev både bitumenemulsion og tjære hurtigt
fortrængt af asfaltbelægninger, der som regel blev udlagt som
2-lags belægninger.
Nye bærelag
Fra begyndelsen af 1960' erne dukkede nye bærelagsmaterialer
frem til afløsning af makadambelægningerne.
Det var hovedsagelig stabilt grus og asfaltbærelagsmaterialer,
men også cementbundet grus.
Dimensionering og bæreevne
Vejbelægningerne bliver i øvrigt nu dimensioneret og
opbygget, så de kommer til at virke som en kompakt enhed
med tilstrækkelig masse og elasticitet til at kunne optage også
de fremtidige belastninger.
Vejbelægningerne skal også have tilstrækkelig plasticitet til at
kunne klare eventuelle sætninger i underbygningen.
I dag stilles der væsentligt flere kvalitetskrav til en vejkonstruktion
end tidligere.
Der foretages grundige undersøgelser før man går i gang med
et vejanlæg og der føres nøje kontrol med kvaliteten af
vejbygningsmaterialerne og de enkelte lag, som indgår i
vejkonstruktionen.
Krav til slidlagene
Ligesom opbygningen af vejenes bærelag har ændret sig i trit
med trafikbelastningen og øvrige påvirkninger, er der også for
slidlagenes vedkommende sket en udvikling i de seneste år.
Denne udvikling skyldes flere faktorer, men først og fremmest
• den øgede trafikbelastning
• anvendelsen af salt til glatførebekæmpelse
• kravet om en tilstækkelig høj og vedvarende friktionskoefficient
Dette har ført til en stigende anvendelse af asfaltbetonbelægninger.
Dimensionering:
Valg af materialer samt
beregning af tykkelsen af
de forskellige lag i en vej,
så den kan klare den belastning,
den skal udsættes
for.
Plasticitet:
Evne til at kunne give sig
uden at brydes.
Friktionskoefficient:
Friktion er gnidningsmodstand.Friktionskoefficienten
er et udtryk
for hvor godt bilernes dæk
griber fat i vejen.
1. VEJBYGNINGENS HISTORIE 5