Vejasfalt Vejasfaltarbejde B
Vejasfalt Vejasfaltarbejde B Vejasfalt Vejasfaltarbejde B
Trapez 52 h a b Areal = ½ × h × (a + b) Cirkel 6. FAGLIG REGNING r d Areal = π × r 2 = π × r × r Opmåling En korrekt opmåling af det areal, hvorpå der skal udlægges asfalt, er af stor betydning for: • bestilling af asfalt • fakturering til kunde • komprimeringsgraden Omkreds = 2 × π × r = π × d Når et vejstykke skal måles op, kan man opdele det i mindre arealer, der svarer til figurerne i afsnittet om formler. Figur 5- 1 viser opmålingen af et T-kryds ved hjælp af trapez-metoden. Figur 6-1: Trapezmetoden. π er en konstant og udtales pi. π = 3,1416
Kørebanen opdeles i et passende antal trapezer (3-6 stk.), der afmærkes på kørebanen med kridt. Bredder og højder måles og arealet beregnes efter nedenstående formel. Rumfangsberegning Asfaltforbruget på et areal angives som regel i kg/m 2 . Ved at måle tykkelsen på den udIagte asfaltbane, kan det kontrolleres, om den krævede mængde nu også er til stede. For at forstå denne regnemetode, er et kendskab til beregning af rumfang nødvendigt. Rumfanget (eller volumenet) V for almindelige kendte figurer som kasser, cylindre m.m. beregnes som V = grundareal x h En firkantet kasse, der i længde a, bredde b og højde h måler 1 m, siges at have et rumfang på 1 m 3 . Massefylde Massefylden er betegnelse for, hvor meget en ting vejer i forhold til hvad den fylder. Asfalts massefylde varierer mellem 2100 og 2500 kg/m 3 . Betragter man ovennævnte kasse som bestående af asfalt vil den altså veje mellem 2100 og 2500 kg. Dividerer man vægten med højden i cm fås, at 1 cm tyk asfalt på et areal på 1 m 2 svarer til 21 til 25 kg. For de almindeligste asfaltprodukter er vægten pr. cm (10 mm) følgende: • Pulverasfalt, tæt 23,0 kg • Pulverasfalt, åben 21,0 kg • Asfaltbeton, tæt 23,5 kg • Asfaltbeton, åben 21,0 kg • Grusasfaltbeton, GAB 22,0 kg Dette er kun vejledende rumvægte, da det altid er stenmaterialets vægtfylde, der afgør rumvægten på den færdige masse. 6. FAGLIG REGNING 53 a b h
- Page 3: Indholdsfortegnelse 1. VEJBYGNINGEN
- Page 6 and 7: Svaret var asfalttæppebelægninger
- Page 8 and 9: På veje med særlig tung trafik og
- Page 10 and 11: God trykfordelingsevne af et bærel
- Page 12 and 13: Ud fra disse grundenheder dannes af
- Page 14 and 15: Sand, grus og sten Sand, grus og st
- Page 16 and 17: Sten til grusasfaltbeton (GAB) Sten
- Page 18 and 19: Alle slaggetyper ligger i bunden af
- Page 20 and 21: Et godt grusgravsmateriale er kende
- Page 22 and 23: Klippegranitmaterialer leveres i fr
- Page 24 and 25: I tabellen nedenfor sammenlignes no
- Page 26 and 27: Der er udviklet dansk udstyr til m
- Page 28 and 29: For belægninger, hvor det lyse til
- Page 30 and 31: Filler Filler er i asfaltnomenklatu
- Page 32 and 33: Varmt genbrug 30 • Genbrugsasfalt
- Page 34 and 35: Ordforklaring Kornkurve Angiver hvo
- Page 36 and 37: Modificeret bitumen Betegnelsen dæ
- Page 38 and 39: Penetration Anvendes som et udtryk
- Page 40 and 41: 38 • skal kunne gøres flydende v
- Page 42 and 43: Figur 4-7 40 B45 75 % B85 + 25 % TN
- Page 44 and 45: Type Virkemåde på bindemidlet Bet
- Page 47 and 48: 5. Udbuds & anlægsforeskrifter Var
- Page 49 and 50: Der stilles ikke krav til Marshallv
- Page 51: Bærelag GAB På afrettet underlag:
- Page 56 and 57: For specielle asfaltprodukter gæld
- Page 58 and 59: Skal man bestemme højdeforskellen
- Page 60 and 61: Eksempel taget fra målebogsbladet
- Page 63 and 64: 7. Arbejsdmarkedsforhold Alle der h
- Page 65 and 66: ”Sikkerhedsbestemmelser ved Arbej
- Page 67 and 68: ! Arbejdsmarkedslovgivning (167) So
- Page 69 and 70: Figur 7-5. Her kan vi f.eks. taste
- Page 71: Figur 7-7. Klik f.eks. på henvisni
- Page 74 and 75: Klippeskærver.....................
Kørebanen opdeles i et passende antal trapezer (3-6 stk.), der<br />
afmærkes på kørebanen med kridt. Bredder og højder måles<br />
og arealet beregnes efter nedenstående formel.<br />
Rumfangsberegning<br />
Asfaltforbruget på et areal angives som regel i kg/m 2 . Ved at<br />
måle tykkelsen på den udIagte asfaltbane, kan det<br />
kontrolleres, om den krævede mængde nu også er til stede.<br />
For at forstå denne regnemetode, er et kendskab til beregning<br />
af rumfang nødvendigt. Rumfanget (eller volumenet) V for<br />
almindelige kendte figurer som kasser, cylindre m.m.<br />
beregnes som<br />
V = grundareal x h<br />
En firkantet kasse, der i længde a, bredde b og højde h måler 1<br />
m, siges at have et rumfang på 1 m 3 .<br />
Massefylde<br />
Massefylden er betegnelse for, hvor meget en ting vejer i<br />
forhold til hvad den fylder. Asfalts massefylde varierer<br />
mellem 2100 og 2500 kg/m 3 .<br />
Betragter man ovennævnte kasse som bestående af asfalt vil<br />
den altså veje mellem 2100 og 2500 kg. Dividerer man<br />
vægten med højden i cm fås, at 1 cm tyk asfalt på et areal på 1<br />
m 2 svarer til 21 til 25 kg.<br />
For de almindeligste asfaltprodukter er vægten pr. cm (10<br />
mm) følgende:<br />
• Pulverasfalt, tæt 23,0 kg<br />
• Pulverasfalt, åben 21,0 kg<br />
• Asfaltbeton, tæt 23,5 kg<br />
• Asfaltbeton, åben 21,0 kg<br />
• Grusasfaltbeton, GAB 22,0 kg<br />
Dette er kun vejledende rumvægte, da det altid er stenmaterialets vægtfylde,<br />
der afgør rumvægten på den færdige masse.<br />
6. FAGLIG REGNING 53<br />
a<br />
b<br />
h
Change language