Vejasfalt Vejasfaltarbejde B
Vejasfalt Vejasfaltarbejde B Vejasfalt Vejasfaltarbejde B
1. Vejbygningens historie Uddrag af samme kapitel fra lærebogen til Vejasfaltarbejde A. Tjæren indføres Omkring århundredeskiftet begyndte man at hælde råtjære oven i makadammen (toplagsfyldning) for at dæmpe støvplagen. Man tog også fat på at bygge permanent støvfrie veje i form af chaussebrolægninger. Fremkomsten af bitumenemulsion Tjærebehandlingen blev forbedret med årene, men med den stadig voksende trafik og belastning kunne de tynde tjærelag kun holde i begrænset tid. Der var for lidt styrke i belægningsoverfladen. Først da man i tyverne begyndte fremstillingen af bitumenemulsion til afløsning af tjæren, tog vejbygningen atter et stort skridt fremad. Bitumenemulsion kan anvendes i kold tilstand i modsætning til tjære. Denne egenskab forøgede anvendelsesmulighederne og udbredelsen enormt. Også herhjemme blev emulsion det dominerende vejbelægningsmateriale til toplagsfyldninger og overfladebehandlinger (slidlag) helt op gennem trediverne. Varmtblandet asfalt = tæppebelægninger I trit med bilernes udvikling, især med hensyn til hastighed, fremkom ønsker om større kørselskomfort i form af mere jævne belægninger, end det var muligt at opnå ved emulsionsbehandlinger. Figur 1-1: På skitsen har man hældt tjære ud over skærvelaget for at binde det sammen. Dette princip var meget brugt omkring 1920. Bitumen: Et sort eller brunt stof, der hovedsagelig består af kulbrinter. Det bliver flydende ved opvarmning og har klæbende egenskaber. Emulsion: To ikke blandbare væsker, hvor den ene væske er findelt og opslemmet i den anden. Et eksempel kunne være olie i vand. 1. VEJBYGNINGENS HISTORIE 3
- Page 1 and 2: Vejasfalt Vejasfaltarbejde B
- Page 3: Indholdsfortegnelse 1. VEJBYGNINGEN
- Page 7 and 8: Derimod blev både bitumenemulsion
- Page 9 and 10: 2. Betegnelser og enheder Igennem h
- Page 11 and 12: • Pulverasfalt (PA) • Asfaltbet
- Page 13 and 14: 3. Materialer Mineraljordarter De d
- Page 15 and 16: Hvis den eksisterende belægning ge
- Page 17 and 18: • Højovnsslagge (Blastfurnace sl
- Page 19 and 20: Grusgravsmaterialer Naturlige forek
- Page 21 and 22: Kvaliteten af knust grusgravsmateri
- Page 23 and 24: Stålslagge Stålslagge, der anvend
- Page 25 and 26: Alle asfaltbelægninger antager eft
- Page 27 and 28: Målingerne gennemføres i en opsti
- Page 29 and 30: Lysit Lysit er en hvid anorthosit b
- Page 31 and 32: Den øgede interesse for genbrug ha
- Page 33 and 34: Undersøgelser har vist, at asfaltg
- Page 35 and 36: 4. Bituminøse bindemidler Definiti
- Page 37 and 38: Disse materialer anvendes til flere
- Page 39 and 40: Figur 4-4: Opstilling til måling a
- Page 41 and 42: eller til bituminøse binde- og bæ
- Page 43 and 44: Figur 4-9. Caribit (SBS) B85 Figur
- Page 45: Figur 4-12: SBS-netværk 4. BITUMIN
- Page 48 and 49: Bindelag: • Asfaltbetonbindelag,
- Page 50 and 51: Figur 5-4: Indbygningskrav til ABt.
- Page 53 and 54: 6. Faglig regning Inden et arbejde
1. Vejbygningens historie<br />
Uddrag af samme kapitel fra lærebogen til <strong>Vejasfalt</strong>arbejde A.<br />
Tjæren indføres<br />
Omkring århundredeskiftet begyndte man at<br />
hælde råtjære oven i makadammen (toplagsfyldning)<br />
for at dæmpe støvplagen.<br />
Man tog også fat på at bygge permanent<br />
støvfrie veje i form af chaussebrolægninger.<br />
Fremkomsten af bitumenemulsion<br />
Tjærebehandlingen blev forbedret med årene,<br />
men med den stadig voksende trafik og belastning<br />
kunne de tynde tjærelag kun holde i<br />
begrænset tid.<br />
Der var for lidt styrke i belægningsoverfladen.<br />
Først da man i tyverne begyndte fremstillingen af bitumenemulsion<br />
til afløsning af tjæren, tog vejbygningen atter et stort<br />
skridt fremad.<br />
Bitumenemulsion kan anvendes i kold tilstand i modsætning<br />
til tjære. Denne egenskab forøgede anvendelsesmulighederne<br />
og udbredelsen enormt.<br />
Også herhjemme blev emulsion det dominerende<br />
vejbelægningsmateriale til toplagsfyldninger og overfladebehandlinger<br />
(slidlag) helt op gennem trediverne.<br />
Varmtblandet asfalt = tæppebelægninger<br />
I trit med bilernes udvikling, især med hensyn til hastighed,<br />
fremkom ønsker om større kørselskomfort i form af mere<br />
jævne belægninger, end det var muligt at opnå ved emulsionsbehandlinger.<br />
Figur 1-1: På skitsen har<br />
man hældt tjære ud over<br />
skærvelaget for at binde<br />
det sammen. Dette princip<br />
var meget brugt omkring<br />
1920.<br />
Bitumen:<br />
Et sort eller brunt stof, der<br />
hovedsagelig består af kulbrinter.<br />
Det bliver flydende<br />
ved opvarmning og har<br />
klæbende egenskaber.<br />
Emulsion:<br />
To ikke blandbare væsker,<br />
hvor den ene væske er<br />
findelt og opslemmet i den<br />
anden. Et eksempel kunne<br />
være olie i vand.<br />
1. VEJBYGNINGENS HISTORIE 3
Change language