FSU NYT 2 - Forsvarskommandoen

forsvarets sundhedstjeneste 

FSU NYT 

nr. 2 • 2012 

LÆS I DETTE NUMMER 

CHEFENS LEDER 

NYT FRA OSYPL 

BOGANMELDELSE 

MINDEORD 

FORSVARSCHEFENS BESØG 

MILITÆR FYSISK TRÆNING 

MAKONI-DIMITTEND 

TILBAGE TIL LIVET 

CIOR/CIOMR/NRFC KONGRES 

3-2-1 LØB 

EFTERKASSATION 

FORSVARET FÆGTER 

JUNIOR MEDIC KURSUS 

ilt er godt • flyv artikel 

BLOMSTER TIL AKUTBILEN 

RUSSERNE BESØGTE FSU 

MILITÆR FEMKAMP 

ORIENTERINGSLØB 

SUND MAD I SOK 

DUKKEN DER REDDER LIV 

VÆRSGO’ OG GENOPTRÆN 

RESPEKT OM LG OG SYPL 

STAFETTEN 

PERSONALENYT

GeneRallæGens leder 

farvel tIL fsu nYt 

OG goddag tIL NY 

kommunikation 

Af: Erik Darre 

GeneRallæGe• FORsvaRets sundHedstJeneste 

Det FSU NYt, som du lige nu sidder 

med i hånden bliver faktisk 

det sidste blad i den nuværende 

papirudgave. I min leder i det sidste 

nummer af FSU NYt var jeg lidt inde på, 

hvad der givet ville komme. Det er nu endelig 

besluttet, at de nuværende blade fra 

forsvarets niveau 2 og 3 myndigheder definitivt 

lukker her lige efter sommerferien. I 

stedet vil Forsvarskommandoen udgive et 

nyt fælles blad, ”Forsvarsavisen”, som skal 

henvende sig til alle forsvarets ansatte og 

deres pårørende. 

BLADETS OPRINDELSE 

Der er gennem årene lagt rigtig mange 

kræfter i FSU NYt, og bladet har gennem 

en årrække gennemgået en meget positiv 

udvikling. 

Bladets oprindelse går til- 

bage til de såkaldte ”OFRUmeddelelser”, 

hvor Forsvarets 

Lægekorps kommunikerede 

nyheder fra sit Officerer af Reserven 

Udvalg (OFRU) til sundhedsfagligt 

personel med rådighedskontrakt. 

Dette blad, 

eller mere korrekt en hæftet 

A4-udgivelse, skiftede i begyndelsen 

af 1990´erne navn til ”OFRU NYt”, 

men med samme målgruppe. 

Overgangen til det nye årtusinde betød 

” tak for jeres 

opbakning 

til det nu 

historiske 

” fsu nYt ” 

ændringer, og i begyndelsen af år 2000 

blev nr. 1 af FSU NYt sendt på gaden og 

nu med FSU logo og lægekorpsets bælte i 

farvetryk på forsiden. Målgruppen for bladet 

blev samtidigt udvidet til at omfatte alt 

sundhedsfagligt personel med en kontraktlig 

forpligtelse over for forsvaret, herunder 

også de nyligt ansatte traumelæger 

på Rigshospitalet. Bla- 

det blev endvidere fordelt til 

læger i stabe og til forsvarets 

infirmerier. 

I efterårsnummeret i 2002 

så vi for første gang foto på forsiden 

af FSU NYt. Billedet viste 

Forsvarschef General J. Helsø 

overrække FSU embedsfane til 

generallæge H.M. Jelsdorf, og 

begivenheden markerede samtidigt, at FSU 

overgik til ny organisation på Jægersborg 

Kaserne afspejlende sammenlægningen 

af Forsvarets Sanitetsskole med Forsvarets 

Sundhedstjeneste. Lige siden har FSU NYts 

forside været prydet af aktuelle farvefotos. 

FSU NYt udviklede sig efterhånden til at 

blive et blad for de fastansatte i organisationen, 

de mange sundhedsfaglige personer 

på kontrakt og for tidligere ansatte i FSU. I 

juni 2005 gjorde FSU NYt sig rigtig fortjent 

til betegnelsen ”et blad” – vi fik nu en udgivelse 

med fast ryg og et nyt layout på forsiden 

var også indført. 

I 2012 skiftede bladet så helt karakter 

og med et forside-layout i blå nuancer, som 

I kan se på dagens FSU NYt. 

FSU NYt har konstant gennemgået en positiv 

udvikling og er blevet en væsentlig del 

af vores organisation. Det har kun været 

muligt gennem en dedikeret indsats af rigtig 

mange personer, og på denne plads skal 

der lyde en rigtig stor tak for dette meget 

vigtige bidrag til FSU’s eksterne og interne 

kommunikation. 

HVORDAN BLIVER DET Så 

I FREMTIDEN? 

Jeg er af den klare overbevisning, at lukningen 

af forsvarets blade ikke kommer til 

at betyde mindre kommunikation fra FSU’s 

side – snarere tværtimod. 

Forsvarets nye blad, ”Forsvarsavisen”, vil 

indeholde afsnit med ”Sport og Sundhed”. 

Dette indhold vil FSU blive ansvarlig for, og 

vi vil her få muligheder for at kommunikere 

budskaber på disse vore kærneområder til 

alle ansatte i forsvaret. ”Forsvarsavisen” vil 

naturligvis også komme til at give os et godt 

indblik i, hvad der generelt rører sig i forsvaret, 

og hvad der sker ude i værnene og i de 

andre funktionelle tjenester. 

den oprindelige baggrund for lanceringen 

af FSU NYt var jo, som det er fremgået 

Den øverste samling af fotokopierede, gule 

stykker papir er den første udgave af det, der 

i dag hedder FSU Nyt. Dengang i 1979 hed det 

”OFRU-MEDDELELSE”. Bladet derunder bærer 

navnet ”Forsvarets Sundhedstjeneste”, derunder 

ligger for første gang ”FSU Nyt”, så har vi 

for første gang et blad med billeder, og derefter 

et ”rigtigt” blad med limet ryg. Nederst 

ligge seneste version af FSU Nyt. Fremover 

bliver det digitalt... 

ovenfor, at skabe et kommunikationsorgan 

til det sundhedsfaglige personel med kontrakt 

til forsvaret. I det moderne forsvar 

med en meget høj grad af international fokusering 

er denne kommunikation blevet af 

endnu større vigtighed for Fsu. vi vil derfor 

fremadrettet på FSU’s hjemmeside på internettet 

løbende udgive en publikation i 

lighed med FSU NYt – dette til forhåbentlig 

glæde for såvel det eksterne sundhedsfaglige 

personel som for FSU’s faste personel. 

vi glæder os til at komme i gang med den 

nye kommunikation og siger samtidigt tak 

for jeres opbakning til det nu historiske 

”FSU NYt”. ◙ 

2 3 

fsu nyt • nr. 2 •2012

nYt fra OveRsYGePleJeRsKen 

eFteRåRet 2012 blIveR deRFOR så meget DeStO 

MeRe sPændende, Idet deR vIl blIve tRuF- 

Fet beslutnInGeR både OM forsvarets fremtid 

GeneRelt saMt lavet en nY helmandPlan 

Af: Michael C. Wiberg 

OsYPl• FORsvaRets sundHedstJeneste 

I SIDSte 

NUMMeR af FSU Nyt havde jeg 

en forventning om, at vi nu ville vide, 

hvad der kommer til at ske med forsvaret 

fremover. Dette er som bekendt ikke 

sket, da de politiske beslutninger endnu 

ikke er blevet truffet. efteråret 2012 bliver 

derfor så meget desto mere spændende, 

idet der vil blive truffet beslutninger både 

om forsvarets fremtid generelt samt lavet 

en ny Helmandplan, som vil få indflydelse 

på, hvor meget sundhedsfagligt personel, 

der skal indsættes i Afghanistan fremover. 

Begge beslutningskomplekser vil få direkte 

indflydelse på vores hverdag, så spændingen 

er stor. 

Indtil videre er der ikke truffet beslutning 

om yderligere reduktioner i antallet af 

udsendte SYPL, tværtimod, idet antallet af 

intensivsygeplejersker på FHOsP i Camp 

Bastion øges fra en til to fra og med oktober. 

søværnets nye fregat Iver Huitfeldt udsendes 

til Adenbugten til efteråret med det 

sædvanlige lille KIRteAM ombord. 

EFTERUDDANNELSESKURSUS 

I nationalt regi er AFDSYPL blevet færdige 

med deres efteruddannelseskursus for konsultations- 

og infirmerisygeplejersker; de 

skulle nu være klædt rigtig godt på til at rådgive 

og vejlede om livsstilssygdomme. Jeg 

er sikker på, at denne efteruddannelse vil 

vise sig vigtig i FSU’s arbejde med at holde 

forsvarets ansatte ”fit for fight”. 

en arbejdsgruppe blandt AFDSYPL har 

arbejdet med sygeplejefaglige standarder i 

en rum tid, de første af disse skulle gerne 

blive lagt i COsMIC umiddelbart efter sommerferien. 

DEN åRLIGE FLAGDAG 

den 5. september er der den årlige flagdag 

for dem, der har været udsendt. Jeg håber, 

at rigtig mange af de SYPL, der har været 

ude siden sidste år, vil have mulighed for at 

deltage. 

UDGIVER BOG 

Jeg kan oplyse, at sYPl-R Christian Kummerfeldt 

regner med omkring den 5. september 

at kunne udgive en bog om sine 

oplevelser i og med forsvaret. Jeg har haft 

fornøjelsen af at læse det første udkast. 

Da jeg ikke har læst den endelige udgave, 

skal jeg ikke komme med en anmeldelse af 

bogen endnu, men jeg glæder mig til at få 

fingre i den færdige bog. 

Oversygeplejersken vil anmelde Kummerfeldts 

bog i næste FSU Nyt. 

► ► ► 

Paru-seminaret ER FASTLAGT 

TIL DAGENE 12–13. MARTS 2013, 

OG SELVOM TEMAET ENDNU IKKE 

LIGGER FAST, VIL JEG BEDE JEG 

SÆTTE KRYDS I KALENDEREN 

ALLEREDE NU. 

◙ ◙ ◙ 

Af: Klaus Poulsen 

OveRlæGe • FORsvaRets sundHedstJeneste 

BOGen IndledeR Med en hændelse 

i Afghanistan, hvorefter forfatteren 

beskriver sin opvækst i Polen, 

med en russisk mor der var læge 

og en polsk jødisk far, der var jurist. 

Herefter følger en beskrivelse af, hvordan 

familien flytter til danmark, hvor forfatteren 

gennemførte lægeuddannelsen, 

speciallægeuddannelsen og uddannelsen 

til reservelæge i forsvaret. Hun beskriver 

sine oplevelser under missionsudsendelserne, 

hendes SAR-vagter og sejladser med 

læGe På krigsstien 

inspektionsskibene og de uddannelser, der 

følger med dette. 

Forfatteren forsøger et par gange at tage 

livet af sig selv, og det er egentlig ret beskrivende 

for hendes måde at betragte sig selv 

og omgivelserne på. Hendes fortællinger er 

meget dramatiske og følelsesladede, selv 

beskrivelserne af de almindelige kurser og 

ofte forekommende hændelser, som man 

nu engang kommer ud for som læge i forsvaret, 

virker meget voldsomme og nærmest 

uovervindelige. Hun ynder at sætte 

sig selv i centrum som den store opsøgende 

heltinde, og det lykkes ifølge hendes beskrivelser 

at få trådt på en masse kolleger og 

andre personer i løbet af hendes karriere, 

hvilket også i sidste ende resulterer i hendes 

exit fra forsvaret. Dette kommer desværre 

ofte til udtryk i bogen med mange 

personangreb, som på den måde kommer 

til at virke meget utroværdig. 

Det virker derfor – i hvert fald på mig – 

som om, at bogen mere er et ønske om at 

lukke galde ud, end den er et forsøg på at 

beskrive et spændende liv med en masse 

oplevelser. 

Bogen er let læselig og indeholder mange 

gode og spændende fortællinger, men 

det er svært som læser at bevare gejsten på 

grund af den åbenlyse kritik, hun fremfører 

om de ting, beslutninger og personer, hun 

ikke bryder sig om, ligesom det kan virke ret 

monotont, at hun hele tiden skal fremhæve 

sig selv og sine gerninger. 

Det er åbenlyst, at forfatteren har et problem 

med autoriteter. Det ville have klædt 

forfatteren og dermed bogen, at man have 

undladt disse utallige person- og systemangreb. 

Det ville også klæde forfatteren at 

være lidt mere ydmyg. ◙ 

mindeord OveR sYPl-R tina fris hansen 

FREDAG DEN 29. JUNI blev en sorgens 

og chokkets dag for sygeplejerskerne 

i forsvaret. Om morgenen, 

på vej til arbejde, blev Tina ramt af 

toget på Grenå-banen i århus og døde kort 

efter på sygehuset. 

Tina var designeret til SANBTN/TRR, 

hvor hun var en yderst respekteret rådighedssygeplejerske. 

Tina har været udsendt 

til afghanistan flere gange både som sygeplejerske 

ved sanitetsdelingen i Price og 

som medlem af KIRTEAMET ved felthospitalet 

i Camp Bastion. Den udsendelse, hvor 

der især blev brug for Tinas store faglig og 

medmenneskelige evner, var udsendelsen 

Anmeldelse af ”mamma doc”, krigslæge 

på mission af Wiera malamá lorentzen 

med hold 6 til Price. Det var en periode, 

hvor der var meget travlt samtidig med, 

at de danske styrker led relativt store tab, 

blandt andet blev en af Tinas kollegaer i sanitetsdelingen 

dræbt, da han ville komme 

en såret kammerat til hjælp. De personudtalelser, 

der er kommet fra missionerne 

vedrørende Tinas indsats, har altid været 

yderst positive, så uanset hvilken funktion 

Tina har været udsendt i, kan det konstateres, 

at hun har løftet opgaverne på fornemste 

vis. Tina vil blive savnet i forsvaret. 

Tina blev bisat den 4. juli fra Mårslet Kirke. 

Det var en meget smuk højtidelighed 

med et meget stort følge, faktisk var der 

Indbundet bog, 300 sider, Illustreret, ISBN: 9788702110432 

Udgivet 03.10.2011 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,95 

Ebog (ePub), 304 sider, ISBN: 9788702124200 

Udgivet 13.02.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 140,00 

ikke plads i kirken til alle de fremmødte. 

Efter bisættelsen var der en mindesammenkomst 

i Tinas hjem, igen med rigtig 

mange mennesker, der gerne ville mindes 

Tina. 

Mine tanker går til Tinas mand, to børn 

og hendes forældre. Jeg håber, at de sammen 

må finde styrken til at komme videre i 

livet, selvom det kan virke uoverkommeligt 

i nuet. 

Ære være mindet om Tina Fris Hansen 

Michael C. Wiberg 

OSYPL 

4 5 

fsu nyt • nr. 2 •2012

forsvarschefen 

På besøg ved Fsu 

Sundhedsområdet har undergået en 

positiv udvikling, fortalte Forsvarschefen. 

vORES NYE FORSVARSCHEF General Peter Bartram har 

siden sin tiltrædelse i marts 2012 arbejdet på at besøge 

alle forsvarets niveau 2 myndigheder, og den 21. 

juni kom han så til Flyvestation Skalstrup og Forsvarets 

Sundhedstjeneste. 

Efter en indledende snak med Generallæge Erik Darre tog 

Forsvarschefen turen Skalstrup rundt og mødte medarbejderne 

i de forskellige sektioner og afdelinger. Som afslutning blev 

General Peter Bartram vist ind i det nye simulationsrum, hvor 

han blev præsenteret for den dukke, som sundhedspersonellet 

øver sig på under deres uddannelse. 

De læger, der dagen efter færdiggjorde deres uddannelse i 

fSU, fik også et håndtryk og en hilsen med på vejen af general 

Peter Bartram. 

Forsvarschefen holdt til sidst tale for FSU’s medarbejdere, 

hvor han blandt andet fortalte, at han var meget tilfreds med 

det, han havde set i FSU, og han understregede, at sundhedstjenestens 

indsats har været meget positiv de seneste år. ◙ 

Det var dog ikke 

hyggesnak det hele. 

Her får Forsvarschefen 

en forklaring 

på simulationsdukken. 

Forsvarschef Peter Bartram 

kom til Flyvestation Skalstrup 

for at møde medarbejderne. 

6 7 

fsu fsu nyt nyt • • nr. nr. 2 2 •2012 

•2012

NU KAN alle 

træne MIlItæRt 

DET LYDER hårdt OG udmattende, MEN militær 

fYsisk træning ER FORSVARETS BUD På 

HENSIGTSMÆSSIG OG effektiv træning. 

UANSET OM DU ER I FORSVARET ELLER EJ, KAN 

DU NU LÆRE AT træne som en soldat 

Af: Martha Madsen 

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste 

FUt eR Yt – det nye hedder Militær 

Fysisk træning. det er et koncept, 

som Forsvarets Sundhedstjenestes 

Center for Idræt har udviklet over de 

sidste par år, siden de fik opgaven at udvikle 

et nyt træningskoncept, der er direkte 

rettet mod det arbejde, danske soldater udfører 

i dag. 

OG NU ER BOGEN HER 

Center for Idræt har produceret en håndbog, 

der slet og ret hedder ”Militær Fysisk 

træning”, og den kan alle inden for forsvaret 

bestille, så de kan lære at træne optimalt i 

forhold til deres arbejde og især i forhold til 

deres fysiske form. 

Hvis du ikke er ansat i forsvaret, bliver det 

muligt at låne håndbogen på biblioteket el- 

ler at læse den på Forsvarets Sundhedstjenestes 

hjemmeside www.forsvaret.dk/fsu. 

Militær Fysisk træning er resultatet af et 

årelangt arbejde fra CFI’s side; et arbejde 

der begyndte med erfaringerne fra ISAF hold 

4, hvor det viste sig, at den fysiske træning 

ikke forberedte soldaten optimalt på det arbejde 

eller de omstændigheder, missionen i 

Afghanistan stiller dem over for. 

At være udsendt på internationale missioner 

til for eksempel Afghanistan er både 

hårdt og krævende. tung udrustning, mange 

og til tider lange patruljer i krævende terræn 

samt et varmt og fugtigt klima udgør en 

stor belastning for soldaterne. Soldaterne 

fik belastningsskader, og de klarede sig 

skidt i klimaet – derfor måtte CFI sætte ind 

med sin ekspertise på område. 

det er blevet til konceptet Militær Fysisk 

træning, der har fokus på kernemuskulaturen 

(coren), styrke, udholdenhed og 

hurtighed samt at lære at forestå sin egen 

træning; ”bliv din egen træner” hedder det. 

træningen er målrettet og baseret på det 

arbejde, som soldaten udfører under en 

mission. 

Håndbogen giver endvidere en introduktion 

til, hvor meget fedt og hvor mange 

kulhydrater, proteiner og fibre du skal spise 

for at forbedre effekten af din træning og nå 

dine mål med træningen, uanset om det så 

er at blive større eller mindre. 

Bogen forklarer, hvordan du undgår at 

blive dehydreret, og hvor vigtigt det er at 

hvile efter endt træning, så du ikke skader 

dig selv ved at overtræne. 

Så hvad enten du skal træne dig op til 

en international mission eller bare gerne vil 

være i lige så god form som en udsendt soldat, 

så er håndbogen ”Militær Fysisk træning” 

en god hjælp. 

Håndbogen vil blive udleveret til alle instruktører 

og fysiske trænere ved forsvarets 

skoler og til alle kursister på Militær Fysisk 

træning I, II og III. 

Forsvarets ansatte kan bestille bogen ved 

at kontakte: 

Publikationssamlingen 


att:umak 

Postboks240 

4000 roskilde 

telefon: 3977 1650 

mail: fsu-uss-umak-sdl 

8 9 

3 

SUNDHED & FORSVAR 

GOOD MORNING KROPSHÆVNINGER 

Sæt: 1-3 sæt. 


Vægt: Stor – ca. 40% af Vægt: Kropsvægt og opefter. 

kropsvægt og opefter. Evt. med kampvest eller andet. 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

6-12 x, alt efter vægt. 6-12 x, alt efter vægt. 

Vægt: Middel – ca. 20% af Vægt: Kropsvægt evt. med 

kropsvægt og opefter. makkerhjælp. 

Gentagelser: 

Gentagelser: 


Vægt: Lav – egen kropsvægt Vægt: Lav – egen kropsvægt 

evt. + 5-10 kg i udrustning. med makkerhjælp. 

Gentagelser: 

Gentagelser: 


131 

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE 

MILITÆR 

FYSISK 

TRÆNING 

7 

PLANKEN 

HELKROPSARBEJDE 



Vægt: Stor – ca. 30% af kropsvægt 

og opefter. 

Gentagelser: 

6-12 x, alt efter vægt. 

Vægt: Lav – egen kropsvægt Vægt: Middel – ca. 20% af 

med + 5-15 kg i udrustning. kropsvægt og opefter. 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

30-60 sek., alt efter vægt. 8-12 x, alt efter vægt. 

Vægt: Lav – egen kropsvægt Vægt: Lav – egen kropsvægt 

evt. + 5-10 kg i udrustning. evt. + 5-10 kg i udrustning. 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

30-60 sek., alt efter vægt. 10-15 x, alt efter vægt. 

CENTER FOR IDRÆT 

121 

140 

RYG 

Forreste, øverste hoftefremspring 

placeres 

ca. to fingersbredder ud 

over plintens kant. Hænderne 

flettes på brystet. 

Testen starter, når overkroppen 

løftes til vandret 

position. 

2 

90˚ MAVE 

Teststillingen indtages, 

således at der opnås 90 

graders vinkel i knæ og 

hofte, mens hænderne 

flettes på maven. 

Testen starter når teststillingen 

er indtaget. 

Bemærk: Ryggen holdes 

ret med hovedet i lige 

forlængelse af kroppen, og 

brystet skydes frem under 

hele testen. 

DYNAMISK SIDEBRO 

STEP UP 

MAVEBØJNINGER RYGSTRÆKKERE (core) DIPS 

KROPSHÆVNINGER 






Vægt: Stor – ca. 40% af Vægt: Stor – egen krops- 

Vægt: Stor – ca. 20% af Vægt: Kropsvægt og 

kropsvægt og opefter. vægt + 10 kg i udrustning. 

kropsvægt og opefter. opefter. Evt. med kampvest 

eller andet. 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

6-12 x, alt efter vægt 8-12 x, alt efter vægt. 


Vægt: Middel – ca. 20% af Vægt: Middel – egen krops- 

Vægt: Middel – ca. 10% af Vægt: Kropsvægt evt. med 

kropsvægt og opefter. vægt evt. + 5 kg i udrustning. 

kropsvægt og opefter. makkerhjælp. 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

Gentagelser: 



Vægt: Lav – egen 



Vægt: Lav – egen krops- 

kropsvægt evt. + 5-10 kg i 

kropsvægt. 

kropsvægt evt. med vægt med makkerhjælp. 

udrustning. 

makker hjælp. 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

Gentagelser: 

10-15 x, alt efter vægt. 

10-15 gentagelser. 


135 

124 

1 

LUNGES 

Udføres som udfald til forreste 

bens hæl er en min 

håndsbredde (10 cm) foran 

bagerste bens knæ. 

Der knæles ned til bagerste 

bens knæ har en maks. 

afstand på en håndsbredde 

(10 cm) til gulvet. 

Ryg og knæ skal være 

stabile under hele testen, 

som udføres kontinuerligt 

uden pause. Skift ben hver 

gang. 

Udførelse: 

Lig på albuen med albuen 

lige under skulderen eller 

let under vandret. Placer 

fødderne oven på hinanden 

og indtag sidebroen ved at 

spænde op i siden. Bevæg 

dig dynamisk op og ned til 

gulvet. Ønskes sværere niveau, 

kan benet og armen 

løftes i toppen af øvelsen. 

Sæt: 1-5 sæt 

Vægt & Gentagelser: 

Du bør træne med 15-30 

gentagelser med den vægt, 

du kan stabilisere uden at 

miste fokus på teknikken. 

FORSVARETS FYSISKE TEST, SKEMA 1 • CORETEST 

1 3 

4-5 6-7 

DIPS 

Udføres ved, at 

hænderne placeres i 

en fri position, benene 

placeres ligeledes i en 

fri position, og disse 

må ikke ændres under 

testen. Overkroppen 

sænkes til en 90 

graders position, eller 

under, er opnået i 

albueleddet, hvorefter 

der returneres til udgangsposition. 

Øvelsen 

gentages uden pause. 

Til venstre er håndbogens forside, nedenfor 

er nogle af de træningskort, som du kan 

basere din træning på. 

TRÆK TIL BRYST 

Udgangsstilling er hængende 

med strakte arme 

og strakt krop (hælene placeres 

på en skammel eller 

lignende således at kroppen 

hænger vandret). Afstanden 

mellem hænderne (tommelfinger 

til tommelfinger) 

er ca. 45 cm. 

Et træk svarer til, at brystet 

føres til bom og tilbage til 

udgangsstilling (helt strakte 

arme). 

Bemærk: Der arbejdes 

kontinuerligt uden pauser i 

udgangsstillingen. 

2 3 4 

KROPSHÆVNING 

Udføres ved, at 

hænderne placeres i 

overhåndsfatning og 

benene placeres i fri 

position, og placeringen 

må ikke ændres under 

testen. 

Der udføres et træk til 

hagen er over stangen, 

hvorefter der returneres 

til udgangsposition. 

Øvelsen gentages uden 

pause. 

RYGBRO PÅ BOLD 

Udførelse: 

Lig på ryggen med hænderne 

ned langs siden og 

håndfladerne pegende 

opad. 

Læg benene op på bolden 

og løft ballerne til vandret. 

Hold din hofte strakt og 

træk benene ind til dig uden 

at bøje i hoften. 

Ønskes højere niveau, 

kan hænderne krydses på 

brystet: balance. 

Eller udfør øvelsen på 1 ben. 




gentagelser uden at miste 

fokus på teknikken. 

SIDEBRO 

HØJRE/VENSTRE 

Albue og underarm 

placeres på gulvet, overarmen 

skal stå lodret. 

Fødderne placeres oven 

på hinanden. 

Testen starter, når 

hoften løftes, og der er 

opnået en lige linje fra 

fødderne op gennem 

rygsøjlen og hovedet. 

DØDLØFT 

Udføres ved, at hænder og 

fødder placeres i en fri 

position, (dog ikke bredere 

ben end 10 cm mere end 

skulderbredde). Herefter 

løftes stangen i et benpres 

til en ret position af kroppen 

er opnået, og brystet er 

skudt lidt frem, hvorefter der 

returneres til udgangsposition. 

Vægten skal røre gulvet 

mellem hver udførelse, men 

må ikke ”hvile”. 

SPIDERMAN KRAVL 

Udførelse: 

Gå i dyb hug position med 

hænderne placeret på 

gulvet. 

Kravl langsomt så langt, 

bredt og dybt ud, som du 

kan. 

Sørg for at du kan holde 

din spænding hele tiden, 

og du ikke ”taber ryggen”. 

Hvis du ikke kan holde 

spændingen hele vejen, 

kravl da kun så langt ud, 

som du kan kontrollere. 




gentagelser uden at miste 

fokus på teknikken. 

RYGBRO 

HØJRE/VENSTRE 

Foden placeres i gulvet med 

fuld kontakt og det andet 

ben strakt langs gulvet. 

Hænderne flettes på brystet 

således at albuerne ikke 

rører gulvet, 

Teststillingen indtages ved 

at løfte hoften op fra gulvet, 

til begge knæ har samme 

højde, og lårene er parallelle. 

Der skal opnås en ret 

linje fra fod på det strakte 

ben til skulder. 

Testen starter, når teststillingen 

er indtaget. 

Bemærk: Testen gentages 

med modsatte ben. 

FORSVARETS 

FYSISKE TEST, 

SKEMA 2 • TEST C 

5 

PLANKEN 

Udføres ved, at albuerne placeres 

i skulderbredde, hænderne 

foldes, og fødderne placeres 

med let spredning og ikke bredere 

end skulderbredde. Vægten 

placeres over lænden, hvorefter 

en ret position indtages, så kun 

tæer og underarme rører jorden. 

Det er ikke tilladt at vugge eller 

flytte på positionen under testen, 

og hovedet holdes i naturlig 

forlængelse af kroppen. 

SVING MED SANDSÆK 

Udførelse: 

Hold fast i begge ender 

af en sandsæk. Spænd 

maximalt i coren og sving 

sandsækken i store cirkler 

fra hoften og over hovedet. 

Denne øvelse kræver stor 

kraft i coren og det er 

vigtigt at skalere vægten, 

så øvelsen kan udføres korrekt, 

da trækket i rygsøjlen 

er stort. 







FRONTSQUAT 

fsu nyt • nr. 2 •2012 

LUNGES 

Udføres som et fremfald 

(skridt) til forreste bens hæl 

er min. en håndsbredde (10 

cm) foran bagerste bens 

knæ. Der knæles ned til 

bagerste bens knæ har en 

maks. afstand på en håndsbredde 

(10 cm) til gulvet. 

Under testen skal hoften 

holdes vandret, forreste knæ 

skal bevæge sig lige hen 

over foden, og ryggen skal 

holdes så lodret som muligt, 

med et naturligt svaj. 

Bemærk: En udførelse er 

ét fremfald på et ben og 

tilbage. Efter hvert fremfald 

skiftes ben. Gentagelserne 

udføres langsomt og kontinuerligt 

uden pause. 

12 

Udførelse: 

Læg vægtstangen på 

kraveben og skuldre. Som 

begynder skal stangen ligge 

så tæt på halsen, at det føles 

lettere ubehageligt. Hold 

ryggen ret og foretag benbøjning. 

Denne form for squat 

sætter større belastning på 

mavemuskulaturen og er en 

udmærket øvelse, hvis man 

har udførelsesproblemer 

med almindelig squat. 







8

FSU’S første 

makoni-DIMItteND 

nijmegen marchen kan væRe HåRd 

nOK I sIG selv, Men hvorfor ikke GøRe det 

endnu HåRdeRe ved at gå til holland først? 



JEG VAR EN ANELSE brugt, da vi kom 

i mål! 

Oversergent Per Gylling har gået 

Nijmegen Marchen otte gange, men 

i år var udfordringen særlig hård. Som den 

første fra FSU marcherede han til Holland, 

hvor Nijmegen Marchen finder sted. Per 

gylling, der normalt befinder sig på infirmeriet 

på Antvorskov kaserne, brugte sammen 

med 50 andre fra Hjemmeværnet og 

forsvaret tre uger (hele hans sommerferie) 

på at gå – først fra Kastellet i København til 

byen Nijmegen i Holland, og så fire dages 

march omkring Nijmegen. 

Det var en udfordring, men én han er glad 

for at have mestret. 

Nijmegen Marchen er i militære kredse en 

institution, der har fundet sted hvert år siden 

1916 (kun afbrudt af 1. og 2. Verdenskrig). 

I dag er marchen en kæmpe begivenhed, 

der er åben for alle, så deltagertallet 

ligger på de cirka 40.000 med militære 

kontingenter fra mange NATO-lande, hvilket 

gør den til verdens største marchbegivenhed. 

Marchen fra Kastellet til Nijmegen er 

ikke helt så gammel. Siden 2002 har 

Hjemmeværnet hvert femte år arrangeret 

den såkaldte MAKONI march, eller MArch 

KObenhavn NIjmegen, der tilbagelægger 

de cirka 650 kilometer på to uger. 

Og det er ikke for småbørn. 

EN STÆRK OPLEVELSE 

Det begynder adstadigt nok, da holdet på 

Kastellet lægger en krans ved monumentet 

for soldater, der er faldet i international 

tjeneste, og derefter går de fulgt af et militærorkester 

ad Esplanaden, ind ad Amaliegade, 

over Amalienborg Slotsplads, hvor 

vagtholdet fra Den Kongelige Livgarde er 

trådt an, præsenterer gevær og hilser med 

sænket Fane på marchholdet, da de går 

gennem Kolonnaden. Turen går videre over 

Sct. Annæ Plads, via Bredgade, over Kgs. 

Nytorv, op ad Strøget til Rådhuspladsen, ad 

Gl. Kongevej og Pile Alle og til sidst mod 

Frederiksberg slot, hvor orkestret går fra. 

”Den tur er noget af det stærkeste, jeg 

nogensinde har oplevet i hele min soldatertid. 

At være fanebærer på netop dette 

stykke Danmark, vil jeg aldrig glemme,” 

fortæller Per Gylling om denne det første 

led af hans første MAKONI march. 

Nu er den rolige del af turen overstået. 

LANGE, LANGE DAGE 

Team MAKONI gik fra Kastellet den 30. juni 

2012 med retning mod Holland, hvorefter 

tempoet gennemsnitligt lå på cirka seks 

kilometer i timen i de otte-ni timer, de gik 

hver dag, indtil de nåede Nijmegen den 

15. juli. Der var indlagt en hviledag efter 8. 

marchdag, der blandt andet blev brugt til 

at få klatvasket sit tøj. Den næste hviledag 

faldt efter 11. marchdag, og den sidste ved 

ankomst til Heumendsordlejren i Nijmegen. 

Dagene begyndte klokken halv tre om natten, 

hvor deltagerne stod op fra luftmadrassen 

på den skole eller i den sportshal, hvor 

de havde fået lov at overnatte. Så pakkede 

de sammen og smurte deres rugbrødsmadder 

til dagens tur, og klokken 4 gik de 

videre mod Holland. Tidspunktet var dog 

ikke ren masochisme – dagene var planlagt 

således, for at deltagerne ikke skulle 

lide under middagssolen. 

MAD ELLER TOILET? 

der var normalt fire pauser i løbet af dagen, 

men de var ikke lange nok. Per Gylling 

prioriterede toiletbesøgene og spiste, mens 

han gik i stedet for at spilde sine pauser på 

madpakkerne. Hvis du brugte pauserne på 

at spise, kunne det betyde, at du i stedet 

måtte træde af på naturens vegne under 

selve marchturen, men da der ikke blev 

ventet, og de individuelle marchdeltagere 

hverken havde kort eller ruteplan, måtte 

du efterfølgende løbe Team MAKONI op og 

krydse fingre for, at du kunne finde dem – 

og hvem har brug for den slags stress? 

Det er det værste, fortæller Per Gylling, 

at du ikke selv bestemmer. Under Nijmegen 

Marchen kan du gå, som det passer 

dig, men MAKONI-holdet var underlagt et 

stramt skema, der foreskrev, hvornår der 

var pause, hvor der skulle spises, hvor og 

hvornår der kunne soves og så videre. 

Team MAKONI går fra Kastellet i København 

med Holland som mål. Per Gylling, den første 

fra FSU, der har gennemført marchen, 

bærer Dannebrog forrest i venstre kolonne 

nærmest træerne. 

”Det at gå er det mindste!” siger Gylling. 

VIL DU DET NOK? 

Der var sanitetsfolk med på turen mod Nijmegen, 

og dem blev der god brug for. Ikke 

overraskende får folk lidt ømme fødder, 

mange får vabler, og Per gylling fik skinnebensbetændelse 

efter 10. dagen (68,5 

km), men han bed tænderne sammen og 

fuldførte. 

”Man skal ville det!”, som han siger, for 

det er en hård tur, hvor du ikke har meget 

albuerum, privatliv eller personlig frihed. 

Du må følge med eller blive efterladt. 

Den 15. juli gik MAKONI-holdet ind i Nijmegen, 

hvor de havde halvanden dag til at 

restituere, før den fire dage lange Nijmegen 

March gik i gang. ◙ 

10 

11 

fsu nyt • nr. 2 •2012

en vejsidebombe behøver ikke gøre en ende på dit sportsliv. Skadede danske soldater 

har mulighed for at dyrke idræt og sport på højt plan gennem dif soldaterprojekt, 

et samarbejde mellem dansk Militært Idrætsforbund, dansk Handicap Idræts- 

Forbund og danmarks Idrætsforbund 

sPort Kan væRe 

en veJ tilbage 

tIL livet 



eN FYSISK SKADe kan ændre meget, 

og det at gå fra at være meget fysisk 

aktiv til at være inaktiv, kan sende 

selv den bedste til tælling. Derfor 

har Dansk Militært Idrætsforbund (DMI), 

dansk Handicap Idræts-Forbund (dHIF) og 

Danmarks Idrætsforbund (DIF) sammen 

skabt DIF Soldaterprojekt, der giver skadede 

danske soldater mulighed for at træne 

og dyrke sport op til et endog meget intenst 

fysisk niveau. Projektet skal vise soldaterne, 

at de har muligheder, at de stadig kan meget 

af det samme, som de kunne før, samt 

at de ikke er alene. Idrætten bliver et led 

i soldaternes rehabilitering – en vej tilbage 

til livet. 

”Jeg har fundet glæden ved sport igen, 

og den glæde smitter af i mit daglige liv, 

hvor jeg kan bruge det i forskellige situationer. 

Derudover har jeg gennem sporten 

også genvundet noget af min funktionalitet 

i min nye krop, som jeg med stor glæde kan 

bruge i min hverdag, da jeg går på proteser,” 

fortæller Christian Richardson, der i 2009 

fik amputeret begge ben over knæet efter 

mødet med en vejsidebombe, eller IeD, 

omkring FOB Armadillo i Afghanistan. I dag 

træner han sammen med andre skadede 

soldater på blandt andet Svanemøllen Kaserne 

i København. 

EN ØJEBLIKKELIG ÆNDRING 

På grund af Danmarks indsats i Afghanistan 

og Irak er der over det seneste årti kommet 

flere soldater, der er blevet varigt skadet 

under deres tjeneste. Soldaterprojektet går 

konkret ud på at give de skadede soldater 

mulighed for at træne og dyrke sport. Før 

de blev skadet var soldaterne 

ofte i en særlig god form; de 

var trænet til udsendelse på 

internationale missioner, og 

de var vant til at dyrke fysisk 

krævende sport. Det skulle 

de få chancen for at fortsætte 

med. 

”Det at blive alvorligt såret 

under indsættelse betyder en 

øjeblikkelig og alvorlig ændring 

for den enkelte. Fra det ene øjeblik at 

være i fysisk topform og klar til at klare alle 

” otte af 

soldaterne 

gennemførte 

i 2011 

new York 

marathon ” 

udfordringer til pludselig at mangle begge 

ben. Det er her, at DIF Soldaterprojekt, 

blandt andet gennem den store ekspertise 

som findes i dansk Handicap Idræts- 

Forbund, kan være med til at åbne den 

sårede soldats øjne for de positive værdier, 

som findes i idrætten, og hvordan den kan 

blive et vigtigt middel til at komme videre i 

en aktiv tilværelse,” forklarer Generallæge 

erik darre, der er chef for Forsvarets sundhedstjeneste 

og formand for Dansk Militært 

Idrætsforbund (DMI). 

dIF soldaterprojekt giver soldater som Christian 

Richardson et fællesskab med andre 

skadede soldater, han får hjælp til sin træning 

og sin genoptræning af blandt andre 

idrætskonsulent Rune Oland 

fra dHIF og fysioterapeut Chri- 

stian Olsen fra Rigshospitalets 

Klinik for ergo- og Fysioterapi, 

der udvikler et forløb med træningsprogram 

og målsætninger 

til hver enkelt soldat. Derudover 

sørger projektet for, at 

soldaterne får tilbud om sport 

og idræt i deres lokale idrætsforeninger 

samt på den kaserne, 

de ellers er tilknyttet, så de kan blive i 

det miljø, de føler sig hjemme i. 

ved at bruge deres krop, og ved at lære 

deres krop at kende igen, bliver soldaterne 

simpelthen også klogere på sig selv, og de 

udvikler sig som mennesker, mener Rune 

Oland. Han ser, at soldaterne lærer andre at 

kende, der er i samme situation som dem, 

og at disse sociale relationer støtter soldaterne 

og gør projektet til en succes. 

EN FANTASTISK INDSATS 

FORTJENER MAKSIMAL HJÆLP 

dHIF så i de skadede soldater en naturlig 

videreudvikling af sit arbejde med at give 

handicappede mennesker mulighed for at 

dyrke sport og idræt. DMI har de seneste 

år støttet op om forsvarets ansatte og deres 

pårørende i forbindelse med forsvarets 

internationale engagement, og Danmarks 

Idrætsforbund (DIF) ønskede i 2010 at tage 

et større samfundsmæssigt ansvar. Dermed 

var grundlaget for et samarbejde mellem de 

tre idrætsorganisationer til stede – et samarbejde 

der i april 2011 førte til, at Soldaterprojektet 

kunne begynde sit arbejde. 

”Soldaterne har gjort en fantastisk indsats 

for Danmark, og de fortjener en maksimal 

hjælp til at komme videre i tilværelsen,” 

siger Niels Nygaard, formand for DIF. 

I december 2011 sagde Kronprins Frederik, 

at Soldaterprojektet giver ”en hjæl- 

pende hånd til mennesker, hvis liv på et 

øjeblik har ændret sig på dramatisk vis”, da 

han overrakte den internationale olympiske 

komités pris IOC trophy til Generallæge erik 

darre og Karl vilhelm nielsen, formand for 

dHIF. I sin takketale sagde Karl vilhelm nielsen: 

”Det er idrættens opgave at tage sig af 

de sårede danske soldater. Det skylder vi 

samfundet, og det skylder vi soldaterne.” 

NY MARATHON OG JASON WATT 

Ud af de 50 skadede soldater, har Soldaterprojektet 

kontakt til de 36, der har mulighed 

for at dyrke især fysisk intens idræt 

som svømning, cykling, roning, kørestolsbasket 

og kørestolsrugby. Otte af soldaterne 

gennemførte i 2011 New York Marathon, 

blandt andet ved hjælp af håndcykel, men 

der er også mulighed for at få berøring med 

de mere specielle sportsgrene. For eksempel 

har en gruppe af de skadede soldater 

i projektet sammen med Jason Watt skabt 

racerholdet team Wounded Racing. soldaterne 

har selv rejst pengene og sponsoraterne 

til indkøb af racerbil og andet materiel, 

og netop nu kører de så racerløb på lige 

vilkår med de ”almindelige” kørere. 

På den måde ønsker dMI, dHIF og dIF 

at øge de skadede soldaters livskvalitet, 

at give den gode sociale relationer, at give 

fakta om 

dif 

soldater- 

Projekt 

DIF Soldaterprojekt 

blev officielt oprettet 

den 1. april 2011. 

Projektet er et 

samarbejde mellem 

Dansk Militært 

Idrætsforbund, 

Dansk Handicap 

Idræts-Forbund 

og Danmarks 

Idrætsforbund. 

Skadede soldater 

har over hele 

Danmark mulighed 

for at deltage 

i projektets 

aktiviteter. 

Kontakt én af de tre 

samarbejdsforbund 

for at få mere 

information om 

projektet, eller 

hvis du, eller en 

du kender, kan 

have interesse i at 

deltage. 

dem en vej tilbage til det liv, de kendte før 

deres skade. 

VIDERE I LIVET 

”Jeg bliver glad, når jeg oplever, at soldaterne 

smiler, når der ”gås til stålet” på idrætspladsen. 

Så ved jeg, at legen – som idræt 

også er – kan skabe en optimisme og en 

gejst, som den enkelte har brug for i sit videre 

liv – det være sig i idrætten, på jobbet 

eller i familien,” siger formand for dHIF Karl 

vilhelm nielsen. 

”Jeg har det rigtig godt i dag, jeg er glad 

for, at disse tilbud findes. det får én til at 

føle, at samfundet og forsvaret støtter godt 

om én. Så man har de bedste forudsætninger 

for at komme videre i livet efter sådanne 

en ulykke. DIF Soldaterprojekt har været 

med til at hjælpe mig gennem en masse 

forhindringer, som jeg har sat i mit hovedet, 

omkring hvad er muligt og hvad der ikke er 

muligt. Desuden er kammeratskabet blandt 

os alle rigtigt godt, så det har også været et 

godt sted at mødes med de andre igennem 

sporten, og derved har vi haft mulighed 

for at hjælpe hinanden omkring de ting og 

problemer, vi mødt i vores dagligdag,” siger 

Christian Richardson. ◙ 

12 13 

fsu nyt • nr. 2 •2012

eserveofficerer 

FRa Hele verden I 

københavn 

I Høvelte blev der trænet 

under kongressen. 

DEN 1. AUGUST 2012 åbnede generallæge 

Erik Darre den del af 

reserveofficerernes internationale 

sommerkongres, der handler om 

sundhed og sygdom i det moderne forsvar. 

Det danske forsvar var i år vært for de 

internationale foreninger CIOR/CIOMR/ 

NRFC’s kongres, der tiltrak omkring 500 

deltagere fra NATO’s og PfPs-landenes stabe 

af reserveofficerer. 

Forsvarets Sundhedstjeneste var naturligvis 

repræsenteret på kongressen med materiale 

om myndigheden og dens arbejde 

samt gaver i form af de farverige vandflasker, 

reflekser og stressbolde. 

Prins Joachim åbnede kongressen 

i Tivoli Kongrescenter. 

RIGELIGT AT TALE OM 

tivoli kongres Hotel dannede fine rammer 

om den store forsamling af interesserede 

gæster, der under kongressens Scientific 

Days blev præsenteret for det nyeste inden 

for militært relateret lægevidenskab. 

Overskrifterne for de to dages foredrag var 

”Human Aspects of Danish International 

Military Missions – The sick, the sad, the 

living and the dead “ og ”Head and Neck 

Trauma; Prevention, Treatment and Long 

term Care”. 

Behandlingen af sårede soldater har 

ændret sig en del inden for det seneste 

årti, ikke mindst for det danske forsvar, så 

der var mere end rigeligt at tale om. 

FSU var naturligvis repræsenteret på 

reserveofficerernes kongres. 

PRINSEN OG FORSVARSCHEFEN 

GÆSTEDE KONGRES 

Kongressen fandt sted den 26. juli til den 

3. august, hvor Prins Joachim åbnede, og 

Forsvarschef Peter Bartram talte for de 

internationale gæster om det danske forsvars 

udfordringer og visioner. Den første 

del af kongressen handlede om cyber war, 

hvorefter Scientific days tog over. Under 

kongressen blev der desuden i Høvelte dystet 

i blandt andet svømning, skydning og 

orienteringsløb. 

Repræsentanter for foreningerne CIOR/ 

CIOMR/NRFC var forbi Kastellet, hvor de 

lagde en krans ved monumentet for faldne 

soldater. ◙ 

Mandag den 4. juni 2012 – weekenden er slut, det er dagen derpå, en ny og hård uge 

er i vente. en flok af kasernens sejeste piger og drenge stempler ud fra arbejde og går 

kl. 15.00 over mod idrætsanlægget, for nu skal vi have det lidt sjovt! 

3-2-1 løb! 

Af Louise Pedersen 

ReCePtIOnIst, InFIRMeRIet, dRaGOnKaseRnen 

GeJsten eR stOR, da alle løbere 

fra Gse, lse og InF møder op ved 

idrætskontoret, hele gangen summer 

af begejstring og forventning, 

og der lyder et kæmpe Yeah! Da idrætsleder 

Christina Hedegaard foreviger dagen 

med et fotografi af samtlige løbere. 

I samlet flok bevæger vi os op mod startlinjen 

og efter en kort beskrivelse af ruten, 

bliver løbet sat i gang! 

Hvis du i et løb overhaler 2. pladsen, hvilken 

placering har du så? 

Under hele ruten er der for hver 500 meter 

sat en lille gåde op, så det ikke kun er benene, 

der får motion men også hjernen! Og 

selvom både disse gåder og gule bånd er 

sat ud for at markere hele ruten, lykkedes 

det dog stadig en enkelt at løbe forkert! 

5 km er nemt for nogle og hårdt for andre, 

men sundt for alle, og vi gennemførte 

alle med et stort smil på læberne. 

Nåh ja, og svaret på gåden er selvfølgelig, 

2. pladsen. 

UDEN MAD OG DRIKKE… 

efter et kort bad og lidt let udstrækning mødes 

vi alle til grill i sergentmessen. 

sygeplejerske vagn Risager, der normalt 

huserer på Bornholm, er i dagens anledning 

kommet til Holstebro, og har startet grillen 

og hjulpet til med opdækning i messens nye 

flotte lokaler. 

Der begynder så småt at strømme folk 

til, der henter kød fra buffeten og lægger 

det på grillen. Samtalen ved grillen begynder 

hurtigt at handle om dagens løb og ikke 

mindst om de gåder, der var på ruten. 

Nogle måneder har 31 dage andre 30 dage, 

men hvor mange måneder har 28 dage? 

øl, vand og mad er der nok af, og det samme 

gælder godt humør. efter en dag med 

arbejde, løb og hyggeligt samvær, tænker vi 

alle – dejligt vi har fri i morgen! 

Svaret på gåden er selvfølgelig, at alle 12 

måneder har 28 dage. ◙ 

14 

15 

fsu nyt • nr. 2 •2012

alt for mange værnepligtige er i tidens løb blevet sendt hjem fra Flyvestation karup 

med skader. Derfor har flyvevåbnet blandt andet indført cykler, støvletræning og 

samtaler med idrætslederne – og det har virket 

flYvevåbnet 

HaR HalveRet 

efterkassationen 



FlYvevåbnet HaR i flere år måtte 

efterkassere et stigende antal værnepligtige. 

I december 2011 var gennemsnitligt 

11 procent af de værnepligtige 

på hvert af de seneste fire hold 

blevet efterkasseret, blandt andet på grund 

af overbelastningsskader. Det kunne ikke 

fortsætte – noget måtte der gøres. 

De militære fysiske trænere, der er de 

værnepligtiges instruktører, lancerede sidste 

år et projekt med det mundrette navn 

”forsøg med inddeling af de værnepligtige 

efter fysisk formåen”. Og det projekt har 

gjort en kæmpe forskel; efterkassationen 

faldt fra 11 procent til 4 procent. 

Projektet handler helt enkelt om at tage 

højde for den enkelte værnepligtiges fysiske 

formåen samt at indtage en mere vejleden- 

de rolle som instruktør for at holde motivationen 

hos de værnepligtige oppe. 

SIDST I MåL = 1. DELING 

Karups air Force training Centre (aFtC) indledte 

projektet med det hold værnepligtige, 

der begyndte på Flyvestation Karup i august 

2011. På den første dag af deres militære 

karriere skulle de værnepligtige løbe 3000 

meter, og de langsommeste 25 procent blev 

enkadreret i samme deling – 1. deling. 

På den måde kunne de Militære Fysiske 

trænere indlede arbejdet med de værnepligtige 

på et lavere niveau og gradvist bygge 

deres form op, fortæller premiereløjtnant 

M.F.s. Olsen fra aFtC. 

”Forsøget har været en stor succes. På 

de to seneste værnepligt-hold har vi kun 

sendt én hjem med overbelastningsskade. 

Og han var vel at mærke ikke enkadreret i 

projekt-delingen”, siger M.F.S. Olsen. 

DEN INDIVIDUELLE VÆRNEPLIGTIGE 

Den store forskel mellem en standard værnepligt 

og 1. deling er todelt. Først og fremmest 

har de fysiske trænere en anden mental 

indstilling til 1. delings værnepligtige. 1. 

deling er ikke en gruppe; delingen består af 

individer. trænerne har fokus på en individuel 

tilgang til de værnepligtige, så de kan 

tage udgangspunkt i deres specifikke evner 

og udfordringer. trænerne taler mere med 

de værnepligtige, de spørger ind til, hvordan 

de værnepligtige har det, de spørger, hvor 

ømme de værnepligtige er, og hvor ondt det 

gør efter endt træning, så de værnepligtige 

får restitueret ordentligt. 

I stedet for at give ordrer er trænerne sidestillet 

med de værnepligtige, så de kan 

støtte og motivere dem til at nå deres mål. 

Den anden del af forskellen mellem 1. 

deling og andre værnepligtige er den fysiske 

træning. De værnepligtige i 1. deling 

cyklede til skydebanen, hvor de andre værnepligtige 

blev kørt, så de rørte sig mere, 

end de ellers ville have gjort. Der har fra 

de fysiske træneres side været fokus på, 

at 1. deling ikke overbelastede sig, blandt 

andet ved særligt at træne mikrotræning for 

at styrke de stabiliserende muskler. De har 

været fritaget for at have de tunge militærstøvler 

på, de har udført test af deres maksimal 

puls og derefter været iført pulsure, 

så det hele tiden har været muligt at følge 

med i, hvordan de havde det, og hvordan de 

udviklede sig. 

Flyvevåbnets nye tilgang til de 

værnepligtige har været en 

stor succes. 

110 KG FEDT 

som oversergent Michael Flensmark fra air 

Force training Centre forklarer det, så har 

instruktørernes rolle været mere coachende 

i forhold til 1. deling. Karups idrætsledere 

har også været involveret i projektet med 

1. deling i en vejledende rolle, og de har 

ellers aldrig været inde over træningen af 

de værnepligtige. Idrætsleder Gitte vinther 

har holdt foredrag for de værnepligtige i 1. 

deling om at spise sundt, og så har hun haft 

individuelle, motiverende samtaler med 

dem, om hvordan det har været for dem at 

komme i forsvaret, og hvordan de kan fortsætte 

med at spise sundt også efter endt 

værnepligt. 

Da 1. deling afsluttede deres værnepligt 

var efterkassationen ikke bare faldet drastisk; 

de tilbageværende værnepligtige var 

også kommet i drastisk bedre form. Den 

langsommeste af de langsommeste 25 

procent havde forbedret sin løbetid med 11 

minutter – og hele holdet havde tilsammen 

tabt 110 kg fedt. ◙ 

PROJEKTET MED 1. DELING ER 

FORTSAT SIDEN. 

16 17 

ANNONCE 

F S 

FLYVEMEDICINSK LYVEMEDICINSKK SEMINAR EEMINAR 

2012 

Generel Flyvemedicinsk Videreuddannelse 2012 

”Piloten og fartøjet” 

Forsvarets Sundhedstjeneste 

Flyvestation Skalstrup 

1. – 3. november 2012 

Faglig Koordinator: klinikchef Mads Klokker 

Arrangør: Forsvarets Sundhedstjeneste, 

Rekrutterings- og Fastholdelsesafdelingen 

De værnepligtige i 1. deling har 

trænet mere hensigtsmæssigt. 

Træningen er blevet fulgt nøje. 

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN 

fsu nyt • nr. 2 1 •2012 

ANNONCE

Det er ikke kun i historiebøgerne, at det danske forsvar benytter sig af fægtekunst i 

kamp. Flyvestation Skalstrup har i to dage været vært for to fægtestævner. 

FORsvaRet 

fægter stadIG FØRSTE 

Udstyret var i orden, da danske og svenske 

militære fægtere dystede i Skalstrup. 

Af: Martha Madsen • JOuRnalIst 

FORsvaRets sundHedstJeneste 

DeR blev FæGtet til 

den store sølvpokal 

hos Forsvarets Sundhedstjeneste, 

da 

Dansk Militært Idrætsforbund 

(DMI) dystede i forbundsmesterskabet 

2012 og – sammen 

med svenske repræsentanter 

– i Danish Military Open (DMO), 

det uofficielle nordiske mesterskab. 

22 deltagere fægtede over 

to dage, den 7.-8. juni, på Flyvestation 

Skalstrup, hvor Forsvarets 

Sundhedstjenestes Idrætsforening 

(FSUI) var vært for 

arrangementet. 

trods de skarpe våben foregik 

de to sideløbende arrangementer 

i god ro og orden, og 

Fsu’s stabschef søren Worm 

Petersen-Petersen overrakte 

præmierne til de stævners vindere, 

blandt andre FSU’s egen 

bodil Grubak fra antvorskov 

Kasernes infirmeri. bodil vandt 

desuden årets talent. ◙ 

VINDERNE BLEV 

dmi individuel, damer: 

3. Lene Jacobsen, IFS 

2. Christina Polezny, FPT 

1. Bodil Grubak, FSU 

herrer: 

3. Kim Berg, SIF/KOR 

2. Ole Nielsen, IFS 

1. Ib V. Nielsen, IFS 

dmi hold: 

3. IFS2 

2. IFS1 

1. SIF 

dmo individuel, damer: 

3. Henriette D. Larsen, SIF/KOR 

2. Lene Jacobsen, IFS 

1. Christina Polezny, FPT 

herrer: 

Ove Larsson, SVE 

2. Ole Nielsen, IFS 

1. Ib V. Nielsen, IFS 

dmo hold: 

1. SIF 

talentpokal: 

Bodil Grubak, FSU 

arne kofoeds mindepokal: 

Ib V. Nielsen, IFS 

18 19 

Forbundsmesterskabet og det uofficelle 

nordiske mesterskab i fægtning fandt sted 

samtidig i Skalstrups gymnastiksal. 

væRnsFælles 

junior medic 

kursus aFHOldt 

I løbet af juni og juli afviklede søværnets sergent- og grundskole (ssg) det første 

fælles kursus i nødbehandling af store og små personskader. værnene var repræsenteret 

på både instruktør- og elevsiden, og i alt kom 12 kursister igennem 

Af: SOK • Søværnets Operative Kommando 

JUNIOR MEDIC KURSUS 

VÆRNSFÆLLES Junior Medic kursus afholdt. 

Som altid, når der er tale om et pilotprojekt, var 

der lagt et stort arbejde i at lave undervisningsplaner 

og skaffe de rigtige materialer, inden kurset skulle 

starte. Dette lykkedes dog, så instruktørerne fra SSG og 

Trænregimentet i Aalborg havde de rette muligheder for 

at lære de 12 kursister mest muligt. 

Kurset lægger stor vægt på teori kombineret med praktiske 

øvelser, og i løbet af de fire uger har trænregimentets 

store erfaring fra de seneste ti års engagement i internationale 

missioner haft en afgørende betydning. 

godt netværk 

Evalueringerne fra kursisterne er meget positive, og dét, 

at kurset er værnsfælles, er noget, der sættes pris på. Så 

er mulighederne for at opbygge et godt netværk nemlig 

væsentligt større. 

Også på instruktørsiden er der enighed om, at Junior 

Medic er et godt kursus, som skal videreudvikles. 

TRR planlægger at gennemføre kursus i starten af 

2013, og SSG planlægger nyt kursus om et år. Disse vil 

også være værnsfælles. 

Junior Medic er blevet oprettet som et tæt værnsfælles 

projekt af Militært Præhospitalt Fakultet (MPF), som 

består af repræsentanter fra Forsvarets Sundhedstjeneste, 

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Jægerkorpset 

og Søværnets Frømandskorps. Uddannelsen 

er det første trin i fakultetets plan for en samlet sanitetsuddannelse 

i forsvaret. Formålet er at sætte kursisten i 

stand til at iværksætte nødbehandling af både store og 

små skader. Behandlingen sker i samråd med højere uddannet 

sanitets- og sundhedsfagligt personel. ◙ 

Søværnet har holdt forsvarets første Junior 

Medic-kursus, hvor deltagerne har lært det 

mest grundlæggende inden for nødhjælp og 

livreddende behandling. 

fsu nyt • nr. 2 •2012

aRtIKel FRa MånedsMaGasInet FlYv 

bRaGt I JunI 2012 • nR. 6 

ilt eR godt 

Piloten vender tommeltotten opad. ”jeg er ok”, signalerer han. men kigger man 

nærmere efter, ser man, at han blot stirrer tomt ud i luften. Hans hjerne får for lidt ilt 

og hans mentale kapacitet og evnen til at handle korrekt er lig nul 

Tekst af Carsten Sartori 

PIlOt • FlYv-læseR 

Foto af Jens Trabolt 

RedaKtøR/PIlOt/Ma • MånedsMaGasInet FlYv 

HYPOxI elleR IltManGel er en snigende 

dræber i forbindelse med 

flyvning og flere havarier er sket 

som følge af dette. FlYv-læseren 

Carsten sartori har været på hypoxikursus, 

og moralen er klar: ilt er godt! 

Med velvillig hjælp fra personalet på Flyvestation 

Skalstrup ved Roskilde Lufthavn 

var det lykkes at få arrangeret et kursus i hypoxi 

i foråret 2012 for 12 civile privatpiloter. 

Hypoxi er den mere eller mindre inkapaciterede 

tilstand f.eks. piloter på grund af 

iltmangel kan komme ud for, når de flyver 

højt uden ilt eller trykkabine. Kurset er ikke 

noget krav for civile piloter, men de fleste 

deltagere som havde kontaktet mig, angav 

som årsag til interessen, at de fra tid til anden 

fløj højt i mindre fly uden trykkabine, og 

at de derfor gerne ville stifte praktisk kendskab 

til symptomerne på hypoxi. 

Kurset bestod af et teoretisk foredrag 

om hypoxi, efterfulgt af et ophold i flyvestationens 

undertrykstank. For de øvrige 

11 kursister var det første gang de skulle 

prøve at være i undertrykstank. For mit eget 

vedkommende var det anden gang, idet jeg 

også havde prøvet i 2005, men følelserne 

og oplevelsen var dog nogenlunde den 

samme. 

TEORIEN BAG HYPOxI 

Kurset blev indledt med et glimrende foredrag 

om hypoxi af flyvelæge Mogens Kornum. 

dernæst fik vi en grundig briefing og 

gennemgang af udstyret af flyvefysiolog erling 

steengaard Jensen. vi tog også tid på, 

hvor længe vi med ”vel-iltet hjerne” skulle 

bruge for at løse et par lette opgaver med 

babylegetøj (firkantede klodser passer i firkantede 

huller osv.) 

Herefter gik vi til undertrykstanken, som 

var det de fleste havde set frem til. Her ventede 

yderligere 3-4 hjælpere som skulle 

holde øje med os både inde i tanken og gennem 

vinduer udefra. Der blev passet godt 

på os. For overhovedet at kunne tilmeldes 

kurset havde vi også alle sammen måtte 

forevise gyldig medical, røntgenbilleder af 

hjerte og lunger samt et udfyldt helbredsskema. 

UNDERTRYKSTANKEN 

Der var plads til 6 kursister ad gangen i 

undertrykstanken, så vi delte os i 2 hold 

og jeg var på det første. vi måtte pænt aflevere 

mobiltelefoner, kuglepenne og andet 

vi havde i lommerne som kunne lække ved 

undertryk. derefter fik vi udleveret hjelme 

og iltmasker og placerede os 3 og 3 overfor 

hinanden på træbænkene langs tankens 

sider, hvor vi tilsluttede iltmaskerne til forsyningsanlægget 

og prøvede at finde ro på 

den ikke specielt magelige bænk. de første 

30 minutter skulle vi vente under normalt 

tryk, mens vi indåndede ren ilt for at udvaske 

nitrogen i kroppen og blodet, hvilket 

reducerede risikoen for efterfølgende at 

udvikle dykkersyge. til at fordrive ventetiden 

blev vi underholdt med et afsnit af ’Allo 

’Allo! At disse 30 minutter også havde en vis 

afslappende effekt hvor man vænnede sig 

til iltmasken og fandt ro ved situationen var 

sikkert heller ingen skade til. Jeg måtte et 

par gange under vejs erindres om, at man 

ikke måtte sidde med benene over kors, da 

dette kunne fange kvælstoffet i benene, så 

det ikke blev udvasket lige så effektivt, som 

når der var fri blodpassage. Da de 30 minutter 

var gået lukkede de 2 inside observere 

trykdørene, og een for een testede vi den 

indbyggede intercom i hjelmene, hvorefter 

et indledende ”climb” til 6000 fod (tryktanken 

stiger med 7.000 ft/min, red.) begyndte 

efterfulgt af et hurtigt ”descent” til normalt 

tryk. Denne øvelse tjente til at undersøge 

om nogen blandt kursisterne havde problemer 

med at trykudligne til mellemøret, idet 

der i så fald ikke var grund til at udsætte 

vedkommende for 25.000 fod, og på det efterfølgende 

hold 2 måtte en enkelt kursist 

da desværre også forlade tanken på dette 

tidspunkt. På vores hold 1 kunne alle imidlertid 

trykudligne med valsalva og andre 

pilot-tricks, og derfor påbegyndte vi nu opstigningen 

til 25.000 fod eller godt 8 km. 

25.000 FT UDEN ILT 

undertrykstanken climbede ret godt – 

6-7000 ft/min. Der stod en god gammeldags 

højdemåler på en hylde, og den snurrede 

pænt hurtigt rundt. Der hang også en 

halvslatten ballon med knude på i en snor, 

og under opstigningen kunne man følge med 

i, hvordan den udvidede sig til ca. 3 gange 

den størrelse den havde ved jordoverfladen. 

Det samme skete med den indeklemte luft 

vi havde forskellige steder i kroppen, og 

som instruktøren muntert sagde: ”luft nu ud 

hvor i kan – de andre har alligevel iltmasker 

på”. Med den gode climbrate tog tryktanken 

kun få minutter om at tage os op i de aftalte 

25.000 fod, og med den fremmedartede 

støj fra pumper og ventilationsanlæg, hjelmen, 

iltmasken og simplex-samtale over intercom 

med Ptt-knap kunne man såmænd 

godt føle sig hensat til et fly. 

vel ankommet i 25.000 fod fik de 3 kursister 

i kabinens ene side lov til at tage iltmasken 

af, lægen startede stopuret, og vi 

andre 3 kunne fra første parket nysgerrigt 

betragte deres ansigtsudtryk og det tydelige 

trykmærke som den stramme iltmaske havde 

efterladt rundt om mund og næse. De 

så jo ud til at have det fint, og efter eet minut 

fik de udleveret et pintoboard hver med 

nogle skriftlige opgaver som de gik i gang 

med at løse. efter cirka 2 minutter fik een af 

dem udleveret en putteboks for børn med 

tilhørende klodser i forskellige faconer som 

skulle puttes ind i matchende huller. Men 

herfra gik det jævnt ned ad bakke for dem. 

een for een kunne vi se hvordan de fumlede 

ubehjælpeligt med opgaverne, gik i stå og 

stirrede apatisk ud i luften eller sad stenet 

med et smørret smil og blikket indstillet på 

uendeligt, som om de havde røget hash. 

De 2 inside observere i tanken sad umiddelbart 

foran dem og holdt skarpt øje med 

dem tillige med lægen og hjælperne udenfor 

tanken. Med jævne mellemrum blev 

de spurgt om de var OK, og en thumbs-up 

angav bekræftende svar, men på de sidste 

forespørgsler var man efterladt med en fornemmelse 

af, at de også bare havde givet 

thumbs-up hvis man havde spurgt dem om 

alt muligt andet. efterhånden som deres 

tilstand efter 3-5 minutter nåede så langt 

ud som observatørerne anså som forsvarligt, 

blev de een for een beordret iltmasken 

på igen. Nogle var på dette tidspunkt så ► 

Kurset blev indledt med teoriundervisning – her tages der tid på 

opgaveløsning på babyniveau. Alle klodser kunne lægges i boksen 

på under et halv minut – med vel-iltet hjerne vel at mærke. Det 

præstationsniveau blev forringet dramatisk i trykkammeret. 

Flyvelæge Mogens Kornum overvåger 

deltagerne på sikker afstand. 

Mogens Kornum noteret 

tidspunktet for 

indtræden af symptomer 

efter aflagt 

iltmaske i FL250. 

0 21 

Symptomerne på iltmangel opleves 

individuelt. Nogle fik et smil på læben. 

Jo, det climber godt i 

sådan et trykkammer 

– næsten 7000 ft/min 

på vej til 25.000 ft. 

fsu nyt • nr. 2 •2012

HVORFOR OPDAGER KROPPEN INGENTING? 

Hypoxi er en snigende tilstand, fordi kroppens detektionssystem 

for iltmangel bliver narret. Vi er ”wired” til at reagere på et stigende 

kuldioxid-niveau i blodet som tegn på iltmangel. Når vi under normale 

omstændigheder ånder ud, sænker vi kuldioxidniveauet i blodet. 

Når der sker en stigning af kuldioxid, øges vejrtrækningen, modsat 

holdes der pauser, når der ikke er ret meget kuldioxid i kroppen. 

Men under ophold i stor højde kan vi sagtens komme af med vores 

kuldioxid, men vi optager ikke tilstrækkeligt med ilt. Det narrer kroppen 

til at tro, at alt er i den skønneste orden, og derfor oplever man ikke 

kvælningsfornemmelser, som når man fx holder vejret. 

inkapaciterede at de ikke selv sansede at tage iltmasken på 

alene, og måtte derfor assisteres af en inside observer! 

MIN TUR 

Da de 3 første havde siddet lidt med iltmasken og sundet sig, 

var det blevet vores tur. Det var helt rart at få iltmasken af, og 

jeg bemærkede at jeg overhovedet ikke kunne mærke nogen 

forskel. Jeg trak vejret normalt, og luften smagte og føltes helt 

almindelig, når jeg trak vejret. Nu havde jeg imidlertid netop 

set hvad der ventede os, og alle mine sanser var naturligvis 

skærpet på ethvert unormalt symptom. Jeg bemærkede en 

svag rislen ned ad ryggen, og jeg bemærkede at hjelmen kortvarigt 

føltes tungere, men ellers følte jeg intet unormalt. efter 

1 minut fik også vi udleveret et pintoboard med de skriftlige 

opgaver, som ikke virkede så svære. Det var noget med at 

trække streger mellem modsatte ord, en labyrint og en tegneopgave, 

som et barn ville kunne løse. Jeg nåede dog ikke 

så langt, idet jeg blev udvalgt til at få putteboksen. Jeg ville 

nødig klare opgaven dårligere end ham, der havde den før, 

så jeg gik straks i gang, og jeg følte også, at jeg klarede mig 

fint og ventede spændt på, hvornår symptomerne på hypoxi 

mon ville komme. Da jeg rundede 4 minutter følte jeg en svag 

snurren i fingrene og tæerne, og jeg mærkede en svag svimmelhed, 

men ikke noget som forhindrede mig i at fortsætte 

mit arbejde med putteboksen – følte jeg selv! Nu løber jeg jo 

også maraton og er generelt i god form, så det var nok derfor, 

at jeg klarede mig så godt, nåede jeg vist at tænke. 

”Så må du gerne tage din maske på nummer 6” lød det 

over intercommen. Observatøren kiggede mig i øjnene – nåh 

ja nummer 6 det var jo mig. Jeg blev faktisk lidt skuffet over, at 

lægen var så overforsigtig og afbrød eksperimentet allerede 

nu, for jeg følte mig absolut i stand til at fortsætte et stykke 

længere, men situationen indbød ikke til diskussion. efterfølgende 

så jeg mig selv på video – siddende som en træt og 

bøvet julefrokostdeltager der ikke kunne indse, at han burde 

have taget en taxa hjem for længst. Med et tomt ansigtsudtryk 

sad jeg og vendte og drejede fumlende på putteboksen uden 

at få nogen klodser puttet i den. Flovt – jeg havde selv syntes, 

at det gik så fint. lægen havde åbenbart alligevel ret, og det 

var lidt skræmmende, at jeg ikke selv kunne indse det da jeg 

var i situationen. Dette var nok den væsentligste lærdom jeg 

fik med mig hjem fra dagen. 

De øvrige kursister berettede om tilsvarende oplevelser, og 

en rækker forskellige symptomer de havde observeret lige fra 

svimmelhed og kvalme til hovedpine, isninger, kløe og sitren. 

de fleste holdt ca. 4 minutter uden iltmasken. Yderpunkterne 

var hhv 2 og 6 minutter (Interessant nok kunne man ikke observere 

på forhånd, hvem der ville få symptomer først ud fra 

fysisk form eller alder, red.), og dette harmonerede pænt med 

Flyvestationens erfaringer fra andre kursister og med teoriundervisningens 

angivne tuC-tid på 3-5 minutter for 25.000 

fod (tuC=time of useful Consciousness). ved en rapid de- 

compression af kabinen på et jetfly i marchhøjde vil tuC-tiden 

tilsvarende være 10-15 sekunder, og jeg fik af dette kursus 

en forhøjet respekt for kabinepersonalets rutinemæssige sikkerhedsinstruktion 

om at man skal tage sin egen maske på 

før man hjælper andre. Der skal ikke parlamenteres meget 

med f.eks. et panikslagent barn, før tuC-tiden er gået, og så 

har kabinepersonalet pludseligt både et barn og en voksen at 

tage vare på. 

SYNET PåVIRKES 

efter at have fået iltmasken på igen blev man klar i hovedet 

igen i løbet af forbløffende få sekunder. Næste øvelse var en 

demonstration af, hvordan en mild hypoxi påvirker nattesyn 

og farvesansen som noget af det første. vi descentede til godt 

10.000 fod hvor vi tog iltmaskerne af og lyset i kabinen blev 

dæmpet til tusmørke, og sådan sad vi i nogle minutter til øjnene 

havde vænnet sig til det svage lys og blevet påvirket af 

den milde hypoxi i blot 10.000 fod. vi fik udleveret en planche 

med en række farver og mikroskrift på som vi skulle prøve at 

identificere i tusmørket. dette lykkedes ikke specielt godt – ud 

af de 7-8 farver på planchen var jeg kun i stand til at skelne 

een fra de øvrige. Herefter tog vi iltmaskerne på igen, mens vi 

holdt blikket fæstnet til planchen. Herved opstod der en nærmest 

psykedelisk forandring af synsindtrykket ved de første 

2-3 hiv i iltmasken. Mit syn sortnedes kortvarigt, hvorefter det 

kom igen, nu med væsentligt flere detaljer og farver. andre oplevede 

tilsvarende fænomener som at alt kortvarigt blev blåt 

og nogle luftede en mistanke om, at personalet skruede op for 

lyset samtidigt med at maskerne kom på. 

EKSPLOSIV DEKOMPRESSION 

sidste demonstration var simulering af en rapid decompression, 

hvor kabinetrykket momentant faldt fra 0 til 12.000 fod. 

denne trykdifference svarer nogenlunde til hvis kabinen på et 

rutefly i marchhøjde sprang læk. Personligt måtte jeg afstå fra 

denne øvelse, da jeg havde en svag forkølelse, og flyvelægen 

frygtede, at den pludselige trykændring kunne give mig problemer 

i ørerne. Men gennem vinduet kunne jeg høre braget 

og se hvordan luften inde i kabinen på et splitsekund kondenserede 

og dannede tåge, og overraskelsen stod malet i ansigterne 

på kursisterne. Hvor hypoxi er en lumsk tilstand som kan 

komme snigende, hvis luften siver langsomt ud af kabinen, så 

må man sige, at en rapid decompression tager man ikke fejl 

af. Andre deltagere berettede om en voldsom oplevelse af, at 

luften nærmest blev suget ud af lungerne på én. 

Kurset var meget lærerigt, og humøret var højt blandt kursisterne 

da vi var færdige, for en grænseoverskridende oplevelse 

havde det også været. Alle udtrykte stor tilfredshed med 

kurset og oplevelsen, og gik derfra med en forhøjet respekt for 

hvad der kan ske med kroppen i store højder. en stor tak til 

erling steengaard Jensen, Mogens Kornum og de øvrige hjælpere 

på Flyvestation Skalstrup for denne interessante dag. ◙ 

I løbet af billederne på disse to sider ser vi 

artikelforfatteren i 25.000 ft uden ilt forsøge 

at løse en simpel opgave med en ”putteboks”. 

Efter få minutter går opgaveløsningen ganske 

enkelt i stå. Boksen bliver vendt og drejet, 

men uden resultat. En inside-observer spørger: 

”Er du ok?” – flere gange. Til sidst bliver 

der givet et bekræftende”Thumbs up”. Men 

blikket afslører, at personen er inkapaciteret. 

Personen får besked om at tage masken på 

igen – uden nævneværdig reaktion. Til sidst 

griber observatøren ind og hjælper til! 

2 23 

fsu nyt nYt • nr. 2 •2012

akutlægebilen 

I OKsbøl 

HaR Fået 

blomster 

OKSBØLS KVARTALSBUKET er gået 

til akutlægebilen. 

Foreningen af borgere, handels- 

og erhvervsdrivende i Oksbøl 

(OKSBØLBY.dk) har besluttet, at akutlægebilen 

ved infirmeriet i oksbøllejren skal 

tildeles foreningens kvartalsbuket. Motivationen 

for tildelingen var, at OKSBØLBY. 

dk ville udtrykke sin store anerkendelse for 

den indsats og betydning som akutlægebilen 

har for lokalområdet. 

363 UDRYKNINGER 

Akutlægebilen havde 363 udrykninger i 

2011 hvor langt den største part gik til civile 

medborgere herunder turister. 

Vagthavende akutlæge Lone Mortensen 

modtog på infirmeriets vegne såvel 

buketten som en medfølgende check ved 

en lille ceremoni under byens bålarrangement 

Sankt Hans aften, lørdag den 23. juni 

2012. ◙ 

TEKST OG FOTO: INDSENDT AF 

INFIRMERIET OKSBØLLEJREN 

russerne 

besøGte Fsu 

Fsu HaR vIst fire læger FRA Det russiske forsvar, 

HvORdan vI uddanner sundHedsPeRsOnel OG tager 

os af De DANSKe SOLDAteRS ve og vel 



FIRE LÆGER FRA det russiske forsvar, 

General Sergey Belyakin, Oberst 

Konstantin Kuvshinov, Oberst Victor 

Vovkodaev og Major Vladimir Filatov 

har været på besøg ved Forsvarets Sundhedstjeneste 

for at høre, hvordan det dan- 

ske forsvar håndterer sundheden. De ankom 

den 22. maj, hvor de blev præsenteret 

for Svanemøllen Kaserne, hvor stabschef 

Søren Worm-Petersen fortalte om FSU’s 

arbejde og virke. Efterfølgende briefede 

FSU’s Center for Idræt ved Major Klaus 

Gabriel Sørensen om det danske forsvars 

nye træningskoncept for Militær Fysisk 

Træning, som CFI har udviklet og uddanner 

instruktører i til resten af forsvaret. 

BESØGTE SANITETSBATALJONEN 

Dagen efter gik turen til ålborg med besøg 

ved 4. sanitetsbataljon, der kunne fremvise 

den praktiske uddannelse, som sanitets- 

FSU’s stabschef Søren Worm-Petersen sammen med de 

fire russiske læger. Fra venstre major Vladimir Filatov, 

Søren Worm-Petersen, general Sergey Belyakin, oberst 

Konstantin Kuvshinov og oberst Victor Vovkodaev. 

personellet får. Herefter besøgte delegationen 

Eskadrile 690, der fremviste danske 

luftevakueringskapaciteter, herunder et 

Herkulesfly. 

Den 24. maj var de russiske læger publikum 

ved operationsøvelsen i Jægerspris. 

De var med egne ord glade for og interesserede 

i det de så, og de var imponerede over 

– ikke bare FSU’s arbejde – men især over 

den fokuserede og intensive uddannelse, 

som sundhedspersonellet modtager. ◙ 

4 25 

fsu nyt • nr. 2 •2012

militær femkamP 

er en kamP med dig selv 

de er hårde, De eR disciPlinerede, OG de Kan 

leve Med smagen af blod baGeRst I svælGet 



I BEGYNDELSEN 

UDVIKLER du sandpapirshoste, 

og i timevise efter kan du 

smage blod, og forhindringsbanen er 

endda kun én af disciplinerne i militær 

femkamp. Sporten består af forhindringsbane, 

skydning, svømning, granatkast og 

terrænløb, og du skal være god til alle disciplinerne, 

hvis du vil være en god femkæm- 

per. Det danske militære landshold har en 

verdensrekord og to tidligere verdensmestre, 

hvoraf den ene for tiden arbejder på 

at generobre titlen. 

Militær femkamp kræver en vilje af stål, 

den kræver fokus og koncentration såvel 

som en fysisk form udover det sædvanlige. 

”Fra jeg står op, er min dag skemalagt i 

10-minutters intervaller,” fortæller løjtnant 

og kadet ved Hærens officersskole Sabine 

Hvam Pedersen. Hun er i den militære fem- 

kamps europæiske top 10, hvilket hun har 

opnået ved at træne i to til tre timer hver 

dag ved siden af sit arbejde i forsvaret. 

kend dig selv 

Første gang Sabine Hvam Pedersen skulle 

gennemføre forhindringsbanen, var nerverne 

overvældende, men det er dét, femkamp 

kræver: Total kontrol over dig selv og 

dine reaktioner. Derfor er de militære femkæmpere 

ikke bare elitesportsudøvere, de 

er også dygtige soldater. De har disciplin og 

selvindsigt, så de kan holde sig i ro, bide 

tænderne sammen og udstå ekstreme omstændigheder. 

”Jeg kan styre nerverne, og jeg kender 

mig selv i pressede situationer. Folk gør irrationelle 

ting under pres, så det er godt at 

kunne genkende signalerne,” siger kaptajn 

ved DANILOG Allan Kjær. 

Det kunne han blandt andet bruge som 

chef ved det nationale støttelement (NSE) 

i Camp Bastion i Afghanistan, hvor hverdagen 

er præget af arbejdspres og stress, for 

sådan er situationen på en militærbase i 

fjendeland bare. Her kunne Allan bruge sin 

træning fra femkampen til at håndtere sig 

selv, men også sine medarbejdere, når det 

konstante pres blev for meget, og der opstod 

konflikter. 

vant til at Præstere 

Militær femkamp er pres fra start til slut, 

og den største udfordring er dig selv. Kan 

du styre din krop, kan du holde nerverne 

i ro, kan du tænke under pres, og – ikke 

mindst – kan du holde hovedet koldt, mens 

din krop er i chok? 

Evner som soldaterne har god brug for i 

deres hverdag og i deres arbejde. Sabine 

Hvam Pedersen kan se, at hun klarer sig 

bedre ved sine eksamener såvel som i sit 

arbejde, fordi hun er vant til at have ► 

6 27 

fsu nyt • nr. 2 •2012

Det skal gå stærkt, så det gælder om at 

springe ud i det – og hen over forhindringerne 

– med selvtilliden i orden. 

kontrol over sine nerver og til at skulle præstere 

lige nu og her, og: 

”Det er ikke bare noget, jeg siger. Militær 

femkamp gør mig til en bedre soldat, fordi den 

gør mig professionel, seriøs og motiveret, og så 

giver det mig selvtillid,” fortæller hun. 

EN YDMYG BEGYNDELSE 

Militær femkamp består som navnet indikerer 

af fem discipliner. der er de mere tekniske discipliner 

skydning og granatkast, og så er der de 

fysisk udfordrende discipliner løb, forhindringsbanesvømning 

og forhindringsbaneløb, der 

kræver en eksplosiv indsats, og, som nævnt i 

begyndelsen af artiklen, kan du i timer derefter 

gå rundt med smagen af blod på tungen. 

du skal desuden klare dig godt i alle disciplinerne, 

hvis du vil klare dig godt på resultatlisten, 

for i denne sport kan du ikke indhente 

det tabte i den næste kamp. Ligesom i soldaterarbejdet 

skal du besidde en bred vifte af 

færdigheder, og du skal have kontrol over dem 

alle, så du kan bruge dem, når situationen 

kræver det. 

Som navnet også antyder, er militær femkamp 

en militær sportsgren – og den har aldrig 

været andet. Den er opfundet af en fransk 

officer og er baseret på den fysiske træning, de 

hollandske soldater udførte i 1940erne. Den 

internationale komité for militær sport, CIsM, 

holdt det første internationale mesterskab i 

militær femkamp i 1950, hvor kun tre nationer 

deltog, men siden da er sporten blevet en af 

de største og vigtigste i den militære sportskalender. 

DET ER DIT EGET ANSVAR 

I det danske forsvar har du selv ansvaret for 

at holde dig i form, og du står selv for den træning, 

der kvalificerer dig til international tjeneste. 

Her kan militær femkamp hjælpe mange 

på vej, fordi den giver dem et formål med 

træningen. Det er ikke bare træning for træningens 

skyld, og det er ikke bare en løbetur 

ligeud af landevejen. der er flere discipliner, 

der kan holde interessen fangen og hjernen 

skarp, og følelsen af formål og eventyr letter 

fødderne. 

”I forsvaret er vi vant til at have kriterier og mål 

for alting, så det passer godt ind, at træningen 

også har et formål. Jeg er drevet af at have et 

formål,” fortæller Allan Kjær, ”det giver motivation 

og disciplin, og så træner jeg mere. det er 

selvfølgelig også motivation, at jeg er stolt af at 

bære en trøje med ’Danmark’ på.” 

Danmark har netop vundet to gange guld 

ved de Nordiske Mesterskaber i militær femkamp, 

der blev holdt på Holstebro Kaserne 

den 25.-30. juni 2012. 

Danmark blev nummer 1 i hold, og tidligere 

verdensmester Brian Dåsbjerg blev for 10. 

gang nummer 1 i Norden. ◙ 

faktaboks 

Militær femkæmper Brian Dåsbjerg blev verdensmester i 2010, 

men blev slået i 2011. Han forbereder sig netop nu på det næste 

verdensmesterskab i august 2012, hvor han vil generhverve sig 

sin tidligere titel. 

► ► ► I 1993 blev danske Charlotte Johansen verdensmester i 

militær femkamp. 

► ► ► Daniel Wollbrecht satte verdensrekord på forhindringsbanen 

ved Military World Games i Rio i 2011, da han gennemførte 

på 2.10.5 – ét sekund hurtigere end den tidligere rekord. 

► ► ► Det danske forsvar har militære landshold inden for seks 

sportsgrene: militær femkamp, orientering, sejlads, faldskærmsudspring, 

marinefemkamp og skydning. 

► ► ► forsvaret kunne have landshold inden for mange flere 

grene, men i Danmark har vi valgt kun at have landshold i de 

sportsgrene, der kan overføres til arbejdet som soldat. 

Femkæmperne kender forhindringsbanen 

så godt, at de ikke behøver stoppe og 

overvejen vejen frem. 

Det skal gå hurtigt på forhindringsbanen, 

så det duer ikke at kravle ned på den 

anden side - de springer de mange meter 

ned på den hårde jord. 

Skydning er en af de fem discipliner, som 

du skal være dygtig til for at være en god 

femkæmper. Skydning er naturligvis også 

direkte rettet mod arbejdet som soldat, 

og netop derfor er ”Militær Femkamp” en 

militær sport. 

► ► ► Danmark oprettede i 1948 sammen med Frankrig, Belgien, 

Luxembourg og Holland den internationale komité for militærsport, 

CISM, der i dag arrangerer regionale og internationale 

mesterskaber for alle verdens landes militær. 

CISM’S MOTTO ER ”VENSKAB GENNEM SPORT”. 

► ► ► At deltage på et af de militære landshold betyder, at du 

får et ekstra job. Du skal nemlig træne uden for arbejdstid, og 

selvom du kan få fri til at deltage i stævner og mesterskaber, så 

foregår træning og møder i din fritid. 

LÆS MERE OM SPORTEN På CISM’S HJEMME- 

SIDE WWW.MILITARYPENTATHLON.ORG 

Militær femkamp består af skydning, 

forhindringsbane, svømning, granatkast 

og løb. 

8 29 

fsu nyt • nr. 2 •2012 

faktaboks

En af de danske orienteringsløbere 

nærmer sig målstregen. 

hvilken slags soldater vil det danske forsvar gerne have? den slags, der er skarpe 

både mentalt og fysisk, naturligvis. Og hvor finder vi så dem? For eksempel på det 

militære landshold i orientering. De udfordrer konstant sig selv mentalt og fysisk, og 

de gør det, når vi andre har fri. 

orientering 

MOtIOn FOR HJeRnen 

(OG FOR KROPPen) 



Kan du løbe og tænke på samme 

tid? Hvis du skal tage en beslutning 

lige nu, kan du så tage en velovervejet 

beslutning, som du tør 

stole på? Hvad nu hvis du har fjenden i ryggen, 

du står midt i et ukendt terræn, pulsen 

banker, og du kun har kort og kompas – kan 

du så tage den beslutning om, hvilken rute 

der sikkert leder dig hjem? 

Det kan alle på det militære landshold 

i orienteringsløb. De var i forvejen dygtige 

soldater, der på landsholdet hele tiden får 

udfordret deres vejfindingsevner – og de gør 

det ved at træne i weekender, ferier og efter 

fyraften i stedet for at gå hjem og smide sig 

på sofaen. 

DEN FUNDAMENTALE SOLDAT 

til forskel fra andre nationers forsvar 

har det danske kun landshold inden for 

seks discipliner. der er nok af discipliner at 

vælge imellem i den internationale komité 

for militærsport, CIsM, for eksempel golf og 

volleyball, men det danske forsvar har kun 

landshold i discipliner, der relaterer til arbejdet 

som soldat. Det kommer vi vist ikke 

udenom, at orientering i allerhøjeste grad 

gør. 

Orientering er nok én af de mest grundlæggende 

færdigheder, en soldat skal have, 

fortæller fungerende sportschef for orienteringsholdet 

pensioneret oberstløjtnant Ole 

Christiansen. 

”det at finde vej i terrænet og stadig 

have et fysisk overskud, så de kan bruge 

hovedet; det er helt grundlæggende for en 

soldat,” siger Ole Christiansen. 

Det danske forsvar vil gerne bruge sine 

landshold til at fremvise sine soldaters evner 

udi deres faktiske arbejde, ligesom der 

er et ønske om at holde de fundamentale 

og traditionelle soldaterfærdigheder i live 

og ved lige. 

STOL På DIG SELV, IKKE På GPS’EN 

Den moderne soldat har mange værktøjer 

til sin rådighed, når han eller hun skal 

finde vej i for eksempel afghanistan; et af 

værktøjerne er GPs, men det er kun ét af 

dem. GPs’en kan fortælle dig, hvor du er, 

hvor du kommer fra, og hvordan du kommer 

hen til dit endemål, men har den ret? 

Har den givet dig den optimale rute i forhold 

til dine behov? Har du behov for at komme 

hurtigt frem eller så sikkert og roligt som 

muligt? Den kan ikke fortælle dig, hvor tyk 

skoven er længere fremme, eller hvor vådt 

der er – den kan heller ikke vise dig, hvor 

fjendens stillinger er på kortet, for det er 

teknikken ikke til (endnu i hvert fald). 

GPs’en har stadig brug for en soldat, 

der kan tænke hurtigt og kreativt, en soldat 

som kan analysere og fortolke det, han eller 

hun ser og erfarer ude i terrænet. en soldat 

skal kunne stole på sig selv, på sin erfaring 

og instinkt, og det lærer du gennem orientering, 

og du får det især ind på rygraden, hvis 

du deltager på landsholdet i orientering. 

KAN DU TÆNKE UNDER PRES? 

Orientering er ikke bare motion for kroppen 

– og det er absolut fysisk hårdt – det er i 

høj grad også motion for hjernen. Orienteringsløber 

kaptajn Kristine baagø fra Jydske 

Dragonregiment fortæller, at orientering 

stiller krav til både fysikken og koncentrationsevnen; 

det nytter ikke noget bare at løbe 

hurtigt, hvis du er på vej ind i et udfordrende 

terræn. Du står i et område, du ikke kender, 

i et terræn du ikke har erfaring med at 

komme sikkert igennem, og du ved ikke, om 

fjenden er lige bag eller lige foran dig. Du 

har kun dig selv, et kort og et kompas. 

”efter et orienteringsløb er du mindst 

lige så træt i hovedet, som du er i benene,” 

siger Kristine Baagø. ”Orientering er en ► 

0 

31 

fsu nyt • nr. 2 •2012

Du kan være meegt alene i 

terrænet, når du dyrker 

orienteringsløb. 

En dansker på vej mod mål. 

En deltager fra de Forenede 

Arabiske Emirater venter 

på start. 

Generallæge Erik Darre mellem CISM’s repræsentant 

general Christine Whitecross og formand for 

Dansk Orienterings-Forbund Helge Søgaard. 

god måde at lære at være presset men 

stadig kunne tage beslutninger og bevare 

overblikket ude i den farlige ende,” forklarer 

hun. 

MILITÆRE VENSKABER På 

TVÆRS AF GRÆNSER 

Som løber på det danske militære landshold 

i orientering bygger du altså videre på 

de soldaterfærdigheder, du lærte allerede 

på grunduddannelsen, og du holder nogle 

af dine mest grundlæggende evner ved lige. 

Og så får du masser af motion og frisk luft, 

men det er ikke alt. Du deltager også i arbejdet 

for global fred og venskab på tværs 

af grænser, kulturer og sprog. 

CIsM blev grundlagt efter anden verdenskrig 

af Danmark, Frankrig, 

belgien, Holland og luxem- 

bourg for at fremme fred og 

forståelse mellem nationerne 

og deres militær. CIsM’s motto 

er ”Friendship through sport”: 

venskab gennem sport. 

Det er store ord og høje ambitioner, 

men ved CIsM’s stævner 

opdager du, at det ikke 

er hule ord. Når de forskellige 

nationers hold samles for at konkurrere i 

for eksempel orienteringsløb, så er de naturligvis 

konkurrenter, og som atleter vil de 

naturligvis gerne vinde, men de falder hurtigt 

i snak med hinanden på kryds og tværs. 

De spiser sammen, taler med hinanden 

og slapper af sammen efter løbene, og til 

trods for at næsten alle verdens nationer 

kan være repræsenteret – og der derfor 

kan være konfliktramte nationer – så er der 

aldrig problemer, fortæller sportschef Ole 

Christiansen. 

Ruslands forsvar har dygtige oriente- 

” du skal 

virkelig ville 

det, hvis du vil 

deltage på et 

af de danske 

landshold ” 

ringsløbere, der vandt flere medaljer ved 

de Militære verdensmesterskaber i orientering, 

der netop er blevet holdt i Aalborg, 

og under afslutningsceremonien spillede 

musikkorpset guldmedaljevindernes nationalmelodi. 

Det er at mærke historiens gang 

at stå på Aalborg Kaserner og høre Prinsens 

Musikkorps spille Ruslands nationalmelodi, 

mens repræsentanter for 26 vidt forskellige 

nationers militær klapper. 

DE DYRKER ELITEIDRÆT I 

DERES FRITID 

Landsholdets atleter møder tit den misforståelse, 

fortæller deres træner seniorsergent 

Jes Mose Jensen, at de træner i 

arbejdstiden, og at deres arbejdsgiver – forsvaret 

– betaler for, at de kan 

dyrke deres hobby, mens de- 

res kollegaer arbejder. Det må 

siges at være en misforståelse 

af dimensioner. At deltage 

på et landsholdene er frivilligt; 

det vil sige, at træning udelukkende 

foregår uden for tjenestetid. 

Nok får deltagerne fri 

til at deltage i de forskellige 

stævner, men når de træner 

eller mødes på holdene, så foregår det i deres 

fritid. De samles i weekender og i ferier, 

og de må selv sørge for at holde dampen 

oppe efter fyraften, så de får trænet nok. 

Kristine Baagø løber to eller tre orienteringsløb 

om ugen og forsøger, i sin fritid, 

at nå to træningspas om dagen. Hun har 

både mand og et-årig datter, så for hende 

er det kun muligt at deltage på og træne til 

orienteringslandholdet, fordi hun og hendes 

mand har en au-pair. 

Du skal virkelig ville det, hvis du vil deltage 

på et af de danske landshold. til gengæld 

Du skal være hurtig både i 

benene og mellem ørerne. 

behøver du ikke allerede fra start være på 

eliteniveau. Orienteringsholdets træner Jes 

Mose optræner sine løbere, og han sørger 

for, at der er mulighed for at deltage på flere 

niveauer. 

VENSKAB VED VM 

Det danske forsvar har netop været vært for 

de Militære verdensmesterskaber i orientering, 

som blev holdt på Aalborg Kaserne og 

med løbsområde i klitplantagen ved vester 

torup og bulbjerg ved Jammerbugten. 26 

nationers militær var repræsenteret ved 

deres bedste og mest engagerede orienteringsløbere, 

som dog måtte medgive, at de 

jyske klitplantager og tilhørende kyststrækning 

var noget af det sværeste terræn, de 

nogensinde har måtte finde vej gennem. 

For ikke at snyde har det danske landshold 

ikke måtte øve i det konkrete løbeområde 

før verdensmesterskaberne, men alligevel 

løb vi med en sølvmedalje, da Inge 

Skovgaard Knudsen vandt de danske damers 

første orienteringsmedalje nogensinde. 

Og det efter kun at have trænet i sin fritid 

og langt mindre end orienteringsløberne 

fra flere af de andre nationers militær, der 

faktisk bliver betalt for at træne i arbejdstiden. 

Det viser, at landsholdet har held med 

at træne snarrådighed, at de er dygtige til at 

tænke hurtigt og til at tage den rigtige beslutning 

på det rigtige tidspunkt. 

vi kan være stolte af orienteringslandsholdet, 

men selvfølgelig må vi ikke glemme, 

at det vigtigste er, som både Generallæge 

erik darre og CIsM’s repræsentant General 

Christine Whitecross understregede ved afslutningsceremonien: 

venskab. ◙ 

Orientering er en militær sport, 

som bliver dyrket i hele verden. 

Afslutningsceremonien er gået i gang. 

Danske Inge Skovgaard Knudsen på andenpladsen 

har netop fået overrakt de danske 

damers første medalje nogensinde. 

En del af CISM’s arrangementer er 

at mødes på tværs af grænser. 

2 33 

fsu nyt • nr. 2 •2012

I løbet af en praktik på otte uger, er der kommet mere fokus på sundhed i SOK’s afdeling 

i Aarhus. Der er blevet tilbudt gratis kostvejledning til medarbejderne og holdt 

gruppe-oplæg, og på den måde er der blevet rykket ved adskillige medarbejderes 

madvaner på hjemmefronten, såvel som i arbejdstiden 

FOKUS På sund 

mad I SOK 

Af Line Werenberg, 

stud.PROF.baCH. I eRnæRInG & sundHed. 

LIne WeRenbeRG HaR været i praktik 

hos SOK, hvor hun især har haft 

fokus på at vejlede medarbejderne 

mod en sundere livsstil, og her har 

den daglige kost haft størst interesse blandt 

SOK’s ansatte. Når dagligdagen, som i Aarhus, 

er præget af relativt stillesiddende arbejde, 

er det nemlig godt at vide lidt om det, 

man spiser. For eksempel er mad, der indeholder 

mange kulhydrater og kalorier som 

for eksempel pasta, ris og brød ikke særlig 

hensigtsmæssigt, da det lejrer sig som fedt, 

hvis ikke det bliver forbrændt ved fysisk aktivitet. 

KANTINEMADEN 

Forsvarets 38 kantiner bliver overordnet administreret 

af FBe (Forsvarets Bygnings- og 

etablissementstjeneste) og derfor har alle 

kantinerne det samme store udvalg af kulhydratrige 

retter og et knapt så stort udvalg af 

grøntsager og råkostsalater. I praksis betyder 

det, at medarbejdere med et lavt aktivi- 

tetsniveau, udelukkende kan vælge samme 

mad som dem med et højt aktivitetsniveau, 

og det er ikke altid godt, hvis man vil holde 

vægten. Selvom den daglige kost består af 

meget andet end den frokost, som mange 

køber sig til i kantinen, bidrager kantinen 

trods alt til ét af dagens hovedmåltider. 

TO FORSKELLIGE BEHOV 

I grove træk består forsvaret af to medarbejdergrupper: 

de aktive og de passive. Her 

hentydes ikke til medarbejdernes grad af 

dovenskab, men til deres type af arbejde. 

Hos størstedelen af sOK’s ansatte er fysisk 

aktivitet en væsentlig del af 

arbejdet, men ikke for dem 

som er ansat i administrationen 

i Aarhus. De har derfor 

behov for en anden kostsammensætning 

end flertallet, 

men dette er ikke noget, som 

kantinen har mulighed for at 

tilgodese. Adskillige af dem, 

der er blevet vejledt i Aarhus, 

indtager mere eller mindre 

deres fulde daglige behov 

for kulhydrater under frokosten i kantinen. 

Dette skyldes til dels udvalget i kantinen og 

dels en manglende viden om sammensætningen 

af kosten. 

et af målene har derfor været at vejlede 

medarbejderne i, hvordan de nemt og over- 

” i grove træk 

består forsvaret 

af to medarbejdergrupper: 

de aktive og 

de passive ” 

skueligt kan forbedre deres kostsammensætning 

uden at skulle tælle kalorier eller 

andet besværligt. Da kosten har været et 

generelt problemområde i mange af vejledningerne, 

har en tallerkenfordeling med 

mere fokus på frugt, grønt og protein, og 

samtidig mindre kulhydrat, været et overskueligt 

redskab, som flere har benyttet. 

LILLE ÆNDRING – STOR FORSKEL 

Medarbejdernes tilbagemeldinger på de 

personlige vejledninger og gruppe-oplæggene 

vidner om, at flere har taget rådene 

til sig. uden at der skal gå sundhedsflip i 

den, er en del af kulhydraterne 

blevet udskiftet med grøntsa- 

ger og gode proteiner, og det 

har givet pote i forhold til størrelsen 

på maven og følelsen i 

kroppen. Seniorsergent Keld 

nørgaard Jacobsen slutter: 

“Hvordan kosten skal se ud for 

at arbejde for dig i stedet for 

imod dig, er en helt ny verden 

for mange her i SOK. Men med 

de fysiske og helbredsmæssige 

krav, der stilles for at kunne opretholde den 

operative status, er kosten en vigtig brik for 

dem med stillesiddende stabsarbejde i forsvaret”. 

◙ 

Hvordan spiser du sundt på 

forsvarets arbejdspladser? 

4 35 

fsu nyt • nr. 2 •2012

dukken 

DeR redder lIv 

FORsvaRets sundHedstJeneste udvikler sine 

uddannelser, Så Det udsendte sundheds- 

Personel ALtID eR Så godt forberedte SOM 

MulIGt På deres fremtidige aRbeJde. deRFOR 

HaR Fsu nu væRet ude at købe dukker 



DeN SåReDe RALLeR uforståeligt, 

hans højre ben er væk under knæet, 

hans krop er stiv, og hans øjne 

ser intet. Rundt om ham arbejder 

tre sygepassere desperat, de binder et tourniquet 

om hans højre lår, tvinger væske i 

ham, og instruktøren retter på den såredes 

puls og konkluderer, at patienten kan blive 

overført fra Price til bastions felthospital. 

SIMULATIONSUDDANNELSE 

en ny del af Forsvarets Sundhedstjenestes 

uddannelser er den såkaldte simulationsuddannelse, 

hvor sundhedspersonellet får 

testet deres lærdom i et scenarie, der vil 

minde om det, de vil opleve, når de bliver 

udsendt til Afghanistan. 

Centralt i simulationsuddannelsen er 

en dukke, der har både puls, hjerteslag og 

stemme. dukken er hægtet til en computer, 

der måler dens tilstand, og på den måde 

kan uddannelsens instruktører tydeligt og 

meget praktisk se, hvordan eleverne klarer 

sig: er dukken død eller i live efter endt behandling? 

Fsu har indforskrevet Claus bretlau fra 

Herlev sygehus til at starte uddannelsen 

op. bretlau har sin daglige gang på Herlev 

Sygehus’ simulationsafdeling, hvor læge- 

og sygeplejerskestuderende kan få praktisk 

erfaring med det arbejde, de kan komme ud 

for på et sygehus. Den erfaring skal forsvarets 

sygepassere, læger og sygeplejersker 

også kunne få hjemmefra, og derfor er der 

blevet indrettet et rum til simuleringen, hvor 

dukken ligger klar på sin båre, og bagved 

et en-vejsspejl sidder en instruktør med en 

computer, hvorpå han kan følge – eller justere 

på – dukkens tilstand, og han kan tale 

gennem dukkens mund via en mikrofon og 

på den måde illudere patient. 

ARBEJDE UNDER PRES 

ved at gennemføre det simulerede scenarie 

vænner eleverne sig til at arbejde under 

pres, til at tale med hinanden og med patienten 

under behandlingen, de lærer, at 

deres behandling har en direkte effekt, og 

de får et overblik, der kan ende med at redde 

liv, når de er kommet til Afghanistan. 

Den første simulation blev gennemført den 

22. marts på Flyvestation Skalstrup med 

hele det nuværende sygepasserhold og fem 

basislæger. 

PATIENTEN OVERLEVEDE. ◙ 

Dukken bliver opereret fra computerne her, 

der står på den anden side af et envejsspejl, så 

”dukkeførerne” kan se, hvad kursisterne laver, 

men kursisterne kan bevare illusionen om, at 

de arbejder på et rigtigt menneske. 

Fra simulationsrummet kan du ikke se kontrolrummet 

gennem spejlet, så du må bare 

acceptere, at dukken virkelig er i livsfare. 

Dukkens lemmer kan tages af for 

at illudere en realistisk situation i, 

for eksempel, Afghanistan efter en 

vejsidebombe er eksploderet. 

6 37 

fsu nyt • nr. 2 •2012

værsgo’ 

OG GenOPtRæn! 

deR HaR ikke væRet nOK muligheder FOR, At 

sårede soldater Kunne FORtsætte deres 

GenOPtRænInG eFteR et endt forløb På 

rigshosPitalet. IKKe før nu I HveRt Fald 



NåR eN SOLDAt bliver såret, så sørger 

Forsvarets Sundhedstjeneste 

(FSU) for, at soldaten bliver overført 

til Rigshospitalet i København, 

hvor de står for den indledende behandling 

og genoptræning, men på et tidspunkt kan 

soldaten ikke længere blive på Rigshospitalet. 

Han eller hun skal hjem til sin egen 

bopæl og sit eget tjenestested rundt om i 

Danmark, hvor kommunen ikke nødvendigvis 

har erfaring med de skader og mén, som 

en soldat kan få i sit arbejde. 

Derfor har Soldaterlegatet efter samarbejde 

med FSU doneret nye genoptræningsmaskiner 

til seks tjenestesteder i Danmark, 

hvor soldaterne kan fortsætte deres genoptræning 

i samarbejde med FSU’s Militære 

Fysiske trænere og fysioterapeuter, og hvor 

de ikke mindst kan være sammen med 

deres kammerater og kollegaer, mens de 

træner. 

Den 23. april 2012 blev den røde snor til 

Garder Kaserne Høveltes nye træningsrum 

klippet over af Kronprins Frederik, hvorefter 

alle seks træningsrum kunne anses for åbnede 

og klar til brug for tjenestestedernes 

ansatte. de nye genoptræningsfaciliteter 

skal være til gavn for de soldater, der bliver 

sårede eller lider fysisk overlast under 

udsendelse såvel som under deres arbejde 

i Danmark, hvilket ofte betyder en overbelastningsskade. 

EN SKÆRENDE KONTRAST 

”Bagsiden af medaljen i forbindelse med 

det danske forsvars internationale engagement 

i højrisiko områder har helt klart været 

uundgåelige tab og alvorligt sårede danske 

soldater,” sagde Generallæge erik darre 

ved åbningen af træningsfaciliteterne. 

Derfor skal forsvaret kunne tage hånd 

om de af sine ansatte, der lider af fysiske 

og psykiske mén. som Chef for livgarden 

Oberst lasse Harkjær sagde, så vidste vi 

ikke, hvordan vi skulle gøre dét for 10 år 

siden, men det står heldigvis ”i skærende 

kontrast til i dag,” hvor forsvaret gør en stor 

indsats på genoptræningsområdet, ikke 

mindst på grund af FSU’s indsats på området. 

”Generallæge erik darres engagement 

er grunden til, at vi er kommet så langt. Du 

og dine læger gør en ekstraordinær indsats,” 

sagde han. 

HUSK AF BRUGE 

TRÆNINGSRUMMET! 

De seks tjenestesteder, der kan stille spritnye 

genoptræningsmaskiner til rådighed for 

deres ansatte er Garder Kaserne Høvelte, 

Antvorskov Kaserne, Almegårds Kaserne, 

Forsvarets sundhedstjenestes Center for 

Idræt på svanemøllen Kaserne, Jydske dragonregiment 

i Holstebro og trænregimentet 

på Aalborg Kaserne. 

”stort tillykke! Og husk at bruge træningsfaciliteterne 

– både jer sårede, og jer 

der ikke er sårede; det er godt for alle at få 

trænet,” afsluttede Kronprins Frederik indvielsen 

i Høvelte. ◙ 

Kronprins Frederik blev budt velkommen 

til Høvelte af Livgardens Musikkorps. 

Fra venstre har vi chef for Livgarden 

oberst Lasse Harkjær, 

formand for Soldaterlegatet 

Peter Højland, generallæge 

Erik Darre og kronprinsen. 

8 39 

fsu nyt • nr. 2 •2012

Der er stor variation i de nye træningsmaskiner, 

så de fysiske trænere kan gøre deres bedste for 

de sårede soldater og deres genoptræning. 

Husk at bruge de nye træningsfaciliteter, 

uanset om I er sårede eller ej, opfrodrede 

kronprins Frederik. 

De nye træningsmaskiner bliver 

demonstreret for gæsterne. 

0 41 

fsu nyt • nr. 2 •2012

DeR StåR resPekt OM De 

DANSKe læger OG 

sYgePlejersker 

Der er meget, vi kan være stolte af, når talen falder på de danske udsendte i 

Afghanistan. Ikke mindst klarer det udsendte sundhedspersonel sig så godt, at de 

ikke helt kan undværes på felthospitalet i camp bastion 

I 

SEKS MåNEDER har danske læger og 

sygeplejersker svunget skalpellen på 

felthospitalet i Camp Bastion i Afghanistan. 

De har reddet livet og førligheden 

for utallige soldater af alle nationaliteter 

såvel som for civile afghanere, og selvom 

ikke alle kan reddes, har danskerne gjort 

en så kompetent indsats, at det har afkrævet 

respekt og ros af englænderne, der driver 

Camp Bastion. 

”Der har været stor ros til det danske 

kirurghold. Jeg vil tillade mig at sige, at vi 

faktisk godt kan være en lille smule stolte 

af det danske kirurgholds indsats. Jeg oplevede 

det jo faktisk ved selvsyn, da jeg 

besøgte felthospitalet i Camp Bastion i december 

2011. Det var her tydeligt, at der 

var meget stor respekt om det danske kirurgholds 

faglige kunden, og det var langt 

hen ad vejen det danske personel, som 

blev spurgt til råds, når sagerne spidsede 

til,” fortæller Generallæge Erik Darre. 

Respekten for danskernes kunnen er så 

stor, at englænderne har bedt Forsvarets 

Sundhedstjeneste (FSU) udsende næste 

kirurghold til næste sommer – sommermånederne 

er nemlig de allertravleste på 

felthospitalet, hvor der kommer flest sårede 

gennem operationsstuen, så det er 

dér, danskernes kompetence er mest nødvendig. 

”Nogen bedre anbefaling kan det danske 

kirurghold vel næppe få,” siger Generallægen. 

Det danske forsvar har naturligvis udsendt 

sundhedspersonel mange gange før, og 

FSU har uddannet dem alle, men det er 

første gang, at FSU alene har stået for at 

opstille og udsende personel – en opgave, 

der ellers har ligget hos Hærens Operative 

Kommando (HOK). De første læger og sygeplejersker 

på holdet kom til Afghanistan 

medio oktober 2011, og de sidste vender 

tilbage til Danmark den 19. april 2012, 

hvorefter FSU går i gang med forberedel- 

serne til det hold, der skal af sted henover 

sommeren 2013. 

ERFARNE OG KOMPETENTE 

LÆGER OG SYGEPLEJERSKER 

Det er ikke tilfældigt, at danskerne har brilleret 

i Camp Bastion. De er en del af noget 

af det mest erfarne og veluddannede sundhedspersonel 

i koalitionen. 

Fra danske side har vi gennem en lang 

årrække udsendt kirurghold til multinationale 

felthospitaler – først til det tysk ledede 

felthospital i Kabul, senere til det canadisk 

– efterfølgende amerikansk ledede felthospital 

i Khandar og gennem de seneste år 

til det engelsk ledede felthospital i Camp 

Bastion. 

”Det har betydet, at vi i dag har rigtig 

mange læger og sygeplejersker med stor 

erfaring fra militær international indsættelse 

– personel, som også i høj grad er 

med til at sætte dagsordenen for den civile 

traumebehandling i Danmark og med til 

at rekruttere nyt personel til vore internationale 

indsatser,” siger Generallæge Erik 

Darre. 

Anita Schlippe Rasmussen var sygeplejerske 

på den første del af kirurgholdet, der 

blev udsendt i oktober 2011, som læsere 

af FSU Nyt og serien af rejsebreve på www. 

forsvaret.dk/fsu vil vide. Hun har flere gange 

kommenteret på det danske sundhedspersonels 

erfaring og kompetence, blandt 

andet med den observation, at det danske 

sundhedspersonel generelt er mere erfarent 

og i stand til at tænke selvstændigt 

end andre. 

DE ER OGSå GRUNDIGT TRÆNEDE 

Holdet af læger og sygeplejersker har været 

godt forberedte på deres arbejde i Afghanistans 

støv. Gennem FSU har de fået 

den militære sundhedsfaglige træning, 

der skaber tryghed og selvtillid, når det 

går stærkt, og de sårede kommer ind på 

samlebånd. Blandt andet har holdet gen- 

nemgået de samme kurser, som engelsk 

sundhedspersonel skal igennem, nemlig 

de såkaldte Military Operational Surgical 

Training (MOST) og Battlefield Advanced 

Trauma Life Support (BATLS), der giver en 

ganske virkelighedstro oplevelse af arbejdet 

og det høje stressniveau på et felthospital 

af Camp Bastions størrelse. 

Under MOST-kurset arbejdede de danske 

læger og sygeplejersker blandt andet 

i en tro kopi af Bastions hospital, der står 

opført i en hal i engelske York, mens de i 

London opererede på allerede afdøde med 

skader, der ligner – for eksempel – konsekvenserne 

af en vejsidebombe eller en 

snigskytte. 

I oktober, da den første del af holdet 

blev udsendt, fortalte overlæge Peter Søndergaard 

således om MOST-Kurset, der 

fandt sted i London på Royal College of 

Surgeons: 

”Rent praktisk arbejdede vi på optøede 

kadavere, som på forskellig sindrig vis blev 

Det danske kirurghold har gjort en 

kæmpe indsats på felthospitalet 

i Camp Bastion, og de får her 

deres fortjente tak. 

tilredt, så de kunne illudere skader af forskellig 

karakter. Man blev på ingen måde 

ladt i tvivl om, at uanset tidligere erfaring, 

så vil opgaverne og mange af løsningerne 

være anderledes og behandlingsprincipperne 

ofte divergere fra et civilt set-up.” 

Anæstesisygeplejerske Tina Friis Hansen 

fortalte dengang om BATLS-kurset, der 

fandt sted i Nordjylland, hvor sundhedspersonellet 

øvede sig i at slæbe på sårede soldater, 

mens fjendens skød på dem: 

”Vi ved alle sammen, at vores soldater 

er på en meget hård og risikofyldt mission 

i Helmand. Vi ved også, at sanitetsfolkene, 

der yder støtte, når der gås patruljer, alle 

er veluddannede og yder maksimal førstehjælp 

til den sårede. Gennem BATLS-kurset 

fik vi på egen krop at mærke, hvor fysisk 

hårdt det er at være skarp, og hvad den sårede 

er igennem, inden han kommer til os 

på felthospitalet. ikke mindst fik vi indblik 

i de besværlige arbejdsforhold, vores sanitetsfolk 

arbejder under.” ◙ 

2 43 

fsu nyt • nr. 2 •2012

stafetten 

sYgePasseren 

HaR ordet 

Af OKS-1 Bent Uffe Lund 

fSU • okSbøllejreN 

JEG SAD På ”min pind” i kaffestuen 

på infirmeriet i oksbøllejren og tog 

den altid ringende telefon. Stor var 

min forbavselse, da det var Jan, der 

ringede fra Grønnedal i Grønland og gerne 

lige ville slå en sludder af med mig. Ja såmænd 

– lille mig! Vi har vel ikke set hinanden 

i et par år, men har altid snakket godt 

sammen, når vi mødtes på eksempelvis 

operationsøvelserne i Jægerspris. Blandt 

andet om vores passion for frimærker. 

Og jo, – Jan ville da bare gerne lige høre, 

om det ikke var noget for mig at give mit 

besyv med i Stafetten, da han gerne vil 

høre/læse lidt om lejrlivet i Vestjylland. 

Det tilbud kunne jeg da ikke afslå, selvom 

jeg nu skulle til at udbasunere mit liv 

og færden, men det var jeg med på, dog 

indenfor rimelighedernes grænser. 

Nuvel, – jeg greb handsken og her kommer 

så lidt fabulerende strøtanker fra 

stambordet. 

I BEGYNDELSEN… 

En mørk aften i midten af juni måned 1959 

stod min mor på Tuborgvej og ventede på 

en taxa, der skulle køre hende (og mig) 

til fødeafdelingen på Rigshospitalet. Den 

udeblev, medens min moders veer vedblev. 

Pludselig ser hun en nabo komme 

denne gang er Stafetten landet i oksbøllejren, hvor sygepasser bent uffe lund håndterer 

helbredsundersøgelser, bemander akutbilen og håndterer de almindeligt syge 

såvel som drukne- og færdselsulykker 

på sin motorcykel med sidevogn – han 

havde haft aftenvagt på Tuborgs Bryggerier 

længere nede ad vejen. Frejdigt spurgte 

han min mor, om der var noget, som han 

kunne hjælpe hende med og vupti – så sad 

hun i sidevognen, og han gav den gas ind 

ad Lyngbyvejen via Vibenshus Runddel til 

Rigshospitalet. 

En halv time senere lå jeg ved siden af 

min mor og tog for mig af retterne. Dette 

var startskuddet til en række anekdoter, 

der pressede sig på for at blive bekendtgjort. 

Det var en hyggelig og sorgløs opvækst 

i Hellerup med medlemskab af den lokale 

tennisklub, hvor min største triumf udi 

tennisspillets kunst blev en andenplads i 

en sommerturnering for juniorer. Det var 

dengang, da Torben Ulrich (fader til den 

legendariske trommeslager fra heavyrockgruppen 

Metallica) også havde sin gang i 

klubben. 

Efter en middelmådig realeksamen 

kom jeg i butik, det lokale Favør supermarked, 

og jeg var måske lidt ”hooked” på livet 

som købmand, men det blev det som bekendt 

ikke til. 

I stedet var jeg i 1976 til optagelsesprøve 

for kommende konstabelelever på Flyvestation 

Værløse, hvor jeg egentlig havde 

søgt optagelse som konstabel i marinen. 

Der blev det mig desværre meddelt, at 

Søværnet ikke modtog elever p.t., men ► 

4 45 

fsu nyt • nr. 2 •2012

at jeg kunne komme til bornholm i fire år for 

så derefter at komme på officersskole (blinien). 

Det var sgu svært at overskue, når 

man kun var 17 somre. til mit held blev det 

oplyst, at der var plads som konstabelelev 

ved Gardehusarregimentet i næstved, nærmere 

betegnet på Grønnegades Kaserne i 

det centrale af næstved by. 

Næstved var jo også byen, hvor min onkel 

havde en vvs-forretning på havnen, og 

min kusine var advokatsekretærelev, så 

helt alene i byen var jeg jo ikke. 

INTET REx-MÆRKE I NÆSTVED 

Soldaterlivet formede sig planmæssigt for 

konstabelelev Bernstorffsvej (man bliver tildelt 

et by- eller vejnavn ved Gardehusarregimentet, 

for at man som lokalkending kan 

oplyse om facts til gavn for egne styrker). In 

actis esto volucris = lynsnar i handling. 

det var ved Gardehusarregimentet, at 

jeg fik mit førstehjælpsmærke i bronze 

med dengang maksimumpoint 5.0. Det var 

med stolthed, at det mærke blev påsyet udgangsuniformen. 

Senere er en række andre 

mærke kommet til. Flot ser det ud. 

Rekruttiden blev overstået med Rex-tur 

langs de sydsjællandske strande og veje, og 

efter en uges strabadser blev vi hældt op 

på ladet af en bedford J 6’er lastbil og kørt 

hjem til kasernen til en god gang morgenmad 

og kaffe med derefter personlig pleje. 

Kun dem af mine soldaterkammerater, 

der skulle blive ved regimentet eller videre 

til den Kongelige livgarde fik udlevet de eftertragtede 

Rex-mærker til påsætning på 

uniformen. vi andre blev måske lidt skuffede 

over ikke at få disse fine mærker, men 

det er kun ved de kongelige regimenter, at 

man bærer disse rex-mærker (p.t. hedder 

det måske ”regina-mærker”), da det jo er 

monarkens navnetræk, der bæres. Jeg blev 

oplyst, at jeg skulle til Danske Livregiment 

i vordingborg ved en middeltung pansret 

mortersektion. egentlig ville hellere have 

været til Den Kongelige Livgarde, det lå jo – 

af magelighedsgrunde – tættere på min bopæl 

i Hellerup, men jeg fortrød ingenlunde 

at komme til Danske Livregiment. 

BEREGNER UDEN COMPUTER 

årene gik, og jeg gik med. Fik stort kørekort 

af ”firmaet”, så jeg kunne køre den pansrede 

mortervogn. Senere blev jeg beregner i 

sektionen – det er ham, der beregner skudbanen 

for granaten, og det var jo før computerens 

indtog. Det var med regnestok, målplade 

samt korrektionstabeller, der gik op i 

en højere enhed, hvor det blev kronet med 

titlen som Danmarks bedste mortersektion 

ved inspektionsskydninger i Borrislejren i 

1979. vi var pavestolte. 

Fra maj 1980 til maj 1981 var jeg lige 

et smut på Cypern som Fn-soldat i bRavOkompagniet 

som OP-mand/kører. God soldatertid 

med mange gode oplevelser til 

følge. 

Nuvel, der havde været strukturomlægninger 

af det nationale forsvar, så da jeg 

kom hjem fra FN-tjeneste, var der ikke længere 

plads til mig i kompagniet. Man havde 

overordnet slået en streg på landkortet mellem 

Korsør og Køge, hvilket indebar, at hvis 

man boede nord for denne linje, men havde 

job sydfor, var det sådan set bare ”bad 

luck” for den enkelte. Kun medarbejdere 

med adresse syd for linjen blev foretrukket 

til fortsat tjeneste ved regimentet. Sådan er 

der jo så meget. Pragmatisme er en dyd. 

DE BEDSTE åR På SANITETSSKOLEN 

Jeg startede på Jægersborg Kaserne 1. juni 

1981, og de efterfølgende 13 år jeg var dér, 

har nok været de bedste af min soldatertid. 

Forsvarets Sanitetsskole. Nemlig ja. 

Jeg var ansat ved kørselskontoret under 

ssG b.I.u. sørensen (alle kendte ham kun 

under hans initialer: BIUS), hvor vores opgaver 

var støtte under øvelser for lægerne 

samt Sanitetsskolens egen sergentskole. 

Jeg har senere hen i livet forstået, at mine 

år på Jægersborg Kaserne var stedet, hvor 

jeg faktisk udviklede mig mest, nok på baggrund 

af de mange selvstændige opgaver, 

som blev udmøntet til kørselskontoret. 

I 1987 var jeg så klar til at tage hul på min 

sanitetsfaglige uddannelse. Jeg gennemførte 

basisuddannelsen tRIN I og skiftede således 

derefter myndighedsforhold fra Danske Livregiment 

til Forsvarets Lægekorps, hvorunder 

også sygepassere hørte til. 

tillægsuddannelserne udi sterilteknik og 

hjælper ved røntgenundersøgelser fik jeg 

også. 

TANDKLINIKASSISTENT På BALKAN 

Begyndelsen af halvfemserne blev en meget 

urolig tid på Balkan, hvorfor Folketinget 

gav et positivt tilsagn på FN’s forespørgsel 

om støtte med et dansk kontingent soldater 

i det sydlige Kroatien. 

Jeg var inden min afgang til Kroatien på 

hold 2 ”semiuddannet” tandklinikassistent, 

så jeg kunne assistere vores danske tandlæge 

ved konsultationerne, som der var 

mange af. 

det danske infirmeri var stationeret på 

et forholdsvis nyt serbisk/kroatisk lokalsygehus 

fra midthalvfjerdserne, hvor vi havde 

den sydligste fløj til vores virke. der var et 

vist samarbejde mellem vores læger og de 

stedlige læger, ligesom vi leverede røntgenkassetter 

til brug for lokalsygehusets egen 

afdeling. De manglede praktisk talt alt, og 

meget fik de lokale i stand gennem en sortbørshandel, 

som vi helst ikke ville vide no- 

get om. vi havde et godt og venligt forhold til 

det lokale samfund, men tro ikke, at aftaler, 

du lige har truffet med en af de lokale gælder 

længere tid, end til du har vendt ryggen 

til. Kulturforskelle vil vi kalde det politisk 

korrekt i dag. 

TIL BØRNEHOSPITALET VIA 

”SNIPER ALLEY” 

Knap var jeg kommet hjem til min trygge 

kaserne på Jægersborg allé, førend at der 

meldte sig en ny tur til udlandet, – denne 

gang til Kiseljak, cirka 15-18 km nord for 

sarajevo. dér fløj kuglerne virkelig én om 

ørerne, så det var bare om at holde hovedet 

nede og have lugerne lukket på vores pansrede 

sanitetsmandskabsvogn, når vi kørte 

ind til det fremskudte hovedkvarter i Sarajevo 

gennem ”Sniper Alley”. Faktisk kunne 

man høre projektilerne ramme det pansrede 

aluminium. vi havde jo sådan et fint rødt 

kors på siden af køretøjet, som nok kunne 

tiltrække enhver ”sniper’s killing instinct”. 

Gennem hjælpeorganisationen Caritas 

bragte vi forbindinger, utensilier og ikke 

mindst medicin ind til børnehospitalet i sarajevo, 

men det var ikke altid lige nemt at 

komme gennem de forskellige checkpoints, 

hvor de lokale krigsherrers personel stod for 

bevogtningen. Nogle var mere krakilske end 

andre, men vi havde fået lavet et manifest 

på dansk, engelsk samt (via tolk) serbokroatisk 

om, hvad det var for varer vi transporterede 

gennem deres område. en hulens 

masse stempler fra de forskellige kontorer i 

Fn-hovedkvarteret, så det så meget officielt 

og professionelt ud, afsluttet med proppen 

fra en Gammel dansk trykket ned i stempelpuden. 

det gav nogle rigtig fine ”segl” på 

manifestet. 

AT IMPROVISERE ET INFIRMERI 

vi fik lavet et helt lille og meget velfungerende 

”Role 1- infirmeri” (det var faktisk før 

end den term var opfundet) ved hjælp af et 

lille kirurghold med selveste Finn Warburg i 

spidsen. der var jo seks containere ude på 

p-pladsen, der bare lige skulle pakkes ud, 

efterses og klargøres til brug for vores lille 

enhed. Flemming Laulund, vores anæstesinurse 

var særdeles praktisk begavet, hvorfor 

der kom førstehjælpskasser op at hænge 

på ethvert hjørne af hovedkvarteret. Ikke 

hjertestartere som vi kender det i dag, men 

en Rubenspose, nogle kompresforbindinger 

samt øjenskylleflasker. Rigtig smart. 

Princippet var at bruge de forhåndenværende 

ting til mindst to uafhængige opgaver. 

I kraft af min uddannelse med autoklaver 

og sterilteknik fik vi opstillet vores store 

tønde-autoklave i nok det mindste rum 

på hele hovedkvarteret, medens vi måtte 

bruge lufthammer til gennembrydning af 

en jernbetonvæg for at danne et vindue til 

røntgenoperatøren (det var også mig), så 

han kunne stå sikkert uden at få bestrålet 

de ædlere dele, når der var en patient, der 

skulle røntgenfotograferes. Operationsstuen 

var nok på højde med et – dengang – 

dansk provinssygehus, og faktisk var der en 

del at lave for Finn Warburg og hans team. 

Somme tider sneg jeg mig til at deltage i de 

forskellige ”seancer” for ligesom at udvide 

min horisont lidt. Det blev til et halvt år, hvor 

der ikke var to dage, der var ens, men det 

er jo med til at krydre tilværelsen som sygepasser 

en hel del. 

FRA FYN TIL ALS 

Nuvel, – hjemme i Danmark igen søgte jeg 

om at forflyttelse til sergentskolen på Fyn, 

idet jeg havde lært en sød sygeplejerske at 

kende, da vi begge var af sted på FN-mission 

i Kroatien. Den 1. juni 1994 kunne jeg 

begynde på infirmeriet på sergentskolen på 

Fyn. Reservelæge-1 Arne Skipper kendte 

jeg fra Kroatien som en kompetent kirurg, 

mens jeg kendte min afdelingssygeplejerske 

Randi fra kurser på Jægersborg Kaserne. 

Jeg fik næste sygepasseruddannelsestrin, 

tRIn II, som var en temmelig avanceret 

uddannelse. Den gode stabslæge Kargo, 

som nogle endnu kan huske, var særdeles 

glad for, at hans folk tog videreuddannelse 

seriøst for derved at kunne bidrage positivt 

i det daglige virke. 

Det blev min debut på et rigtigt dansk 

infirmeri, med hvad der dertil hører. det 

blev til tre gode år på Sergentskolen på Fyn. 

Megen bøvl med placering af skydebane for 

uddannelsesvirksomheden blev til, at man 

lukkede ned for Sergentskolen på Fyn og 

flyttede uddannelserne til sergentskolen 

sønderborg. Jeg blev forflyttet til als. 

HÆRENS FOLK OG DE SEJLENDE 

ENHEDER 

Placeringen af sergentskolen sønderborg 

er virkelig flot med direkte udsigt udover 

Alssund fra konsultationsstuen, tandklinikken 

og fra sengestuerne. Jeg havde været 

der et års tid og søgte om det sidste og ultimative 

uddannelsestrin for sygepassere, 

tRIN III. Normalt er dette uddannelsestrin 

forbeholdt personel for Søværnets sejlende 

enheder, men vi var to hærfolk, M.Z. og jeg, 

der kom gennem nåleøjet. vi gennemførte 

kurset og bestod med bravur. Stolte var vi, 

for det havde krævet meget læsning, og nye 

emner som traumatologi var et specielt kapitel 

for sig. 

Hver torsdag i fem uger var der fem timers 

undervisning efter Henrik Kählers nye 

kompendium udi traumatologi, så det var 

bare om at spidse øren. ► 

Infirmeriet i Oksbøllejren. 

Sundhedstriaden giver en del arbejde 

på infirmeriet, hvor de udfører 

helbredsundersøgelser. 

Det har været en lang vej fra 

Flyvestation Værløse til Oksbøllejren. 

Infirmeriet i Oksbøl har en skadestue, så 

soldaterne kan blive stabiliseret, før deres 

videre færd udi sundhedssystemet. 

6 47 

fsu nyt • nr. 2 •2012

Der er nok at lave for Oksbøls infirmeri, 

og akutbilen står vist sjældent stille. 

DAGLIGDAG I BOSNIEN 

August 2001 drog jeg med mine sanitetsdelingskammerater 

til Bosnien, SFOR 12, 

for som sygepasser at virke ved den daglige 

konsultation af fremmødte patienter. Her fik 

jeg også samtidig ansvaret for de seks containere, 

der var fyldt til bristepunktet med 

materiel til brug for ambulancegrupperne 

og til det daglige virke på klinikken. 

Hver søndag, i kirketiden, tog jeg en runde 

til de forskellige enheder for at tælle og 

efterse deres morfinbeholdninger, om disse 

var intakte samt at lot.-nummeret stemte 

overens med mine papirer. Sanitetsdelingen 

var ligeledes ansvarlig for rent drikkevand 

til alle i lejren, hvorfor vi alle fik en om- 

gangstjeneste med at tilse bladdertankene, 

og at kloringen var, som den skulle være. 

Det var yderst vigtigt, at man iførte sig det 

rette sikkerhedsudstyr, da klor er meget ætsende. 

Personligt tog jeg altid et brusebad 

efter den tjeneste, for man stank som en 

hel svømmehal. 

EN BRAT OPVåGNEN 

vi fik en temmelig brat ”opvågnen” den 11. 

september 2001 om eftermiddagen (lokal 

tid) nede i Bosnien, idet der blev vist direkte 

i fjernsynet fra de tragiske hændelser i New 

York. Først troede vi, at det var endnu en 

dårlig amerikansk katastrofefilm, men det 

gik da op for os alle, at det var den skin- 

barlige virkelighed, da Cnn rapporterede i 

en uendelighed. Så fra at gå i korte bukser, 

t-shirt og judastøfler, blev det til fuld kampuniformering 

med hjelm på hovedet samt 

påsat magasin af karabinen. Der var ikke 

meget plads i kantinen ved de forskellige 

måltider grundet folks udstyr, som skulle 

være indenfor rækkevidde. Lejren virkede 

nu som en myretue, man havde rodet rundt 

i med pind. Der var mange stafetter ude, og 

der blev instrueret i, hvordan vi skulle forholde 

os til ”fjenden”. en hård tid var os i 

vente. efter en måneds tid blev det atter tilladt 

at køre på bachsis-ture til henholdsvis 

Pecs i ungarn, til Kroatien og til sarajevo i 

køretøjer med mindst to mand i. 

Sanitetsbefalingsmanden, Ole Madsen, 

og undertegnede foretog en hygiejneinspektionstur 

til Pecs, idet mange af de unge 

soldater gerne lod sig dekorere med tatoveringer 

af forskellig karakter. Mange flotte 

”tusser” har vi set, men det var alfa-omega, 

at hygiejnen var i top, så vi ikke lige pludselig 

stod med nogle grimme infektionssygdomme 

hjemme i lejren som, hvis uheldet 

var ude, kunne sprede sig. 

VIDERE UDDANNELSE OG VIDERE 

VESTPå 

Hjemme igen efter seks måneders intens 

tjeneste var det godt at komme tilbage til 

infirmeriet i sønderborg. Men her ventede 

der også noget af en gyser, idet der skulle 

omfordeles personel og dermed udspares 

nogle normer i sønderborg. Jeg var trist, da 

jeg syntes, at jeg var helt fortrolig med infirmeriet, 

kollegerne samt samarbejdspartnerne 

på kasernen, men da det stod klart, 

at jeg skulle omplaceres, var det så heldigt, 

at der netop var en ledig sygepasserstilling 

på infirmeriet i Oksbøllejren. så var det, at 

jeg tænkte, at så kunne jeg da ikke komme 

længere vestpå uden at få våde fødder fra 

vesterhavet. 

tjenesten ved infirmeriet i Oksbøllejren 

er ret speciel på den positive måde, idet – 

udover at have det daglige virke på klinikken 

– så er man også på 112-kald døgnet 

rundt, for derved at yde samfundet en gratis 

tjeneste fra forsvaret. 

Jeg skulle selvfølgelig have 

samme uddannelsesniveau 

som min nuværende kolleger, 

så jeg blev booket på det førstkommende 

PHtls-kursus, ligesom 

jeg bookede mig ind på 

Søværnets udrykningsføreruddannelse. 

Begge kurser blev 

bestået, og jeg var klar til at 

tage jakken på, hvor der stod 

lægeassistent på ryggen i forbindelse med 

udrykninger i ambulancen. 

NATURSKØNNE OKSBØL 

Oksbøllejren ligger i et naturskønt og til tider 

uberørt område. Her er en fauna, som 

man ikke møder ret mange andre steder. 

eksempelvis kronhinden der står lige udenfor 

et af vinduerne til infirmeriet og brøler ad 

os, der er på den ”rigtige” side af glasset. 

Ræven der kommer og tager vores godbidder 

for derefter at lunte væk med smækfornærmet 

mine på, over at der ikke var flere 

godbidder, når den først har tømt skålen for 

eksempelvis ananasstykker. Muldvarpen 

der troede, at den kunne grave sig ned ude i 

køkkenet til infirmeriet, men pænt blev lempet 

udenfor igen, hvor den resolut forsvandt 

ned i dybet. Der er mange af den slags sjove 

” kronhinden 

står lige 

udenfor et af 

vinduerne til 

infirmariet og 

brøler... ” 

og pudsige hændelser her på infirmeriet i 

Oksbøllejren. 

DER ER GANG I DEN På 

INFIRMERIET 

Infirmeriet har sin egen skadestue, hvor 

soldater med akut tilskadekomst kan få optimal 

stabiliserende behandling indtil afklaring 

om et eventuelt videre forløb. 

Som standard bliver blødninger standset, 

og patienterne bliver gennemgået for 

eventuelle afvigelser i forhold til abC-stabilitet 

(a=airway, b=breath og C=circulation). 

alle sygepassere på infirmeriet er uddannet 

i anlæggelse af drop, så hvis behovet måtte 

være der, er det bare om at slå til med 

anlæggelse af en venflon. Overvågningsudstyr 

– her Zoll defibrillator – påsættes 

patienten, så der kan måles puls, blodtryk 

samt iltmætningen i blodet. elektrodepads 

kan anlægges på patienten for at overvåge 

hjerterytmen, og der kan printes eKG ud 

til videre vurdering. Hvis der skal anlægges 

endotracheal kateter er det jo vigtigt at 

bedøve patienten tilstrækkeligt, således at 

intubationen kan foregå let og hurtigt til fordel 

for patienten. Præhospitalmæssigt kan 

der tilkobles en kapnograf, der måler udåndingen 

af CO2 (kultveilte), som kan være 

et godt parameter for om kateteret ligger 

rigtigt og ikke er kommet ned i ventriklen 

(mavesækken). 

Hverdagen kan gå med helbredsundersøgelse, 

jf. Sundhedstriaden, 

af patienter, men der skal 

også afses tid til rengøring, 

sterilisation af nødvendigt udstyr 

samt at modtage og bestille 

varer via Sap/DeMars. 

Udover den daglige tjeneste 

udføres der udrykninger med 

vores akutlægebil til militære 

og civile ulykker. vi ”dækker” 

en relativt pænt stort område 

med skallingen samt varde å som det sydligste, 

Blåvandshuk som det vestligste. Mod 

øst varde by og omegn, og mod nord bliver 

det Nymindegab. Så der kan faktisk i de 

store ferieperioder godt være rigtig ”gang 

i den” med mange udrykninger til alt fra 

medicinske tilfælde, drukneulykker samt 

færdselsuheld. Så det handler for os på 

eksempelvis akutlægebilen, om at samarbejdet 

fungerer optimalt mellem lægen og 

lægeassistenten, og indtil nu er det gået fint 

med mange gode timer i stressless-stolene 

på infirmeriet, hvor vi har sprunget op, når 

alarmen gik, og vi hver især ved, hvad den 

anden gør. Det er til gavn for patienten, at vi 

yder det optimale – især præhospitalt. 

AKUT FAR TIL TVILLINGER 

I skrivende stund har jeg netop været af 

sted til en melding om forbrænding, og så 

er det, at lægen og jeg tænker højt i bilen på 

vej til skadestedet, medens speedometeret 

sniger sig op på ca. 180 km/t., for at afklare 

hvem der gør hvad på skadestedet. 

Det er det, der gør det interessant at 

være her i Oksbøl. Jeg mener qua vores brede 

sygepasser-/sanitetsfaglige uddannelse, 

at vi gør en forskel, og som vi jævnlig bliver 

gjort opmærksom på af folk, som vi møder 

ude i lokalområdet. 

en af de største oplevelser, jeg har fået 

i forbindelse med mit virke som lægeassistent 

på akutlægebilen, var for nogle år siden 

at hjælpe et sæt tvillinger til verden bag 

i Falckambulancen. Jeg fortalte min kone, 

at jeg måtte bekende, at jeg var blevet ”far” 

i løbet af natten. Hun tog det fra den humoristiske 

side – gudskelov da! 

SIDST MEN IKKE MINDST… 

Afslutningsvis kan jeg berette, at mine fritidsinteresser 

er sammen med fru Lund at 

rejse, især england får vi set. Det foregår 

i egen bil, og det med at køre i ”den gale 

side” af vejen i england volder mig ingenlunde 

problemer, da jeg under min FN-tjeneste 

på Cypern var vant til at køre i venstre 

side af vejen. Og så har jeg en bror, der bor 

i vancouver i Canada, som vi også besøger 

fra tid til anden. Naturen er en fryd at bevæge 

sig i, og jo højere der er til himlen des 

bedre. vi var for et par siden på alle bjergene 

i staten Washington, gennem Oregon 

ned til Californien på usa’s vestkyst, og det 

var en fantastisk oplevelse. Bjerge, udslukte 

vulkankratre, skove samt søer med nogle 

vildt flotte panoramascener. ens kamera er 

hele tiden på overarbejde. 

Så hvis politikerne vil det, ønsker jeg og 

alle mine kolleger her ved infirmeriet i Oksbøllejren, 

at vi stadig får lov til at gøre en 

forskel til gavn for omgivelserne. 

Dette var således en håndfuld strøtanker 

serveret fra stambordet. 

8 49 

fsu nyt • nr. 2 •2012 

► ► ► 

nihil SINe labore 

Jeres ærbødigste 

BENT UFFE LUND 

◙ ◙ ◙

Generallægen sammen 

med to FSU’ere, der lige 

har færdiggjort deres 

stabskursus. 

Mette Ingrid Jakobsen fra 

Korsør infirmeri gik på 

pension. 

Der var medaljer til 

kirurgholdet. 

Så er det slut, efter 

42 år i forsvaret, for 

Eivin Hansen. 

Hans Ole Jørgensen 

modtager Billedtext sit Ridderkors. 

PeRSONA LenYt 

to læger afslutter stabskursus 

FSU’s medarbejdere afdelingslæge jan tuxøe og overlæge anne 

lYster knudsen færdiggjorde fredag den 29. juni deres stabskursus 

ved Forsvarsakademiet. 

korsørs reservelæge går På Pension 

Fra i dag er reservelæge mette ingrid jakobsen ikke længere 

at finde i korsørs infirmeri, hvor hun siden 2004 har passet på flådestationens 

ansatte. Stabslæge og chef for FSU’s Sundhedsdivision Benny 

Bardum overrakte hende fratrædelsespapiret med en hilsen fra Forsvarschef 

Peter Bartram samt FSU’s våbenskjold. 

medaljehøst ved de tre hjemvendte kirurghold 

De tre kirurghold som FSU har haft i Afghanistan var samlet på FSN 

Skalstrup til tilbagemeldingsmøde. Tilbagemeldingsmødet gik bl.a. ud 

på at indhente erfaringer til brug for fremtidige udsendelser og gennemføre 

en træningstilstandsprøve. Ved tilbagemeldingsmødet for de tre kirurghold 

benyttede Generallæge Erik Darre lejligheden til at overrække 

medaljer til holdene for international tjeneste. 

farvel og tak 

Generallæge Erik Darre tager afsked med Seniorsergent eivin v. c. 

hansen efter 42 års tjeneste i Forsvaret. 

ridderKorset af 1. Grad 

FSU-CHRD Stabslæge-1 hans ole jørgensen er i dag den 18. 

april tildelt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen ved en lille 

højtidelighed på Generallæge Erik Darre kontor. 

nY chefsergent og nY korPoral 

john koch christiansen fik i dag, den 30. marts, sin udnævnelse 

til chefsergent, mens åse gilsgaard blev udnævnt til korporal. 

så er der nYe reservelæger 

Fem reservelæger har i dag afsluttet deres militære uddannelse her hos 

Forsvarets Sundhedstjeneste. De nye reservelæger har på Flyvestation 

Skalstrup gennemgået et 20 uger langt kursus, der har bygget videre 

på deres civile medicinske uddannelse, så de også kan tage sig af den 

slags skader og sygdom, der er specifikke for militæret. derfor var der 

i dag den 22. juni parade på Flyvestation Skalstrup, hvor Generallæge 

Erik Darre overrakte de nye reservelæger deres kursusbeviser. 

Generallægen sagde dem tak for deres arbejde på kurset og for den 

indsats, de nu skal gøre for de danske soldater rundt om i verdenen. 

Efter paraden var der reception for personellet og deres pårørende. 

GenerallæGens 25. år i forsvaret 

Generallæge erik darre har i 2012 arbejdet i forsvaret i 25 

år. Sædvanligvis er det Generallægen, der uddeler medaljer – som 

læseren kan se i nyhedsarkivet her på siden – men den 12. marts 

2012 var det hans tur til at få påsat en medalje. Erik Darre har i 

25 år gjort sit for et sundere og raskere forsvar, og derfor stod han 

ret hos Fungerende Forsvarschef Generalløjtnant Bjørn Ingemann 

Bisserup, der satte fortjenstmedaljen på Generallægen. 

25 år i forsvaret 

kim esPersen infirmeriet almegårds kaserne havde 25 år 

jubilæum den 9 marts 2012 og fik sin medalje overrakt af olg. 

Helmer Hansen 

idrætsleder fik sin medalje 

gitte vinther, idrætsleder i Karup, har givet forsvaret 25 år, 

og i den anledning har forsvaret givet hende en medalje. 

Der er nok at tage sig til som idrætsleder i Karup, det ved Gitte 

vinther bedre end nogen. Hun har i flere år gjort en dedikeret indsats 

for medarbejdernes sundhed og har gjort en forskel for de, 

der gerne vil leve et sundere og mere aktivt liv. 

i fredags fik gitte vinther overrakt sin fortjenstmedalje for 25 års 

arbejde i det danske forsvar. Chef for Forsvarets Sundehdstjenestes 

Uddannelsesafdeling Knud Erik Andersen kom forbi idrætsledernes 

hus i Karup og overrakte hende medaljen. 

oKs-1 søren sKallsø 25 år i forsvaret 

OKS-1 søren skallsø infirmeriet Høvelte kaserne fik i dag 

mandag den 12. marts 25 års Hæderstegn for god tjeneste i Forsvaret. 


Chefsergent ole madsen og Overkonstabel 1 lars-erik 

andersen fik fredag den 9. marts 25 års hæderstegn for god 

og tro tjeneste. 

stabslæge hjemmeværnet går På Pension 

Stabslæge-2 steffen lYduch afgår fra FSU den 29. februar 

2012 på grund af pensionsalder. 

Palle stücker udnævnt til major 

Tirsdag d. 24 januar kl. 08:30 blev Palle stücker kaldt ind 

på generallægens kontor, hvor han fik sig noget af en overraskelse 

– nemlig udnævnelsen til major. 


Overassistent Ditte L. Harrig, ansat ved Flyvemedicinsk Sektion 

Skalstrup, kunne den 1. august fejre 25 år i Forsvaret. ◙ 

Generallæge Erik Darre sammen med den på daværende 

tidspunkt fungerende forsvarschef generalløjtnant 

Bjørn Ingemann Bisserup. 

Kim Espersen (med 

medalje) har 

25 års jubilæum. 

Fra venstre, Regimentschef Oberst Lasse Harkjær, 

Overkonstabel-1 Søren Skallsø og Generallæge Erik Darre. 

Stabchef Søren Worm-Petersen stod for overrækkelsen af 

25 års medaljerne til Ole madsen og Lars-Erik Andersen 

Palle Stücker og 

generallægen. 

Idrætsleder Gitte Vinther 

får sin 25-års medalje. 

0 51 

John Koch Christiansen 

blev chefsergent... 

og Åse Gilsgaard 

blev korporal. 

De nye reservelæger 

på parade. 

Overassistent Ditte L. Harrig 

og generallægen. 

Generallæge Erik Darre overrække FSU’s skjold 

til Steffen Lyduch 

fsu nyt • nr. 2 •2012

Udgivet af Forsvarets Sundhedstjeneste 

Produceret af Studie- og Udviklingssektionen 

Redaktion: Stabschef Søren Worm-Pedersen 

Redaktør: Journalist Martha Madsen 

layout og grafisk opsætning: ad’er Hanne Hartly kornum 

Send indlæg til Martha Madsen FSU-LE04 / mlm@mil.dk 

indlæg skal være i en Word-fil og medfølgende fotos skal være i så stor opløsning 

som muligt og må ikke være indsat i Word-filen. Husk navn på fotografen. 

Forsidefoto: Dukken der redder liv 

Fotografer: 

FSU’s første MAKONI-dimittend: MZ Bielsen og Antonio Caldarr 

Sport kan være en vej tilbage til livet: Brian Mouridsen 

Orientering er motion for hjernen (og for kroppen), 

Militær femkamp er en kamp med dig selv, 

Dukken der redder liv, 

Forsvaret fægter stadig, 

Russerne besøgte FSU: Martha Madsen 

Flyvevåbnet har halveret efterkassationen: Marianne Bech Nørregaard 

Ilt er godt: Jens Trabolt, Flyv 

Forsvarschefen på besøg ved FSU, 

Værsgo’ og genoptræn!, 

Der står respekt om de danske læger og sygeplejersker: Frank M. Pedersen 

Personalenyt: Frank M. Pedersen og Martha Madsen 

Nu kan alle træne militært: CFI 

3-2-1 løb!: Louise Pedersen 

Stafetten: Bent Uffe Lund 

reserveofficerer fra hele verden i københavn: Thomas Jerichow og Helle Kolding 

Tryk: Forsvarets Trykkeri 


Køgevej 167 

4621 Gadstrup 

Postboks 240 

4000 roskilde 

telefon 3977 1200 

fax 3977 1220 

fsu@fsumil.dk 

www.forsvaret.dk/fsu 

© Forsvarets Sundhedstjeneste ISSN: 2245-2915 (papirudgave) 

FSU NYT • Nr. 2 • aUg 2012 ISSN: 2245-2923 (online udgave)

FSU NYT 2 - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?