Resultat af Sundhedsprojekt Køkkenet på Bispebjerg Hospital 2008 ...

Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Resultat af Sundhedsprojekt
Køkkenet på Bispebjerg Hospital 2008-2009

Indholdfortegnelse
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
1. Baggrund for Sundhedsprojektet ........................................................................................................ 1
2. Målgruppe ........................................................................................................................................... 1
3. Formål og succeskriterier.................................................................................................................... 1
3.1 Projektets formål.............................................................................................................................. 1
3.2 Projektets succeskriterier .................................................................................................................. 1
4. Projektets organisering........................................................................................................................ 2
5. Projektets metoder og aktiviteter ........................................................................................................ 3
5.1 Metode............................................................................................................................................ 3
5.2 Aktiviteter ....................................................................................................................................... 3
6. Baggrund for valg af metode og aktiviteter ........................................................................................ 5
7. Sikre målgruppens motivering............................................................................................................ 5
8. Projektets resultater og tiltag undervejs.............................................................................................. 6
8.1 Resultater efter indledende projektplan.............................................................................................. 6
8.2 Tiltag iværksat efter et halvt års projektforløb .................................................................................... 7
9. Nytænkning i Køkkenet - den mærkbare effekt af projektet .............................................................. 7
10. Projektets afslutning.......................................................................................................................... 8
11. Resultater målt på baggrund af de opstillede succeskriterier............................................................ 9
12. Forankring efter endt projektforløb................................................................................................. 10
13. Økonomi ......................................................................................................................................... 10
14. Konklusion...................................................................................................................................... 11
15. Bilag................................................................................................................................................ 12
Bilag nr. 1: Projektbeskrivelse for sundhedsprojekt i Køkkenet på Bispebjerg Hospital................. 12
Bilag nr. 2: Resultat af indledende spørgeskemaundersøgelse......................................................... 18
Bilag nr. 3: Resultat af afsluttende spørgeskemaundersøgelse......................................................... 30
Bilag nr. 4: Resultat af Nulpunktsmåling.......................................................................................... 43
Bilag nr. 5: Oversigt over personale- og administrationstimer......................................................... 47

Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Stemningsbilleder fra projektet

1
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Resultat af Sundhedsprojekt
- Køkkenet på Bispebjerg Hospital 2008-2009
1. Baggrund for Sundhedsprojektet
Køkkenet på Bispebjerg Hospital ønsker at være en sundhedsfremmende arbejdsplads, der tilbyder
medarbejderne hjælp til at fremme egen sundhed.
Baggrunden for projektet var bl.a. et ønske om at fastholde Køkkenets medarbejdere, samt at
nedbringe sygefraværet, som i 2007 lå på 8,04 %.
Vi ønskede desuden at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne, ved at sætte fokus på sundhed,
velvære og trivsel. Endelig ønskede vi, at de interne relationer på arbejdspladsen styrkes.
Det er vores overbevisning, at der er en tæt sammenhæng mellem sygefravær, (psykisk-) arbejdsmiljø
og sundhed. Vi forventede derfor, at projektet ville vise sig at have en positiv effekt på både
medarbejdere og arbejdsplads. Effekten for medarbejderne ville komme til udtryk via en sundere
livsstil, mere overskud i hverdagen, og endelig forbedre relationen til kollegerne. Køkkenet som
arbejdsplads ville heraf være præget af sundere medarbejdere med færre sygedage, og generelt større
arbejdsglæde. Endelig vil Køkkenet opleve en generel, øget fastholdelse af medarbejderne. (Bilag nr.
1: Projektbeskrivelse for Sundhedsprojekt).
2. Målgruppe
Projektet rettede sig mod personalet i Køkkenet på Bispebjerg Hospital (BBH). Personalet er på i alt
64 personer, fordelt på nedenstående faggrupper (pr. 01.12.08):
Målgruppen var som udgangspunkt hele Køkkenet, dog primært medarbejdere, som ikke var vant til
at dyrke motion og spise sundt. Den del af personalet som oplever vægtproblemer, og/eller lider af
fysisk inaktivitet, har særligt behov for støtte og motivation til at ændre livsstil.
3. Formål og succeskriterier
3.1 Projektets formål
27 Ufaglærte medarbejdere heraf 12 weekendafløsere med 7,4 time pr. uge
16 Ernæringsassistenter
7 Portører
7 Ernæringsassistent elever
4 Økonomaer
3 Kokke
Projektets primære formål var at forbedre medarbejdernes sundhed og trivsel. Sidegevinsten var at
nedbringe Køkkenets sygefravær..
3.2 Projektets succeskriterier
1. En klar forbedring af trivslen i Køkkenet, målt i trivselsundersøgelsen.
2. Gruppen, der deltager i projektet, skal samlet have forbedret deres kondition med 10 %.
3. Gruppen skal, som gennemsnit, reducere deres BMI med 1.

2
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
4. Mindst halvdelen af det fastansatte personale skal deltage i måling af BMI, blodtryk og
kondital.
5. 90 % af Køkkenets personale skal deltage i en eller flere af projektets aktiviteter.
6. Sygefraværet skal reduceres til BBH´s gennemsnit på 5,72 % og gerne under BBH´s samlede
mål på 5 %.
4. Projektets organisering
Nedenstående figur viser projektorganiseringen:
Direktion
BBH
Projektleder
Styregruppe
Herlev
Hospital
Konsulenter
Fysioterapeut
I forbindelse med projektet havde det lokale MED-udvalg (sikkerhedsrepræsentant,
medarbejderrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter) nedsat en styregruppe, som skulle sikre
projektets gennemførelse og fremdrift.
Styregruppen bestod i alt af 8 personer:
1. Projektlederog køkkenchef Sune Læborg
2. Køkkenets souschef Anette Rønnholm/Joan Lindberg
3. Portør Jesper Andersen
4. Køkkenassistent Mirjana Lukic
5. Køkkenassistent Dorthe Rasmussen
6. Produktionsleder Jannie Kofoed
7. Produktionsleder Tina Christensen
8. Personalesekretær Trine R. Nielsen, tovholder og sekretær på projektet
Styregruppen blev sammensat således, for at sikre at projektets forskellige interessenter var
repræsenteret, og at projektet derved blev forankret i Køkkenet.
I projektets begyndelse stoppede Køkkenes daværende souschef Anette Rønnholm. Først efter et halvt
år blev Joan Lindberg ansat, og hun overtog da pladsen i styregruppen.
Styregruppen var ansvarlig for løbende at følge op på og evaluere projektet gennem regelmæssige
møder i hele projektperioden. Gruppen mødtes efter behov. Styregruppens deltagere havde desuden
en væsentlig rolle i at koordinere projektopgaverne, og tage initiativ til ændringer af
projektaktiviteterne, såfremt dette blev nødvendigt.

3
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Gruppen sparrede løbende med organisationens interne konsulenter, arbejdsmiljøkonsulent Jytte
Kruckow og udviklingskonsulent Mette Fløystrup, der havde en rådgivende rolle ift. arbejdsmiljø,
projektstyring og projektorganisering. Konsulenterne deltog efter behov på styregruppemøder.
Personale Fysioterapeut Michael Skriver indgik i projektet som sparringspartner og rådgiver. Han har
bl.a. erfaring fra ’Motion & Kost-programmet’ for personalet på BBH, og styregruppen kunne derfor
trække på hans faglige viden og kompetencer indenfor motion og sundhed. Eksempelvis i forbindelse
med udviklingen af en plan for ’dagens bevægelse’, facilitering af motionsholdene, målinger af
kondital, BMI, etc.
Forud for projektet har vi haft dialog og erfaringsudveksling med køkkenchef Michael Allerup
Nielsen fra Herlev Hospital, som har gennemført et lignende projekt.
5. Projektets metoder og aktiviteter
5.1 Metode
Projektforløbet fandt sted i perioden fra oktober 2008 til oktober 2009, i alt 12 måneder.
Ved projektets begyndelse foretog vi en række nulpunktsmålinger. De medarbejdere som ønskede det,
fik målt BMI, blodtryk, kondital, hofte-talje mål og fedtprocent. Målingerne blev gentaget ved
projektets afslutning, for at afsløre, om det lykkedes os at forbedre medarbejdernes sundhedstilstand.
Samtlige målinger blev foretaget af den tilknyttede fysioterapeut, Michael Skriver ved en étpunktsmåling.
(Bilag nr. 4: Resultat af Nulpunktsmåling).
Umiddelbart inden projektets begyndelse opfordrede vi medarbejderne til at udfylde en ’minitrivselsundersøgelse’.
Det er et kort spørgeskema om kost- og motionsvaner, rygning, alkohol, samt
arbejdsmiljø og samarbejde. De indsamlede data fra spørgeskemaerne skaber et samlet, indledende
billede af den selvopfattede sundhed og arbejdsmiljøet blandt medarbejderne i Køkkenet.(Bilag nr. 2:
Resultat af indledende spørgeskemaundersøgelse).
Det samme spørgeskema, dog med få ændringer, besvarede medarbejderne igen ved projektets
afslutning. Formålet var at afdække, hvorvidt det var muligt at spore en udvikling undervejs.
Respondenterne var alle anonyme. (Bilag nr. 3: Resultat af afsluttende spørgeskemaundersøgelse)
5.2 Aktiviteter
Vi iværksatte en lang række aktiviteter i forbindelse med projektets opstart:
1. Informationsmøder og ’sundheds-peptalk’
I disse møder deltog fysioterapeut Michael Skriver. Der blev informeret om sund kost og motion, og
medarbejderne fik lejlighed til at stille spørgsmål
2. Trappesedler
Der blev sat sedler på Køkkenets trapper, med små historier, som eksempelvis hvor mange gange man
skulle bevæge sig op af trappen for at nå et bestemt bjerg: 10 gange op til 3. sal, og du ville ha’ nået
Himmelbjergets top.

4
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
3. Legerum til brug i de daglige pauser
Vi indrettede et legerum i lokalet, foran Køkkenets spisestue. Her er motionscykler, bløde bolde,
sjippetov, bordfodbold, ribbe, boksebold, bordtennis, etc.
4. Dagens bevægelse
I hver af morgenpause er ”Dagens bevægelse” blevet præsenteret af personalesekretæren. Formålet
var, at forebygge skader ved ensidigt gentaget arbejde, ved blandt andet at fokusere på at løsne
musklerne op. Øvelserne kunne være at gå på tæer, at lave armsving eller lignende.
5. Medlemskab af motionsklub
Køkkenet har sponsoreret medlemskaber til Bispebjerg Hospitals motionsklub. Medlemskabet varede
et halvt år, og blev tilbudt alle Køkkenets fastansatte, som har ønsket medlemskab.
6. Motionshold op til fyraften
Der har været 2 motionshold om ugen for Køkkenets personale, fra kl. 14 til kl. 15.
De personer der deltog på motionsholdet, har alle fået ½ time før fri, eller afspadseret ½ time om
ugen. Undervisningen fandt sted i Idrætsforeningen på BBH, med fysioterapeut Michael Skriver som
træner. Der blev udbudt forskellige motionsformer fra gang til gang. På den måde blev deltagerne
både introduceret for step, spinning, kick-boksning m.m.
Formålet var, at alle således fik mulighed for at opdage den motionsform, som passede dem bedst.
7. Madordning med sund morgenmad, mellemmåltid, frokost og frugtordning
Morgenmaden bestod af kornprodukter, surmælksprodukter og frugt.
Mellemmåltidet kunne f.eks. være snittede grøntsager som agurk, gulerod eller peberfrugt. Frokosten
bestod af hjertevenlig kost, f.eks. rugbrød, magert pålæg og salat, samt eventuelt overskud fra dagens
”Hjertevenlig kost” til patienterne.
Madordningen var for alle i Køkkenet, også dem der ikke deltog aktivt i projektet. Dette valgte vi på
baggrund af, at der foreligger dokumentation for, at de mennesker der spiser morgenmad generelt har
en lavere BMI end dem, der ikke spiser morgenmad. Endvidere er det bevist, at dem der springer
frokosten over, generelt har mindre energi sidst på dagen.
8. Tilbud om rygestopkurser
Hospitalets tilbud om rygestop indgik i projektet, og vi opfordrede medarbejderne til at deltage i
rygestopkurser på Køkkenets motionshold, og på onsdagsmøderne.
9. Sociale motionsarrangementer
Der blev arrangeret forskellige sociale arrangementer med motion og sund livsstil som fællesnævner,
f.eks. kvindeløb, walkaton, udflugter med indlagt gåtur og sund madkurv, temaonsdage, oplæg fra
diætist m.m. Det skulle være sjovt at røre sig og at spise sundt!
Alle medarbejdere i Køkkenet blev opfordret til at deltage aktivt og involvere sig i projektet, men
baseret på en række etiske overvejelser, ønskede vi at understrege, at alt deltagelse var frivillig. Vi
ydede generelt en stor indsats, i forsøget på at motivere flest mulige medarbejdere til at deltage i
projektet

5
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
6. Baggrund for valg af metode og aktiviteter
Vi valgte ovenstående aktiviteter ud fra den forventning, at de ville generere en positiv effekt på
medarbejdernes generelle sundhedstilstand, og desuden ville resultere i et lavere sygefravær.
Vores forventninger udsprang blandt andet af et lignende projekt i Centralkøkkenet på Herlev
Hospital, som vi havde ladet os inspirere af. Der havde man i 2007 gennemført et lignende
sundhedsprojekt, som havde resulteret i sundere spisevaner, øget livskvalitet, bedre socialt
sammenhold og lavere sygefravær (fra 14,8 % i 2006 til 9,5 % i 2007). 46 ud af Herlev
Centralkøkkens 48 medarbejdere deltog i en eller flere sundhedsfremmende aktiviteter (motion,
rygestop og fokus på sund mad).
Vi havde på baggrund af en studietur til Herlev Hospital, samtaler med køkkenchef Michael Allerup
Nielsen, fået indkredset de ovenstående aktiviteter og tilpasset dem til vores målgruppe i Køkkenet på
Bispebjerg Hospital.
Vi brugte endvidere andre inspirationskilder, i form Bispebjerg Hospitals egne konsulenter samt
Vicedirektør Janne Elsborg. Under et fælles introduktionsmøde med medarbejderne, blev der desuden
lagt op til en åben dialog om motionstiltag og sund mad, ligesom vi opfordrede medarbejderne til at
byde aktivt ind med deres ønsker og behov. Efter det indledende informationsmøde, blev
medarbejdernes ønsker og behov integreret i aktiviteterne. Vi lyttede desuden løbende til
medarbejderne undervejs i projektet, og tilpassede på den baggrund de forskellige aktiviteter en
smule, og iværksatte nye.
7. Sikre målgruppens motivering
Det var et væsentligt succeskriterium for projektet, at Køkkenets medarbejdere ønskede at deltage
aktivt, og involvere sig i projektet og i de konkrete aktiviteter. I forsøget på at motivere
medarbejderne og få dem til at føle ejerskab over projektet, var det afgørende for os, at de oplevede, at
aktiviteterne var meningsfulde.
Vi forventede, at der i begyndelsen af projektet særligt ville opstå modstand i forbindelse med
deltagelse i de fysiske aktivitetstilbud, da motion og bevægelse var nyt for en del af målgruppen.
Vi mente at være i stand til at overvinde disse udfordringer, ved at være åbne over for medarbejdernes
behov og ønsker, hvad angår aktiviteterne. På det indledende introduktionsmøde havde de desuden
mulighed for, at diskutere projektets aktiviteter, ligesom disse løbende blev evalueret på
styregruppemøderne.
Den gratis og sunde mad vi tilbød, samt muligheden for at få tidligere fri for at deltage på
motionsholdene, forventede vi ville være en stor motivationsfaktor.
Endelig havde lederne i Køkkenet en central rolle, hvad angik motivering af medarbejderne til dagens
bevægelse, aktiv deltagelse på motionsholdene m.m. Vi ønskede lederne skulle være forgangsmænd,
hvilket de fleste også var. Dog var der særlige ildsjæle blandt personalet og lederne, der gjorde at
projektet var så vellykket.

8. Projektets resultater og tiltag undervejs
8.1 Resultater efter indledende projektplan
6
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
1. Informationsmøder og ’sundheds-peptalk’
Møderne var med til at skabe en generel, positiv stemning for projektet.
2. Trappesedler
Sedlerne havde ingen effekt, og blev aldrig omtalt blandt personalet.
3. Legerum til brug i de daglige pauser
Legerummet blev i korte perioder benyttet af op til 4 personer, men vi kan kontatere, at det
ikke ligger til medarbejdernes mentalitet, at være aktive i deres pauser.
4. Dagens bevægelse
Godt 4/5 af de tilstedeværende medarbejdere deltog i dagens bevægelse, og det er desuden
et af de tiltag, som Køkkenet ønsker at forsætte med.
5. Medlemskab af motionsklub
Køkkenet uddelte i alt 38 medlemskaber til motionsklubben.
Det blev opfattet som et stort personale gode, og medlemskab var nødvendigt for at kunne
deltage på motionsholdet. Udover dette hold, har det dog ikke fået
flere medarbejdere til at bruge motionsklubben.
6. Motionshold lige op til fyraften
Køkkenet har arrangeret motionshold 82 gange under projektforløbet, med 4,7 deltagere i
gennemsnit.
I alt 34 personer har deltaget. Heraf har 8 personer mere end en gang om måneden. (Bilag
nr. 5: Oversigt over personale- og administrationstimer). Dette projekt har haft en positiv
indflydelse på det sociale miljø i Køkkenet.
7. Madordning med sund morgenmad, mellemmåltid, frokost og frugtordning
Mellemmåltiderne udgik hurtigt, da der ikke var den store interesse for dem.
Frugten blev spist med stor glæde.
Morgenmad og frokost udløste en del debat om hvor sund en sådan bør være. Ledelsens
udfordring blev i den forbindelse at fastholde fokus, uden at overdrive. F.eks. blev det
fastholdt, at der ikke var smør til morgenbrødet. Der blev dog indgået aftale om, at der
skulle være sødmælk til kaffen - for de få medarbejdere, der ønskede dette.
Personalet har generelt modtaget dette som et stort personale gode.
8. Tilbud om rygestopkurser
To personer deltog i rygestopkurset, men blev ikke røgfri.
Fem andre har selv forsøgt at stoppe, alle desværre uden held.
Køkkenet har desuden under projektforløbet ansat nye medarbejder, og der iblandt 3
medarbejdere, der rygere. Så Køkkenet har nu flere ryger ansat, end ved projektets start.

7
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
9. Sociale motionsarrangementer
Arrangementerne uden motion og sund livsstil, var de nemmeste at motivere et højt
deltagerantal til. Køkkenets julefrokost indledtes med et 2 timers oplæg af Finn Bygballe,
som underviser på idrætshøjskoler med speciale i idræt og historie.
Dette bevirkede, at der for første gang i mange år, ikke var deltagelse fra portørgruppen til
vores julefrokost.
De sociale arrangementer har i alt haft 134 deltagende. (Bilag nr. 5: Oversigt over
personale- og administrationstimer)
8.2 Tiltag iværksat efter et halvt års projektforløb
1. Tema-onsdage
Arbejdsmiljøkonsulent og psykolog Jytte Kruckow, samt organisationskonsulent Mette Kolber
Fløystrup, har 5 gange afholdt møder af en til to timers varighed. Temaerne var som følger:
stress, konflikthåndtering, trivsel, kommunikation og mobning.
15 personer deltog i mindst ét af møderne og der var i gennemsnit 7,4 personer tilstede.
(Bilag nr. 5: Oversigt over personale- og administrationstimer)
2. Kostgruppen
Vi afholdte 5 møder med klinisk diætist Bente Kirkeskov. Hun fortalte om sunde madvaner og
alternative holdninger til måder at tabe sig på – alt dette med en meget positiv og motiverende
indgangsvinkel.
Der deltog i alt 13 personer med et gennemsnit på 4,6 person ved disse møder.
Der var endvidere fælles vejning hver torsdag, her deltog 8 - 9 personer.
Gruppen tabte sig i gennemsnit 5,2 kg. (Bilag nr. 5: Oversigt over personale- og
administrationstimer)
3. Fototavle
Vi fik sat en stor tavle op til billeder af Køkkenets personale. Tavlen er i stedet blevet brugt til
billeder af diverse medarbejder arrangementer.
Dette har haft en utrolig positiv virkning. Selvom en medarbejder ikke har deltaget,
beretter deltagerne gerne om hvor godt og sjovt arrangementet har været.
Det har generelt været et fælles samtaleemne i Køkkenet, som skaber dialog blandt
medarbejderne.
9. Nytænkning i Køkkenet - den mærkbare effekt af projektet
Det at vi en gang om ugen fik ½ time betalt til at gå til træning, har været meget anderledes for
medarbejderne. Det har været en rigtig positiv oplevelse at træne sammen med sine arbejdskollegaer.
Tema-onsdage, der har omhandlet psykisk arbejdsmiljø – og trivsel i Køkkenet. Der er kommet gode
og konstruktive samtaler ud af disse temadage.
Betalt madordning har været et godt tiltag for hele køkkenet, og især for, de der ikke spiste mad i
løbet af en arbejdsdag, men først spiste til aften.
Diætist Bente Kirkeskov har været godt for den gruppe, der har problemer med overspisning og/ eller
deres kostvaner. Det har ikke været et tabu at være med i denne gruppe, snarere tvært i mod.

8
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Et lille tiltag som at hænge billeder op fra Køkkenets arrangementer, har virkelig affødt en positiv
stemning i Køkkenet. Det har endvidere medført flere tilmeldinger til de kommende arrangementer.
Alle dele af projektet har virkelig sat Køkkenets sociale engagement i centrum. Og medarbejderne har
fået et bedre forhold til hinanden. Det virker som om, at projektet har gjort hverdagen lettere for
mange.
Det er i dag accepteret blandt medarbejderne, at se sine arbejdskollegers stærke og svage sider uden
for Køkkenet.
10. Projektets afslutning
Vi indledte projektet med en spørgeskemaundersøgelse med fokus på trivsel, sundhed, kost og
motionsvaner, og projektet blev ligeledes afsluttet med et tilsvarende spørgeskema. (Bilag nr. 2:
Resultat af indledende spørgeskemaundersøgelse og Bilag nr. 3: Resultat af afsluttende
spørgeskemaundersøgelse)
I spørgeskemaet vurderer Køkkenets medarbejdere deres individuelle motionsvaner lidt bedre ved
projektets afslutning, end da projektet begyndte. De øvrige sundhedsparametre afslører ikke et
tydeligt billede, dog viser ét punkt en markant ændring. Hvad angår svarerne på de sociale spørgsmål,
er der sket en markant forbedring.
Spørgsmålene lyder således:
Oplever du, at man taler pænt til hinanden?
Føler du, at du og dine kollegaer er opmærksomme på hinanden?
Oplever du, at dine kollegaer er imødekommende?
Interesserer du dig for, hvad der foregår i Køkkenet?
Kan du og dine kollegaer give og hente faglige råd hos hinanden?
Har du et godt forhold til ledergruppen?
Har du overskud, når du kommer hjem fra arbejde?
Er du en del af fællesskabet i Køkkenet?
Oplever du mobning eller chikane i Køkkenet?
Forbedringen ses og mærkes i Køkkenets hverdag, og det er både det indbyrdes forhold, og forholdet
leder- og medarbejder imellem, der opleves forbedret.
Under hele projektet er der i Køkkenet sket store omstruktureringer.
De selvstyrende grupper er brudt op og sammensat på ny, Køkkenet har fået nye madvogne, og
dermed en køleproduktion til weekenden. Der er kommet et rengøringsteam og weekend
bemandingen er faldet fra 16 til 11 personer. Lige inden projektet sluttede, indførte Regionen en
spareplan, som medførte forringelser i Køkkenets udbud. Mange af disse tiltag vil under normale
omstændigheder føre til et dårligere, socialt klima. Men bla. pga. dette projekt er det lykkedes os, at
hæve det sociale klima.
Projektet indledtes med en Nulpunktsmåling, hvor de medarbejdere, som måtte have lyst, fik målt
kondital og BMI. Samme måling blev foretaget ved projektets afslutning.
Fysioterapeut Michael Skriver foretog samtlige Nulpunktsmålinger. (Bilag nr. 4: Resultat af
Nulpunktsmåling)

29 personer deltog i Nulpunktsmåling ved begyndelsen af projektet.
15 personer deltog i samme måling ved afslutningen af projektet.
9
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Det var kun de personer, der havde fået foretaget den første Nulpunktsmåling, der blev tilbudt en slut
måling. Hvis der blev foretaget målinger efter projektets start, ville der ikke være et reelt
sammenlignings grundlag. Årsagen til, at der kun var 15 personer til måling ved projektets afslutning
var:
1. 7 personer er ikke længere ansat.
2. 5 personer ønskede ikke at gentage målingen.
3. 2 personer nåede det ikke, og 1 var på skole.
Det gennemsnitlige kondital ved projektets start var 30,1 og ved slutningen var det 32,2.
Det gennemsnitlige BMI ved projektets start var 25,3 og ved slutningen var det 26,2.
Vi har oplevet en stigning i konditallet, og det er det vigtigste. Det er mindre vigtigt, at BMI ikke er
faldet. Der er ellers fremgang ved alt andet, hvilket beviser, at medarbejderne har fået lyst til at
bevæge sig, og det er det vigtigste af alt.
11. Resultater målt på baggrund af de opstillede succeskriterier
På baggrund af de succeskriterier, vi havde listet ved projektets start, har vi til dels opfyldt alle vores
mål:
1. En klar forbedring af trivslen i Køkkenet, målt i trivselsundersøgelsen
(Bilag nr. 3: Resultat af afsluttende spørgeskemaundersøgelse)
Som beskrevet under punkt 10, Projektets afslutning, har projektet medført at
personalegrupperne i højere grad taler sammen på kryds og tværs. At det sociale fungerer, gør
hverdagen meget lettere. Det er nemmere at løfte en opgave, når vi samarbejder i fællesskab.
2. Deltagerne i projektet, skal samlet have forbedret deres kondition med 10 %
Den samlede gruppe har ikke nået dette mål. Konditallet er kun steget med ca. 5 %.(Bilag nr.
4: Resultat af Nulpunktsmåling)
3. Gruppen skal, som gennemsnit, reducere deres BMI med 1
Køkkenet har ikke reduceret BMI med 1. Gruppen, der har været til kostvejledning med Bente
Kirkeskov, har i gennemsnit tabt 5,2 kg, fra marts til oktober 2009. (Bilag nr. 4: Resultat af
Nulpunktsmåling)
4. Mindst halvdelen af det fastansatte personale skal deltage i måling af BMI, blodtryk og
kondital
64 personer, incl. 12 weekendafløsere, var ansat, da projektet startede. Alle fik tilbuddet om en
Nulpunktsmåling. Der var ingen af Køkkenets weekendafløsere, der havde mulighed for at
arbejde i hverdagen i oktober 2008. Derfor kunne de ikke deltage i en Nulpunktsmåling, da
disse udelukkende blev foretaget på hverdage. Der var derfor generelt kun (64-12=) 52
personer, der kunne deltage i en Nulpunktsmåling. 29 personer deltog i den første
Nulpunktsmåling, og derved er punktet opfyldt. (Bilag nr. 4: Resultat af Nulpunktsmåling)

10
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
5. 90 % af Køkkenets personale skal deltage i en eller flere af projektets aktiviteter
Køkkenets weekendafløsere har ikke deltaget, da alle aktiviteter har været placeret i
hverdagene.
Af 52 personer har 44 personer deltaget i mindst et af projektets aktiviteter. Dette er 84,6 % af
medarbejderne. (Bilag nr. 5: Oversigt over personale- og administrationstimer)
Alle medarbejdere har benyttet sig af madordningen.
6. Sygefraværet skal reduceres til BBH´s gennemsnit på 5,72 % og gerne under BBH´s
samlede mål på 5 %
Da projektet blev vedtaget i 2007, lå Køkkenets sygefravær på 8,04 %.
I løbet af projektperioden, havde Køkkenet et sygefravær på 7,31 %.
Vi nåede ikke vores mål på dette punkt, bla. fordi der var en del af personalet der fik foretaget
større operationer under forløbet, enkelte er stoppet og har valgt at sygemelde sig i hele
opsigelsesperioden.
En af de positive observationer, hvad angår sygefraværet, er at antallet af sygemeldinger er
faldet med 41 stk., eller 12 %.
12. Forankring efter endt projektforløb
Det er vigtigt, at vi fremover fokuserer på at vedligeholde de gode vaner, det er lykkes os at opbygge i
løbet af dette projekt.
Dette kan vi gøre på følgende måde:
1. Anvende de resurser, der er på Bispebjerg Hospital.
2. Vægtgruppen skal fortsat have motivationsmøder og vejes ugentligt.
3. Fortsat at motivere ildsjælene til at gå forrest.
4. Fortsætte ”dagens bevægelse” i morgenpauserne.
5. Oprette spinninghold for Køkkenets medarbejdere en gang om ugen.
13. Økonomi
Køkkenet har brugt 332 timer til at administrere projektet: 66.400 kr.
(Bilag nr. 5: Oversigt over personale- og administrationstimer)
Der er brugt ca. 200 timer til afspadsering: 40.000 kr.
Udstyr indkøbt: 15.000 kr.
Instruktør timer (ca.): 50.000 kr.
Mad til personalet (ca.): 200.000 kr.
Sociale arrangementer (ca.): 30.000 kr.
Medlemskab af motionscenter: 25.000 kr.
Ekstern administration: 75.000 kr.
Samlet set har projektet kostet: 501.400 kr.
Hvis projektet skal køre videre, vil det blive uden medlemskab af motionsklubben. Vi vil forsøge at få
motionsklubben til at oprette hold, så køkkenet ikke selv skal komme med en instruktør. Der vil
desuden ikke være brug for ekstern administration, og den interne administration vil blive mindre.
Det betyder, at de årlige omkostninger ved at forsætte projektet bliver ca. 300.000 kr.

11
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
14. Konklusion
Køkkenet har ikke nået alle de mål, som vi indledte med.
Vi opnåede det vigtigste mål, som fokuserede på at forbedre det sociale klima i Køkkenet.
Vi har nedbragt antallet af sygemeldinger. Set over en længere periode, er vi sikker på, at det også vil
nedbringe antallet af sygedage i Køkkenet.
Køkkenet bør forsætte med projektet, selv om det ikke på det første år har vist sig at være tjent ind på
mindre sygefravær. Prisen for fortsættelse af projektet ligger på 6.000 kr. pr. medarbejder pr. år. Med
de stadig stigende krav, der stilles til medarbejderne i Køkkenet, vurderer vi, at det er en lille pris at
betale, for markant bedre sociale forhold og et personale, der er mere fokuseret på sundhed.
Det skal siges, for at afrundinge denne rapport, at havde det ikke været for Køkkenets ildsjæle, så
havde vi ikke haft mulighed for at gennemføre et projekt med så godt et slutresultat. Udpegede ledere
kan sagtens, på et overordnet niveau, organisere et projekt som dette. Men er lederne ikke motiverede
og begejstrede for projektet, vil de have meget svært ved at begejstre medarbejderne, sådan som et
sådant Sundhedsprojekt kræver.

15. Bilag
12
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Bilag nr. 1: Projektbeskrivelse for sundhedsprojekt i Køkkenet på Bispebjerg Hospital
1) Målgruppe
Projektet retter sig mod personalet i køkkenet på Bispebjerg Hospital (BBH). Personalet er på i alt
65 personer, fordelt på nedenstående faggrupper (pr. 25.08.08):
26 Ufaglærte medarbejdere heraf 12 weekendafløsere
med 7 timer pr. uge.
17 Ernæringsassistenter.
8 Portører.
6 Ernæringsassistent elever
5 Økonomaer.
2 Kokke.
2) Projektets baggrund
Køkkenet på Bispebjerg Hospital ønsker at være en sundhedsfremmende arbejdsplads, der tilbyder
medarbejderne hjælp til at fremme egen sundhed.
Baggrunden for projektet er bl.a. et ønske om at fastholde køkkenets medarbejdere samt nedbringe
sygefraværet, som for 2007 var på 8,04 %. Vi ønsker desuden at forbedre arbejdsmiljøet for
personalet ved at sætte fokus på sundhed, velvære og trivsel. Endelig ønsker vi, at de interne
relationer på arbejdspladsen styrkes.
Sygefraværet er tidligere forsøgt nedbragt ved f.eks. at indføre såkaldte ’øv-dage’ – Det er op til 3
dage om året, hvor medarbejderne har mulighed for at ringe ind om morgenen og meddele, at de
bliver hjemme, fordi de har en dårlig dag. Denne ordning reducerede sygefraværet en smule, men
sygefraværet ligger stadig højt, og vi mener, at der er behov for en ekstra indsats for at nedbringe
det.
Målgruppen er hele køkkenet, men fortrinsvist ansatte, som ikke er vant til at dyrke motion og
spise sundt. Den del af personalet, der har vægtproblemer og er fysisk inaktive, har behov for
støtte og motivation til at ændre livsstil.
Ledelsesevalueringen, foretaget i april 2008 viste, at størstedelen af personalet har et godt forhold
til deres leder og kollegaer, men der er alligevel plads til forbedring.
Det er vores overbevisning, at der er en tæt sammenhæng mellem sygefravær, (psykisk)
arbejdsmiljø og sundhed. Vi forventer derfor, at dette sundhedsfremmeprojekt vil være en fordel
for både medarbejdere og arbejdspladsen. Medarbejderne vil få en mere sund livsstil og mere
overskud, samt styrke relationerne til deres kolleger. Arbejdspladsen vil få sundere medarbejdere
med færre sygedage og større arbejdsglæde, og de vil være lettere at fastholde pga. de trives bedre
på arbejde.

3) Projektets formål og succeskriterier
13
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Projektets overordnede formål er at forbedre medarbejdernes sundhed og trivsel, og som
sidegevinst at få nedbragt sygefraværet i køkkenet.
Projektets succeskriterier er følgende:
• En klar forbedring af trivslen i køkkenet målt i trivselsundersøgelsen
• Gruppen, der deltager i projektet, skal samlet have forbedret deres kondition med 10 %
• Gruppen skal, som gennemsnit, reducere deres BMI med 1
• Mindst halvdelen af det fastansatte personale skal deltage i måling af BMI, blodtryk og
kondital
• 90 % af køkkenets personale skal deltage i en eller flere af projektets aktiviteter
• Sygefraværet skal reduceres til BBH´s gennemsnit på 5,72 % og gerne under BBH´s
samlede mål på 5 %
4) Projektets aktiviteter og metoder
Projektet skal løbe over 12 måneder.
Ved projektets start foretages nulpunktsmålinger ift. medarbejdernes BMI, blodtryk, kondital,
hofte-talje mål, fedt procent. Disse målinger gentages efter 6 og efter 12 måneder, for at
undersøge om medarbejderne har forbedret deres sundhedstilstand. Målingerne foretages af den
tilknyttede fysioterapeut ved en ’steadytest’. Resultaterne er fortrolige og personlige.
Umiddelbart inden projektets start opfordres medarbejderne desuden til at udfylde en ’minitrivselsundersøgelse’,
der er et kort spørgeskema om kost- og motionsvaner, rygning, alkohol,
samt arbejdsmiljø og samarbejde. De indsamlede data fra spørgeskemaet giver et samlet billede af
sundheden og arbejdsmiljøet blandt medarbejderne i køkkenet ved projektets start. De samme
spørgsmål besvares af medarbejderne efter 12 måneder, når projektet slutter, for at undersøge,
hvorvidt der er sket en udvikling. Respondenterne er anonyme.
Følgende aktiviteter indgår i projektet:
1. Informationsmøder og ’sundheds-peptalk’
I disse møder deltager en fysioterapeut. Her vil blive informeret om sund kost og motion, og
medarbejderne vil få lejlighed til at stille spørgsmål.
2. Trappesedler.
Der hænges sedler på trapperne med information om, aktiviteter der giver motion, og hvor
mange kalorier man forbruger herved (f.eks. ved at bruge trapperne).
3. ’Legerum’ til brug i de daglige pauser
Der indrettes et legerum i firkanten foran køkkenets spisestue. Her vil være motionscykler,
bolde, sjippetov, bordfodbold, ribbe, måtter, boksebold osv.

14
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
4. Dagens bevægelse
Hver dag præsenteres ’dagens bevægelse’ af styregruppen, som skal være med til at forebygge
skader ved ensidigt gentaget arbejde, løsne musklerne op, og generelt få mere bevægelse ind i
arbejdet. Det kan f.eks. være at gå på tæer, lave armsving eller lignende.
De medarbejdere der arbejder i vognparken vil lave bevægelser hvor, der specielt er taget
højde for dårlige arbejdsstillinger, arbejde i 20 cm over gulvhøjde, samt tunge løft, der er i
vognparken. I flg. APV handlingsplanen har Bispebjerg Hospital fået udviklet en ny type
madvogne, som sættes i produktion nu. De nye madvogne vil fjerne de dårlige
arbejdsstillinger, arbejde i 20 cm over gulvhøjde, samt tunge løft, der er i vognparken nu.
5. Medlemskab af motionsklub.
Køkkenet skal sponsorere medlemskab til Bispebjerg Hospitals motionsklub for alle ansatte i
Køkkenet.
6. Motionshold lige op til fyraften.
Der oprettes motionshold for køkkenets personale, der starter således, at medarbejdere, der
ønsker at deltage, kan gå fra køkkenet ½ time før arbejdsophør. Der skal være 2 hold om ugen.
Undervisningen finder sted i Idrætsforeningen på BBH, og undervisningen varetages af
ekstern konsulent. I den første måned af projektet vil begge hold være overraskelseshold med
forskellige motionsformer fra gang til gang. På den måde vil deltagerne komme igennem både,
step, spinning, kick-boksning m.m. Det er tanken, at deltagerne på den måde får mulighed for
at finde frem til den motionsform, der passer dem bedst. Senere i projektet kan man lægge sig
fast på indholdet af det ene eller begge hold.
7. Madordning med sund morgenmad, mellemmåltid og frokost og frugtordning.
Morgenmaden vil bestå af kornprodukter, surmælksprodukter og frugt.
Mellemmåltidet kan f.eks. være snittede grøntsager som agurk, gulerod eller peberfrugt.
Frokosten vil bestå af hjertevenlig kost f.eks. rugbrød, magert pålæg og salat samt eventuelt
overskud af dagens hjertevenlig kost til patienterne.
Madordningen vil være for alle i køkkenet, også dem der ikke deltager i projektet, da der er
dokumentation for, at mennesker, der spiser morgenmad, har en lavere BMI end dem, der ikke
spiser morgenmad, og de der springer frokosten over har mindre energi sidst på dagen.
8. Tilbud om rygestopkurser
Hospitalets tilbud om rygestop vil indgå i projektet, og der vil blive opfordret til at deltage i
rygestop kurser på motionsholdene og på onsdagsmøder.
9. Sociale motionsarrangementer
Der vil blive arrangeret forskellige sociale arrangementer med motion og sund livsstil som en
del af indholdet, f.eks. kvindeløb, walkaton, udflugt med indlagt gåtur og sund madkurv,
oplæg fra diætist m.m. Det skal være sjovt at røre sig og at spise sundt!
Alle medarbejdere i køkkenet vil blive opfordret til at deltage aktivt og involvere sig i projektet,
men på baggrund af etiske overvejelser, ønsker vi at understrege, at deltagelse i de forskellige
aktiviteter er frivillig. Vi vil gøre en stor indsats for at få så mange medarbejdere som muligt
motiveret for at være med ved bl.a. at tilbyde en halv times betalt motion m.m.

5) Begrundelse for valg af aktiviteter og metoder
15
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Vi formoder, at de ovenstående aktiviteter vil have en positiv effekt på medarbejdernes
sundhedstilstand og medføre at sygefraværet sænkes. Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø gennemgår i en rapport resultater af sygefraværsforskning i perioden 2003 – 2007.
De resultater der bl.a. fremhæves er, at højt sygefravær hænger sammen med nuværende og
tidligere rygning. Svær overvægt (BMI>30) hænger også sammen med højt sygefravær.
Arbejdsmiljøeksponeringer som arbejde med løftede arme/drejede hænder og ekstrem bøjning af
nakke/skuldre hænger sammen med højt sygefravær (Labriola M, et al., 2006). Køkken og
rengøringspersonale er sammen med pædagoger i dagplejen nogle af de jobgrupper der har størst
risiko for langtidssygefravær (Lund T, et al., 2007). Omkring halvdelen af sygefraværet kan
forklares med livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, BMI, og fysisk aktivitet og arbejdsmiljøfaktorer)
(Christensen K B, et al., 2007).
Undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljøs betydning for langtidssygefravær viser at
sandsynligheden for at kvinder har sygefravær stiger med 20 % hvis man oplever rollekonflikter,
lav belønning og lav ledelseskvalitet. For mænd øges risikoen når de er udsat for høje
følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser (Lund T, et al., 2005).
For kvinders vedkommende viser det sig, at der sker et samspil mellem fysisk belastning og
påvirkninger fra det psykiske arbejdsmiljø. Jo mere en kvinde oplever påvirkninger fra det
psykiske arbejdsmiljø samtidig med fysiske belastninger, jo større er risikoen for at hun får
sygefravær. Det samspil gør sig ikke gældende for mænd. Man kan sige at tunge løft kan være
”farlige” for alle, men effekten er større blandt kvinder der oplever lav ledelseskvalitet eller mange
rollekonflikter i arbejdet (Lund T. et.al. 2006).
Med baggrund i disse forskningsresultater er der i projektet planlagt aktiviteter som kan formodes
at styrke medarbejderne så de bedre kan klare de belastninger der ofte er et vilkår i arbejdet i et
storkøkken. Projektet sætter ind ved at give medarbejderne mulighed for at øge deres fysiske
styrke og udholdenhed. En vigtig pointe er her at det foregår i et fællesskab som kan styrke det
sociale arbejdsklima og give et bedre psykisk arbejdsmiljø. Køkkenchefen har i projektet mulighed
for at demonstrere en ledelsesstil hvor han kan involvere medarbejderne, arbejde med
motivationsfaktorer og skaffe medarbejderne noget der er godt for dem.
Formodningen om at aktiviteterne i projektet vil have en positiv effekt på medarbejdernes
sundhedstilstand og medføre at sygefraværet sænkes, underbygges af et lignende projekt i
Centralkøkkenet på Herlev sygehus, som vi har ladet os inspirere af. Her har man i 2007
gennemført et sundhedsprojekt og opnået meget positive resultater i form af sundere spisevaner,
øget livskvalitet, bedre socialt sammenhold og lavere sygefravær (14,8 % i 2006, 9,5 % i 2007). 46
ud af køkkenets 48 medarbejdere har deltaget i en eller flere sundhedsfremmende aktiviteter
(motion, rygestop, fokus på sund mad).
Vi har gennem sparring og erfaringsudveksling med køkkenchef Michael Allerup Nielsen fra
Herlev Hospital, indkredset de ovenstående aktiviteter og tilpasset dem til målgruppen i køkkenet
på Bispebjerg Hospital. Ved et fælles introduktionsmøde med medarbejderne vil der desuden blive
lagt op til en åben diskussion om motionstiltag og sund mad, ligesom vi vil opfordre
medarbejderne om at tilkendegive deres ønsker og behov. Efter det indledende informationsmøde

16
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
vil disse ønsker og behov blive integreret i aktiviteterne, og det må derfor forventes, at
aktiviteterne vil blive justeret en smule.
6) Sikring af målgruppens deltagelse
Som beskrevet under punkt 4 er det et væsentligt succeskriterium for projektet, at køkkenets
medarbejdere ønsker at tage aktiv del og involvere sig i projektet og dets konkrete aktiviteter. For
at motivere medarbejderne og få dem til at føle ejerskab for projektet, er det væsentligt at de
oplever, at aktiviteterne er meningsfulde.
Vi forventer, at der i starten af projektet særligt vil være modstand ift. at deltage i de fysiske
aktiviteter, da motion og bevægelse for dele af målgruppen er noget nyt.
Disse udfordringer mener vi kan overvindes ved at være åbne over for medarbejdernes behov og
ønsker ift. aktiviteter. På det indledende introduktionsmøde vil der være mulighed for at få
diskuteret projektets aktiviteter, ligesom de løbende vil blive evalueret på de ugentlige
personalemøder. Muligvis vil nogle aktiviteter skulle tilpasses undervejs – man kan tænke sig, at
der ikke er tilslutning til f.eks. spinninghold, men at medarbejderne har forslag til en anden type
motion.
Den gratis sunde mad som tilbydes, samt muligheden for at få tidligere fri for at deltage i
motionshold, mener vi desuden vil være en stor motivationsfaktor.
Endelig har lederne i køkkenet en central rolle i forhold til at motivere medarbejderne til dagens
bevægelse, deltagelse i motionshold m.m. Lederne skal være forgangsmænd, særligt
produktionslederne, der skal være tovholdere på projektet. Forhåbentlig vil der også være ildsjæle
blandt det øvrige personale.
7) Forankring efter projektperiodens udløb
Efter projektperiodens udløb forventes det bevist, at projektet er økonomisk bæredygtig i sig selv,
pga. den lavere personaleomsætning, højere motivation og lavere sygefravær. Såfremt denne
sammenhæng viser sig, vil projektet blive gjort til en permanent ordning i køkkenet, så sund mad
og motion bliver en fast del af personalets hverdag, og Køkkenet forsat motiverer dets ansatte til
en sund livsstil.
8) Projektets organisering
Nedenstående figur viser projektorganiseringen:
Direktion
BBH
Projektleder
Styregruppe
Herlev
Hospital
Konsulenter
Fysioterapeut

17
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
I forbindelse med projektet har det lokale MED-udvalg (sikkerhedsrepræsentant,
tillidsrepræsentant og ledelsesrepræsentanter) nedsat en styregruppe, som skal sikre projektets
gennemførelse og fremdrift. Styregruppen vil udover projektleder Sune Læborg bestå af
køkkenets souschef, to medarbejderrepræsentanter samt to produktionsledere, der også skal
fungere som tovholdere på projektet. Styregruppen ønskes sammensat så projektets forskellige
interessenter er repræsenteret for at sikre, at projektet forankres i organisationen.
Det er styregruppens ansvar løbende at følge op på og evaluere projektet gennem regelmæssige
møder i hele projektperioden. Gruppen mødes fast efter behov, i starten hver uge. Styregruppens
deltagere har desuden en væsentlig rolle i at koordinere projektopgaverne og tage initiativ til
ændringer af projektaktiviteterne, hvis dette bliver nødvendigt.
Gruppen forventes løbende at sparre med organisationens interne konsulenter,
arbejdsmiljøkonsulent Jytte Kruckow og udviklingskonsulent Mette Fløystrup, der har en
rådgivende rolle ift. arbejdsmiljø, projektstyring og projektorganisering. Konsulenterne holdes
orienterede og deltager på udvalgte styregruppemøder/efter behov, ligesom de er med til at
kvalificere midt- og slutevalueringen.
Fysioterapeut Michael Skriver indgår desuden i projektet, som sparringspartner og rådgiver. Han
har bl.a. erfaring fra ’Motion & Kost-programmet’ for personalet på BBH, så styregruppen kan
trække på hans faglige viden og kompetencer indenfor motion og sundhed. Bl.a. i forhold til at
udarbejde en plan for ’dagens bevægelse’, til at køre motionsholdene, til at lave målinger ift.
kondital, BMI m.m.
9) Evaluering
Projektets succeskriterier midtvejsevalueres efter 6 måneder af styregruppen, for at sikre at den
forventede positive udvikling er i gang. Deltagernes nulpunktsmålinger af kondital, BMI og
fedtprocent, vil nu blive sammenholdt med nye målinger, som gerne skulle være forbedrede.
Styregruppen skal også vurdere, om der er en tilfredsstillende tilslutning til projektets aktiviteter,
og hvilke tiltag, der skal iværksættes, hvis det ikke er tilfældet.
Umiddelbart efter projektets afslutning, dvs. 12 måneder efter projektstart, slutevalueres projektet.
Styregruppen vil i samråd med arbejdsmiljøkonsulenten og udviklingskonsulenten undersøge, om
de beskrevne succeskriterier under punkt 3 er opfyldt.
Målinger af kondital, BMI og fedtprocent foretages igen, ligesom spørgeskemaet fra
trivselsundersøgelsen igen besvares af medarbejderne.
Projektets resultater vil blive formidlet videre til direktionen, der kan gøre brug af
sundhedsprojektets erfaringer. Afhængigt af projektets succes kan man tænke sig, at lignende
sundhedsprojekter eller elementer heraf kan udbredes til resten af BBH og andre hospitaler.

Bilag nr. 2: Resultat af indledende spørgeskemaundersøgelse
I alt 37 besvarelser
Motion
18
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Hvor mange gange om ugen er du fysisk aktiv, som gør dig forpustet eller svedig?
Aldrig : _________________ = 4
Sjældent : ______________ = 5
½ time om ugen : _________ = 2
1 time om ugen : _________ = 0
2-3 timer om ugen : _______ = 10
4-6 timer om ugen : ________ = 10
7 timer om ugen : _________ = 2
mere end 7 timer om ugen : __ = 2
ikke besvaret ______________ = 3
Hvilken form for fysisk aktivitet laver du?
* Styrketræning – kickboksning * Løber, svømmer og danser
* Arbejder * Løber en del
* Løber og træner fodbold * Hovedsagelig løb
* Cykler på arbejde * Cykler og i fitnesscenter
* Roning, step, vandgym. * Løber eller cykler
* Cykler og løber * Arbejder, cykler, går, ordner have mm.
* Svømmer og/eller løber lidt * Svømning og løb
* Rygskole * Cykling og træning
* Cykler meget til forskelligt, forpustet = cykle stærkere
* Slår græs, spinding og løb * Spinning, step og bodytoning
* Ridning og løb * Traver
Hvordan vurderer du dine motionsvaner?
Særdeles gode : ____________ = 3
Rimelig gode : ______________ = 7
Hverken gode eller dårlige : ____ = 10

Noget dårlige : ______________ = 11
Meget dårlige : _______________ = 3
Ikke angivet : ________________ = 4
19
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Ønsker du hjælp til at komme i gang med at motionere regelmæssigt eller motionere
mere?
Hvis ja, hvordan?
Ja : ___________ = 9
Nej : __________ = 25
Ikke besvaret : ____ = 3
* Bestemmer Køkkenet * Jeg har ikke overskud til det
* Ved grupper/hold * Spil
* At spare noget afspadsering sammen * At motionere regelmæssigt 2xugenligt
* Ved ikke hvordan jeg motiveres bedst
Hvor mange timer om ugen kan du afsætte til at motionere? (skrevet i timer)
Mange: ____ = 1 0 : ____ = 5
½ : _______ = 0 1 : _____ = 2
2 : ________ = 3 3 : _____ = 4
4 : ________ = 2 5 : _____ = 1
6 : ________ = 2 7 : _____ = 1
Ikke besvaret: _____ = 18
På en skala på 0-10, hvor 10 er højest, hvor motiveret er du for at omlægge
motionsvaner?
0 : ________________ = 5 1 : _________________ = 1
2 : ________________ = 1 3 : _________________ = 1
4 : ________________ = 1 5 : ________________ = 7
6 : ________________ = 1 7 : _________________ = 2
8 : ________________ = 1 9 : _________________ = 2

10 : ______________ = 1 Ikke angivet: _______ = 14
20
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Er du interesseret i at deltage i sociale arrangementer, hvor der f.eks. indgår fysisk
aktivitet og som ligger uden for arbejdstiden?
Ja : _________ = 17
Nej : ________ = 17
Ikke besvaret: ___ = 5
Evt. forslag til arrangementer?
* Fodbold, badminton, bordtennis * Fodbold
* Rundbold, stikbold, fodbold, badminton * Ja, hvis det er sjovt rundbold f.eks.
* Fodboldkamp, rundbold * Spørgsmål om tid
* Bowling, paintball, ridning * Har ikke megen fritid, da jeg træner
drengefodbold 2 gange pr. uge
* Curling, bowling, dans samt arbejder ved siden af.
Kost
Hvor ofte spiser du følgende? (sæt kryds) (- = 0)
Aldrig
1 x pr.
måned
2-3 x pr.
måned
1-3 x
pr. uge
4-6 x
pr. uge
Dagligt
Ikke
besvaret
Morgenmad 2 1 1 4 2 24 3
Frokost - - 2 7 3 22 3
Aftensmad
Sunde
- - - 2 1 31 3
mellemmåltider
2 - 2 12 8 6 7
Grøntsager,
salat, råkost
Gryn, ris,
2 - 4 4 9 13 5
pasta,
kartofler
- - - 5 7 19 6
Lyst brød (fx
toast-brød,
trekornsbrød)
1 2 7 11 6 5 5
Mørkt brød
(fx rugbrød)
Kød, fisk,
1 4 - 10 6 13 3
fjerkræ, æg - - - 8 8 18 3
Mælkeprodukter
1 1 2 9 1 20 3
Frugt - - 1 7 7 19 3
Fastfood (fx
pizza, burgere,
pølser)
5 14 10 2 - - 6

Kage/dessert
er
Slik og
chokolade
Snacks (fx.
chips, peanuts,
saltstæng)
21
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
1 5 7 16 2 1 5
- 7 10 15 1 1 5
9 9 10 5 - 1 5
Kaffe/the 4 - - 5 - 24 4
Sodavand –
almindelig
10 7 8 4 3 - 5
Sodavand –
light
17 1 5 4 1 4 5
Alkohol (fx øl,
vin, spiritus)
7 9 13 4 1 - 5
Hvis du spiser mellemmåltider, hvor mange får du så i gennemsnit pr. dag?
0 ______ = 5
1 ______ = 12
2 ______ = 9
3 ______ = 4
4 eller derover _____ = 0
Ikke angivet: ________ = 7
Hvis du spiser frugt, hvor mange stykker får du så i gennemsnit pr. dag?
(1 æble, en banan, en appelsin osv. regnes som 1 stykke. Vindruer, kirsebær, jordbær osv.
opgøres så en håndfuld svarer til et stykke)
0 _______________ = 1
1 ______________ = 14
2 ______________ = 5
3 _______________ = 10
4 eller derover ____ = 3
Ikke angivet: _______ = 5
Hvis du spiser grøntsager, hvor mange stykker får du så ca. pr. dag?
(Regn i hele stykker, så en tomat, en gulerod, et stort stykke agurk, en portion salat eller råkost
svarer til 1 stykke)
0 ______________ = 3
1 ______________ = 13
2 ______________ = 12

3 ______________ = 4
4 eller derover ____ = 3
Ikke angivet: _______ = 5
22
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Hvis du drikker alkohol, hvor mange genstande får du så ca. pr. uge?
¼ : _______________ = 1 0 : _______________ = 5
1 : _______________ = 1 2 : _______________ = 1
3 : ________________ = 2 4 : _______________ = 2
5 : _______________ = 0 6 : ______________ = 0
7 : ________________ = 0 8 : _______________ = 1
9 : ________________ = 0 10 : ______________ = 1
11 : ______________ = 0 12 : ______________ = 0
13 : ______________ = 0 14 : _____________ = 0
15 : ______________ = 0 16 : ______________ = 0
17 : ______________ = 0 18 : ______________ = 0
19 : ______________ = 0 20 : ______________ = 1
21 : ______________ = 0 22 : ______________ = 0
23 : ______________ = 0 24 : ______________ = 0
25 : _____________ = 0 26 : ______________ = 0
27 : _____________ = 0 28 eller derover : ______ = 0
Ikke angivet: ______ = 18
Ønsker du hjælp til at komme i gang med at ændre kostvaner?
Hvis ja, hvordan?
Ja : ______________ = 6
Nej : _____________ = 27
Ikke besvaret: ________ = 4
* Aner det ikke * Kan ikke, for så skal hele familien
* Åben for muligheder

23
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
På en skala på 0-10, hvor 10 er højest, hvor motiveret er du for at omlægge
kostvaner?______
0 : ______________ = 7 1 : _________________ = 1
2 : ______________ = 1 3 : _________________ = 0
4 : _______________ = 3 5 : ______________ = 5
6 : _______________ = 4 7 : _________________ = 1
8 : ______________ = 1 9 : _________________ = 0
10 : ______________ = 2 Ikke besvaret: _____ = 11
Hvilke former for hjælp til ændring af kostvaner kunne du være interesseret i?
* Løbning * Ved nemme, billige råvarer til inspiration, samt krydderier
* Ved ikke * Hjælp til mere varieret og nemme løsninger
* Ingen
Rygning
Hvor ofte ryger du?
Aldrig: _____________________ = 16
Ved festlige lejligheder: _______ = 4
Et par gange om ugen: ________ = 1
Dagligt: ____________________ = 13
Ikke besvaret: _______________ = 3
Hvis du ryger dagligt, hvor mange cigaretter ryger du så cirka?
0-5: _____________________ = 1
6-10: ____________________ = 3
11-15: ___________________ = 3
16-20: ___________________ = 7
21-30: ___________________ = 0

mere end 30: _____________ = 0
Ikke angivet: ______________ = 3
Ikke angivet pga bl.a. ”Aldrig” i 1. spørgsmål: _____ = 21
Ønsker du hjælp til at komme i gang med rygestop?
Hvis ja, hvordan?
* Måske senere
Ja : ______________________________ = 2
Nej : _____________________________ = 20
Ikke angivet: _________________________ = 3
Ikke angivet pga bl.a. ”Aldrig” i 1. spørgsmål: ____ = 12
* Nicotin tyggegummi mm.
Trivsel og psykisk arbejdsmiljø
(sæt kryds) (- = 0)
Oplever du, at man
taler pænt til hinanden?
Føler du, at du og dine
kollegaer er opmærksomme
på hinanden?
Oplever du, at dine kollegaer
er imødekommende?
Interesserer du dig for,
hvad der foregår i køkkenet?
Kan du og dine kollegaer
give og hente faglige råd
hos hinanden?
Har du et godt forhold til
ledergruppen?
Har du overskud, når du
kommer hjem fra arbejde?
Er du en del af fællesskabet
i køkkenet?
Oplever du mobning
eller chikane i køkkenet?
Slet ikke I mindre
grad
24
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
I nogen
grad
I høj
grad
I meget
høj grad
Ikke
besvaret
1 4 14 14 2 3
- 3 9 17 4 4
1 6 10 13 4 5
- 2 2 18 10 5
- 1 4 21 6 5
1 - 12 13 8 3
3 10 13 3 4 5
- 2 11 13 4 7
17 7 5 3 - 5

Hvor ofte har du ømme led og muskler?
Aldrig: _______________ = 6
Sjældent: _____________ = 5
1 gang om ugen: ______ = 3
2-3 gange om ugen: ____ = 8
4-6 gange om ugen: ____ = 3
Hver dag: ____________ = 10
Ikke besvaret: ________ = 3
Hvor ofte har du hovedpine?
Aldrig: _______________ = 2
Sjældent: ____________ = 19
1 gang om ugen: _______ = 7
2-3 gange om ugen: ____ = 3
4-6 gange om ugen: ___ = 1
Hver dag: _____________ = 1
Ikke besvaret: _________ = 4
Føler du dig somme tider stresset på dit arbejde?
Hvis ja, hvor ofte?
Ja : ___________ = 28
Nej : __________ = 6
Ikke besvaret: _____ = 4
Dagligt: ________________________ = 5
Ugentligt: ______________________ = 13
25
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009

Månedligt: ______________________ = 6
Mindre end én gang om måneden: ___ = 5
Ikke angivet og ved ”nej”: _________ = 9
Andet
Ansættelse i/som:
Leder- stab gruppen: ______ = 8
Produktion og opvask: _____ = 20
Portør: _________________ = 2
Ikke besvaret: ___________ = 7
Alder: (med et interval på 5 år)
Indtil 19 år: ___________ = 0
20 år til 24 år: _________ = 4
25 år til 29 år: _________ = 3
30 år til 34 år: _________ = 3
35 år til 39 år: _________ = 5
40 år til 44 år: _________ = 5
45 år til 49 år: _________ = 6
50 år til 54 år: _________ = 2
55 år til 59 år: _________ = 2
60 år og opefter: _______ = 1
Ikke besvaret: _________ = 6
Køn:
Mand: ____________ = 9
Kvinde: ___________ = 24
Ikke besvaret: ________ = 4
26
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009

Højde: (med et interval på 5 cm)
Indtil 149 cm: ________________ = 0
150 cm til 154 cm: ____________ = 2
155 cm til 159 cm: ____________ = 3
160 cm til 164 cm: ____________ = 6
165 cm til 169 cm: ____________ = 8
170 cm til 174 cm: ____________ = 5
175 cm til 179 cm: ____________ = 3
180 cm til 184 cm: ____________ = 2
185 cm til 189 cm: ____________ = 2
190 cm til 194 cm: ____________ = 0
195 cm og derover: ____________ = 0
Ikke angivet: _________________ = 6
Vægt: (med et interval på 5 kg)
Under 49 kg: ________________ = 0
50 kg til 54 kg: ______________ = 6
55 kg til 59 kg: ______________ = 2
60 kg til 64 kg: ______________ = 4
65 kg til 69 kg: ______________ = 1
70 kg til 74 kg: ______________ = 1
75 kg til 79 kg: ______________ = 3
80 kg til 84 kg: ______________ = 6
85 kg til 89 kg: ______________ = 2
90 kg til 94 kg: ______________ = 1
95 kg til 99 kg: ______________ = 2
100 kg til 104 kg: ____________ = 0
27
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009

105 kg til 109 kg: ____________ = 1
110 kg til 114 kg: ____________ = 1
115 kg til 119 kg: ____________ = 0
Ikke angivet: ________________ = 7
Andre kommentarer:
Har ikke overskud til hård fysisk motion lige efter arbejde, men evt. gerne:
• Styrketræning
• Vedligeholdelses træning
• Udstrækning og evt. afslapning af muskler
• Behersker mig
28
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009

Sundhedstjek
Tilmelding
29
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
(kondital, BMI, blodtryk, hofte/talje mål) ca. 20 min.: ___ = 30 personer har deltaget
Kostvejledning: _____ = 3
Rygestopshjælp: _____ = 1
Tirsdag kl. 13.55: _______ = 12
Torsdag kl. 13.55: _______ = 6
Ikke angivet: ________ = Personalet har sat % henover, hvis de intet tilbud
ønsker

Bilag nr. 3: Resultat af afsluttende spørgeskemaundersøgelse
I alt 43 besvarelser, heraf 5 helt blanke
Motion
30
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Hvor mange gange om ugen er du fysisk aktiv, som gør dig forpustet eller svedig?
Aldrig : __________________________ = 4
Sjældent : _______________________ = 8
½ time om ugen : _________________ = 2
1 time om ugen : __________________ = 4
2-3 timer om ugen : _______________ = 8
4-6 timer om ugen : _______________ = 4
7 timer om ugen : _________________ = 1
mere end 7 timer om ugen : _________ = 5
ikke besvaret _____________________ = 7
Hvilken form for fysisk aktivitet laver du?
* Step og vandgymnastik * Gymnastik
* Løb, Diverse træning i motionsrum * Løb
* Gang * Løber, svømning, spinning
* Løb. Anden form for konditionstræning og styrke * Cykling
* Cykling * Løb og dans
* Spinning, svømning, intervaltræning * Løbet
* Spinning, løb * Mit arbejde
* Intet – udover arbejde og motion med hunden * Spinning og step
* Går, cykler, graver mm. * Gå
* Cykling * Cykler
* Spiller fodbold + træner/løb * Cykler til arbejde
Hvordan vurderer du dine motionsvaner?
Særdeles gode : ________________ = 1
Rimelig gode : _________________ = 13

Hverken gode eller dårlige : ______ = 11
Noget dårlige : _________________ = 8
Meget dårlige : _________________ = 2
Ikke angivet : __________________ = 8
31
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Har du gjort brug af projektets tilbud, til at komme i gang med at motionere
regelmæssigt eller motionere mere?
Ja : _________________ = 13
Nej : ________________ = 21
Ikke besvaret : __________ = 9
Hvis ja, hvor ofte har du brugt projektets tilbud?
* 4 gange * Tirsdag + torsdag med få afbud
* mindst 1 gang om ugen * 1 gang om ugen
* 2 gange om ugen * Hver gang
* Sjældent * Nogenlunde, hvor meget eller meget lidt
* Tit * Ok, når man har haft tid
* 1 gang om ugen * Ca. 1 gang om ugen
* Sjældent, ikke overkommeligt lige efter arbejdstid.
Har du deltaget i Køkkenets sociale arrangementer?
Ja : ________________ = 25
Nej : _______________ = 12
Ikke besvaret : __________ = 6
Hvis ja, hvilke ? (sæt x)
Julefrokost _______________________ = 12
Linedance i spisestuen ______________ = 4

Kost
IBBH’s Rundbold ___________________ = 8
Lady walk rundt om søerne ___________ = 7
Grill fest på parkeringspladsen ________ = 13
Skovtur i Dyrehaven ________________ = 10
DHL stafet i Fælledparken ____________ = 7
IBBH’s stafet og walkathon ___________ = 7
BBH’s personalefest i Valbyhallen ______ = 19
32
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Hvor ofte spiser du følgende? (sæt kryds)
Aldrig
1 x pr.
måned
2-3 x pr.
måned
1-3 x pr.
uge
4-6 x
pr. uge
Dagligt
Ikke
besvaret
Morgenmad 1 1 2 32 7
Frokost 5 3 28 7
Aftensmad
Sunde mellem-
1 1 3 31 7
måltider
Grøntsager,
4 1
6
10 5
8
9
salat, råkost
Gryn, ris,
2
4
5 11 14
7
pasta, kartofler
Lyst brød (fx
3
11 9 13
7
toast-brød,
trekornsbrød)
4 4
9
8
1
9
8
Mørkt brød
(fx rugbrød)
Kød, fisk,
fjerkræ, æg
Mælkeprodukter
Frugt
Fastfood (fx
pizza, burgere,
pølser)
Kage/desserter
Slik og
chokolade
Snacks (fx. chips,
peanuts, saltstæng)
3
1
7
2
1
11
Kaffe/the 3
2
15
3
6
6
2
1
1
2
13
13
13
13
3
14
6
9
8
12
13
5
1
7
7
6
6
4
2
1
1
8
21
20
19
1
1
27
7
8
7
7
8
8
7
7
8

Sodavand –
almindelig
Sodavand –
light
Alkohol (fx øl,
vin, spiritus)
15
18
7
4
2
12
8
7
33
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Hvis du spiser mellemmåltider, hvor mange får du så i gennemsnit pr. dag?
0 ________________________________________ = 3
1 ________________________________________ = 13
2 ________________________________________ = 12
3 _(Kommentar: ”de er ikke ligefrem sunde”)___ = 4
4 eller derover ______________________________ = 1
Ikke angivet: _________________________________ = 10
11
Hvis du spiser frugt, hvor mange stykker får du så i gennemsnit pr. dag?
(1 æble, en banan, en appelsin osv. regnes som 1 stykke. Vindruer, kirsebær, jordbær osv.
opgøres så en håndfuld svarer til et stykke)
0 _________________________________________ = 2
1 _________________________________________ = 11
2 _________________________________________ = 13
3 _________________________________________ = 8
4 eller derover ______________________________ = 1
Ikke angivet: _________________________________ = 8
Hvis du spiser grøntsager, hvor mange stykker får du så ca. pr. dag?
(Regn i hele stykker, så en tomat, en gulerod, et stort stykke agurk, en portion salat eller råkost
svarer til 1 stykke)
0 _________________________________________ = 3
1 _________________________________________ = 8
2 _________________________________________ = 8
3 ________________________________________ = 13
4 eller derover ______________________________ = 3
5
4
3
2
1
3
3
1
8
7
8

Ikke angivet: _________________________________ = 8
34
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Hvis du drikker alkohol, hvor mange genstande får du så ca. pr. uge?
0 : _______ = 5 ½ : _______ = 4 1 : ______ = 3
2 : _______ = 7 3 : ________ = 1 4 : ______ =
5 : _______ = 3 6 : ________ = 7 : ______ = 1
8 : _______ = 1 21 : _____ = 1
Ikke angivet: ________ = 17
Har du gjort brug af projektets tilbud, til at komme i gang med at ændre kostvaner?
Hvis ja, hvordan?
Ja : ____________ = 7
Nej : ___________ = 27
Ikke besvaret: ______ = 8
Både ja og nej: _____ = 1
• Spiser varm mad til frokost
• Før spiste jeg aldrig morgenmad, men det gør jeg nu
• Brugt Bente Kirkeskov
• 2 gange til diætist
• Jeg spiser frokost hver dag
• Har været med i kostgruppen og taget tilbudet om madordninger
Rygning
Hvor ofte ryger du?
Aldrig: ___________________ = 17
Ved festlige lejligheder: _______ = 4
Et par gange om ugen: _______ = 1
Dagligt: ___________________ = 16
Ikke besvaret: ______________ = 5

Hvis du ryger dagligt, hvor mange cigaretter ryger du så cirka?
0-5: __________________________________ =
6-10: _________________________________ = 5
11-15: ________________________________ = 7
16-20: ________________________________ = 4
21-30: ________________________________ = 2
mere end 30: ___________________________ =
Ikke angivet: ___________________________ = 8
Ikke angivet pga. ”Aldrig” i 1. spørgsmål: ____ = 17
Har du inden for det sidste år forsøgt, at stoppe med at ryge?
Ja : _______________________________ = 7
Nej : ______________________________ = 14
Ikke angivet: __________________________ = 6
Ikke angivet pga. ”Aldrig” i 1. spørgsmål: ____ = 16
35
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Har du gjort brug af projektets tilbud om at komme i gang med rygestop?
Ja : _______________________________ = 2
Nej : ______________________________ = 21
Ikke angivet: __________________________ = 5
Ikke angivet pga. ”Aldrig” i 1. spørgsmål: ____ = 16
Hvis ja, hvordan og har det virket?
• På BBH. Det holdt ikke, tilbudet skulle være længere end 6 uger
• 3 mdr.

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø
(sæt kryds)
Oplever du, at man
taler pænt til hinanden?
Føler du, at du og dine
kollegaer er opmærksomme
på hinanden?
Oplever du, at dine kollegaer
er imødekommende?
Interesserer du dig for,
hvad der foregår i køkkenet?
Kan du og dine kollegaer
give og hente faglige råd
hos hinanden?
Har du et godt forhold til
ledergruppen?
Har du overskud, når du
kommer hjem fra arbejde?
Er du en del af fællesskabet
i køkkenet?
Oplever du mobning
eller chikane i køkkenet?
Slet ikke I mindre
grad
3
20
Hvor ofte har du ømme led og muskler?
Aldrig: ____________________ = 2
Sjældent: _________________ = 13
1 gang om ugen: ___________ = 6
2-3 gange om ugen: ________ = 6
4-6 gange om ugen: ________ = 3
Hver dag: ________________ = 5
Ikke besvaret: ____________ = 8
Hvor ofte har du hovedpine?
Aldrig: _________________ = 6
1
1
1
2
5
2
9
36
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
I nogen
grad
14
16
11
4
3
7
18
12
4
(1 kommentar:
”Dog ikke mig”)
I høj
grad
18
18
20
17
22
20
8
16
2
I meget høj
grad
3
3
5
15
9
8
3
5
Ikke
besvaret
7
6
6
7
8
6
6
8
8

Sjældent: _______________ = 17
1 gang om ugen: _________ = 10
2-3 gange om ugen: ______ = 4
4-6 gange om ugen: ______ =
Hver dag: _______________ =
Ikke besvaret: ___________ = 6
Føler du dig somme tider stresset på dit arbejde?
Hvis ja, hvor ofte?
Ja : ___________ = 24
Nej : __________ = 11
Ikke besvaret: _____ = 8
Dagligt: ___________________________ = 3
Ugentligt: _________________________ = 12
Månedligt: _________________________ = 7
Mindre end én gang om måneden: ______ = 3
Ikke angivet: _______________________ = 18
Generelt
37
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Hvis projektet blev en permanent ordning, hvilken dele af projektet ville du gerne bevare?
Motion:
Mulighed for ”Dagens bevægelse” i morgenpausen:
Ja : __________ = 22
Nej : _________ = 11
Ikke besvaret: ____ = 10

Mulighed for delvis betalt træning efter arbejde:
(Køkkenet betaler ½ time i form af afspadsering)
Ja : __________ = 22
Nej : _________ = 8
Ikke besvaret: ____ = 13
Motion / Legerum udenfor Køkkenets ”Spisestue”:
Kost:
Ja : __________ = 15
Nej : _________ = 14
Ikke besvaret: ____ = 14
Tilbud om morgenmad:
Tilbud om frugt:
Tilbud om frokost:
Ja : __________ = 32
Nej : _________ = 4
Ikke besvaret: ____ = 7
Ja : __________ = 33
Nej : _________ = 3
Ikke besvaret: ____ = 7
Ja : __________ = 31
Nej : _________ = 3
Ikke besvaret: ____ = 9
Mulighed for kostvejledning:
Ja : _________ = 14
Nej : ________ = 20
Ikke besvaret: ___ = 9
38
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009

Rygning:
Mulighed for at komme til rygestop:
Ja : _________ = 14
Nej : ________ = 16
Ikke besvaret: ___ = 13
Trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Mulighed for Temaeftermiddage ca. 1 time direkte efter arbejde:
Ja : _________ = 16
Nej : ________ = 16
Ikke besvaret: ___ = 11
Mulighed for sociale arrangementer:
Ja : _________ = 26
Nej : ________ = 7
Ikke besvaret: ___ = 10
Eller ønsker du, at hele projektet skal blive en permanent ordning:
Ja : _________ = 25
Nej : ________ = 7
Ikke besvaret: ___ = 11
39
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009

Andet
Ansættelse i/som:
Leder- stab gruppen: ______________ = 10
Produktion og Rengøringsteam: _____ = 23
Portør: _________________________ = 3
Ikke besvaret: ___________________ = 7
Alder: (med et interval på 5 år)
Indtil 19 år: ___________________________ = 1
20 år til 24 år: _________________________ =
25 år til 29 år: _________________________ = 5
30 år til 34 år: _________________________ = 4
35 år til 39 år: _________________________ = 5
40 år til 44 år: _________________________ = 6
45 år til 49 år: _________________________ = 4
50 år til 54 år: _________________________ = 3
55 år til 59 år: ________________________ = 4
60 år og opefter: _______________________ = 1
Ikke besvaret: _________________________ = 10
Køn:
Mand: _________________ = 13
Kvinde: ________________ = 24
Ikke besvaret: _____________ = 6
40
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009

Højde: (med et interval på 5 cm)
150 cm til 154 cm: ____________ =
155 cm til 159 cm: ____________ = 3
160 cm til 164 cm: ____________ = 3
165 cm til 169 cm: ____________ = 7
170 cm til 174 cm: ____________ = 9
175 cm til 179 cm: ____________ = 6
180 cm til 184 cm: ____________ = 2
185 cm til 189 cm: ____________ = 1
190 cm til 194 cm: ____________ = 1
195 cm og derover: ___________ =
Ikke angivet: _________________ = 11
Vægt: (med et interval på 5 kg)
Under 49 kg: _______________ =
50 kg til 54 kg: _____________ = 4
55 kg til 59 kg: _____________ = 3
60 kg til 64 kg: _____________ = 1
65 kg til 69 kg: _____________ = 5
70 kg til 74 kg: _____________ = 4
75 kg til 79 kg: _____________ = 2
80 kg til 84 kg: _____________ = 4
85 kg til 89 kg: _____________ = 2
90 kg til 94 kg: _____________ = 2
95 kg til 99 kg: _____________ =
100 kg til 104 kg: ___________ = 3
105 kg til 109 kg: ___________ = 1
110 kg til 114 kg: ___________ =
41
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009

115 kg til 119 kg: ___________ = 2
120 kg til 124 kg: ___________ =
Ikke angivet: _______________ = 10
Andre kommentarer:
42
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
• En anonym besvarelse burde ikke indeholde hvilken arbejdsgruppe man er i.
• Vigtigt med uddannet trænere til motion, så skader undgås. Evt. kursus for egne
medarbejder, hvis nogle ønsker, at være trænere.
• God jul og godt nytår.
• Frokost tilbage tak! I udsulter min gamle olding.
• Har det godt.

Bilag nr. 4: Resultat af Nulpunktsmåling
Antal deltagere
Start Slut
(Oktober 2008) (Oktober 2009)
43
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Aldersgrupper 20-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år 20-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år
Deltager
1 39,6 32,7 34,7 28 29,5 33,5 43,6 28,9
2 17 24,4 30,2 21,4 40 28,7 23,4 41,7
3 22,4 19,3 35,9 32,9 20,6 39,8 34,1 25,2
4 34,5 32,4 25 38
5 41,4 25,3 52,1 31,1
6 41,7 25,6 33,8 25
7 37,6 31,8 22,4
8 38,6 20,6
9 49,2 26,4
10 25,4
I alt pr. alder 7 9 10 3 3 3 6 3
Samlet antal 29 15

Kondital
Start Slut
(Oktober 2008) (Oktober 2009)
44
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Aldersgrupper 20-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år 20-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år
Deltager
1 39,6 32,7 34,7 28 29,5 33,5 43,6 28,9
2 17 24,4 30,2 21,4 40 28,7 23,4 41,7
3 22,4 19,3 35,9 32,9 20,6 39,8 34,1 25,2
4 34,5 32,4 25 38
5 41,4 25,3 52,1 31,1
6 41,7 25,6 33,8 25
7 37,6 31,8 22,4
8 38,6 20,6
9 49,2 26,4
10 25,4
I alt 234,2 279,3 306,5 82,3 90,1 102 195,2 95,8
Gennemsnit 33,46 31,03 30,65 27,43 30,03 34,00 32,53 31,93
Ønsket mål (+ 10 %) 36,80 34,14 33,72 30,18
Opnået mål i procent -10,23 9,56 6,14 16,40
Anbefalinger for kondital i hver aldersgruppe
Kvinder 43 39 34 30 43 39 34 30
Mænd 46 40 36 32 46 40 36 32
Start Slut
Samlet gennemsnit: 30,64 32,13
Samlet ønsket mål (+ 10 %) 33,71
Samlet opnået mål i procent 4,84

BMI
45
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Start Slut
(Oktober 2008) (Oktober 2009)
Aldersgrupper 20-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år 20-30 år 30-40 år 40-50 år
50-60
år
Deltager
1 21,5 22,5 24,8 35,3 42,1 29,7 22 36,8
2 44,5 28,1 28,6 25,8 19 23,6 30,1 25,6
3 35,6 41,4 21,1 20,1 30,8 22,2 23,1 19,9
4 25,7 36,2 24 23,5
5 21,2 24,6 19,1 24,5
6 19,1 25,6 20,3 19,9
7 18 21,8 23,6
8 23,1 29,9
9 18,6 33,3
10 25,4
I alt 185,6 241,9 250,1 81,2 91,9 75,5 143,1 82,3
Gennemsnit 26,51 26,88 25,01 27,07 30,63 25,17 23,85 27,43
Ønsket mål (- 1 fra udgangspunkt) 25,51 25,88 24,01 26,07
Ændring af BMI udfra ønsket mål -5,12 0,71 0,16 -1,37
Anbefalinger for BMI normalvægtig i hver aldersgruppe
Kvinder 20-24,99 20-24,99 20-24,99 20-24,99 20-24,99 20-24,99 20-24,99
Mænd 20-24,99 20-24,99 20-24,99 20-24,99 20-24,99 20-24,99 20-24,99
Start Slut
Samlet gennemsnit: 26,37 26,77
Samlet ønsket mål (- 1 fra udgangspunkt) 25,37
20-
24,99
20-
24,99

Fedt %
Start Slut
(Oktober 2008) (Oktober 2009)
46
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Aldersgrupper 20-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år 20-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år
Deltager
1 20,6 28,8 22,1 44,4 38,6 30,7 25,4 31
2 51,9 40 40,8 32,2 23,3 31,5 34,9 32
3 43 50,8 14 30,2 51,2 36,8 19,1 49,2
4 31,9 43,4 21,5 19,1
5 11,2 32 14,1 43,2
6 7,7 38 24,4 19
7 22,1 29,1 34
8 18,7 36,4
9 15,4 44,7
10 27,6
I alt 188,4 296,2 279,6 106,8 113,1 99 160,7 112,2
Gennemsnit 26,91 32,91 27,96 35,60 37,70 33,00 26,78 37,40
Anbefalinger for fedt procent i hver aldersgruppe
Kvinder 20-29 22-32 24-34 26-36 20-29 22-32 24-34 26-36
Mænd 8-18 11-20 13-22 15-24 8-18 11-20 13-22 15-24

Bilag nr. 5: Oversigt over personale- og administrationstimer
Sociale arrangementer 2008
Arrangement:
Peptalk
47
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Uge 38 44 48
Dato
16-sep
Antal deltagere 25
Stjerneløb Aflyst på selve dagen pga. sygdom
Antal deltagere
Julefrokost
Antal deltagere 23
Administrationstimer 1 1 1 = 3 timer
29-okt
28-nov

Sociale arrangementer 2009
Arrangement:
Linedance i spisestuen
48
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Uge 12 20 22 26 34 36 38 38
Dato 19-mar
Antal deltagere 3
IBBH's rundbold
14-maj
Antal deltagere 15
Lady Walk
Antal deltagere 7
Grillfest på P-pladsen
Antal deltagere 25
Skovtur i Dyrehaven
Antal deltagere 10
DHL stafet i Fælledparken
Antal deltagere 13
IBBH's stafet og walkathon
Antal deltagere 11
BBH's personalefest i Valby
Antal deltagere 27
25-maj
Administrationstimer 1 1 1 1 1 1 1 1 = 8 timer
26-jun
22-aug
31-aug
14-sep
18-sep

Styregruppemøder 2008
Deltagerne:
Eksterne delt.:
49
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Uge 35 36 37 38 40 41 43 48 51
Dato
25-aug
01-sep
08-sep
15-sep
1
2
1 1 1 1 1 1 1 1
3 1 1 1 1 1
4 1 1 1 1 1 1 1 1
5 1 1 1 1 1 1
6 1 1 1 1 1 1 1 1
7 1 1 1 1 1
8 1
9 1 1 1 1 1 1 1 1 1
1 1 1 1 1 1 1 1 1
2 1
3 1
4 1
Administration 1 1 1 1 1 1 1 1 1 = 9 timer
29-sep
09-okt
23-okt
27-nov
15-dec

Styregruppemøder 2009
Deltagerne:
Eksterne delt.:
50
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Uge 5 10 19 26 38 2
Dato 27-jan
05-mar
05-maj
23-jun
16-sep
År 2010
13-jan
1 1 1 1 1 1 1
2
3
1 1
4 1 1 1 1 1
5 1 1
6 1 1 1 1
7
8
1 1 1
9 1 1 1 1 1 1
1
2
1 1 1
3 1 1 1
4 1 1
Administrationstimer 1 1 1 1 1 1 = 6 timer

Nulpunktsmåling år 2008
51
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Uge 40 40 41 42 43 44
Dato
02-okt
03-okt
10-okt
Navn
1 1
2 1
3 1
4 1
5 1
6 1
7 1
8 1
9 1
10 1
11 1
12 1
13 1
14 1
15 1
16 1
17 1
18 1
19 1
20 1
21 1
22 1
23 1
24 1
25 1
26 1
27 1
28 1
29 1
Adm.'s timer 1 1 1 1 1 1 = 6 timer
13-okt
24-okt
31-okt

Nulpunktsmåling år 2009
Navn
52
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Uge 42 42 43 51
Dato
12-okt
13-okt
23-okt
15-dec
1 1
2 1
3 1
4 1
5 1
6 1
7 1
8 1
9 1
10 1
11 1
12 1
13 1
14 1
15 1
16 1
Administrationstimer timer 1 1 1 1 = 4 timer

Diverse
Spørgeskema 2008
53
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009
Uge ca. 34-38 ca. 41-46 ca. 1-5
År 2008
Antal adminstrationstimer 60
Spørgeskema 2009
År 2009
Antal adminstrationstimer 60
Slutrapport
Antal adminstrationstimer 60
Administrationstimer 60 60 60 = 180 timer
År 2010

Antal administrationstimer
Motion 2008 16
Motion 2009 82
Kost 2009 9
Tema-onsdage 2009 9
Sociale arrangementer 2008 3
Sociale arrangementer 2009 8
Styregruppemøder 2008 9
Styregruppemøder 2009 6
Nulpunktsmåling 2008 6
Nulpunktsmåling 2009 4
Diverse 180
Administrationstimer i alt 332
54
Resultat af Sundhedsprojekt 2008-2009