Skagen - Masterpiece 5.0

1 Indledning 

1.1 Fællesaftalen 

Fællesaftalen er betegnelsen for et økonomisk samarbejde om kystbeskyttelsen ved Skagen mellem 

staten, Nordjyllands Amt og Skagen Kommune. Arbejdet og de økonomiske rammer er forud 

fastlagt ved tidligere flerårige og nu étårige aftaler. Udgiftsfordelingen mellem stat, amt og kommune 

er fastsat til henholdsvis 50 %, 25 % og 25 %. 

Statens økonomiske engagement i kystbeskyttelsen ved Skagen begyndte i 1982, idet Trafikministeriet 

i brev af 12. juli 1982 gav Skagen Kommune tilsagn om at ville afholde 50 % af udgifterne 

til et treårigt anlægsprogram som skitseret i Kystinspektoratets (KI) kysttekniske rapport 

”Skagen 81” (ref. 1). Man gav tilsagn om desuden at ville bidrage med samme andel til løbende 

fodring på de pågældende kyststrækninger i årene 1985-87 op til et årligt maksimum beløb. 

Arbejderne de første tre år fra 1982 til 1984 byggede på forslagene i den kysttekniske rapport samt 

et supplement til rapporten fra 1984 (ref. 2). 

På grund af forværring af klimaet i løbet af 1980’erne var det nødvendigt med yderligere udbygning/renovering 

af den daværende kystbeskyttelse, hvilket er beskrevet i ”Skagen handlingsplan” 

fra 1986 (ref. 3). På grund af de politiske forhandlingers varighed blev denne først endeligt vedtaget 

i sommeren 1988 efter samme økonomiske udgiftsfordeling som før. Programmet blev udført i 

årene 1989-91. 

Med udgangen af 1991 udløb den økonomiske, flerårige fællesaftale. Aftalen er siden hen årligt 

blevet forlænget med étårige aftaler. 

De hidtil udførte programmer for kystbeskyttelsen koncentrerede sig stort set kun om Kattegatkysten, 

idet erosions- og oversvømmelsesproblemerne her var erkendte og påtrængende. Efter 

nogle år med gentagne højvandshændelser på kysten ved Gl. Skagen i slutningen af 1980’erne og 

begyndelsen af 1990’erne, hvilket forårsagede svage strandprofiler foran byen, udarbejdede KI et 

notat ”Gl. Skagen ’93. Forslag til Kystbeskyttelse” (ref. 4) med fire alternative løsningsforslag til 

kystbeskyttelse. Sidenhen – og inden financieringen er kommet på plads – er situationen foran 

byen forbedret ad naturlig vej, og beslutningen er indtil videre blevet udskudt. 

Aftaleområdet ved Skagen har ikke tidligere været klart defineret, men har i praksis været betragtet 

som strækningen fra og med Gl. Skagen over Grenen til og med Damstederne. 

1.2 Aftale til grund for denne undersøgelse 

Efter en række kontakter mellem repræsentanter for Skagen Kommune og KI i løbet af 1997 er 

programmet for nærværende undersøgelse udarbejdet. 

På et teknikermøde 9. september 1997 mellem Nordjylland Amt, Skagen Kommune og KI blev 

programmet gennemgået og diskuteret. Mødet havde til formål at afklare de overordnede projektmål 

samt klarlægge mulighederne for om det kunne udføres indenfor det sædvanlige økonomiske 

samarbejde mellem staten, amtet og kommunen. Amtet besluttede imidlertid den 26. oktober 1998 

at afvise kommunens ansøgning om tilskud til undersøgelsen ud fra den betragtning, at amtets 

hidtidige medvirken til kystbeskyttelsen har drejet sig om tilskud til deciderede anlægsarbejder, 

men ikke til rådgivning. I stedet er amtets forventede andel fordelt ligeligt mellem staten og kommunen. 

Kommunen godkendte programmet politisk den 11. november 1998. 

Aftalen er dokumenteret i bilag 1. 

1

Området for nærværende undersøgelse er strækningen fra Gl. Skagen over Grenen til Damstederne, 

se figur 1.1. 

 

 

 

Figur 1.1 Aktuelle undersøgelsesstrækning. 

 

 

 

 

 

 

 

 

På figuren gives i øvrigt en oversigt over de forskellige strækningsangivelser. 

1.3 Formål med undersøgelsen 

Der er defineret fire overordnede formål for nærværende undersøgelse: 

Evaluering af den hidtidig udførte indsats 

Fremskrivning af kystudviklingen på spidsen af Skagens Odde 

Revision af målsætninger og strategier for kystbeskyttelsen 

Beregning af tekniske og økonomiske konsekvenser på baggrund af skærpede 

fredningsbestemmelser. 

På baggrund af 17 års indsats i området synes det betimeligt med en evaluering af effekten af det 

hidtil udførte arbejde. Samtidigt giver yderligere 17 års målinger en bedre baggrund for fremskrivning 

af kystudviklingen end det forholdsvist spinkle datagrundlag, som lå til grund for undersøgelsen 

i 1981. 

For at belyse fremtidsperspektivet med det nuværende indsatsniveau foretages en fremskrivning af 

kystudviklingen i det aktuelle område. 

Målsætningen for hver enkelt delstrækning tages op til revision i lyset af de senere års ændrede 

samfundsholdning til kysten som naturressource. På møde den 25 februar 1999 mellem repræsentanter 

fra kommunen og KI er der opstillet reviderede målsætninger for de enkelte kyststrækninger, 

se bilag 2. Disse er politisk accepteret af kommunen den 8. september 1999. Med udgangspunkt 

heri opstilles alternative løsningsforslag for kystbeskyttelsen på de enkelte strækninger med 

angivelse af konsekvenser for kystlinjens udvikling samt økonomisk overslag. 

Der foreligger udkast til skærpede fredningsbestemmelser for de fredede arealer øst for Batterivej 

og øst for de fredede områder ved Fyrbakken og Sønderstrand. Da selve arbejdet med indvinding 

af sandet på Nordstrand menes at have negative konsekvenser for de geologiske og botaniske 

interesser i området bør indvindingen ophøre, så snart der findes realistiske og alternative muligheder 

herfor. Derfor skal et nyt indvindingsområde på Skagens Rev undersøges, teknisk såvel som 

økonomisk. KI har i øvrigt tidligere udført økonomiske konsekvensberegninger af at flytte 

2

indvindingsområdet fra Nordstrand til revet, se ref. 5. Den eksisterende kystbeskyttelse i området 

er undtaget fra de nye bestemmelser, men mindre bastante løsningsmuligheder er ønskelige. 

De fysiske forhold, som er bestemmende for kystudviklingen i området, er tidligere detaljeret 

beskrevet i ref. 1, hvorfor der henvises hertil. Det er derfor ikke fundet nødvendigt at supplere 

resultaterne fra denne undersøgelse udover de analyser, som er udført i forbindelse med modelundersøgelsen, 

se rapporten “Undersøgelsesprogram for Skagen“ (ref. 6). Rapporten er i øvrigt 

bilagsrapport til nærværende rapport. 

3

2 Résume og konklusion 

2.1 Indledning 

Nærværende undersøgelse er udført i forlængelse af det årlige kystbeskyttelsesarbejde ved Skagen, 

som er udført siden 1982, financieret gennem fællesaftalen mellem staten, Nordjyllands Amt og 

Skagen Kommune. Arbejderne har tidligere primært bygget på aftaler knyttet op på forslag stillet i 

en kystteknisk rapport ”Skagen 81” (ref.1) med supplement fra 1984 (ref.2) og ”Skagen Handlingsplan” 

fra 1986 (ref.3). Siden 1991 er aftalen forlænget med et år ad gangen. 

Hovedmålene med undersøgelsen er følgende: 

Evaluering af den hidtidig udførte indsats 

Fremskrivning af kystudviklingen på spidsen af Skagens Odde 

Revision af målsætninger og strategier for kystbeskyttelsen 

Beregning af tekniske og økonomiske konsekvenser på baggrund af skærpede 


Programmet for undersøgelsen er i øvrigt udførligt beskrevet i bilag 1. 

Mønstrene for bølger, vandstand og strømme på den aktuelle strækning omkring spidsen af odden 

er beskrevet ved hjælp af numerisk modellering. Disse parametre er sammen med profildata brugt 

til at simulere den littorale transport, som består af såvel en langsgående som en tværgående 

transport på kysten. Modellerne er kalibreret på den beregnede kystudvikling baseret på KI´s målte 

profildata. Kendskab til transportforholdene er en forudsætning for at simulere flytning af sedimentet 

og dermed ændringerne i kystlinjens position og selve profiludviklingen. Modelkørslerne er 

udført af Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og er særskilt afrapporteret i ”Undersøgelseprogram for 

Skagen” (ref.6), som er bilagsrapport til nærværende rapport. 

2.2 Evaluering af den hidtidig udførte indsats 

Der er givet en kort beskrivelse af udbygningen med konstruktioner siden 1981. Langt hovedparten 

af arbejdet er foregået på Kattegatkysten. For en overordnet gennemgang har de væsentligste 

arbejder været følgende: 

Udskiftning af de gamle T-høfder med bølgebrydere nordøst for havnen 

Etablering af kunstig klit som oversvømmelsesbeskyttelse nordøst og sydvest for Grå Fyr 

Renovering/bygning af skråningsbeskyttelsen foran Grå Fyr 

Renovering af skråningsbeskyttelsen mellem havnen og Klitgården 

Etablering af to høfder mellem havnen og Klitgården 

Forlængelse af T-høfdeudbygningen ved Damstederne med bølgebrydere 

Årlig fodring med sand på Kattegatkysten. På strækningen havnen-Klitgården dog med 

singels. 

På Skagerrakkysten er der bygget en høfde og skråningsbeskyttelse ved Højen Fyr samt to 

terminalhøfder på strækningen nordøst for Gl. Skagen. 

Den nuværende indsats med bølgebrydere og årlig vedligeholdesfodring har stabiliseret kystlinjen 

på de aktuelle strækninger henholdsvis nordøst og sydvest for Grå Fyr og ved Damstederne. 

Stentæppet foran skråningsbeskyttelsen ved Grå Fyr har standset det overskyl, som førhen forekom 

på grund af de forholdsvis store vanddybder foran skråningsbeskyttelsen. På strækningen havnen- 

4

Klitgården har kombinationen af enkelthøfder og singelsfodring opbygget en smal strand foran 

skråningsbeskyttelsen på størstedelen af strækningen, således at oversvømmelserne i Vesterby er 

undgået. 

Der sker forstejling i profilet fra 4 til 10 m vanddybde på Kattegatkysten. Fodringen virker – som 

forventet – ikke i denne del af profilet. Den gennemsnitlige profilforstejling ud til 5 m dybde er 

0,7 % pr. år. 

Sammenholdes kystudviklingen med udviklingen i de fysiske påvirkninger, ses det, at energiniveauet 

for pålandsvind på Kattegatkysten har været forholdsvist højt fra omkring 1980 og frem til 

midten af 1990’erne. Antallet af ekstremvandstande har også været stort i 1980’erne. 

Den høfdebeskyttede strækning nordøst for Gl. Skagen er præget af stabile forhold. Høfderne har 

gennem årene kunnet fastholde stranden. Kysten på de ubeskyttede nabostrækninger til Højen Fyr 

er rykket tilbage. Højen Fyr-området ligger derfor som et fremspring på kysten. Der er begyndende 

bagskæring af skråningsbeskyttelsen. 

Strækningen ud for Gl. Skagen er inde i en rolig periode med et sundt strandprofil. I årene omkring 

1990 var forholdene dog præget af nedslidning af stranden med kliterosion til følge. På den ubeskyttede 

strækning sydvest for Gl. Skagen har der været lignende periodevise tendenser. Det rejser 

spørgsmålet, om der findes kortperiodiske svingninger på kystlinjen. Sammenligning af en tidsrække 

af luftfotos viser, at der findes svingninger eller udbugtninger på kysten. Disse findes fra 

Spirbakke Mile godt 5.000 m sydvest for Gl. Skagen og op til Nordstrand. De er cykliske, ligger 

med en indbyrdes afstand på ca. 3.300 m og vandrer med en hastighed af ca. 170 m/år langs ad 

kysten med retning ud mod Grenen. Udbugtningen vil ved passage forårsage et sandtilskud til 

stranden og en midlertidig forbedring af strandens styrke. I tiden mellem passagerne vil stranden 

imidlertid være smal og risikoen for højvandserosion i klitten være betydeligt større. 

2.3 Fremskrivning af kystudviklingen på spidsen af Skagens Odde 

Der er opstillet sedimentbudgetter for Kattegatkysten på begge sider af havnen og på Skagerrakkysten 

på strækningen fra Gl. Skagen ud til Grenen. På Kattegatkysten nordøst for havnen transporteres 

knap 40.000 m 3 /år ud til Grenen med retning videre mod revet. På Kattegatkysten sydvest 

for havnen transporteres ca. 25.000 m 3 /år mod sydvest ud for Sandmilen. Transporten på 

Skagerrakkysten er af andre dimensioner. Mere en 1 mio m 3 /år aflejres på kysten ud for Nordstrand 

og på revet. 

På basis af sedimentbudgetterne er kystlinjens forventede position på Kattegatkysten fremskrevet 

25 år under forudsætning af samme kystbeskyttelsesindsats som nu. Fremskrivningen viser, at 

kystlinjens position på de beskyttede strækninger stort set vil være stabil. For at kompensere den 

tidligere nævnte profilforstejling vil fodringsmængden dog i løbet af de næste 25 år vokse med 

estimeret 10 %. 

På Skagerrakkysten er fremskrivningen sket på grundlag af analyse af profilmålingerne. Kysten 

langs den nordvestvendte del af odden er en naturlig tilbagerykningskyst. En del af odden er 

imidlertid i højere eller mindre grad præget af svingninger i kystlinjens position. Svingningerne er 

af mere kortsigtet karakter end langtidstendensen med tilbagerykning. Det betyder, at kysten ud 

for Gl. Skagen på et tidspunkt vil komme under pres. På strækningen nordøst for Gl. Skagen 

forudses stabile forhold med den nuværende høfdeløsning. Konstruktionerne ved Højen Fyr 

opgives formentligt, hvilket medfører hurtig lokal tilbagerykning indtil skrænt og kystlinje er 

tilpasset nabostrækningerne. 

5

2.4 Beregning af tekniske og økonomiske konsekvenser på baggrund af skærpede 


Der foreligger udkast til skærpede fredningsbestemmelser for de fredede arealer øst for Batterivej 

og øst for de fredede områder ved Fyrbakken og Sønderstrand. Da selve arbejdet med indvinding 

af sandet på Nordstrand menes at have negative konsekvenser for de geologiske og botaniske 

interesser i området vil indvindingen kunne ophøre, så snart der findes en teknisk og økonomisk 

acceptabel, alternativ mulighed herfor. Da Skagen Rev er et sandsynligt alternativt indvindingsområde 

er dette undersøgt. Det potentielle fodringssand er finkornet med middelkorndiameter D 50 på 

0,23 mm. Imidlertid er det nuværende fodringssand fra Nordstrand ligeså fint, hvorfor effektiviteten 

ikke forringes derved. 

Strandfodring fra søsiden udføres ved indpumpning af sand gennem en ledning til stranden. 

Enhedsprisen er imidlertid stor, da de nødvendige fodringsmængder er forholdsvis beskedne. I 

kombination med en stor anstillingsudgift til specielt havledning og rør på land, driver det enhedspriserne 

i vejret. 

Kystfodring er undersøgt som et muligt alternativ. Kystfodring består i, at fodringsfartøjet sejler så 

tæt på kysten som dets dybgang tillader og losser sandet. Enhedsprisen på kystfodring er meget 

billigere fordi det ikke kræver etablering af indpumpningsledning til stranden. Sandet vil typisk 

bundfældes på 4 m vanddybde. Modelberegninger viser, at så længe den kunstige revle, som 

herved dannes, er høj, vil en større del af energiomsætningen fra bølgerne foregå her og derved 

reducere energiomsætningen helt inde ved stranden. Den kunstige revle flader imidlertid hurtigt 

ud og den gunstige effekt inde på kysten aftager. Fodringsmaterialet har samtidigt en tendens til at 

flytte ud ad i profilet. Det betyder, at stranden ikke modtager et tilskud af sand. Da der således ikke 

er sand til at opbygge en buffer foran klitskrænten, vil det øge risikoen for skrænttilbagerykning 

under højvandssituationer. Det konkluderes derfor, at kystfodring ikke er en egnet metode på de 

aktuelle kyststrækninger ved Skagen. 

For at reducere bidraget fra anstillingsudgiften ved strandfodring undersøges flerårig fodring, hvor 

arbejdet i stedet for årligt f.eks. udføres hvert andet år med en tilsvarende, større fodringsmængde. 

Bølgebryderne reducerer den naturlige erosion på den bagvedliggende strand. Problemet er, at 

stranden bag bølgebryderne er forholdsvis smal. Der er derfor ikke plads til hele fodringsmængden, 

så en del skal placeres udenfor bølgebryderne. Fodringssandet udenfor bølgebryderne 

vil føres hurtigere væk end det sand, som ligger indenfor. Modelberegninger viser, at den lokale 

forstejling i kystprofilet uden for bølgebryderne, som fodringen bevirker, medfører øget langstransport 

indtil profilet er blevet justeret. Modellerne har ikke kunnet give svar på, med hvilken 

størrelsesorden effektiviteten af sandet udenfor bølgebryderne nedsættes eller sagt på en anden 

måde, hvor stor en ekstramængde, der skal udlægges for at kompensere for den større erosion. 

Beregningerne viser i øvrigt ikke overraskende, at erosionen af fodringsmaterialet er størst det 

første år efter fodringen. Variationerne i kystlinjens position bliver naturligvis også større ved 

flerårig fodring. 

Som antydet reduceres enhedsprisen ved toårige fodringskampagner. Ud fra en ren økonomisk 

betragtning vil der ved toårige kampagner kunne fodres med op til 70 % større mængder i forhold 

til årlige kampagner inden den årlige udgift bliver højere. Det bør derfor overvejes, om der i givet 

fald skal udføres praktiske forsøg med fodring hvert andet år. 

Til sammenligning er økonomien for ét og toårig fodring med sand indvundet på revet angivet i 

tabel 2.1. Grunden til at mængderne for toårig fodring er mere end dobbelt så store som dem for 

étårig fodring er, at der er kompenseret med ekstra mængder for den reducerede effektivitet af 

sandet placeret uden for bølgebryderne. 

6

Str kning 

¯rlig fodring To rig fodring 

M ngde 

m‡ 

Enhedspris 

kr./m‡ 

Udgift 

mio. kr. 

M ngde 

m‡ 

Enhedspris 

kr./m‡ 

Udgift 

mio. kr. 

¯rlig udgift 

mio. kr. 

Nordłst for havnen 24.000 30,5 1,2 67.400 25,5 2,2 1,1 

Sydvest for havnen 18.000 31,5 0,9 46.400 26,5 1,6 0,8 

Damstederne 11.000 35 0,6 24.300 33,5 1,0 0,5 

I alt 2,7 4,8 2,4 

Prisniveau januar 2000, excl. moms. Till g p 15 % til łvrige udgifter ikke indregnet. 

Tabel 2.1 Udgift for ét- og toårig fodring med sand indvundet fra revet. 

Til sammenligning er økonomien for fodring med sand indvundet på Nordstrand angivet i tabel 

2.2. 

¯rlig fodring 

M ngde 

Enhedspris 

Udgift 

m‡ 

kr./m‡ 

mio. kr. 

24.000 16 0,4 

18.000 16 0,3 

11.000 28 0,3 

I alt 1,0 

Prisniveau januar 2000, excl. moms. 

Till g p 15 % til łvrige udgifter er ikke indregnet. 

Tabel 2.2 Udgift for fodring med sand indvundet på Nordstrand. 

2.5 Revision af målsætninger og strategier for kystbeskyttelsen 

Målsætningen for hver enkelt delstrækning tages op til revision i lyset af de senere års ændrede 

samfundsholdning til kysten som naturressource. Groft taget er målsætningen fastholdelse af 

kystlinjen på de kyststrækninger, som i dag beskyttes og naturlig udvikling på de resterende 

strækninger. Målsætninger for de enkelte kyststrækninger er beskrevet i bilag 2. 

Med udgangspunkt i målsætningerne er der opstillet forskellige alternative udformninger for 

strækningerne henholdsvis nordøst og sydvest for Grå Fyr og Damstederne, hvilke alle medfører 

en reduktion af konstruktioner på kysten, se figur 2.1 og 2.2. 

7

Figur 2.1. Alternative løsningsforslag til bølgebryderkonfiguration nordøst for havnen. 

En løsning, som bibeholder den eksisterende udbygning af konstruktioner er ligeledes behandlet. 

Prisen for reduktionen af konstruktioner er en øget fodringsindsats. For hver af de alternative 

løsningsforslag er konsekvensen for kystlinjens udvikling angivet og økonomisk overslag er udført. 

Med undtagelse af alternativ A1-B1 vil der ske større eller mindre erosion i den kunstige klit på 

begge sider af fyret. Da den fungerer som oversvømmelsesbeskyttelse vil det blive nødvendigt med 

en hel eller delvis retablering i en mere landværts position. 

 

 

 

Figur 2.2. Alternative løsningsforslag til bølgebryderkonfiguration ved Damstederne. 

De økonomiske overslag opdelt på anlægsudgifter, som er en engangsudgift og årlige udgifter til 

fodring er givet i tabel 2.3 og 2.4. For sammenligningens skyld beregnes udgiften til fodring såvel 

på grundlag af indvinding fra søsiden som fra landsiden. Der regnes med fodring hvert år. 

8

Alternativ Anl g 

A1-B1 

A2-B3 

A3-B2 

A3-B3 

A4-B3 

mio.kr. 

1,8 

2,3 

2,1 

3,0 


Fodring słside 

mio.kr./ r 

2,3 

2,8 

3,1 

3,0 

3,3 

Fodring landside 

mio.kr./ r 

0,8 

1,0 

1,1 

1,1 

1,3 

Tabel 2.3. Udgifter til alternativ udformning nordøst for havnen. 

Alternativ Anl g 

mio.kr. 

C1 

C2 

C3 

0,6 

0,8 



mio.kr./ r 

1,0 

0,9 

1,2 


mio.kr./ r 

0,5 

0,5 

0,8 

Tabel 2.4. Udgifter til alternativ udformning ved Damstederne 

På strækningen havnen-Klitgården er der ikke givet alternative løsningsforslag. Strækningen er 

speciel på grund af manglende naturlig strand. Udgift til singelsfodring bliver 0,1 mio. kr/år. 

Udgift til fjernelse af konstruktioner ved Højen Fyr bliver 0,2 mio. kr. 

Kysten på strækningen nordøst for Gl. Skagen er stabil. Med den eksisterende konfiguration af 

høfder (løsning A) bliver der næppe nødvendigt med fodring for at fastholde kystlinjen. Høfderne 

renoveres efter behov. Med en løsning (løsning B) uden konstruktioner vil det være nødvendigt at 

kompensere med fodring dels på grund af den naturlige tilbagerykning og dels på grund af 

strækningens beliggenhed læværts den høfdebeskyttede kyst ved Gl. Skagen. Udgifterne er vist i 

tabel 2.5. 

Lłsning Anl g 

mio.kr. 


mio.kr./ r 


mio.kr./ r 

A 

2,0 

B 0,9 4,6 

3,3 

Tabel 2.5 Udgifter til alternative løsninger på strækningen nordøst for Gl. Skagen. 

Ved Gl. Skagen synes kystudviklingen at foregå cyklisk over en godt 20-årig periode. Der vil være 

en periode med et sundt strandprofil og en periode med et svagt strandprofil. Det bliver nødvendigt 

at udføre ekstra foranstaltninger, hvis klitskrænten skal holdes. Når den gunstige effekt af 

kystlinjeudbugtningen aftager vil klitten givetvis igen komme under pres. Der er derfor foreslået to 

alternative metoder til højvandsbeskyttelse af klitskrænten enten i form af en singelspude foran 

klitskrænten (løsning A), som det kendes i dag, eller såfremt denne løsning ikke er ønskelig en 

permanent skråningsbeskyttelse (løsning B). Singelspuden skal regelmæssigt vedligeholdes. Den 

første løsning er mindre bastant, medens den anden løsning giver større sikkerhed mod erosion i 

klitskrænten. Derudover bør der udføres årlig fodring i perioden med et svagt strandprofil. Vedligeholdelsen 

af singelspuden vil blive mindre hyppig i perioden med sundt strandprofil. I den 

periode vil fodring sandsynligvis ikke være nødvendig. Høfderne renoveres efter behov. Udgifterne 

er vist i tabel 2.6. 

Lłsning Anl g 

A, sundt strandprofil 

mio.kr. 

1,0 


mio.kr./ r 


mio.kr./ r 

A, svagt strandprofil 

4,0 

2,8 

2,5 

B, sundt strandprofil 

7,7 

B, svagt strandprofil 4,0 2,8 

1,8 

Tabel 2.6 Udgifter til alternative løsninger ved Gl. Skagen. 

0,3 

9

3 Oddens udvikling og dens betydning for kystens udvikling 

3.1 Oddens dannelse 

Dannelsen af Skagens Odde skyldes et samspil mellem landhævning og tilførsel af sand fra 

littoralprocesserne. 

Siden isen trak sig tilbage efter sidste istid for ca. 15.000 år siden er vandspejlet steget på grund af 

isens afsmeltning medens landet samtidigt er hævet fordi isens tryk er væk. Det gensidige styrkeforhold 

mellem disse to modsatrettede tendenser har gennem de seneste ca. 7.000 år betydet en 

fortsat relativ landhævning i området. Som eksempel kan nævnes at terrænet ved Kandestederne 

er hævet 11 m over havets niveau gennem de seneste knap 5.000 år (ref. 7). Tilsvarende er terrænet 

ved Gl. Skagen hævet 3 m gennem de seneste ca. 1.500 år. 

Skagens Odde er opbygget på en gammel kystklint – en glacial endemoræne, som i dag kan ses fra 

Hirtshals mod øst til Tversted og videre mod sydøst til Frederikshavn. Det foranliggende strandplan 

var fladvandet og en lerbanke ved Råbjerg og Kandestederne har haft væsentlig betydning for 

de første stadier i dannelsen af odden. 

Den bølgeinducerede strøm langs kysten har ført eroderede materialer med sig fra strækningen 

sydvest og vest for ned mod Hirtshals. Disse materialer er på oddens nordvendte strækning kastet 

op på stranden som strandvolde. Den relative landhævning har løbende betydet stabilisering af de 

højest beliggende strandvolde. Odden er således bygget op af successive strandvoldssystemer og er 

på denne måde vokset i nordøstlig retning. 

Når stranden er blevet tilstrækkelig høj og bred er sandet tørret. Vinden har blæst sandet op som 

klitter, som ligger som en bræmme bag stranden. I en periode har sandflugten været så voldsom, at 

bevoksningen ikke har kunnet stabilisere klitten. Klitten er så vandret ind over odden. På den 

nordlige del af odden er landskabet i dag præget af parabelklitter. 

På figur 3.1 er vist en skematisk fremstilling af et sandsynligt forløb af oddens dannelse. 

Figur 3.1 Sandsynligt forløb af Skagens Oddes dannelse (ref. 8). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10

3.2 Grenens udvikling 

Kystudviklingen langs oddens spids er meget dynamisk. På figur 3.2 er kystlinjeudviklingen de 

sidste to hundrede år vist. 

 

 

 

 

 

 

Figur 3.2 Kystlinjeudvikling på spidsen af Skagens Odde. 

 

 

Det er karakteristisk, at kystlinjen ved Nordstrand vokser mod nordøst. Samtidigt sker der en 

afhøvling af Kattegatkysten fra omkring Gl. Fyr mod nord ud mod Grenen. Derved bevarer odden 

sit lige præg omkring Skagen med to næsten parallelle kyststrækninger på henholdsvis Kattegatsiden 

og Skagerraksiden. 

På strækningen syd for Gl. Fyr er der naturlig fremrykning af kystlinjen i første hundredårsperiode 

før anlæg af havnen. 

På Skagerrakkysten sker der fortsat erosion langs hele odden (ref. 9). Overgangen mellem tilbagerykning 

og fremrykning ligger i området ved Højen Fyr. Det ses samtidigt at dette område – i takt 

med oddens vækst – i seneste hundredårsperiode er flyttet i nordøstlig retning. 

3.3 Områdebeskrivelse 

Odden er som beskrevet i afsnit 3.1 et ungt havskabt landskab. Området er skabt som strandvoldssletter, 

hvilket ses i terrænet nord og øst for den bymæssige bebyggelse i Skagen ud mod Grenen. 

Området er deslige dækket af hede og moser, som veksler med sandede klitområder. 

Grenen er omfattet af en stor landskabs- og naturvidenskabelig fredning (ref. 10) Arealerne, der er 

omfattet af fredningen, udgør ca. 262 ha. og strækker sig fra Batterivej i vest til Kattegatkysten i øst 

og grænser i nord op mod de klitfredede arealer ud mod Skagerrak. Damsted Klit er ligeledes 

omfattet af fredning. 

Strækningen øst for Grå Fyr. Terrænet mellem den kunstige klit og Fyrvej ligger mellem kote 1,0 og 

2,0 DNN ifølge fotogrammetisk udtegning fra 1985. De få ekstra enkeltpunkter på planen viser 

flere steder med koter ned til kote 1,2 DNN. 

Strækningen vest for Grå Fyr. Terrænet mellem den kunstige klit og Fyrvej ligger mellem kote 1,0 

og 2,0 DNN. De ekstra anførte punkter i planen viser dog at terrænet generelt ligger højere end 

terrænet øst for fyret. Campingpladsen ligger i kote 1,5-1,7 DNN, medens det grønne areal i tilknytning 

til pladsen ligger i kote 1,4 DNN. 

 

 

 

11

Havnen-Klitgården. Klitterrænet ligger højt med koter større end 3,0 DNN. KI har ingen oplysninger 

om terrænniveauet for de bagvedliggende huse i Vesterby. 

Damstederne. På det laveste sted ud for vestligste T-høfde ligger Damstedvej i kote 1,7 DNN. 

Længere sydpå stiger vejen med terrænet til niveau højere end kote 2,0 DNN. De laveste områder 

mellem stranden og vejen er adgangsvejene til stranden. Disse ligger dog alle steder højere end 

kote 2,0 DNN, bortset fra tilslutningen bagest til Damstedvej i det lave område. 

3.4 Problematik og årsag 

På baggrund af det overordnede udviklingsmønster af oddens spids, som beskrevet i afnit 3.2, kan 

udviklingen på de forskellige strækninger lettere forstås. 

Skagerrakkysten 

Strækningen fra Spirbakke Mile til lidt nord for Højen Fyr er en naturlig tilbagerykningskyst. 

Kystlinjetilbagerykningen er standset ved anlæg af høfder på størstedelen af strækningen fra Gl. 

Skagen til Højen Fyr. Der findes et sundt klitsystem på strækningen til sikkerhed mod oversvømmelse 

af eventuelt lavtliggende dele af baglandet. Tilbagerykningen af nabostrækningerne betyder, 

at den høfdebeskyttede del af strækningen med tiden kommer til at ligge i en fremskudt position. 

Dette problem er naturligvis mest markant på en kort strækning som den ved Højen Fyr, hvor 

klitskrænten på den beskyttede strækning ligger som et frermspring på kysten. 

Strækningen videre mod nordøst til Nordstrand er en naturlig fremrykningskyst. Tilvæksten bliver 

større desto nærmere stedet er til Grenen. Til gengæld er klitbeskyttelsen mod oversvømmelse på 

dele af strækningen mindre solid. Der har med mellemrum været oversvømmelse i klitområdet 

ved Nordstrand. 

Kattegatkysten 

Strækningen på kysten nordøst for Hvide Fyr er en naturlig tilbagerykningskyst, medens strækningen 

sydvest for fyret fra naturens side er en fremrykningskyst. Kystudviklingen på sidstnævnte 

strækning er ændret efter havnens etablering. Havnens udbygning i 1905-07 og efterfølgende 

udvidelser – den seneste i 1965-71 har betydet en afskæring af den sydvestgående langstransport 

på stedet således, at der ikke bliver tilført materiale til kysten sydvest for havnen. 

Umiddelbart nordøst for havnen på den ubeskyttede kyst har der været stor fremrykning på grund 

af havnens luvsideeffekt, hvor de ydre værker fanger hovedparten af materialet i den langsgående 

transport. 

Af samme grund lider strækningen sydvest for havnen under dennes læsidevirkning. I kombination 

med etablering af skråningsbeskyttelsen, som forhindrer tilførsel af materiale fra skrænten, er 

det årsagen til at den naturlige strand er forsvundet mellem havnen og Klitgården. 

På strækningen ved Damstederne er læsideproblemet fra havnen blevet forstærket, idet der ikke er 

tilført tilstrækkeligt med materiale til langstransporten fra strækningen mellem havnen og Klitgården 

på grund af skråningsbeskyttelsens blokering for erosion i skrænten. 

Kystlinjetilbagerykningen på strækningerne Damstederne og Betty Nansens Hus til p-pladses ved 

Grenen er standset ved en kombination af bølgebrydere/T-høfder og fodring og på strækningen 

havnen–Klitgården ved en kombination af skråningsbeskyttelse og fodring med grove materialer. 

Ovesvømmelsesproblemet på begge sider af Grå Fyr er løst ved etablering af kunstige klitter. På 

den øvrige strækning nordøst for havnen er der ingen problemer. På strækningen umiddelbart 

nordøst for p-pladsen ved Grenen og på strækningen ned mod Betty Nansens Hus findes naturligt 

12

klitpartier. Og i havnens luvsideområde er stranden så bred, at selv et svagt bagvedliggende 

klitparti ikke giver problemer. 

Ved Damstederne findes et forholdsvist smalt klitparti. På strækningen havnen–Klitgården er 

klitten borteroderet. Dette har givet anledning til oversvømmelser i Vesterby under bestemte 

vandstands-/bølgeforhold. Risikoen er reduceret ved etablering af et strandprofil med grove 

materialer. 

13

4 Udført kystbeskyttelse 

4.1 Målsætning og strategi 

Udbygningen af kystbeskyttelsen efter KI’s aktive medvirken siden 1982 bygger primært på skitseforslag 

udarbejdet i rapporterne ”Skagen 81” (ref. 1) med tilhørende supplement (ref. 2) og Skagen 

handlingsplan (ref. 3). Nogle arbejder er dog planlagt løbende ud fra opståede behov indenfor det 

afsatte årlige budget til vedligeholdelse. 

Målet med de foreslåede foranstaltninger har været at standse kysttilbagerykningen på de aktuelle 

strækninger. Det er først og fremmest på Kattegatkysten, at indsatsen er koncentreret, idet det var 

på denne strækning problemerne var åbenlyse. 

Strategien har gennem årene været at beskytte strækningerne med en kombination af konstruktioner 

og strandfodring med sand. Arbejdet har været økonomisk begunstiget af nær tilgang til 

indvindingsområdet på Nordstrand, som på grund af den store naturlige aflejring på stedet ud fra 

et mængdemæssigt regnskab har kunnet tåle indgrebet. Systemet af høfder og/eller bølgebrydere 

har betydet, at fodringsbehovet er reduceret væsentligt. 

Ud for Grå Fyr samt på strækningen mellem havnen og Klitgården er stranden på grund af tidligere 

anlagte skråningsbeskyttelser borteroderet. Kystprofilet er kommet så tæt på det bagvedliggende 

terræn, at skråningsbeskyttelsen begge steder er bygget direkte ud i havet. For at stabilisere 

profilet umiddelbart foran er der udlagt grove materialer. Ud for skråningsbeskyttelsen ved 

Grå Fyr er sten indbygget som et tæppe på bunden, medens der på strækningen mellem havnen og 

Klitgården er udlagt singels, som fungerer som en dynamisk beskyttelse. De reducerede vanddybder 

foran skråningsbeskyttelserne har siden afhjulpet oversvømmelsesproblemet begge steder. 

Oversvømmelsesrisikoen for det bagvedliggende terræn på strækningerne nordøst og sydvest for 

Grå Fyr er løst ved etablering af kunstige klitter af sand indvundet på Skagens Rev. 

Ved udskiftningen af de ældre T-høfder på strækningen nordøst for havnen med bølgebrydere er 

der i vid udstrækning taget hensyn til de historiske forhold. Der har været arbejdet med løsninger, 

som i vid grad reducerede antallet af konstruktioner eller endog helt fjernede dem på nogle delstrækninger, 

men den valgte løsning har næsten samme udbygningsgrad som den gamle. 

Gl. Skagen problematikken er første gang behandlet i forbindelse med den pludselige nedslidning 

af stranden, som fandt sted i årene omkring 1990. I 1993 udfærdigede KI et notat ”Gl. Skagen ’93” 

(ref. 4) med fire alternative forslag til beskyttelse af byen. Den politiske beslutning er foreløbigt 

udsat til færdiggørelsen af nærværende undersøgelse. Der er derfor ikke på noget tidspunkt afsat 

økonomiske midler til denne strækning. De hidtil anvendte midler på denne strækning er derfor 

som akut afhjælpning af situationen taget af det samlede budget til kystbeskyttelse ved Skagen og 

har derfor været af beskeden størrelse. 

Kystbeskyttelsen ved Højen Fyr er udført efter henvendelse fra kommunen. Indsatsen på denne 

strækning har ikke været udført siden 1992 på grund af kommunens og KI’s fælles indstilling om at 

opgive den, se bilag 2. 

4.2 Udbygning af kystbeskyttelsen 

Af hensyn til fortolkningen af kystudviklingen gennemgås ikke blot udbygningen af kystbeskyttelsen 

efter fællesaftalens ikraftræden i 1982, men udbygningen før den tid nævnes kortfattet. 

Sidstnævnte udvikling er i øvrigt detaljeret beskrevet i ref. 1. Tegn. nr. 4.1 viser den daværende 

udbygning i 1981. 

14

Den vigtigste menneskeskabte faktor på Kattegatkysten er imidlertid anlæg af Skagen Havn i 1905- 

07 samt de senere udvidelser i 1935, 1951-55 og specielt 1965-71, hvor et nyt ydre bassin blev 

anlagt. Yderværkerne har betydet en afbrydelse af den på stedet dominerende sydgående langstransport 

på kysten. Dette har medført manglende tilførsel af sand til strækningen syd for havnen 

med deraf forårsaget erosion. Høfdebyggeriet i 1921 reducerede kysttilbagerykningen. Alligevel 

blev det nødvendigt at etablere en skråningsbeskyttelse på stedet, som bestod af beton. Læsideerosionen 

fortsatte sydvest for Klitgården, hvorfor der blev anlagt en række T-høfder i løbet af 

årene 1975-79. 

På tilbagerykningskysten nordøst for havnen blev Grå Fyr med tiden mere og mere eksponeret. 

Efter forskellige forsøgskonstruktioner anlagdes i 1971/72 nogle T-høfder foran Grå Fyr. I 1970’erne 

blev høfdesystemet forlænget i begge retninger, således at det samlede høfdesystem i 1979 bestod 

af 39 høfder. Høfdemellemrummene foran Grå Fyr blev forstærket med udlagte betonbrokker m.v. 

samtidigt med at der flere steder på strækningen blev udlagt interimistiske værn af forskellige 

materialer foran klitskrænten. 

Kysten ud for Gl. Skagen by havde gennem årene været udsat for fortsat tilbagerykning. I slutningen 

af 1940’erne byggedes seks høfder samt en stenskråningsbeskyttelse ud for byen. Efter fortsat 

erosion i læsiden af høfdeområdet udbyggedes høfdesysytemet mod nordøst med yderligere 10 

høfder samt et par mindre høfder i overgangen mellem de to strækninger. Samtidigt anlagdes en 

høfde samt en skråningsbeskyttelse foran bebyggelsen ved Højen Fyr. 

Nedenfor fortsættes med en strækningsvis gennemgang af indsatsen siden 1982. De nuværende 

kystbeskyttelseskonstruktioner er vist på tegn. nr. 4.2 og 4.3, medens de årligt udførte fodringsmængder 

er angivet strækningsvis i bilag 3. 

Kattegatkysten nordøst for havnen 

I 1984 etableredes to strongpoints – ét udfor p-pladsen ved Grenen, hvor erosionen og bagskæringen 

af T-høfderne var særlig stor og ét ud for Grå Fyr, som lå i en udsat position. Det første 

sted udskiftedes de fire nordøstligste T-høfder med to bølgebrydere i en mere landværts position. 

Der blev anlagt skråningsbeskyttelse bagved bølgebryderne, idet den bagvedliggende klit ønskedes 

bevaret. Der blev anlagt et højvandsdige hen foran p-pladsen ved Grenen. Det udlagte betonfyld i 

høfdemellemrummene ved Grå Fyr blev afdækket med brudsten i en skråningsbeskyttelse. 

Strækningen nordøst for havnen. (Foto JWLuftfoto). 

15

Sandsynligvis på grund af manglende fodringsindsats fortsatte kysten med at rykke tilbage mest 

mod nordøst. Høfderne blev derfor bagskårne, hvilket vil sige, at de mistede forbindelsen til land. 

Da de til dels var underdimensionerede og angiveligt var bygget uden filterdug, forfaldt de i større 

eller mindre grad. Nedslidningen af kysten specielt nordøst for Grå Fyr medførte gentagne oversvømmelser 

af baglandet. Vandet trængte ind dels ved overskyl over det lave hedeterræn nordøst 

for Grå Fyr dels ved overløb på skråningsbeskyttelsen ud for Grå Fyr på grund af den større 

vanddybde foran skråningsbekyttelsen. 

Efter forsøg med udlægning af sten på bunden foran skråningsbekyttelsen ved Grå Fyr udlagdes i 

1989 et tæppe af sten foran skråningsbeskyttelsen. Konstruktionen var dimensioneret efter fysiske 

modelforsøg (ref. 11). 

I 1989 etableredes en lav kunstig klit henholdsvis nordøst og sydvest for Grå Fyr med indpumpet 

sand fra revet. Høfderne blev udskiftet med bølgebrydere i en mere landværts tracé i årene 1989- 

91, bortset fra de syv sydligste T-høfder, som var intakte. Planformen af bølgebrydersystenet blev 

til dels fastlagt med hjælp af numeriske modelberegninger. Langstransportens fordeling i kystprofilet 

og sammenhængen mellem bølgebrydermellemrum og den forventede kystlinjeindskæring 

af kystlinjen blev beregnet. Indsatsen blev kombineret med årlig fodring på den mest udsatte del af 

strækningen. 

På tegn. nr 4.4 vises en fotoserie udbygningen fra den ubeskyttede kyststrækning frem til forholdende 

efter udbygningen med bølgebrydere. 

Kattegatkysten sydvest for havnen 

Betonskråningsbeskyttelsen mellem havnen og Klitgården var mange steder slidt ned. Den blev 

derfor 1982-83 indbygget i en ny skråningsbeskyttelse af sten. Da langstransporten var afbrudt ved 

havnens tilstedeværelse og da skråningsbeskyttelsen forhindrede sandtilskud fra skråningen havde 

høfderne ikke længere nogen berettigelse. Stenene blev derfor indsamlet i 1984 og genanvendt 

andetsteds. 

Strækningen sydvest for havnen. (Foto JWLuftfoto). 

Ved uheldige kombinationer af højvande og indkommende bølger fra sydlige retninger blev bølgerne 

presset ind i hjørnet umiddelbart syd for havnemolen. Bølgenergien bliver herved koncentret 

og bølgehøjden forstærket. I forbindelse med dybderne umiddelbart foran skråningsbeskyttelsen 

16

lev bølgeopskyllet så stort, at det løb over terrænet og ned i de lavere liggende arealer i Vesterby. I 

1985 udførtes en sandfodring på strækningen, men sandet forsvandt snart mod sydvest. Der 

forsøgtes derefter med grovere fodringsmateriale. Dette var mere stabilt, men så snart det var 

flyttet ud af området var det tabt for strækningen. Der anlagdes derfor to terminalhøfder ved 

Klitgården, hvorved en meget stor del af den årligt udlagte singels er blevet på strækningen. 

Strandopbygningen har reduceret oversvømmelsesrisikoen. 

Til beskyttelse af terrænet bag det forholdsvis store høfdemellemrum umiddelbart sydvest for 

Klitgården byggedes en vinge i 1983 på den sydligste høfde mellem havnen og Klitgården og 

dernæst anlagdes et højvandsdige, som i dag altid er sanddækket. 

I forlængelse af T-høfderne ved Damstederne anlagdes i 1983 fem bølgebrydere foran vejen ud til 

Stokmilen. Bortset fra et enkelt år er strækningen siden fodret årligt. 

På tegn. nr. 4.5 vises en fotoserie udbygningen siden 1969, hvor kun strækningen mellem havnen 

og Klitgården var beskyttet, og frem til 1992. 


I 1983 anlagdes to korte terminalhøfder i forlængelse af det eksisterende høfdesystem til afbødning 

af læsideerosionen fra høfdesystemet. 

I 1984 blev den eksisterende høfde ved Højen Fyr, som var nedbrudt, erstattet, og der blev bygget 

en skråningsbeskyttelse i klitten foran bygningerne. 

Strækningen ud for Gl. Skagen-området. (Foto JWLuftfoto). 

I årene omkring 1990 forekom gentagne gange højvande, som efterlod stranden smal og lav og med 

kliterosion foran Gl. Skagen by. Den pludselige nedslidning af stranden var uventet og der var ikke 

afsat beløb til beskyttelse af kysten. I 1991 og 1992 blev der som akut afhjælpning udlagt henholdsvis 

10.000 og 12.000 m 3 sand på stranden. Sandet blev naturligvis hurtigt fjernet af bølgerne på den 

ret eksponerede kyst, hvor der er stor materialomsætning. I årene 1993-96 er der successivt udlagt i 

alt 10.200 tons singels på stranden ind mod klitskrænten foran byen. En stor del af mængden ligger 

stadig tilbage som højvandsbeskyttelse foran klitten, hvilket formentligt hænger sammen med en 

naturlig forbedring af forholdene på kyststrækningen, se afsnit 6, samt materialets karakter. 

17

4.3 Årlige arbejder 

I forbindelse med vedtagelsen af den treårige handlingsplan i 1988 for udbygning/renovering af 

kystbeskyttelsen blev der afsat årlige budgetter til vedligeholdelse af kysten til og med 1991. Siden 

er budgettet løbende blevet bevilget for ét år ad gangen af de tre aftaleparter. 

De årlige arbejder 1992-98 har hovedsageligt bestået af fodringsarbejder: 

Kattegatkysten nord for havnen. Stranden mellem Grå Fyr og p-pladsen ved Grenen er fodret 

med gennemsnitligt 18.100 m3 /år og stranden mellem Grå Fyr og Bunkeren er fodret med 

gennemsnitligt 12.600 m3 /år. Den beskyttede strand videre ned mod Betty Nansens hus er 

nogle år fodret med beskedne mængder i forbindelse med lokal højvandserosion på stranden. 

Kattegatkysten syd for havnen. Kysten mellem havnen og Klitgården er fodret med singels. 

Det mest udsatte sted er der undertiden udlagt håndsten. Den gennemsnitlige mængde har 

været 1.700 tons/år. På stranden mellem Klitgården og Stokmile Klit er der sandfodret med 

gennemsnitligt 8.500 m 3 /år. 

Skagerrakkysten. Ved Højen Fyr er der sidst fodret i 1992 med 2.000 m 3 sand. Udfor Gl. 

Skagen by er der i 1992 udlagt 12.100 m 3 sand på stranden som afhjælpning af akut situation. 

Siden er der i årene 1993-96 successivt udlagt i alt 10.200 tons singels på stranden foran 

klitskrænten. En stor del af mængden ligger stadig tilbage som højvandsbeskyttelse foran 

klitten. 

4.4 Økonomi og mængder 

De hidtil afholdte udgifter til kystbeskyttelse ved Skagen, siden fællesaftalen mellem staten, Nordjyllands 

Amt og Skagen Kommune trådte i kraft i 1982, er afbildet på figur 4.1. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 4.1 Udgifter til kystbeskyttelse ved Skagen. Beløb er excl. moms. 

De afholdte udgifter består ud over udgifter til entreprenørarbejder til forundersøgelser, herunder 

opmåling og eksterne konsulentopgaver, rejseudgifter og dagligt tilsyn. 

Årene 1982-84 og 1989-1991 er præget af store udgifter til anlægsarbejder, som foreslået i henholdvis 

ref. 1 samt ref. 2 og ref. 3, medens arbejderne de øvrige år primært eller helt består af 

vedligeholdelsesarbejder i form af fodring. Niveauet 1992-98 ligger på 1,3 mio. kr. årligt. 

Anlægsarbejderne er beskrevet i afsnit 4.2 og den årligt udførte fodring er angivet strækningsvis i 

bilag 3. 

18

5 Effekt af kystbeskyttelsen 

5.1 Fysisk påvirkning 

5.1.1 Generelt 

5.1.2 Vind 

I denne rapport udføres ikke en generel behandling og beskrivelse af de meteorologiske og hydrografiske 

forhold eller den indbyrdes afhængighed mellem disse. Dette er tidligere udført i rapporten 

”Skagen 81”, ref. 1. 

I stedet fokuseres på de forhold (afsnit 5.1.2 og 5.1.3), som spiller en rolle for vurderingen af effekten 

af den kystbeskyttelsesindsats, som begyndte i 1982, efter at der var indgået aftale om samarbejde 

om kystbeskyttelsen ved Skagen mellem staten, amtet og kommunen. Når resultatet af 

indsatsen på kysten skal vurderes spiller det en rolle, hvorledes den tidsmæssigt differentierede 

fysiske påvirkning på kysten har været i den aktuelle periode. 

Desuden beskrives her andre fysiske forhold, som set i et længere perspektiv, kan få indflydelse på 

kystudviklingen omkring Skagen (afsnit 5.1.4 og 5.1.5). 

Den fysiske påvirkning på kysten består hovedsageligt af de indkommende bølger og de deraf 

afledede bølgestrømme i revlezonen. Hyppigheden og størrelsen af højvandsstande influerer 

ligeledes på kysten, idet bølgernes størrelse ændres og bølgernes virkefelt i kystprofilet flyttes ved 

en ændret vandstand. 

I mangel af målte bølgedata bliver udviklingen af bølgeforholdene her implicit beskrevet ved hjælp 

af vinden i afsnit 5.1.2. Vindeffekten afspejler til en vis grad bølgeforholdene på kysten. 

På Skagerrakkysten er vandstandsforholdene ligeledes knyttet op på vindforholdene, således at 

forstå, at des stærkere pålandsvind desto højere vandstand. På Kattegatkysten bliver vandet presset 

ind i Kattegat ved større vindhastigheder fra vestlige retninger. Dette medfører typisk højvande på 

Kattegatkysten med fralandsvind og fralandsbølger. Der vil dog kunne optræde pålandsbølger på 

kysten i form af såkaldte gamle bølger fra en tidligere vindsituation. Omvendt presses vandet ud af 

Kattegat ved pålandsvind på Kattegatkysten. Dette medfører, at Kattegatkysten typisk har større 

pålandsbølger ved lavvande og omvendt mindre bølger ved højvande. Men såfremt vinden vender 

til pålandsvind efter at have blæst længerevarende fra vest vil dette kunne medføre høje bølger og 

samtidigt højvande, hvilket øger risikoen for erosion på stranden og i klitten. 

Højvandssituationer forekommer i forbindelse med vedvarende vind af en vis styrke fra vestlige 

retninger, se ref. 1. I referencen er der udarbejdet vindroser for situationer med vandstande henholdsvis 

større end +50 cm henholdsvis mindre end ÷50 cm. Statistisk set forekommer højvande 

fortrinsvis ved vindretningerne i vinkelrummet SSV-N medens lavvande på samme vis især 

forekommer ved retninger i vinkelrummet NØ-S. 

Der er ikke her foretaget en statistisk behandling af samtidige vind- og vandstandsforhold, der 

kunne fortælle om antal kritiske hændelser på Kattegatkysten med samtidig højvande og pålandsvind. 

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har i mange år indsamlet vinddata fra en station ved Grå 

Fyr. Registreringerne er målt med aneometer. 

19

På foranledning af KI har DMI beregnet vindenergien ud fra de målte vindhastigheder og foretaget 

en opdeling af vindenergien efter år samt vindstyrke og -retning. Perioden er 1961-98. Vindstyrken 

er inddelt i tre vindhastighedsintervaller og retningen er inddelt i 16 sektorer. 

Kun pålandsvind med vindstyrke større end 8 m/s forventes at give signifikant bidrag til de 

kystformende processer. 

Skagerrakkysten ved Gl. Skagen og den bølgebryderbeskyttede strækning på Kattegatkysten 

nordøst for havnen er parallelle. Og indenfor få grader har Kattegatkysten sydvest for havnen 

samme kystlinjeorientering som kysten nordøst for havnen. Det betyder stort set, at retninger med 

pålandsvind på den ene kyst giver fralandsvind på den anden kyst og omvendt. 

På figur 5.1 og 5.2 er udviklingen i vindenergien for pålandsvind på henholdsvis Skagerrakkysten 

og Kattegatkysten vist. 

Skagerrakkysten. Efter et højt niveau i årene 1967-75 er energien faldet. Med undtagelse af 1983 har 

niveauet været lavt frem til slutningen af 1980’erne, hvorefter det indtil begyndelsen af 1990’erne er 

steget til næsten samme niveau som perioden 1967-75. Siden 1993 er der sket svag reduktion. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 5.1 Pålandsvind på Skagerrakkysten ved Gl. Skagen. (DMI-målinger ved Grå Fyr). 

Kattegatkysten. Vindenergien har været lav i første halvdel af 1970’erne. Herefter er den steget og 

toppet i sidste halvdel af 1980’erne. Siden 1994 synes energien at aftage. 

20

Figur 5.2 Pålandsvind på Kattegatysten. (DMI-målinger ved Grå Fyr). 

 

 

 

 

 

 

 

Det fremgår, at med den valgte inddeling i vindstyrker bidrager intervallet 8,1-17 m/s med langt 

den største energi. Dette skyldes kombinationen af relativt høje vindstyrker og stor hyppighed 

En detailanalyse på vindretninger, se figur 5.3, viser, at vindretningerne VSV og V er de dominerende 

med hensyn til generering af højvande i området. Den viser samtidigt, at hvor retningen W 

førhen var den dominerende har dette forhold løbende ændret sig hen gennem måleperioden, 

således, at forholdet mellem de to dominerende retninger i dag er omvendt. Det høje energiniveau 

omkring 1970 skyldtes fortrinsvis et højt niveau fra retningen V, medens det tilsvarende høje niveau 

i begyndelsen af 1980’erne i højere grad skyldtes en kombination mellem høje niveauer fra begge 

retninger, dog med højeste niveauer fra retningen VSV. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 5.3 Opdeling på vindretninger ved typiske højvandssituationer. (DMI-målinger ved Grå Fyr). 

5.1.3 Ekstremvandstande 

Statshavneadministrationen i Frederikshavn (SHAF) ligger inde med digitale vandstandsdata fra 

Skagen Havn for perioden jan. 1966 – jan. 1991. Siden april 1993 er målingerne overført online 

direkte til KI’s database. Desværre findes der kun meget få registreringer i perioden frem til februar 

1996. Det betyder, at der reelt er et hul på fem år i registeringerne fra februar 1991 til februar 1996. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21

Da det er højvandene, som har størst interesse i forbindelse med den synlige erosion på stranden og 

i klitten er ekstremvandstande større eller lig 80 cm DNN blevet trukket ud. Denne højvandstand 

svarer til en middeltidshændelse på knap 1 år (ref. 12). Det betyder, at vandstanden statistisk set 

forekommer godt og vel én gang om året. 

Hvert højvande defineres som en uafhængig hændelse med minimum 36 timers afstand til næste 

højvande svarende til længden af tre tidevandsperioder. 

Antallet af højvande fordelt over perioden er vist på figur 5.4. Det viser en markant forøgelse i både 

antal og størrelse i tiåret 1981-90. På grund af manglende målinger vides det ikke om denne forøgelse 

holder ind i første halvdel af 1990’erne. De sidste 3½ år fra februar 1996 synes niveauet 

imidlertid at være dalet muligvis til samme niveau som i femten års perioden før 1981. På grund af 

de manglende registreringer i første halvdel af 1990’erne kan til sammenligning bemærkes, at en 

tilsvarende analyse for Thyborøn (ref. 13) viste, at antallet af højvande havde været særdeles 

hyppige i perioderne 1981-85 og 1990-93, men siden var reduceret hen gennem 1990’erne. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 5.4 Ekstremvandstande i Skagen Havn. 

Selv om figuren ikke viser noget om de samtidige bølgeforhold – bølgehøjde og -retning – bekræfter 

ovennævnte dokumentation den opfattelse af udviklingen i de fysiske forhold, som lå til grund 

for den øgede indsats, som blev foreslået i handlingsplanen fra 1986 (ref. 3) og som efterfølgende er 

blevet implementeret siden 1989. 

5.1.4 Niveauforandringer siden sidste istid 

Siden afslutningen af sidste istid for godt 10.000 år siden har de vekslende hastigheder af isens 

afsmeltning og den isostatiske hævning af landet betydet en til stadighed skiftende balance mellem 

vandstandsstigning og landhævning. Det traditionelle billede har været, at landet siden tiden for 

Stenalderhavet for ca. 7.000 år siden relativt set er tippet omkring en NW-SE akse, der her i landet 

løber gennem Nissum Fjord og det nordlige Falster, se figur 5.5 a. Den relative vandspejlsstigning 

er positiv syd for linjen og omvendt, hvilket betyder, at vandstanden stiger syd for linjen og falder 

nordfor. 

 

 

 

22

Figur 5.5 a) Relative landhævning (m) siden Stenalderhavet (ref. 14). b) Relativ vandspejlsstigning (mm/år) gennem de 

seneste ca. 100 år (ref. 15). 

En analyse af godt 100 års vandstande siden 1890 ved danske stationer viser imidlertid, at denne 

linje nu er forskudt mod nord og mod øst, se figur 5.5 b. Det betyder i den aktuelle sammenhæng, 

at den relative landhævning nu er reduceret mærkbart ved Skagen. Som illustration på dette 

bemærkes, at den relative landhævning ved Hirtshals i de to perioder er faldet fra gennemsnitlig 

ca. 1,6 mm/år til 0,4 mm/år. 

Dette forhold bestyrkes af observationer fra et antal boreprøver foretaget i Vendsyssel, hvilke 

indikerer, at den isostatiske hævning her er endt (ref. 7). 

Såfremt tendensen fortsætter betyder det, at den landhævning, som har været en forudsætning for 

dannelsen og væksten af hele oddekomplekset, se afsnit 3.1, vil reduceres og eventuelt standse. 

5.1.5 Drivhuseffekt 

På basis af de nyeste beregninger med ocean-atmosfæriske klimamodeller vurderer IPPC (ref. 16), 

at den globale vandstand for forskellige scenarier vil stige mellem 15 og 95 cm i løbet af det næste 

århundrede. For ”Business as usual” scenariet beregnes vandstandsstigningen til 50 cm. Midt i 

næste århundrede vil stigningen globalt være ca. 20 cm. Ændringerne vil imidlertid ikke være den 

samme overalt, men vil variere regionalt som følge af bl.a. forskellig opvarmning, ændring i 

havstrømme og vertikale landbevægelser. 

På baggrund af bl.a. DMI’s vandstandsregistreringer gennem de seneste 100 år er der udarbejdet 

diverse scenarier for vandstandsudviklingen i Danmark. Såfremt de seneste 100 års tendenser 

fortsætter uændret i næste århundrede og disse overlejres af en global vandstandsstigning på 

henholdsvis 20 og 50 cm viste beregningerne en stigning på 9-18 cm og 33-46 cm for danske målestationer. 

Stigningen vil være størst i den sydlige del af landet. 

Vandspejlsstigningen forventes at stige eksponentialt. Det betyder, at stigningen foregår des hurtigere 

jo senere i perioden den ligger. Med en anslået stigning på 14 cm på 100 år vil vandspejlsstigningen 

de kommende 25 år blive mindre end 3,5 cm. Dette vurderes som en relativ beskeden 

vandspejlsstigning. Med en gennemsnitlig hældning af kystprofilet ud til 6 m vanddybde på 1:60, 

som den er på Kattegatkysten, betyder dette isoleret set en kysttilbagerykning på ca. 2 m. 

 

 

 

23

Såfremt prognoserne holder vil vandspejlsstigningen på længere sigt betyde et øget fodringsbehov 

for at opfylde de samme målsætninger om kystlinjens udvikling. 

Sikkerheden af beskyttelsen mod oversvømmelse vil også reduceres. På Kattegatkysten vil dette 

kunne modvirkes ved at forstærke beskyttelsen mod oversvømmelse, såfremt sikkerheden er nået 

under et acceptabelt niveau. På Skagerrakkysten skønnes der ikke ud fra det foreliggende materiale 

at være oversvømmelsesproblemer i baglandet. 

5.2 Kystudvikling 


I dette afsnit gives en opdatering af kystudviklingen på baggrund af den indsats, som har fundet 

sted op gennem 1980’erne og 1990’erne. 

Kystudviklingen gennemgås kvalitativt på de enkelte delstrækninger. Den beregnede udvikling er 

anført i tabelform i bilag 4. 

Både Skagerrakkysten og Kattegatkysten er i analysen opdelt i delstrækninger ud fra en bedømmelse 

af disses homogenitet i såvel kystudviklingsmæssig som kystbeskyttelsesmæssig henseende. 

Det betyder, at den beregnede udvikling på hver delstrækning er en midling af udviklingen i de 

enkelte linjer. 

5.2.2 Kattegatkysten sydvest for havnen 

Strækningen syd for havnen består af tre delstrækninger (se tegn. nr. 5.1): 

Delstrækning 1 L482000-482400 (Damstederne. Ingen konstruktioner) 

Delstrækning 2 L482600-483000 (Damstederne. T-høfder og bølgebrydere) 

Delstrækning 3 L483200-483800 (Havnen - Klitgården) 

Kronologien i udbygningen af kystbeskyttelsen er beskrevet i afsnit 4.2, og skal ikke yderligere 

omtales her. 

Den nuværende kystbeskyttelsesindsats på strækningen mellem havnen og Klitgården (Delstrækning 

3) består af en skråningsbekyttelse, som beskytter mod erosion i skrænten. Der er ingen 

naturlig strand foran skråningsbekyttelsen, hvorfor bølgeklimaet kan være voldsomt. Kysten fodres 

derfor med groft materiale bestående af singels/håndsten. Der er bygget to høfder i læsideområdet 

for at tilbageholde så stor en del af det udlagte materiale i området. 

På strækningen syd for, Damstederne (Delstrækning 2), er kysten beskyttet af T-høfder og bølgebrydere. 

Strækningen fodres med sand, som lægges på stranden ind mod klitten. 

Delstrækning 1, som ligger i læsiden af høfder og bølgebrydere fodres med sand på stranden. 

Undersøgelsen af kystprofilet, excl. kystlinjen, dækkes af målinger siden 1980. Da der ikke er 

nivelleret på stranden er kystlinjens udvikling undersøgt ud fra luftfotos, se tegn. nr.. 5.2. 

Kystlinjeudviklingen på Delstrækning 3, se tegn.nr. 5.4 er ikke så interessant. Da der ingen strand 

findes, svarer kystlinjen til positionen af skråningsbekyttelsen, hvorfor ”kystlinjen” er stabil. 

Fremrykningen mellem 1992 og 1998 kan forklares med, at det grove fodringsmateriale er tilbageholdt 

på strækningen siden høfdernes etablering i 1991 og har dannet strandvolde foran 

skråningsbekyttelsen. 

24

Kystlinjeudviklingen på Delstrækning 1 og 2 er mere eller mindre identiske. Overordnet set har der 

været tilbagerykning frem til omkring 1980, hvorefter kystlinjepositionen er stabiliseret med endda 

svag fremrykning på Delstrækning 2 siden midt i 1980’erne. Stabiliseringen af kystlinjen kan 

forklares med udbygningen med T-høfder og bølgebrydere og fremrykningen kan forklares med 

fodringsindsatsen. 

Dybdekurveudviklingen 1980-98, se tegn. nr. 5.5-5.7, viser moderat og konstant indrykning for alle 

tre delstrækninger i profilområdet 4-10 m dybde og for Delstrækning 1 ligeledes for 2 m dybdekurven. 

For de øvrige delstrækninger er måleperioden for kort til at udtale sig om 2 m dybdekurven. 

Analyse af nivellementer (ikke medtaget i rapporten) i inderste del af kystprofilet viser, at 1 m 

dybdekurven på delstrækning 1 bortset fra svingninger ligger stabilt medens 2 m dybdekurven 

rykker tilbage. I høfdemellemrummet umiddelbart syd for havnen rykker begge kurver frem. På 

Delstrækning 2 og 3 findes ikke tilstrækkeligt med målinger til at foretage en analyse. 

Fodringen med singels kombineret med høfder ved Klitgården i sydvestlige ende af Delstrækning 3 

har stabiliseret den inderste del af profilet. Der er endda opbygget en smal strand af singels på 

store dele af strækningen. På Delstrækning 1 og 2 har fodringen og på Delstrækning 2 også Thøfderne/bølgebryderne 

stabiliseret kystlinjeudviklingen, som på grund af beliggenheden i læsiden 

af den høfdebeskyttede strækning nordøst for var under tilbagerykning. 

Bølgeenergien reduceres, når bølgerne bryder på den smalle strand af singels. Havnen-Klitgården. 

Der sker forstejling af profilet. På Delstrækning 1 fra 2 til 10 m dybde og på Delstrækning 2 og 3 i 

dybdeintervallet 4 til 10 m. 5 m dybdekurven ligger umiddelbart uden for revlezonen. Den gennemsnitlige 

profilforstejling fra kystlinjen til 5 m dybdekurven i perioden 1980-98 ligger i intervallet 

0,6-1,3 % pr. år, med de stigende værdier på delstrækninger mod nordøst ind mod havnen. 

Afstanden fra kystlinjen til 5 m dybdekurven er for delstrækning 1 og 2 ca. 300 m og for delstrækning 

3 knap 200 m. Den nævnte profilforstejling giver således et billede af udviklingen i surfzonen. 

25

5.2.3 Kattegatkysten nordøst for havnen 

Strækningen nord for havnen består af delstrækningerne 4, 5, 6, 7 og 8 (se tegn. nr.. 5.1): 

Delstrækning 4 L485800-486400 (Sønderstrand) 

Delstrækning 5 L486600-487000 (Strækning sydvest for Grå Fyr. Bølgebrydere og T-høfder) 

Delstrækning 6 L487200-487600 (Strækning sydvest for Grå Fyr. Bølgebrydere) 

Delstrækning 7 L487800-488400 (Strækning nordøst for fyret. Bølgebrydere) 

Delstrækning 8 L488600-489200 (Grenen) 

Kronologien i udbygningen af kystbeskyttelsen er beskrevet i afnit 4.2, og skal ikke yderligere 

omtales her. 

Kystbeskyttelsen på strækningen mellem Betty Nansens hus i syd og kysten ud for p-pladsen ved 

Grenen (Delstrækning 5, 6 og 7) består af en serie bølgebrydere – mod syd dog af de tidligere 

anlagte T-høfder. Ud for Grå fyr, som ligger i en fremskudt position på kysten er terrænet beskyttet 

af en skråningsbekyttelse. Hele strækningen strandfodres. De to nordlige delstrækninger fodres 

årligt, medens den sydlige fodres mindre hyppigt og kun efter højvandserosion. 

Bølgerne bryder over stentæppet foran skråningsbeskyttelsen. Det giver mindre opløb på skråningsbeskyttelsen og har 

givet sig udslag i naturlig klitdannelse bag skråningsbeskyttelsen. Grå Fyr. 

Strækningen ned mod havnen (Delstrækning 4) og strækningen nordøst for bølgebryderne ud mod 

Grenen (Delstrækning 8) er ubeskyttede og fodres ikke. 

Undersøgelsen af kystprofilet, excl. kystlinjen, dækkes af målinger siden 1980. Da der ikke er 

nivelleret på stranden er kystlinjens udvikling undersøgt ud fra luftfotos, se tegn. nr. 5.3. 

Kystlinjeudviklingen siden 1964 er vist på tegn. nr. 5.4. Indtil havneudvidelsen omkring 1970 har 

der hersket stabile forhold på delstrækning 4. Efter udvidelsen er kystlinjen rykket hurtigt frem i 

26

løbet af få år for dernæst at fortsætte fremrykningen med aftagende hastighed. Des nærmere 

havnen des større fremrykning. Nærmest havnen er kystlinjen rykket mindst 130 m frem (L485800). 

I nordøstlige ende af delstrækningen (L486400) er virkningen dog kun midlertidig, hvorfor havnens 

influensområde ikke synes at række længere mod nordøst. 

På delstrækning 5 og 6 er kystlinjen – for delstrækning 6 specielt med tiltagende hastighed mod 

nordøst – rykket tilbage indtil 1970’erne, hvor T-høfderne successivt blev anlagt. Høfderne og 

senere bølgebryderne, som blev bygger i 1991 har stabiliseret kystlinjen. Den årlige 

vedligeholdelsesfodring på delstrækning 6 siden 1989 har medført svag fremrykning af kystlinjen. 

På delstrækning 7 er kystlinjen rykket markant tilbage indtil frembygningen af T-høfderne i 

1970’erne. Tilbagerykningen er ligeledes sket med stigende hastighed mod nordøst. Tilbagerykningen 

fortsætter dog efter anlæg af høfderne. Dette stemmer overens med, at høfderne blev 

bagskårne i løbet af 1980’erne. Tilbagerykningen er standset med anlæg af bølgebryderne i 1990 og 

den årlige vedligeholdelsesfodring siden 1991. Kystlinjen ud for Grå Fyr (L487800) er dog stabiliseret 

efter anlæg af høfderne i begyndelse af 1970’erne. Dette skyldtes opfyldning af høfdemellemrummene 

med betonbrokker. 

Udbygning af henholdsvis T-høfder og senere bølgebrydere nordøst for Grå Fyr. T-høfderne er bagskårne. Der er fodret på 

stranden bag bølgebryderne. Den kunstige klit er ved at blive etableret på billedet til venstre. 

På delstrækning 8 er kystlinjen rykket voldsomt tilbage indtil omkring 1980, hvorefter kystlinjen er 

rykket frem. Udviklingen er størst nærmest Grenen. Årsagen til den pludselige fremrykning er 

ukendt men kan kun forklares med udviklingsmønsteret af selve Grenen. Kystlinjen nærmest 

bølgebryderne (L488600) er dog fortsat tilbagerykningen indtil 1990, hvorefter den er rykket frem. 

Dette skyldtes formentligt læsideerosion fra høfdesystemet. Fremrykningen siden 1990 skyldes 

formentligt, at en stor del af fodringsmaterialet fra strækningen mod sydvest aflejres i området. 

Dybden af de målte profiler veksler langs strækningen på grund af stor uensformighed af kystprofilet. 

Det er stejlt ned mod havnen og bliver gradvist fladere ud mod Grenen på grund af revets 

tilstedeværelse. Dybdekurveudviklingen 1980-98, se tegn. nr. 5.8-5.12, viser temmelig stor og 

konstant indrykning for Delstrækning 5, 6 og 7 i profilområdet fra 6 m dybde og udefter. På delstrækning 

4 er indrykningen beskeden. Dybdekurveudviklingen synes i nogen grad at stabilisere sig 

i den seneste periode 1989-98. Denne tendens synes dog ikke at kunne bekræftes af resultatet af 

havpejlingslinjerne, se tegn. nr. 5.13-5.15. Måleperioden er for kort til at udtale sig om 2 m dybdekurven. 

Dybdekurveudviklingen for Delstrækning 8 viser fremrykning, hvilket formentligt skyldes revets 

indflydelse. 

Dybdekurveudviklingen beregnet på grundlag af målinger i vestkystlinjerne, som dækker en større 

del af profilet viser de samme tendenser, at profilet i dybdeintervallet 4 til 10 m rykker tilbage. 

Profilet udenfor 10 m dybde ligger stabilt eller rykker frem. I L1022 viser dog også fremrykning for 

27

4 m dybdekurven siden 1980. 2 m dybdekurven viser fremrykning for alle tre linjer siden begyndelsen 

af 1980’erne, hvilket viser, at kystlinjens stabilisering også har stabiliseret den kystnære del af 

profilet. 

Generelt taget har den kombinerede indsats med T-høfder/bølgebrydere og fodring standset 

kysttilbagerykningen af kystlinjen og det inderste kystprofil ud til 2 m vanddybde. Erfaringen fra 

1980’erne, hvor T-høfderne fungerede uden fodring, viser at det er nødvendigt at kompensere en 

del af den naturlige erosion på strækningen med fodring. 

Der sker forstejling i profilet fra 4 til 10 m dybde. Fodringen virker - som forventet - ikke på denne 

del af profilet. 5 m dybdekurven ligger umiddelbart uden for revlezonen. Den gennemsnitlige 

profilforstejling fra kystlinjen til 5 m dybdekurven i perioden 1980-98 er 0,3-0,8 % pr. år, størst på 

Delstrækning 6. Afstanden fra kystlinjen til 5 m dybdekurven er 230-300 m, størst mod sydvest ind 

mod havnen. Den nævnte profilforstejling giver således et billede af udviklingen i surfzonen. 

(Delstrækning 8 er ikke behandlet her på grund af manglende målinger i den yderste del af profilet). 

5.2.4 Skagerrakkysten 

Den aktuelle strækning løber fra Gl. Skagen til Grenen. Den øvrige strækning af odden er i øvrigt 

behandlet tidligere (ref. 9). Strækningen er opdelt i følgende delstrækninger (se tegn. nr. 5.1): 

Nordstrand,Øst (L1050-L1070) 

Nordstrand,Vest (L1080-L1090) 

Højen (L1110-L1120) 

Spirbakke Mile (L1130-L1160) 

Desuden er L1100, som ud fra ovennævnte definition ikke kan tilpasses en delstrækning, behandlet 

separat. 

Udbygningen af kystbeskyttelsen ved Gl. Skagen og Højen Fyr er beskrevet i afsnit 4.2 

Bortset fra kystlinjen og inderste profil på delstrækning Højen kan det ikke forventes, at kystbeskyttelsen 

viser nogen indflydelse på udviklingen i profilerne. Dertil er omsætningen i profilet 

for stor. 

Singelspuden foran klitskrænten er normalt dækket af sand. Under højvande blottes den, som her, og fungerer som 

dynamisk højvandsbeskyttelse. Gl. Skagen. 

28

Undersøgelsen af delstrækningerne dækker perioden 1977-95, idet målingerne før 1977 er behæftet 

med større usikkerhed. 

Kysten på delstrækningen Spirbakke Mile er under stadig tilbagerykning, se tegn. nr. 5.20. Skrænt-, 

kystlinje og dybdekurverne ud til 8 m rykker tilbage med konstant hastighed. Der er derfor tale om 

et ligevægtsprofil ud 8 m dybde. 10 m dybdekurven rykker ligeledes tilbage, men med mindre 

hastighed. Profilet fra 12 m til 20 m dybde er stabilt. 

Det indre profil på delstrækningen Højen er stabil, se tegn. nr. 5.19. Positionen af skrænten, kystlinjen 

og 2 m dybdekurven er konstant. Udviklingen af skrænten og kystlinjen kan tilskrives 

høfdernes tilstedeværelse. I profilet udenfor er der vekslende større eller mindre fremrykning. 

I L1100 er der tilbagerykning af skrænten, kystlinjen og 2 m dybdekurven, se tegn. nr. 5.18. Dette 

skyldes beliggenheden i høfdesystemets læside. Specielt i årene efter høfdernes etablering i 1977/ 

78 har tilbagerykningen været markant. For de øvrige dybdekurver er der tale om fremrykning. 

På delstrækningen Nordstrand,Vest er kystlinjen og 2 m dybdekurven stabile, medens det øvrige 

profil rykker frem, se tegn. nr. 5.17. 

På delstrækningen Nordstrand,Øst er hele kystprofilet under konstant fremrykning, se tegn. nr. 

5.16. Der er tale om et ligevægtsprofil. Det er på denne delstrækning sandet indvindes til fodring. 

Strandens udvikling er nærmere beskrevet i bilag 5. 

Skagens Odde er under vedvarende tilbagerykning fra Skiveren til Gl. Skagen. Dette gælder også 

set ud fra en langtidsbetragtning på flere hundrede år (ref. 9). Kystlinjetilbagerykningen på odden 

varierer mellem ½-2 m/år med øget tilbagerykning mod nord. 

Den langsgående materialtransport er stor, se afsnit 7.2.4. Den transporterer materiale, eroderet 

dels fra den nordvendte kyst øst for Hirtshals og dels fra odden, forbi Gl. Skagen. På grund af 

ændringen i kystens orientering aftager den langsgående transportkapacitet. Dette medfører 

aflejring af en stor del af materialet i profilet. Det er årsagen til aflejringen i kystprofilet på de sidste 

tre delstrækninger ud mod revet, hvor navnlig aflejringen på kysten ud for Nordstrand,Øst er stor. 

Store mængder aflejres på ”skrænten” ud mod dybt vand. Det er en forudsætning for at odden kan 

fortsætte med at vokse mod nordøst. Den underliggende havbund, hvorpå odden vokser frem, 

ligger på en dybde på 80 m eller derover. 

5.3 Syntese 

For en kvalitativ vurdering af effekten af kystbeskyttelsen sammenholdes den målte kystudvikling 

med en differentiering af den fysiske påvirkning over tiden. 


På baggrund af vindenerginiveauet for pålandsvind og antallet af ekstremvandstande, se figur 5.2 

og 5.4 kan det generelt siges, at i tiåret fra slutningen af 1960’erne frem til slutningen af 1970’erne 

har den fysiske påvirkning af kysten været relativ lav. Den synes derimod at have været relativ høj 

fra omkring 1980 og frem til 1990 muligvis også frem til midten af 1990’erne. Vindenerginiveauet 

har været højt indtil midten af 1990’erne, medens antallet af ekstremvandstande har været højt i 

1980’erne, men ikke kendes i første halvdel af 1990’erne. 

I tiåret fra slutningen af 1960’erne til slutningen af 1970’erne har der været konstant tilbagerykning 

af kystlinjen på de dengang ubeskyttede delstrækninger 2, 5, 6, 7 og 8 og sandsynligvis også på 

Delstrækning 1, se tegn. nr. 5.4. For de to øvrige strækninger har andre forhold spillet ind. På 

29

Delstrækning 3 var kystlinjen armeret med en skråningsbeskyttelse og på Delstrækning 4 havde 

havnens nærhed den største betydning. 

Udbygningen af T-høfderne i 1970’erne på Delstrækning 5 og 6 har stabiliseret kystlinjens position. 

Det er i denne periode vindenerginiveauet begynder at stige. 

Derimod fortsætter kystlinjetilbagerykningen på Delstrækning 7 uanset T-høfdernes tilstedeværelse. 

Den er først blevet stabiliseret efter udbygningen af bølgebryderne suppleret med årlig 

fodring. Også på Delstrækning 6 kan der spores en mindre fremrykning med efterfølgende stabilisering 

af kystlinjen efter udbygning med bølgebrydere suppleret med fodring. Og dette selv om 

vindenerginiveauet har holdt sig højt i første halvdel af 1990’erne. 

Fodringsindsatsen har givetvis også haft indflydelse på kystlinjeudviklingen i den sydlige del af 

Delstrækning 8, idet den meget store læsideerosion i området er reduceret meget, hvilket formentlig 

skyldes materialetilskud fra fodringen på strækningen sydvest for. 

For Delstrækning 2 er kystlinjen blevet stabiliseret af T-høfder og bølgebryder suppleret med årlig 

fodring, medens Delstrækning 1, som ellers ligger i læsideområdet af bølgebrydergruppen er 

blevet stabiliseret med fodring. 

Singelsfodringen på Delstrækning 3 kombineret med de nye høfder har medført mindre kystlinjefremrykning. 


Vandstanden på figur 5.4 er målt i Skagen Havn og er derfor ikke umidddelbart repræsentativ for 

Skagerrakkysten. Da vandstanden på kysten følger det normale forhold mellem stærk pålandsvind 

og stort højvande er vinden derfor en rimelig indikator dels for bølgeforholdene og dels for 

vandstandsforholdene. 

Det ses af figur 5.1, at tiåret fra midten af 1960’erne til midten af 1970’erne og perioden i første 

halvdel af 1990’erne har været de hårdeste. Den mellemliggende periode har påvirkningen været 

relativ lav. 

Det er kun strækningen nordøst for Gl. Skagen, som er dækket af målinger (Delstrækning Højen). 

Det er imidlertid her ikke muligt at spore en forskel i kystlinjens og skræntens udvikling siden 

1977/78, hvor høfderne blev bygget. Og muligvis gør andre forhold sig ligeledes gældende her, se 

afsnit 6. 

30

6 Kystlinjeudbugtning 

I årene omkring 1990 forekom jævnligt højvandssituationer ved Gl. Skagen, som efterlod stranden 

lav og smal og med erosionsskår i klitskrænten. Situationen ved Gl. Skagen er sidenhen gradvist 

forbedret ad naturlig vej. 

Omkring midt i 1990’erne blev en bred strandopbygning sydvest for Gl. Skagen observeret. Ud for 

sommerhuset Fellen, som ligger godt 500 m sydvest for vestligste høfde foran byen, var stranden 

således meget bred. I 1986 var dette sommerhus, som ligger i yderste klitrække, voldsomt truet af 

erosion. Den stenkastning, der i 1987 blev bygget i klitfoden, var nu dækket af sand. Altså tyder 

dette på stort udsving i kystlinjens position og strandens volumen over tiden. 

Det interessante spørgsmål er, om denne brede strand eller kystlinjeudbugtning er en lokal, men 

stationær svingning af kystlinjens beliggenhed eller om det er en planform, som vandrer langs ad 

kysten. I så fald ville den ved passage forårsage et sandtilskud og en midlertidig forbedring af 

strandens styrke. Og dernæst, om det er et cyklisk fænomen, som kan forventes gentaget med 

bestemte tidsintervaller. 

Udbugtning umiddelbart sydvest for Gl. Skagen. 

En undersøgelse i 1993 (ref. 9) dokumenterer tilstedeværelsen af cykliske, vandrende kystlinjeudbugtninger 

på den nordvendte kyst mellem Uggerby Klitplantage og Tversted. Disse meget store 

udbugtninger er umiddelbart genkendelige. Undersøgelsen blev ikke udvidet til strækningen langs 

Skagens Odde, idet lignende fænomener ikke var umiddelbart oplagte. 

I denne undersøgelse benyttes KI’s strandnivellementer, som måles i linjer vinkelret på kysten med 

ca. 1 km indbyrdes afstand. Siden 1970 er profilerne målt hvert andet år. Kystlinjens position i hver 

linje fastlægges for hver måleårgang. Ovennævnte undersøgelse suppleres med oplysninger fra 

luftfotos i perioden 1964-98 på strækningen Kandestederne til Grenen. Fotos gør det muligt at 

udtrække oplysninger om kystlinjens kontinuitet. 

Målingerne viser, at kystlinjen svinger ud og ind i samme linje. På den undersøgte strækning fra 

Tversted Plantage til Grenen (L1050-L1350) ligger amplituden i kystlinjens position i intervallet 40- 

100 m, se figur 6.1 (Strækningen øst for L1350 er behandlet i ref. 9). Kun ved Nordstrand (L1050- 

1070) er amplituden større. 

31

Der kan bestemmes indtil flere maksima i kystlinjens position for hver linje. Plotning af årstal for 

de enkelte kystlinjemaksima som funktion af stedet giver dog intet indlysende indtryk af, om der 

foregår en bevægelse langs kysten. Set i lyset af resultatet nedenfor, skyldes dette formentlig den 

forholdsvis beskedne amplitude i forhold til afstanden mellem målelinjerne, som er ca. 1 km. Det 

vil derfor være en tilfældighed, såfremt største amplitude ligger i selve linjen på måletidspunktet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 6.1 Maksimal amplitude af kystlinjens position, 1970-95. 

På tegn. nr. 6.1 er præsenteret otte årgange luftfotos – i kronologisk rækkefølge – af strækningen fra 

Kandestederne til Højen Fyr. Stederne med såvel bred som smal strand er forsøgt identificeret. På 

tegningen er det dog kun på strækningen nord for L1210, at disse er markeret, da der ikke synes at 

ske nogen langsgående bevægelse sydfor. Der er markeret tre udbugtninger, som kan følges nordpå 

langs kysten. Imellem disse findes delstrækninger med smal strand, som bevæger sig parallelt 

med. 

Der kan konstateres tre vandrende udbugtninger benævnt A, B og C. B kan konstateres på alle otte 

fotos. På figur 6.2 er de tidslige positioner af de tre udbugtninger markeret i forhold til et fast 

referencepunkt. Figuren viser, at udbugtningerne ligger med samme indbyrdes afstand på ca. 3.300 

m. Endvidere viser den, at udbugtningerne bevæger sig med konstant hastighed. Hastigheden af B 

er ved lineær regression fundet til 170 m/år. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 6.2 Position til tiden af kystlinjeudbugtninger. Regressionslinjer indtegnet. 

Strækningerne med smal strand benævnes a og b. Afstanden fra B til a er ca. 2.000 m på tre fotos fra 

1964-1974. Det er ikke muligt at identificere a på den høfdebeskyttede strækning ved Gl. Skagen. 

32

Positionen af b følger med B mod nordøst. Afstanden er ca. 1.700 m på de tre første fotos 1964-74, 

men reduceres til 700-1.000 m på fotos fra 1981 til 1995. 

På Nordstrand kan to successive udbugtninger, som vandrer ud mod Grenen, ligeledes følges, se 

tegn. nr. 6.2. 

Ovennævnte undersøgelser viser, at der forekommer kystlinjeudbugtninger på stranden fra Spirbakke 

Mile godt 5.000 m sydvest for Gl. Skagen og at disse vandrer mod nordøst op mod Nordstrand 

og måske videre ud mod Grenen. De er af cyklisk karakter, forstået på den måde at de 

gentager sig – om end dimensionerne er beskedne og udbugtningerne derfor på nogle fotos ikke er 

umiddelbart genkendelige. Dette kan dog skyldes de forholdsvis små amplituder, som kan være 

overlejret af støj fra kystlinjeudviklingen i øvrigt. 

Afstanden mellem udbulingerne og vandringshastigheden af disse er af samme størrelse som dem 

på strækningen øst for Hirtshals, medens amplituden er noget mindre. 

Der er ikke her taget stilling til årsagen til fænomenet og derfor heller ikke til om årsagen her skulle 

være den samme som den på strækningen øst for Hirtshals. Der er dog intet, der antyder, at fænomenet 

skulle være del af et overordnet system fra Hirtshals og videre op langs odden til Nordstrand/Grenen. 

33

7 Sedimentbudget 

7.1 Generelt 

Littoraltransporten er styrende for den kystmorfologiske udvikling. Den foregår i den såkaldte 

littoralzone, som består af strandbredden samt strandplanet. Den består dels af en tværgående 

transport, som fører materiale, sand og grus, ind og ud i kystprofilet og dels af et langsgående 

transport – også kaldet den langsgående material- eller sedimenttransport, som fører materialet 

ned langs med kysten. Materialet, som transporteres, er eroderet på kysten opstrøms for, tilført fra 

vandløb eller ude fra større vanddybder. 

Det er bølgestrømmen, som fører materialet ned langs kysten. Den opstår ved, at bølger, som løber 

ind mod kysten, bryder på lave vanddybder, typisk på revlerne, hvis disse findes på kysten. Der 

dannes voldsom turbulens og en del af bundmaterialet bliver opslemmet i vandsøjlen. Hvis bølgerne 

kommer ind på kysten under en skrå vinkel, altså ikke vinkelret på kysten, vil brydningen 

initiere en strøm på langs af kysten. Denne vil føre det opslemmede materiale ned langs kysten. 

Desto nærmere bølgeindfaldsretningen er på ca. 45° med kysten desto større vil transportkapaciteten 

være og desto mere materiale vil der kunne transporteres. Langsgående strømme, som 

skyldes vind eller atmosfæriske trykforskelle vil kunne forøge eller reducere bølgestrømmen og 

dermed medvirke til en forøgelse eller reduktion af transportkapaciteten. 

Sedimentbudgettet beregnes ved at opstille en imaginær eller tænkt kasse i den aktive zone i 

kystprofilet. Materiale som tilføres kassen regnes med positiv fortegn og materiale, som forlader 

kassen regnes med negativ fortegn. Summationen af de enkelte bidrag giver budgettet for den 

aktuelle strækning. Hvis summen er positiv, sker der nettoaflejring inden i kassen og omvendt hvis 

summen er negativ sker der nettoerosion inden i kassen. Sedimentbudgettet - samt i lige så høj 

grad udarbejdelsen af dette - er et værktøj til forståelse af dynamikken i området og erkendelse af 

årsagerne til udviklingen på en given kyststrækning. 

7.2 Modelberegning 

Sedimentbudgettet på såvel Skagerrakysten og Kattegatkysten opstilles ved hjælp af DHI’s numeriske 

modeller. Den detaljerede beskrivelse af modellerne og beregningerne er foretaget i DHI’s 

bilagsrapport (ref. 6). 

7.2.1 Tidligere modelberegninger 

Der er tidligere udført numeriske modelberegninger på strækningen Kattegatkysten nordøst for 

havnen. I 1990 opstilledes et budget som grundlag for at forudsige kystlinjens forventede maksimale 

indrykning mellem bølgebryderne i forhold til den valgte afstand mellem disse i en højvandssituation 

(ref. 17). Undersøgelsen udførtes som led i projekteringen af det nye bølgebrydersystem 

på strækningen. 

I 1994 opstilledes et revideret budget for kysten med den nye bølgebryderudbygning (ref. 18). 

Formålet var en korttidsfremskrivning - de følgende fem år - af kystlinjens position på strækningen 

nordøst for havnen for tre alternative udformninger af kystbeskyttelsen. Udformningerne bestod i 

en fjernelse af bølgebryderne nordøst for Grå Fyr, en fjernelse af alle bølgebrydere nordøst for 

havnen og en fjernelse af alle konstruktioner på strækningen inkl. beskyttelsen ved Grå Fyr. De 

udførte simuleringer var forbundet med en erkendt usikkerhed på grund af simplifikation af de i 

virkeligheden meget komplekse processer, som finder sted i området omkring Grenen. Undersøgelsen 

blev foretaget med en endimensional model til beskrivelse af transportmønsteret, hvilken kun 

kan beskrive dette på en lige kyststrækning. Forholdene i den nordøstlige ende af strækningen ved 

Grenen kunne derfor ikke beskrives tilstrækkeligt godt. Derudover var bølgeforholdene ikke 

tilstrækkelig detaljeret beskrevet på selve strækningen. Det todimensionale bølge- og strøm- og 

34

transportmønster omkring Grenen indgik endvidere ikke i undersøgelsen. Både bølger og strøm er 

styrende parametre for de littorale processer og dermed for udviklingen i området. Det blev derfor 

understreget, at undersøgelsen var af foreløbig karakter men kunne klarlægge, hvilke yderligere 

undersøgelser, der burde indgå i en fyldestgørende beskrivelse af forholdene. 

7.2.2 Inddata 

De bestemmende parametre for sedimenttransporten er bølgeklimaet, kystprofilets form og kornstørrelsen 

samt dens fordeling i profilet. Vandstande og vind samt atmosfærisk drevne kyststrømme 

kan også have en effekt. 

Kystprofilerne er KI’s målte bathymetrier og kornstørrelsen i udvalgte profiler på både Skagerrakkysten 

og Kattegatkysten er indsamlet under en kampagne i foråret 1999. De øvrige parametre er 

bestemt ved hydrauliske modelberegninger. Bølgeklimaet er etableret over en femtenårig periode 

1979-93. 

7.2.3 Kalibrering af modellen 

De opstillede transportmodeller for såvel Skagerrakkysten som Kattegatkysten er kalibrerede på 

akkumulerede mængdeberegninger på grundlag af KI’s profilopmålinger. For Skagerrakkysten er 

perioden 1977-95 og for Kattegatkysten er perioden 1989-98. Når modellerne er kalibrerede vil de 

efterfølgende kunne anvendes til simulering af ændret påvirkning af kysten eller ændret form for 

kystbeskyttelse samt til fremskrivning af kystlinjeudviklingen. 

For Skagerrakkysten er perioden så godt som sammenfaldende med perioden for bølgeklimaet, 

hvorimod der kun er fem års overlap for Kattegatkysten. 

7.2.4 Sedimentbudgettet for Skagen 

Resultatet af beregningerne er vist på figur 7.1-7.3. Figurerne viser den beregnede langsgående 

sedimenttransport på de tre strækninger henholdsvis Kattegatkysten nordøst og sydvest for havnen 

samt Skagerrakkysten fra Gl. Skagen til Grenen. 

Figurerne skal læses som følger: 

Positive værdier er sydvestgående transport på Kattegatkysten og tranport rettet ud mod 

revet på Skagerrakkysten og vice versa 

En stigning af transportens størrelse i transportretningen betyder erosion på kysten 

Omvendt betyder et fald i transportens størrelse i transportretningen aflejring på kysten 

Nulpunktet er det sted på strækningen, hvor transporten separerer. Det vil sige, at den på 

hver side af punktet vender i hver sin retning. 

Det skal understreges, at det beregnede sedimentbudget repræsenterer et gennemsnitsår i den 

periode, det er beregnet for. Der kan altså være store variationer det enkelte år afhængig specielt af 

årets bølgeklima. 


Nulpunktet for den langsgående sedimenttransport ligger i station 3100. Nordøstfor er transporten 

rettet ud mod Grenen, medens den sydvestfor er rettet ind mod havnen. 

Nordøst for nulpunktet er der erosion på strækningen hen til station 1900 bortset fra lokal, beskeden 

aflejring umiddelbart sydvest for Grå Fyr. Der passerer ca. 15.000 m 3 /år forbi strong-pointet 

35

ved Grå Fyr. På den ubeskyttede strækning ud mod Grenen er der svag aflejring. Der passerer 

årligt knap 40.000 m 3 /år sand forbi de nordøstligste bølgebrydere ud for p-pladsen ved Grenen. 

Sydvest for nulpunktet er der erosion på strækningen ned til station 3700 (omkring Betty Nansens 

hus), hvorefter der sker aflejring på 10.000 m 3 /år videre ned mod havnen. Dette stemmer overens 

med havnens luvsideopbygning. Der er ingen transport forbi havnen, hvilket er i overensstemmelse 

med, at havnen ikke har problemer med tilsanding af havneindløbet. Den signifikante 

transport optræder i profilet ud til ca. 4 m vanddybde, men de ydre havneværker er bygget ud på 

større dybder. 

Det skal understreges, at nulpunktet for transporten i station 3100 kan variere. Da kystlinjen er 

meget tæt på sin ligevægtsorientering i forhold til bølgeklimaet vil nulpunktet flytte sig selv for 

små afvigelser i det årlige middelbølgeklima. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 7.1 Årligt sedimentbudget på Kattegatkysten nordøst for havnen. 


 

 

 

Nulpunktet for den langsgående sedimenttransport ligger et sted på strækningen havnen-Klitgården. 

Nordøst for dette sted er transporten rettet ind mod havnen med aflejring fra station 6450, hvilket 

også ses på akkumuleringen af singels på strækningen inde ved havnemolen. Størrelsen af transporten 

her skal tages med forbehold. Modellen er ikke gearet til at regne med grove materialer som 

det udlagte singels på strækningen. 

Sydvest for nulpunktet er transporten rettet væk fra havnen og der sker erosion på strækningen 

ned til station 7800. Transporten forbi den sydligste bølgebryder er 25.000 m 3 /år og erosionen på 

den bølgebryderbeskyttede del af Damstederne er differencen mellem transporten i begge ender af 

strækningen, altså 12.000 m 3 /år. 

36

Figur 7.2 Årligt sedimentbudget på Kattegatkysten sydvest for havnen. 


 

 

 

Den langsgående transport er konstant ud for Gl. Skagen og strækningen nordøst for Gl. Skagen. 

Den ligger på ca. 1.100.000 m 3 /år, se figur 7.3. Fra station 3000 umiddelbart sydvest for Højen Fyr 

begynder den at aftage. Dette skyldes dels en begyndende ændring af kystens orientering dels en 

ændring af bølgeklimaet. Det medfører en begyndende aflejring på kysten, som er størst på kysten 

ud for Nordstrand. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 7.3 Årligt sedimentbudget på Skagerrakkysten fra Gl. Skagen til Grenen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

37

For en overordnet betragtning giver dette et korrekt billede af forholdene. Modellen er dog i sin 

opsætning grovmasket ligesom det mængderelaterede sedimentbudget, det kalibreres på, er 

grovmasket. 

Modellen differentierer ikke transporten i kystprofilet. Mængdeberegninger i profilet viser, at en 

meget stor del af transporten aflejres på større dybder på ”skrænten”, som på figur 7.4 ses som 

området med koncentration af dybdekurverne. Der sker fortsat erosion i den inderste del af profilet 

indtil omkring station 5500. Nordøst herfor bliver aflejringen total over hele profilet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 7.4 Bathymetri omkring odden. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Størrelsen af transporten yderst ved Grenen skal tages med forbehold, idet de todimensionale 

effekter her er dominerende. Modellen er kun endimensional. 

Aflejringen på kysten fra station 4000 ud for Buttervej og ud til Grenen er godt ½ mio. m 3 /år. 

Resten, som er af samme størrelse, aflejres ifølge modellen på revet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

38

8 Fremskrivning af kystlinjen med nuværende indsats 

8.1 Generelt 

Siden implementeringen i 1989-91 af arbejderne foreslået i handlingsplanen, ref. 3, har de årlige 

arbejder på Kattegatkysten været næsten identisk. Bortset fra lejlighedvis og beskeden fodring på 

strækningen fra Bunkeren til Betty Nansens hus, har indsatsen strækningsopdelt og 

mængdemæssigt været temmelig konstant. 

På Skagerrakkysten har indsatsen fodringsmæssigt bestået i højvandsbeskyttelse af Gl. Skagen by i 

perioden, hvor stranden var nedslidt. Økonomisk udgør dette arbejde dog kun en beskeden del af 

budgettet for det samlede arbejde ved Skagen. 

Kystudviklingen i 1990’erne synes på baggrund af målinger, behandlet i afsnit 5.2, og KI’s erfaringsmæssige 

vurdering af kystens almene tilstand at være acceptabel. Spørgsmålet er nu, hvorledes 

kysten forventeligt vil udvikle sig i de kommende år med en fortsættelse af den nuværende 

indsats. 

8.2 Nuværende indsats 

Den nuværende indsats for nedenstående beregning af kystlinjens forventede udvikling svarer til 

den regelmæssige, årlige fodringsindsats, som er udført i 1990’erne, i kombination med de eksisterende 

konstruktioner: 

Kattegatkysten nordøst for havnen. Stranden mellem Grå Fyr og p-pladsen ved Grenen fodres 

med 24.000 m 3 /år og stranden mellem Grå Fyr og Bunkeren fodres med 18.000 m 3 /år. 

Kattegatkysten sydvest for havnen. Kysten mellem havnen og Klitgården fodres med singels. 

Mængden er 1700 tons/år. På stranden mellem Klitgården og Stokmile Klit fodres med 11.000 

m 3 /år. 

Skagerrakkysten. Der foregår ikke nogen regelmæssig fodringsindsats på denne 

kyststrækning. Den udførte fodring – såvel sand som singels – ud for Gl. Skagen i 

begyndelsen af 1990’erne blev udført som akut afhjælpning af den daværende situation. 

Fodringen ved Højen Fyr har været indstillet siden 1992. 

Fodringsssandet fra Nordstrand har en middelkorndiameter D 50 på 0,23 mm og et uensformighedstal 

U på 1,3. 

8.3 Fremskrivning af kystlinjen 

8.3.1 Data- og beregningsgrundlag 

På Skagerrakkysten fremskrives kystlinjen kun overordnet på grundlag af DHI’s modelberegninger. 

På grund af modellens begrænsning, se afsnit 7.2.4, foretages detailbeskrivelsen på 

baggrund af en fremskrivning af analyser af profilmålingerne. 

Udviklingen på Kattegatkysten er sværere forudsigelig på grundlag af målinger alene. Datagrundlaget 

er mere spinkelt, dels på grund af en kortere måleperiode og dels på grund af, at både 

konstruktioner og fodringsindsats er ændret radikalt indenfor perioden. Fremskrivningen af 

kystlinjen sker derfor ved numeriske modelberegninger på grundlag af de opstillede sedimentbudgetter 

i afsnit 7.2.4. 

For yderligere beskrivelse af modelberegningerne henvises til DHI’s bilagsrapport (ref. 6). 

39

8.3.2 Resultat 

Alle beregninger bygger på det gennemsnitlige bølgeklima, se afsnit 7.2, eller den gennemsnitligt 

målte kystudvikling ved Skagen, se afsnit 5.2. En direkte ændring af klimaet de næste 25 år betyder 

derfor en afvigelse fra det beregnede resultat. Lejlighedsvise, hårde vejrsituationer kan betyde en 

midlertidig afvigelse fra resultatet. 


Den langsgående sedimenttransport efter 25 år vil være beskeden og gående ned mod havnen fra 

station 3.100, se figur 8.1. Den vil samtidigt være aftagende, hvilket medfører aflejring ned mod 

havnen. På strækningen nordøst for dette sted vil transporten være stigende og rettet ud mod 

Grenen. Det vil uden en tilsvarende kompensation af fodringssand medføre kysterosion. Ud for 

Grenen er transporten næsten konstant med svagt vigende tendens, hvilket medfører svag fremrykning 

af kystlinjen. 

Kystlinjen fra campingpladsen og mod sydvest ned til havnen, som ligger i havnens luvsideområde 

vil rykke udefter samtidigt med, at den indstiller sig i en nær ligevægtsorientering med den dominerende 

bølgeindfaldsretning. Det sidste medfører, at kystlinjens position yderligere stabiliseres. 

Kystlinjen vil kunne fastholdes med den nuværende indsats på strækningen med bølgebrydere fra 

station 3.100 til p-pladsen ved Grenen. Ud mod Grenen vil kystlinjen ifølge beregningerne stabiliseres. 

Til sidstnævnte skal bemærkes, at udviklingen på den yderste del af Grenen styres af revets 

bevægelser, hvilket modellen ikke tager i beregning. 

Sedimentbudgettet og kystlinjeudviklingen er vist på figur 8.1. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 8.1 Beregnet sedimentbudget og kystlinjeudvikling efter 25 år med nuværende indsats. 


 

 

Den beregnede sedimenttransport efter 25 år separerer sydvest for Klitgården ved station 7.300, se 

figur 8.2, hvilket betyder, at den vender hver sin vej. Sydvest for stedet rettes transporten væk fra 

havnen. Den stiger, mest på den bølgebryderbesatte strækning ned til station 7.700, mindre på 

strækningen sydvestfor. Fodres der ikke med tilsvarende mængder sand medfører dette erosion på 

kysten. Nordøst for station 7.300 er transporten vendt ind mod havnen. Den stiger med erosion til 

følge ned mod station 7.100, hvorefter den aftager med aflejring til følge ind mod havnen. 

Der skal tages forbehold for resultatet på strækningen havnen-Klitgården. Det er tvivlsomt, om det 

transporterede sand forbi Klitgården ind mod havnen bliver ført ind til gavn for det indre kyst- 

40

profil. På grund af konfigurationen af konstruktioner ved Klitgården er der stor sandsynlighed for, 

at sandet i stedet presses udad i profilet og væk fra kystlinjen. Beregningerne vanskeliggøres 

ligeledes af det forhold, at den inderste del af kystprofilet mellem havnen og Klitgården består af 

udlagt singels. Modellen kan ikke regne med så groft materiale, men forudsætter, at der ligger sand 

på strækningen. 

Ved Damstederne vil kystlinjen på strækningen med bølgebrydere stort set være stabil, medens der 

vil være svag tilbagerykning på den ubeskyttede strækning sydvest for. På strækningen havnen- 

Klitgården vurderes det på baggrund af såvel den målte som den observerede udvikling, at det 

indre kystprofil holdes stabilt. 


 

 

 

 

 

 

 

Figur 8.2 Beregnet sedimentbudget og kystlinjeudvikling efter 25 år med nuværende indsats. 


 

 

 

 

Den beregnede sedimenttransport er konstant på strækningen ud for Gl. Skagen og en del af 

strækningen nordøst for Gl. Skagen. Fra station 2300, sydvest for Skagbanke, begynder transporten 

at aftage og det fortsætter hele vejen op til Grenen. Det betyder, at der sker nettoaflejring på kysten. 

Som nævnt i afsnit 7.2.4 differentierer modellen ikke transporten på tværs af kystprofilet. Nedenstående 

gennemgang bygger derfor i højere grad på en fremskrivning af de udførte analyser af 

profilmålingerne. 

Spirbakke Mile. Den ubeskyttede strækning sydvest for Gl. Skagen forventes at rykke tilbage med 

en gennemsnitlig hastighed på ca. 1,5-2 m/år. Da der er tale om noget nær et ligevægsprofil vil 

kysten rykke tilbage med samme hastighed. Skrænttilbagerykningen vil ikke foregå kontinuert, 

men vil forekomme i ryk, jævnfør tilstedeværelsen af kystlinjeudbugtninger på strækningen 

(afsnit 6). 

Gl. Skagen by. Skrænten ud for Gl. Skagen by synes også at være udsat i perioder med passage af 

smalle strande i kystlinjeudbugtningernes cyklus. Den nuværende indsats vil næppe være tilstrækkelig 

til fastholdelse af skrænten i disse perioder. Det øgede fremspring i strækningens position i 

forhold til den til stadighed vigende kyst sydvestfor gør ikke forholdene bedre. Det er vanskeligt at 

give et bud på kystlinjens beliggenhed efter 25 år uden fodringsindsats. Men skrænten vil givetvis 

være rykket tilbage. I værste fald, uden høfdernes tilstedeværelse, op til 50 m, såfremt den eksiste- 

41

ende skråningsbeskyttelse ikke holder, jvf. amplituden af kystlinjeudbugtningerne i afsnit 6. 

Høfdernes tilstedeværelse vil dog under alle omstændigheder reducere skræntens indrykning. 

Strækningen nordøst for Gl. Skagen. Den høfdebeskyttede strækning synes at være stabil ud fra 

målinger 1977-95. Derfor skønnes, at kysten forbliver stabil de kommende 25 år. Den ubeskyttede 

del, som ligger i høfdesystemets læside, forventes at rykke tilbage med ½-1 m/år. 

Højen Fyr. Ved fjernelse af konstruktionerne forudses en hurtig tilbagerykning af skrænten på ca. 

50 m, indtil kysten har indstillet sig i en ligevægtsposition med nabostrækningerne. Strækningen 

vil sandsynligvis være influeret af høfdesystemet på opstrøms side. Tilbagerykningen vurderes 

derefter at ligge i størrelsesorden ½-1 m/år. 

Nordstrand. På den sydvestlige del af strækningen forventes kystlinjen at rykke tilbage med 

½ m/år. Ellers forventes kystlinjen at rykke fremefter op til gennemsnitligt 4-5 m/år med størst 

fremrykning på den nordvendte strækning ud mod Grenen. Der vil dog forekomme store stedlige 

og tidsmæssige variationer. 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 8.3 Beregnet sedimenttransport og kystlinjeudvikling efter 25 år med nuværende indsats. Udviklingen foran 

Gl. Skagen by er ikke anført, se tekst. 

 

42

9 Kystfodring 


Erfaringsmæssigt vil fodring på stranden gennem rørledning fra søsiden være en dyr foranstaltning. 

Anstillingsomkostningerne til rørledningen er store og med de forholdsvis små fodringsmængder, 

vil bidraget herfra blive uforholdsmæssigt stort. 

En alternativ fodringsmetode er kystfodring. Her losses fodringssandet direkte fra fartøjet. Det kan 

ske ved splitning af fartøjet, hvor lastrummet åbner sig og sandet dumpes under skibet. En anden 

metode er den såkaldte regnbuemetode, hvor sandet opslemmet i vand pumpes ud over skibets 

stævn. Disse metoder kræver ingen dyre anstillingsomkostninger og selve udpumpningsarbejdet er 

mindre sårbar overfor bølger og strøm. Metoden anvendes i stigende omfang på den jyske vestkyst 

og udgør i dag ca. 1/3 af den samlede fodringsmængde. Det skal dog bemærkes, at fodringen 

normalt anvendes i kombination med strandfodring, således at der skiftevis fodres på den ene og 

den anden måde. Dette sker, fordi strandfodringen sikrer, at der er opbygget en tilstrækkelig 

buffervolumen foran klitten mod højvandserosion. 

Regnbuemetoden 

Årsagen til den øgede anvendelse af kystfodring skyldes resultatet af et internationalt udviklingsprojekt, 

som KI deltog i i årene 1993-96, kombineret med den mindre enhedspris. Projektet skulle 

belyse effektiviteten af fodring udlagt i forskellige dele af kystprofilet (ref. 19). KI´s del af projektet 

bestod i en direkte sammenligning af strandfodring og kystfodring over en to-årig forsøgsperiode. 

Det viste sig, at effekten af kystfodringen i slutningen af forsøget var bedst målt på tre forud 

fastlagte designparametre for kystbeskyttelsen. Parametrene var stabilisering af kystlinjen, forbedring 

af kystbeskyttelsen og forøgelse af strandens bredde. Desuden havde placeringen af kystfodringen 

på revlen en væsentlig indvirkning på processerne i brydningszonen mellem revlen og 

kystlinjen. Den akkumulerede mængde i kystprofilet var meget større end fodringsmængden selv. 

Det konkluderedes derfor, at fodringssandet selv fungerede som en undersøisk bølgebryder, og på 

den måde reducerede den langsgående sedimenttransportkapacitet med aflejring til følge. 

Spørgsmålet med hensyn til anvendelse af kystfodring ved Skagen er, hvorvidt effekten er tilstrækkelig 

stor til at forhindre højvandserosion i klitten. I modsætning til forsøgsstrækningen ligger 

strækningerne på Kattegatkysten ikke på en lang lige kyststrækning. Bekymringen går på, at 

fodringssandet på strækningen nordøst for havnen føres ud på revet, hvorfra det sandsynligvis 

ikke vender tilbage til den aktuelle strækning. 

43

Følgende spørgsmål er derfor relevante: 

Vil sandet blive liggende på strækningen eller hurtigt forsvinde ud på revet? 

Vil en del af sandet føres indad i kystprofilet og eventuelt ind på stranden, således at det kan 

dozes ind mod klitfoden? 

Vil sandet reducere bølgeenergien på stranden? 

Såfremt svaret på disse spørgsmål er positive vil de næste spørgsmål være: 

Hvor store mængder sand skal der til for at kystfodringen kan erstatte strandfodring? 

Hvornår på året vil det være mest hensigtsmæssigt at fodre? 

Disse forhold er forsøgt belyst gennem numeriske modelberegninger. Forudsætningerne for disse 

er beskrevet i afsnit 9.2, medens resultatet af disse kort er beskrevet i afsnit 9.3. En selvstændig 

rapportering af modelundersøgelsen er givet i DHI’s bilagsrapport. 

9.2 Forudsætninger for modelundersøgelsen 

9.2.1 Fodringsmateriale 

I 1987 udførte Kystinspektoratet en forundersøgelse af de øvre aflejringer på revet, se tegn. nr. 9.1. 

Den viser felter med sand af en god kvalitet til fodring. Sandet er her tilstrækkeligt groft med en 

middelkorndiameter D 50 på 0,3 mm eller derover. Udbuddet på indvindingsarbejdet i 1989 blev 

udført på grundlag af denne oversigt. Et af kravene til det indvundne sand var, at middelkorndiameteren 

(D 50 ) ikke måtte være mindre end 0.3 mm. Der fandtes dengang tilstrækkelige mængder 

af god fodringskvalitet. 

I forbindelse med nærværende undersøgelse er der i 1999 udført omfattende forundersøgelser med 

henblik på fastlæggelse af sedimentforholdene på kysten omkring Skagen. Sedimentforholdene på 

revet er vist på tegn. nr. 9.2. Sandet er meget finere og er ikke specielt velegnet som fodringsmateriale. 

Årsagen til denne generelle forskel i resultatet af de to forundersøgelser kan være flere. 

Bl.a. er proceduren for såvel prøveoptagning som laboratorieanalyse ændret. Det kan imidlertid 

ikke afvises, at forholdene kán ændres med tiden, selvom ændringen her er så udtalt, at det synes 

mere sandsynligt at andre årsager ligger til grund. 

Imidlertid kan resultatet af den seneste forundersøgelse ikke siddes overhørig. Derfor arbejdes med 

to typer af fodringssand i modelundersøgelsen, hvorved samtidigt forskelle i effekten af fodringssandets 

grovhed belyses. 

De to typer fodringssand i undersøgelsen er: 

Type 1: D 50 = 0,3 mm og U = 1,4 og 

Type 2: D 50 = 0,2 mm og U = 1,3 

U står for uensformighedstallet og er en størrelse, som udtrykker sandprøvens gradering, altså om 

sandet er velsorteret eller det modsatte. 

9.2.2 Fodringsmængde 

Fodringsmængdens størrelse sættes i den indledende fase til 25 m 3 /m svarende til den årlige 

fodring ud for p-pladsen på strækningen nordøst for Grå Fyr. Alternativt kan fodringen foregå 

hvert andet eller tredje år med tilsvarende større fodringsmængder. Derfor undersøges effekten 

også af en fodring, som er noget større, her 70 m 3 /m. Ved en eventuel senere optimering af 

fodringsmængderne forudses det, at mængderne forøges. 

44

9.2.3 Fodringsprocedure 

Da det gælder om at aflevere fodringssandet så langt inde i kystprofilet som muligt vælges metoden 

med udpumpning over stævn. Fartøjet har en typisk lastet dybgang på 4,5 m. Det sejler så tæt 

ind på kysten, at stævnen rører bunden. Sandet pumpes 40–80 m ind mod land afhængig af skibets 

pumpekapacitet. Her regnes med 50 m. Skibet letter i takt med tømningen af lastrummet og fortsætter 

længere ind mod land, således at den sidst udpumpede del af lasten placeres længere inde i 

profilet. 

9.3 Modelundersøgelse 


Resultatet af modelundersøgelsen er kort gengivet i dette afsnit. For større detaljering henvises til 

DHI´s bilagsrapport 

9.3.2 Strækning 

Undersøgelsesområdet er delstrækningen nordøst for Grå Fyr med afgrænsning defineret ved 

linjerne L487800 ud for Grå Fyr og L488400 ved de nordøstligste bølgebrydere ud for p-plads, 

Grenen. Som illustration er de to fodringsmængder indlagt i profil 487800 på figur 9.1. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 9.1. Kystfodring på henholdsvis 25 m 3 /m og 70 m 3 /m. Profil L487800. 

9.3.3 Resultater 

Nedenfor refereres de resultater, som enten viser en positiv eller manglende effekt af kystfodring. 

Som forventet viser kørslerne, at erosionsraten er størst for det fine fodringsmateriale. 

Nettotransporten er nordøstgående i profilet med den kunstige revle. Det betyder, at sandet bevæger 

sig ud mod revlen. 

Den kunstige revle, som er dannet på grund af kystfodringen vil bevirke, at de høje bølger vil 

bryde længere ude i profilet og derved vil den indkommende bølgeenergi på stranden reduceres, se 

figur 9.2. En større del af transporten vil derfor ske på den kunstige revle og en mindre del i den 

inderste del af kystprofilet. Men uanset dette forhold vil der stadig ske erosion i den inderste del af 

profilet. Størrelsen er dog noget mindre sålænge kystfodringsprofilet har en højde, som medfører 

brydning af de højeste bølger. 

45

Figur 9.2. Langsgående sedimenttransport i L487800. Kystfodring på henholdsvis 25 m 3 /m og 70 m 3 /m. 

I løbet af et normalår vil kystfodringen have tendens til at bevæge sig udad i profilet, se figur 9.3. 

Det kan altså ikke forventes, at sandet bevæger sig indad i profilet og på denne vis spiller en mere 

aktiv rolle i beskyttelsen af det indre profil og stranden. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 9.3. Profiludvikling i L487800 med kystfodring på 70 m 3 /m. 

 

Såfremt kystfodringen foregår i april måned, ligger de normalt vejrmæssigt milde forårs- og 

sommermåneder foran. Profiludviklingen i april til august giver ikke off-shore transport, men viser 

heller ikke tendens til, at fodringssandet flyttes indad i profilet. 

Beregningerne er kun udført på strækningen nordøst for Grå Fyr. Bølgeklimaet på de aktuelle 

strækninger af Kattegatkysten er dog så ensartet, at dette resultat kan anvendes generelt. 

Transportberegninger på Grenens Kattegatkyst viser, at der stort set aldrig sker sedimenttransport 

mod sydvest. Dette skyldes, at transporten ikke når at udvikle sig på den afgrænsede strækning fra 

revet. Samtidigt er bølgeklimaet fra øst-østnordøstlige retninger, der initierer denne transport, 

sjældent forekommende. Kysten ud for Grenen og ved revet bidrager derfor ikke til sedimentbudgettet 

på Kattegatkysten mod sydvest 

46

9.4 Konklusion 

Med udgangspunkt i de formulerede punkter i afsnit 9.1 kan følgende sammenfattes: 

Fodringssandet kan ikke forventes, at blive flyttet indad i profilet i løbet af året. Det betyder, 

at stranden ikke modtager noget tilskud af sand. Da fodringen ikke signifikant reducerer 

højvandserosionen inde på stranden, vil erosionen derfor kunne forventes at ske i klitten med 

skrænt- og kystlinjetilbagerykning til følge. 

Fodringssandet på størstedelen af strækningen nordøst for havnen bevæges i stedet på langs 

af kysten ud mod revet, hvor det aflejres. Sandet kommer ikke tilbage til den fodrede 

kyststrækning igen. 

Det kan derfor konkluderes, at kystfodring ikke vil være en optimal måde at beskytte kysten på. På 

den baggrund er de to sidste punkter i afsnit 9.1 ikke behandlet. 

47

10 Strandfodring 


Siden fodringsarbejderne påbegyndelse i 1983 er sandet blevet indvundet på Nordstrand. Sandet 

indvindes ved gravning umiddelbart uden for kystlinjen. Sandet transporteres med kørende 

materiel til de forskellige fodringsstrækninger. Fodringsarbejdet foregår årligt. Omfanget af arbejdet 

og kystudviklingen på Nordstrand er i øvrigt rapporteret i bilag 4. 

Der er sat fysisk afgrænsning på entreprenørens kørsel på stranden. Han må færdes i en bræmme 

langs kysten indtil 50 m landværts kystlinjen på den del af stranden, hvor indvindingen foregår. 

Til- og frakørsel sker i princippet vinkelret på kysten. Disse tiltag er foretaget for at begrænse den 

slitage på stranden, som arbejdskørsel nødvendigvis medfører. 

Oddens geologiske dannelse og områdets karakter betyder, at der hersker stærke naturinteresser. 

Der er derfor ønske om, at arbejdet skal ophøre. Dette udmøntes i udkast til fredningsforslag fra 

Skov- og Naturstyrelsen, ref. 20. Heri gøres gældende: ”… at selve sandindvindingen næppe 

påvirker kysten, set i forhold til de mængder, der aflejres her, så har det midlertidige oplag og den 

efterfølgende transport klare negative konsekvenser for de geologiske og botaniske interesser i 

Nordstrandområdet, og såvel indvinding som oplag og transport kan næppe siges, at harmonere 

med områdets store landskabelige kvaliteter.” Det er sagsrejsernes opfattelse, at indvindingen bør 

ophøre, så snart der findes alternative muligheder herfor, såvel teknisk som økonomisk. 

Det er fysisk set oplagt, at foretage indvindingen på revet. Her aflejres årligt store mængder materiale, 

se afsnit 7.2.4 og indvinding i den planlagte størrelsesorden vil næppe få indflydelse på 

kystens udvikling. 

Problemet er imidlertid, at den hidtidige fodringsmængde har været for beskeden til at, indvindingen 

på revet har været økonomisk konkurrencedygtig med indvindingen på Nordstrand. I ref. 5 er 

der foretaget en foreløbig vurdering af enhedspriserne. Resultatet viste en voldsom fordyrelse af 

enhedspriserne til fodring på grund af den store anstillingsudgift kombineret med de relativt 

beskedne fodringsmængder på de enkelte strækninger. Flerårig fodring vil dog reducere enhedspriserne 

betydeligt. Som en grov forudsætning skønnedes effekten af sandet udlagt foran bølgebryderne 

til 0,5. Udgifterne til fodringsarbejdet byggede på de priser, KI havde erfaring for på Vestkysten, 

som er mere eksponeret for bølger end Skagen området. 

En mulighed for at reducere anstillingsudgifterne er som nævnt, at foretage fodringen hvert andet 

eller tredje år i stedet. Der skulle naturligvis så fodres med større mængder. Stranden bag bølgebryderne 

er for smal til at denne mængde kan ligge på stranden. En del af fodringssandet må så 

lægges udenfor bølgebrydertracéen. Det må forventes, at det fodringssand som ligger bag bølgebryderne 

er bedre beskyttet end det sand som ligger udenfor. Mængden anslås derfor til at være 

større end det normale fodringsbehov, såfremt der blev fodret årligt. Spørgsmålene er derfor: 

Vil den mindre effekt af fodringssandet udlagt udenfor bølgebrydertracéen kunne opvejes af 

en tilført mermængde således, at det kan forventes, at der ligger fodringssand tilbage på 

stranden ved indgangen til det sidste år inden næste fodring 

Vil flerårig fodring, hvor den udlagte mermængde er financieret gennem en reduktion af 

enhedsprisen, kunne billiggøre den årlige udgift til fodring. 

Disse forhold er forsøgt belyst gennem numeriske modelberegninger. Forudsætningerne for disse 

er beskrevet i afsnit 10.2, medens resultatet af disse kort er beskrevet i afsnit 10.3. En selvstændig 

rapportering af modelundersøgelsen er givet i DHI’s bilagsrapport. 

48

Derudover er der spørgsmålet om hvilken enhedspris, der er sandsynlig, og om der kan forventes 

rabat på denne, såfremt arbejdet udbydes sammen med de årlige fodringsarbejder på den jyske 

vestkyst. 

10.2 Forudsætninger 

10.2.1 Fodringsmateriale 

Se afsnit 9.2.1 

10.2.2 Fodringsmængder 

Fodringsbehovet er i beregningerne indledningsvist sat til 25 m 3 /m. Alternativt kan fodringen 

foregå hvert andet eller tredje år med tilsvarende større fodringsmængder. Derfor undersøges 

effekten også af en fodring, som er noget større, her 70 m 3 /m. 

Ved en eventuel senere optimering af fodringsmængderne forudses det, at mængderne forøges. 

10.2.3 Fodringsprocedurer 

Sandet pumpes opslemmet i vand gennem rørledning ind på stranden. Blandingen løber fra 

udløbsstudsen i kegleform ud på stranden. Hældningen afhænger af sandets grovhed. Den er i 

beregningerne sat til 1:25. For at fodringssandet ikke skal ligge højere end det bagvedliggende 

terræn bliver den maksimale kote +2,5 eller +3,0 afhængig af den pågældende strækning. På grund 

af manglende plads på stranden vil en del af sandet ligge uden for bølgebrydertracéen, se figur 

10.1. 

 

 

Figur 10.1. Fodringsprofil. Sandet er pumpet ind på stranden med frit tilbageløb. Mængden er 70 m 3 /m. 

Til sammenligning kan nævnes, at det nuværende fodringsprofil udlægges med top i henholdsvis 

kote ca. +2,5 m nordøst for havnen og kote ca. +3,0 m ved Damstederne og profileres maskinelt 

med anlæg 10. Fodringsmængden er ikke større end den kan ligge bag bølgebrydertracéen. 

10.3 Modelundersøgelse 


Resultatet af modelundersøgelsen er kort gengivet i dette afsnit. For større detaljering henvises til 

bilagsrapporten 

10.3.2 Strækning 

Det undersøgte profil, L488400, ligger ud for de nordøstligste bølgebrydere ud for p-pladsen, 

Grenen. 

49

10.3.3 Resultater 

Nedenfor refereres de resultater, som viser noget om effekten af strandfodring. 

Med mindre andet er nævnt fodres profilet med 70 m 3 /m. Mængden er så stor, at en del af mængden 

ligger ude foran bølgebryderne. 

På figur 10.2.a ses den beregnede erosion foran bølgebryderen efter et år. Al fodringssandet foran 

bølgebryderen er eroderet ned til foden af konstruktionen og ført længere ud i profilet. Det lægger 

sig i zonen 2-4 m vanddybde. Længere ude i profilet er ændringerne minimale. (Profilet bag bølgebryderne 

vil ikke blive eroderet, idet det i modellen er betinget, at der ikke sker transport i denne 

del af profilet). I figur 10.2.b ses til sammenligning den beregnede erosion i et profil uden bølgebrydere. 

Det ses, at erosionen og dermed kystlinjetilbagerykningen er meget større. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 10.2. Udvikling i løbet af et middelår af profil med strandfoding henholdsvis a) med og b) uden bølgebrydere. 

L488400. 

På figur 10.3 er der foretaget en anden afbildning af beregningerne. Den viser den integrerede eller 

samlede tværtransport igennem snittet 450 m både for profiler med og uden bølgebrydere samt 

med og uden strandfodring i løbet af et år. Snittet 450 m ligger i umiddelbart uden for bølgebryderen 

i figur 10.2.a. 

50

Figur 10.3. Integreret tværtransport over et år. 

Det ses, at bølgebryderen reducerer tværtransporten signifikant og derved beskytter kysten mod 

erosion. På figuren er reduktionen mere end den halve mængde. I profilet uden bølgebryder sker 

der kun det, at erosionen parallelforskydes ud ad i profilet svarende til den horisontale forskydning 

af kystlinjen på grund af fodringen. 

Figur 10.4 viser den akkumulerede transport i tiden gennem snittet 450 m umiddelbart foran 

bølgebryderen. De fuldt optrukne linjer viser resultatet af et års simuleringer startende i januar i 

profiler med og uden strandfodring. De stiplede linjer viser resultatet efter 5 måneders simulering 

med strandfodring begyndende i april måned. Der er anvendt et gennemsnitsbølgeklima for hver 

måned. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 10.4. Akkumuleret tværtransport. 

Gradienten i kurverne er et mål for transportraten. Ved negative transportgradienter er transporten 

udadrettet i profilet og ved positive indadrettet. 

Det ses, at der straks sker stor udadrettet transport foran bølgebryderen uanset om der fodres i 

januar måned eller i april måned lig før den milde sommerperiode. Efter denne nedskæring i 

profilet foran bølgebryderen følger udviklingen for profilet med og uden fodring den samme trend. 

I den rolige sæson april til september sker der svag indadrettet transport, medens den store udadrettede 

transport sker i den resterende del af sæsonen. 

Der er i beregningen fodret med 70 m 3 /m. Allerede det første år eroderes ca. 40 m 3 /m, hvilket er 

mere end dobbelt så meget som erosionen med nuværende fodringspraksis på ca. 15 m 3 /m. Det er 

således ikke umiddelbart anbefalelsesværdigt at fodre udenfor bølgebryderne, idet materialet 

flyttes langt hurtigere ud ad i profilet. 

51

For at finde en øvre størrelse for fodringsmængden undersøges det, hvor stor en mængde der 

beregningsmæssigt skal fodres med, således at der efter første år efter fodringen fortsat ligger sand 

ude foran bølgebryderen. Der er derfor udført lignende beregninger med en fodringsmængde på 

200 m 3 /m. Disse viser, at al fodringssand udenfor bølgebryderen alligevel bliver eroderet. 

Det er forsøgt ud fra resultaterne for profilet uden bølgebrydere at estimere den nødvendige 

fodringsmængde. Denne mængde ligger på ca. 300 m 3 /år. Det svarer til at fodre strækningen med 

så stor en mængde, at bølgebryderne er dækket af sand og således ikke fungerer det første år. 

En sammenligning af den beregnede, langsgående sedimenttransport i det naturlige profil og i 

profilet med fodring viser en stærk forøgelse af langstransporten umiddelbart efter fodringen. 

Dette skyldes hovedsageligt det stejle profil efter fodringen. Profilet vil i løbet af det første år 

genfinde en naturlig stejlhed, jf. figur 10.2, således at langstransporten efterfølgende aftager. 

Kystlinjens variation over tiden er søgt simuleret, se figur 10.5, og her illustreret ved fodring årligt 

og hvert tredje år i et snit 100 m nordøst for Grå Fyr. Som det ses er variationen i kystlinjens position 

ikke overraskende langt større ved treårig fodring end ved årlig fodring. Tilbagerykningen det 

første år er stærkest, hvorefter den aftager 2. og 3. år efter fodringen. Det er igen en følge af, at 

erosionen er størst det første år, men aftager de følgende år på grund af, at profilet ikke længere er 

så stejlt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 10.5. Kystlinjens beregnede position over en 14-årig periode i et punkt 100 m nordøst for Grå Fyr. 

10.4 Enhedspriser 

Erfaringerne i Danmark med større fodringsprojekter stammer stort set kun fra Vestkysten, hvor de 

vejrmæssige forhold er barskere end i de indre danske farvande, og risikoen for spilddage samt 

slidtagen på udstyret derfor er større. I 1999 blev der imidlertid udført et par større fodringsprojekter 

på indre danske kyster, hvilket gav oplysninger om det aktuelle prisniveau her. 

Forholdene ved Skagens kyster er ret uensartede og vurderes udførelsesmæssigt at udgøre en 

mellemting mellem ovennævnte kyststrækninger. Bølge- og strømforholdene ud for Gl. Skagen og i 

indvindingsområdet på revet ligner vestkystforhold, hvorimod forholdene på Kattegatkysten er 

som en mellemeksponeret indre dansk kyst. 

Enhedsprisen afhænger dels af en antillingsudgift og dels af en driftsudgift. For at reducere 

anstillingandelens bidrag – som er betydelig – på enhedsprisen, skal fodringsmængden være så 

stor som mulig. Dette kan opnås ved at forøge perioden mellem hver entreprise og i stedet fodre 

med mængder svarende til et flerårigt behov. 

Oplagring af en del af det indpumpede sand i depot indtil behovet igen opstår på stranden, er 

ifølge kommunen ikke en aktuel mulighed. Al fodringssandet skal derfor straks udlægges på 

stranden. 

52

Indpumningsledningen skal flyttes, dels på grund af at fodringsstrækningerne ligger geografisk 

spredt og dels på grund af begrænset pumpekapacitet på fartøjet. Der regnes her med indføring på 

strækningen nordøst for fyret, på strækningen sydvest for fyret, ved Damstederne og ved Gl. 

Skagen. 

Udover de direkte omkostninger til indvinding, transport og indpumpning afhænger driftsudgiften 

dels af det af entreprenøren skønnede antal spilddage på grund af vejrliget, dels af den foretagne 

afskrivning på materiellet. Som en del af de direkte omkostninger indgår derudover forlængelse af 

røret på stranden i takt med, at stranden bliver fyldt op. Desto mindre fodringsmængden er per 

løbende meter strand desto flere gange skal selve indpumpningsoperationen standses for at forlænge 

af rørledningen. 

Som det ses er der flere variable, som er bestemmende for den faktiske enhedspris på fodringsarbejdet. 

Ud fra drøftelser med entreprenørfirma og KI’s egne erfaringer fra Vestkysten i øvrigt er 

enhedspriserne i tabel 10.1 fastlagt. Tabellen giver en oversigt over det forventede interval på 

enhedspriserne for hver af fodringsstrækningerne afhængigt af hyppigheden på udførelsen og 

fodringsmængden per løbende meter kyststrækning. Strækningerne på Kattegatkysten har samme 

fysiske afgrænsning som for det nuværende fodringsarbejde, medens Gl. Skagen er afgrænset til 

1.000 m. 

Ved en stor fodringsmængde per løbende meter kyst er der ikke plads til hele mængden på stranden 

bag bølgebryderne. Modelberegninger viser, at den del af fodringssandet, som placeres uden 

for bølgebryderne hurtigere transporteres ud på dybere vand end det sand, som placeres på stranden 

bag bølgebryderne. Sagt på en anden måde er fodringssandet foran bølgebryderne mindre 

effektiv. Det forudsættes her, at den del af sandet, som placeres udenfor bølgebryderne, har en 

mindre effektivitet. Det er baggrunden for, at mængderne bliver mere end dobbelt så store, når 

fodringsintervallet sættes op fra ét år til to år. 

Str kning 

¯rlig fodring Fodring hvert andet r 

Fodr. m ngde 

m‡/lbm 

Enhedspris 

kr/m‡ 

Fodr. m ngde 

m‡/lbm 

Enhedspris 

kr./m‡ 

Nordłst for havnen 30-90 43-36 60-190 33-30 

Sydvest for havnen 15-25 52-44 40-55 38-36 

Damstederne 50-80 46-43 100-120 38-37 


Tabel 10.1. Enhedspriser på strandfodring fra søsiden, incl. udgifter til anstilling. 

Priserne på Kattegatkysten er beregnet under forudsætning af, at der ikke fodres på Skagerrakkysten. 

Såfremt der i samme entreprise fodres på Skagerrakkysten reduceres bidraget til anstilling. 

Priserne forudsætter, at arbejdet ikke udføres i den hårdeste vejrmæssige periode november-januar. 

Et eventuelt samlet udbud af det årlige fodringsarbejde på Vestkysten og fodringen ved Skagen vil 

sandsynligvis kunne medføre en delvis besparelse på anstillingsudgiften. Det vil imidlertid givetvist 

medføre restriktioner på bygherrens frie ret til at fastlægge terminen. 

Udgiften svarende til den nuværende fodringsindsats på Kattegatkysten med sand indvundet fra 

revet for såvel en étårig som toårig periode er beregnet, se bilag 6. 

Det skal understreges, at der er større usikkerhed forbundet med fodring hvert andet år. Risikoen 

er større for, at klitskrænten efter et ekstremt højvande, hvor fodringssandet på stranden transporteres 

ud ad i profilet, vil ligge ubeskyttet hen i længere tid inden den næste fodringskamagne. 

53


Beregningerne har eftervist, at erosionen vil være størst det første år efter fodringen. Dette skyldes 

en større profilstejlhed efter udlægningen af fodringssand. Stejlheden aftager efterhånden som 

profilet justeres. 

Og der må påregnes større variationer i kystlinjens beliggenhed desto længere tid der går mellem 

to fodringskampagner. 

Desværre har modellerne ikke kunnet give et entydigt svar på effektiviteten af det sand, som 

nødvendigvis må lægges udenfor bølgebrydertracéen, hvis fodringsintervallet sættes op. Eller sagt 

på en anden måde: størrelsen af den ekstramængde, der skal udlægges for at klitten inden indgangen 

til det sidste år før næste fodring er beskyttet i samme grad som den nu er efter den årlige 

fodring. Modellerne arbejder separat med profilet med bølgebryder og profilet uden bølgebryder. 

Bølgebrydernes virkning på kystprofilet i bølgebrydermellemrummene afspejles derfor ikke i 

beregningerne. Efter KI’s vurdering synes transportmønstrene i profilet at være rigtige, men det 

kvantitative resultat af beregningerne synes at skyde over målet. 

Årsagen til dette må være, at modellerne endnu ikke er tilstrækkeligt udviklede til at give svar på 

problemstillingen. 

Der kan derfor ikke siges noget klart om fodringsbehovet ved fodring hvert andet år. Ud fra en 

økonomisk betragtning vil der ved toårige fodringskampagner kunne fodres med op til 70 % større 

mængder i forhold til årlige kampagner. Det vil derfor være værd at overveje, hvorvidt der i givet 

fald skal etableres praktiske forsøg med fodring hvert andet år. 

54

11 Indvinding på 3. revle ved Gl. Skagen 

11.1 Generelt 

I forbindelse med debatten om den fremtidig kystbeskyttelse ved Gl. Skagen, hvilken førtes særlig 

intenst i midten af 1990’erne, blev det bl.a. bragt i forslag, at fodre stranden med sand indvundet 

fra yderste revle på kysten ud for Gl. Skagen. Fordelen ville være den mindre transportafstand i 

forhold til indvinding på revet. Dette vil derfor medføre en økonomisk besparelse. 

I forbindelse med nærværende undersøgelse, hvor modelopsætningen på Skagerrakkysten i forvejen 

er udført, er det besluttet, at belyse konsekvenserne for kysten ved modelsimulering. 

11.2 Modellering 

Der udføres dels en modelundersøgelse af ændringen i den langsgående sedimenttransport og dels 

en undersøgelse af tværtransporten og den profilændring en afgravning af yderste revle vil medføre. 

Det er en betingelse for modelleringen, at kystprofilet er ensartet over en relativ lang strækning, 

idet eventuelle effekter i enden af indvindingsstrækningen ikke er inkluderet. Det forudsættes 

derfor, at afgravningen foretages ensartet over en længere strækning. 

I DHI’s bilagsrapport er der givet en mere detaljeret beskrivelse af modelberegningerne. 

11.2.1 Inddata 

Tre målte profiler, L68156400, L68156986 og L68157170, som ligger ud for Gl. Skagen (se tegn. nr. 

5.1), undersøges. 

Tredje revle afgraves henholdsvis 1,5 m og 2,5 m. Dette svarer til gennemsnitlige afgravningskoter 

på ÷4.4 og ÷5.4. Med en indvindingsstrækning på 600 m svarer dette til en samlet fodringsmængde 

på henholdsvis ca. 40.000 m 3 og ca. 100.000 m 3 . 

For nemheds skyld benævnes de afgravede profiler: 

Profil A Afgravning til kote ÷4.4 

Profil B Afgravning til kote ÷5.4 

Profilet i L68156986 er vist på figur 11.1. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 11.1. Profil ud for Gl. Skagen. De vandrette snit viser de to afgravningsniveauer. 

55

11.2.2 Langsgående transport 

På figur 11.2 vises den langsgående transport over kystprofilet. For det naturlige profil er transporten 

stor på 3. revle. Det skyldes bølgebrydning og dermed stor energiomsætning på revlen. For de 

afhøvlede revleprofiler viser figuren, at transporten reduceres signifikant over 3. revle, medens 

transporten i stedet stiger signifikant på 2. revle. Det betyder, at energiomsætningen sker nærmere 

land end førhen. På 1. revle og i havstokken er ændringerne minimale. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 11.2. Fordelingen af den langsgående nettotransport i profilet for tre forskellige niveauer af 3. revle. 

Den samlede nettotransport i de tre kystprofiler er beregnet for initialprofilet samt i profiler med 

afgravning af 3. revle, se tabel 11.1. 

Kystprofil 

L68156400 L68156986 

Naturligt profil 983.000 932.000 

Profil A 1.156.000 1.039.000 

Profil B 1.481.000 1.259.000 

Tabel 11.1. Langsgående nettotransport (m 3 /år). 

L68157170 

798.000 

1.090.000 

1.300.000 

Den gennemsnitlige stigning i nettotransporten for de tre profiler med afgravning af 3. revle til ÷4.4 

og kote ÷5.4 er henholdsvis 22 % og 50 %. Stigningen i nettotransporten vil blive opvejet af en 

tilsvarende forøgelse af erosionsmængden på strækningen. Det betyder, at erosionen på kysten 

bliver større. 

11.2.3 Tværgående transport 

Når profilet afgraves på yderste revle vil en større del af bølgeenergien omsættes på kysten tættere 

på land. Under bølgeforhold med stejle bølger vil der generes en udadrettet understrøm, når 

bølgerne bryder inde på kysten. Disse bølgeforhold er eksempelvis til stede under storm. Den 

tværgående transport er simuleret for en målt situation med storm fra vestlig retning, se figur 11.3. 

Varigheden af perioden er 180 timer. 

 

 

 

56

Figur 11.3. Integreret tværtransport i simuleringsperioden på 180 timer. Negative værdier er udadrettet transport. 

I det naturlige profil er der udadrettet transport på toppen af revlerne, hvor bølgerne bryder. I 

profil A og B med afgravet revle vil der være flere bølger, som først bryder på 2. revle. Derved vil 

den udadrettede transport på 2. revle øges. Effekten af bølgernes brydning på den udadrettede 

transport flyttes altså hovedsageligt fra 3. til 2. revle, men nogen effekt kan også mærkes helt inde i 

den inderste del af profilet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 11.4. Profiludvikling efter 180 timer. 

 

I det naturlige profil vil 3. revle bevæge sig lidt udad i løbet af simuleringsperioden, se figur 11.4. 

På 2. revle er den udadrettede effekt størst for de to afgravede profiler. I den inderste del af kystprofilet 

er det svært i den korte simuleringsperiode, at skelne mellem de enkelte profiler. Indvindingen 

på 3. revle vil altså medføre, at 2. revle hurtigere vandrer udad. 

Tredje revle vil med tiden blive retableret af de langsgående og tværgående processer. Materialet til 

retableringen tilføres dels fra kysten opstrøms og dels fra profilet længere ude. 


Ved sandindvinding på 3. revle vil mere bølgeenergi forekomme tættere på kysten. Det vil medføre, 

at en større del af bølgerne vil bryde tættere på kysten. Stejle bølger genererer ved brydning en 

udadrettet understrøm i profilet, hvorunder den fører materiale længere ud i kystprofilet. Dette vil 

i større omfang ske tættere på kysten. Det vil betyde en svækkelse af kystprofilet med hensyn til 

dens beskyttende effekt. 

Den langsgående nettotransport bliver samtidigt større med forøget erosion til følge. Afgravning af 

revlen til kote ÷5.4, hvilket ud fra 1998-profilet svarer til ca. 2,5 m afgravning, vil medføre gennemsnitligt 

50 % større erosion på kysten. 

Kysten er i forvejen en naturlig tilbagerykningskyst, se afsnit 5.2.4. Indvinding på 3. revle vil derfor 

forværre situationen. 

57

På baggrund af ovenstående vil KI stærkt fraråde, at 3. revle benyttes som sandindvindingsområde. 

Det skal samtidigt bemærkes, at tanken strider mod den gængse politik på området. Det er 

normal praksis, at fodringssand indvindes på dybder, hvor den skadelige effekt på kysten er 

minimal. På lange lige kyststrækninger på den jyske vestkyst er dette normalt ude på 20 m vand, 

altså langt uden for den bølgedominerede revlezone. 

Andre relevante spørgsmål, som hvor hurtigt revlen gendannes og om sandets egnethed som 

fodringsmateriale, er derfor ikke forsøgt besvaret. 

58

12 Alternative forslag til fremtidig beskyttelse 

12.1 Generelt 

Som nævnt i afsnit 1.3 er der opstillet reviderede målsætninger for hver enkelt delstrækning på 

kysten omkring Skagen. Generelt taget tilsiger disse en fastholdelse af kystlinjen på de delstrækninger, 

som i dag allerede beskyttes, medens de øvrige delstrækninger får lov at udvikle sig naturligt. 

De detaljerede retningslinjer er beskrevet i bilag 2. Som en undtagelse opgives kystbeskyttelsen 

ved Højen Fyr, medmindre Forsvarets Byggetjeneste, som står med ansvaret for vedligeholdelsen af 

de beskyttede bygninger, ønsker at overtage forpligtigelsen. 

I brev af 26. oktober 1999 til Skagen kommune sendte KI et oplæg til alternative løsningsforslag på 

de kyststrækninger ved Skagen, som er beskyttet i dag. De forskellige forslag på Kattegatkysten er 

præsenteret på figur 12.2 og figur 12.3. Som følge af målsætning om mulig reduktion af konstruktioner 

på kysten, drejer det sig om større eller mindre reduktion af bølgebrydere og høfder på 

strækningerne. Den eksisterende konfiguration af bølgebrydere og T-høfder indgår ligeledes. 

En reduktion af udbygningsgraden medfører, at stranden bag bølgebryderne er mere eksponeret 

for bølgeangreb. For at opfylde målsætningen om fastholdelse af kystlinjen medfører dette et øget 

fodringsbehov. Det forventede fodringsbehov for hver enkelt løsningsforslag på Kattegakysten er 

beregnet ved hjælp af de kalibrerede numeriske modeller. På Skagerrakkysten er det sket ved 

vurdering og fremskrivning ud fra analyser af KI’s målinger. 

Oplægget er accepteret af kommunen. Forslagene er bearbejdet og resultaterne fremlægges med en 

kort omtale af de forudsete konsekvenser og anslåede udgifter. 

Det er ikke forsøgt at introducere nye løsningsmetoder, idet dette dels strider imod målsætningen 

om reduktion af konstruktionerne og dels efter KI’s vurdering ikke vil forbedre forholdene på 

strækningerne, hverken kystbeskyttelsesmæssigt eller økonomisk. Aktuelt skal det nævnes, at de 

meget omtalte trykudligningsrør heller ikke indgår i løsningsforslagene. Der er til dato ikke ført 

dokumentation for systemets effekt og ingen fagfolk har kunnet forklare systemets fysiske funktion. 

12.2 Alternative løsninger 

12.2.1 Kattegatkysten 

På en kyst, som ikke fodres, vil kystlinjen naturligt tilpasse sig den fremherskende bølgeindfaldsretning 

og nærme sig en ligevægtsorientering i forhold til bølgeretningen. På en kyst med bølgebrydere 

– som den på Kattegatkysten – betyder det, at kystlinjen tilpasses mellem bølgebryderne, og 

man får den karakteristiske tomboloform af kystlinjen, som den også ses ved Skagen. Det betyder 

samtidigt, at den naturlige erosion reduceres, hvorved fodringsbehovet for fastholdelse af kystlinjen 

i den givne position også reduceres. Omvendt vil en tilladt tilbagerykning af kystlinjen dog 

medføre negative konsekvenser med erosion i klitten og risiko for ødelæggelse af bygninger og 

infrastruktur. 

I DHI’s modelberegninger er kystlinjen i de enkelte alternativer fremskrevet 5 år uden fodringsindsats. 

Til hver af kystlinjernes positioner er beregnet en størrelse for den naturlige erosion og 

dermed for den nødvendige fordringsmængde til fastholdelse af kystlinjen. Denne reduceres i takt 

med, at kystlinjen indstiller sig forhold til den dominerende bølgeindfaldsretning. 

Beregningerne, som bygger på den langsgående sedimenttransport, er gennemsnitsberegninger 

forstået på den måde, at de bygger på et gennemsnitlig årligt bølgeklima. Et år med flere højvande 

med hårde bølgeangreb vil naturligvis medføre større tilbagerykning af kystlinjen. Det betyder, at 

59

der vil optræde svingninger eller afvigelser i forhold til den gennemsnitligt beregnede kystlinjeposition. 

Strækninger med beskyttelse af bølgebrydere er i mindre grad udsat for sådanne svingninger, 

hvorfor den horisontale zone, hvor svingningerne vil forekomme, er mindre. 

Tomboloform bag bølgebrydere. 

Når bølgebrydere fjernes bliver mellemrummet mellem bølgebryderne større. Det vil medføre, at 

kystlinjen vil forsøge at indstille sig i en ny ligevægtsposition. Udviklingen vil gå stærkest i begyndelsen 

og vil derpå gradvist aftage. I modelleringen af de forskellige løsninger er udviklingen de 

første fem år efter ændringen simuleret. Det ses på figur 12.1, at samtidigt med at kystlinjen svinger 

hen mod en ligevægtsorientering, så aftager gradienten i den langsgående transport og dermed 

erosionen. Af samme årsag vil fodringsbehovet aftage desto længere tid kystlinjen gives lov til at 

indstille sig, inden den forsøges fastholdt med fodring. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 12.1. Udvikling over 5 år i langstransporten og kystlinjen uden fodring. Alternativ A3-B2. 

 

 

 

 

Da målsætningen for kystlinjen på strækninger med kystbeskyttelse er, at der ingen kystlinjetilbagerykning 

må være, skal kysten fodres allerede fra det første år. På den måde fastholdes 

60

kystlinjen i en position ude af dens ligevægtsorientering. Det kræver forholdsvis stor fodringsindsats. 

På baggrund af de eksisterende forhold på kysten er strandens bredde sat til 30 m. Det vil sige, at 

klitskræntens forventede position ligger 30 m landværts den fremskrevne position af kystlinjen. 

Nedenfor angives de forventede konsekvenser af forskellige alternativer på baggrund af den 

beregnede kystlinjeudvikling. Fremskrivningen af udviklingen i sedimenttransporten og kystlinjens 

position er beskrevet og angivet i DHI’s bilagsrapport. Den grafiske præsentation – som vist på 

figur 12.1 – af de øvrige alternativer er ligeledes givet der. 


Nedenfor er de forskellige alternative udformninger kort beskrevet, se figur 12.2. Bogstavet A står 

for løsninger nordøst for fyret medens bogstavet B står for løsninger sydvest for fyret: 

 

 

 

 

 

Figur 12.2. Alternative løsningsforslag til bølgebryderkonfiguration på Kattegatkysten. 

Alternativ A1. Eksisterende udbygning af bølgebrydere. 

Alternativ A2. Som A1. Dog er bølgebrydernes krone sænket fra kote 1,0 til kote 0,5. 

Alternativ A3. De fire midterste bølgebrydere fjernes. Konstruktionerne omkring fyret og 

bølgebrydergruppen i nordøst fungerer som strong-points. 

Alternativ A4. Alle konstruktioner nordøst for fyret fjernes. 

Alternativ B1. Eksisterende udbygning af bølgebrydere. 

Alternativ B2. Nogle bølgebrydere fjernes, således at bølgebryderne to og to fungerer som strongpoints. 

Alternativ B3. Alle konstruktioner mellem fyret og havnen fjernes. 

Hele strækningen nordøst for havnen udgør en såkaldt sedimentcelle, hvilket betyder, at transporteret 

materiale kan flyttes over hele strækningen. Derved influerer løsningen på den ene strækning 

61

udviklingen på den anden i nedstrøms retning. Derfor er kombinationer af løsningsforslag for 

delstrækningerne nordøst og sydvest for havnen udvalgt og behandlet. 

Nedenfor angives de forventede konsekvenser på strækningerne på baggrund af den beregnede 

kystlinjeudvikling. De beregnede fodringsmængder forudsætter fodring hvert år. 

Alternativ A1-B1 

Kystlinjens position vil være som i dag. 

For at fastholde kystlinjen skal der beregningsmæssigt fodres med 38 m 3 /m nordøst for fyret og 31 

m 3 /m sydvest for fyret svarende til henholdsvis 24.000 m 3 /år og 18.000 m 3 /år. 


Modellen er ikke i stand til at simulere sænkning af bølgebrydernes krone. Den regner med blokering 

for bølgeenergien bag bølgebryderne uanset disses højde. Da bølgebryderkonfigurationen er 

den samme som i alternativet A1-B3 vurderes det, at udviklingen af kystlinjen bliver identisk med 

denne. Dette alternativ er modelleret. 

På strækningen nordøst for fyret vil oversvømmelsesbeskyttelsen i form af den kunstige klit delvist 

nedbrydes. Der vil sandsynligvis stadig være klit tilbage på hele strækningen. 

På strækningen sydvest for fyret vil den kunstige klit blive borteroderet umiddelbart sydvest for 

fyret, medens størstedelen af klitten længere mod sydvest bliver nedbrudt. Der vil være erosion i 

den naturlige klit nordøst for campingpladsen og der vil være risiko for mindre erosion i klitten 

foran campingpladsen. Der vil være svag fremrykning på Sønderstrand. 

For at opretholde sikkerheden mod oversvømmelse skal klitten nordøst og sydvest for fyret retableres. 

Mængden er skønnet til 20.000 m 3 ialt. 

Kunstig klit sydvest for Grå Fyr. 

Det er dog indlysende, at stranden bag bølgebryderne er eksponeret for en større del af den indkommende 

bølgeenergi ved bølgeoverløb af konstruktionerne. Dette skal der kompenseres for ved 

ekstra fodring. 

62

Det vurderes, at der skal fodres med den dobbelte mængde sand på stranden i forhold til den del af 

fodringsmængden i alternativ A1-B3, som svarer til det forholdsmæssige erosionsbidrag på stranden 

bag bølgebryderne. Den aktive højde i profilet i transportberegningerne er 5 m og går fra kote 

+1 m til kote ÷4 m. Ekstramængden svarer da til 1/5 af den samlede, beregnede fodringsmængde 

for alternativ A1-B3. 


m 3 /m sydvest for fyret svarende til henholdsvis 30.000 m 3 /år og 25.000 m 3 /år. 


På strækningen nordøst for fyret vil oversvømmelsesbeskyttelsen i form af den kunstige klit nedbrydes 

og klitskrænten komme til at ligge tæt på vejen i svinget, hvor vejen ligger tættest på kysten. 

På strækningen sydvest for fyret vil størstedelen af den kunstige klit i mellemrummene mellem 

bølgebrydergrupperne blive nedbrudt og der vil ske erosion i den naturlige klit i mellemrummet 

mellem bølgebrydergrupperne nordøst for campingpladsen. Der vil ske svag fremrykning på 

Sønderstrand. 







og klitskrænten komme til at ligge tæt på vejsvinget. 

På strækningen sydvest for fyret vil den kunstige klit blive borteroderet umiddelbart sydvest for 

fyret, medens størstedelen af klitten længere mod sydvest bliver nedbrudt. Der vil være erosion i 

den naturlige klit nordøst for campingpladsen og der vil være risiko for mindre erosion i klitten 

foran campingpladsen. Der vil ske svag fremrykning på Sønderstrand. 







og klitskrænten komme til at ligge tæt på vejsvinget. 40-50 m af klitpartiet nordøst for ppladsen 

vil blive borteroderet. 

På strækningen sydvest for fyret vil den kunstige klit blive borteroderet. Der vil være erosion – 10- 

15 m tilbagerykning – i den naturlige klit nordøst for campingpladsen og der vil være risiko for 

mindre erosion i klitten foran campingpladsen. Der vil ske svag fremrykning på Sønderstrand. 



63


m 3 /m sydvest for fyret svarende til henholdsvis 57.000 m 3 / år og 18.000 m 3 /år. 

Alternativ D 

Det er forsøgt, at benytte det opstillede modelværktøj til at give et bud på en fremtidig kystbeskyttelse 

på strækningen nordøst for havnen, som med lille vedligeholdelsesfodring kan opfylde 

målsætningerne om fastholdelse af kystlinjen. Der skal i givet fald etableres to strong-points – et ud 

for Grå Fyr og et ud for p-pladsen ved Grenen. Bølgebryderne på hele strækningen fjernes. De to 

strong-points skal bygges ud på så stor vanddybde, at langstransporten forbi dem reduceres 

signifikant. Det betyder, at de skal bygges ca. 100 m ud i vandet. Kystlinjen vil så indstille sig efter 

sin ligevægtsorientering mellem disse to og havnen, som ligeledes fungerer som strong-point. 

Løsningen vil beregningsmæssigt medføre et meget lille fodringsbehov på mindre end 10.000 m 3 / 

år for at fastholde kystlinjen fra havnen til p-pladsen ved Grenen. Prisen for dette er dog en stor 

tilbagerykning af kystlinjen ud mod Grenen. Løsningen er præsenteret i DHI’s bilagsrapport. 

Løsningen er ikke yderligere behandlet, idet den ikke indgår i aftalegrundlaget for undersøgelsen 

og efter KI’s vurdering ikke synes at være en realistisk mulighed på grund af den voldsomme 

udbygning af de to strong-points. Men den kan give en forståelse af, hvilke processer, der er styrende 

for udviklingen på kysten. 


Der regnes ikke med alternative løsningsforslag på delstrækningen Havnen-Klitgården. Den 

nuværende tilstand uden strand har eksisteret i årtier og synes at være almindeligt accepteret. Den 

nuværende indsats kræver beskeden vedligeholdelse, medens en kunstig opbygning af en ny 

strand vil kræve store anlægsudgifter forbundet med større vedligeholdelsesudgifter end den 

nuværende. 

Der er i dag en god strand af singels på strækningen og det udlagte materiale tilbageholdes på 

strækningen i vid udstrækning. Det forudses derfor, at fodringen med singels fysisk kan reduceres 

til hvert andet år. Fodringsmængden hvert andet år bliver 1.000 t. 

Nedenfor er de forskellige alternative udformninger for Damstederne kort beskrevet, se figur 12.3: 

 

 

 

Figur 12.3. Alternative løsningsforslag til bølgebryderkonfiguration ved Damstederne. 

64

Alternativ C1. Eksisterende udbygning af T-høfder og bølgebrydere. 

Alternativ C2. T-høfder og bølgebrydere fjernes. Kun de tre sydvestlige bølgebryder bibeholdes, 

således at de fungerer som et strong-point. 

Alternativ C3. Alle T-høfder og bølgebrydere sydvest for Klitgården fjernes. 

På baggrund af de eksisterende forhold på kysten er strandens bredde sat til 30 m. Det vil sige, at 

klitskræntens forventede position ligger 30 m landværts den fremskrevne position af kystlinjen. 

Nedenfor angives de forventede konsekvenser på strækningerne på baggrund af den beregnede 

kystlinjeudvikling. 

Alternativ C1 

Kystlinjens position vil være som i dag. 

For at fastholde kystlinjen skal der beregningsmæssigt fodres med 17 m 3 /m svarende til 

16.000 m 3 /år. 

Alternativ C2 

På den nordøstligste del af strækningen op mod Klitgården sker der aflejring de første år uden 

fodring, idet kystlinjen drejer op mod sin ligevægtsorientering. På den øvrige del af strækningen 

sker der erosion. Der vil være erosion – op til 25 m – i klitten på delstrækningerne uden bølgebrydere. 

Skrænten sydvest for bølgebrydegruppen rykker op til 30 m bagud. Vejen synes ikke at være i 

fare, men der vil være risiko for ødelæggelse af vendepladsen. 


17.000 m 3 /år. 

Alternativ C3 

På den nordøstligste del af strækningen op mod Klitgården sker der aflejring de første år uden 

fodring, idet kystlinjen drejer op mod sin ligevægtsorientering. På den øvrige del af strækningen 

sker der erosion. Der vil være erosion – op til 25 m – i klitten på delstrækningerne uden bølgebrydere. 

Skrænten på strækningen ned mod Stokmile Klit rykker op til 30 m bagud. Der vil være risiko 

for ødelæggelse af vejen, der hvor den ligger tættest på kysten, og for vendepladsen. 


24.000 m 3 /år. 

12.2.2 Skagerrakkysten 

Kysten er en tilbagerykningskyst på de aktuelle strækninger. Tilbagerykningen sker imidlertid 

sjældent jævnt, men forekommer i ryk i forbindelse med ekstreme højvandssituationer 

Dertil kommmer en væsentlig faktor med den vandrende kystlinjeudbuling, se afsnit 6, som øger 

eller reducerer risikoen for tilbagerykning i perioder. 

Nedenfor angives indsatsen for de forskellige løsninger samt de forventede konsekvenser for 

skrænt eller kystlinje af de forskellige løsningsforslag på baggrund af den beregnede kystlinjeudvikling. 

Fodringsmængderne erstatter den forventede erosion i kystprofilet fra klittop til kote ÷6. 

65

Højen Fyr 

Konstruktionerne fjernes. De udgøres af en høfde og en skråningsbeskyttelse. Nedrivning af bygningerne 

er en uundgåelig følge heraf, men arbejdet eller financieringen hører ikke under fællesaftalen. 

Ved fjernelse af konstruktionerne forudses en hurtig tilbagerykning af skrænten på ca. 50 m indtil 

kysten har indstillet sig naturligt i forhold til nabostrækningerne. Tilbagerykningen vurderes 

derefter at falde til en gennemsnitlig tilbagerykningshastighed på ½-1 m/år. 

Strækningen nordøst for Gl. Skagen 

Der arbejdes med to løsninger, A og B, se nedenfor. 

Løsning A 

Høfderne bevares og repareres efter behov. Det vil sige, at vurderingen af omfanget først foretages, 

når de i større grad end nu er fritlagte. Behovet vurderes dog umiddelbart til at være af beskedent 

omfang. 

På baggrund af den hidtidige kystudvikling forudses, at kysten forbliver stabil de kommende 25 år. 

Fodring vil sandsynligvis ikke være nødvendigt. 

Løsning B 

En kombination med reduceret høfdeløsning og fodring er overvejet. En reducering af høfdernes 

højde, som kun er 1 m over DNN i den yderste halvdel af skaftet synes imidlertid ikke at være 

realistisk. En afkortning af høfderne eller fjernelse af hver anden høfde har også været overvejet. I 

stedet er valgt en løsning, hvor alle høfderne fjernes og erosionen kompenseres med fodring. 

Løsningen repræsenterer derved den diametralt modsatte løsning til løsning A, som baseres på 

konstruktioner alene. 

Strækningen ligger i Gl. Skagens læside. Kystlinjetilbagerykningen skønnes til 4 m/år uden nogen 

form for indsats. Denne tendens modvirkes ved fodring. Den nødvendige fodringsmængde er 56 

m 3 /m/år, hvilket svarer til 90.000 m 3 /år på hele strækningen. 

Gl. Skagen 

Undersøgelsen tyder på, at udviklingen foregår cyklisk over en godt 20-årig periode. Det betyder, 

at erosionen af stranden og klitten normalt vil kunne forventes i en bestemt periode i denne cyklus. 

Ud fra dette mønster kan erosion derfor igen forventes om 6-11 år og dernæst de nærmest følgende 

5-8 år. Samtidigt vil strækningen ligge endnu mere fremrykket på kysten, idet klitskrænten på 

nabostrækningen mod sydvest på det tidspunkt forventes at være rykket 20-30 m tilbage. 

Det betyder, at den nødvendige indsats vil være ujævnt fordelt over årene. Derfor arbejdes med to 

indsatsniveauer afhængig af positionen af kystlinjeudbulingen. Niveauerne benævnes sundt 

strandprofil og svagt strandprofil. 

Derudover arbejdes med to løsninger, A og B. Forskellen ligger i højvandsbeskyttelsen af klitten, 

som i løsning A består af en vedligeholdelsesudgift og i løsning B af en anlægsudgift. 

I perioden med svagt strandprofil vil det være nødvendigt med en skræntfodsværn enten i form af 

en singelspude foran klitskrænten, som det kendes i dag, eller såfremt denne løsning ikke er 

ønskelig en permanent skråningsbeskyttelse. Den eksisterende skråningsbeskyttelse, som er bygget 

omkring 1949, lever ikke op til den standard, der i dag kræves af tilsvarende konstruktioner på 

66

udsatte kyststrækninger. Den første løsning er mindre bastant, medens den anden løsning giver 

større sikkerhed mod erosion i klitskrænten. 

For at opretholde en rimelig sund strand foran skrænten skal der fodres i denne periode. Første år 

udføres en initialfodring på 80.000 m 3 til opbygning af et sundere strandprofil og derefter udføres 

årlig vedligeholdesfodring på 50.000 m 3 hvert af de følgende år. Fodringsstrækningen er 1.000 m. 

I perioden med sundt strandprofil forventes hyppigheden med vedligeholdelse af singelspuden at 

være betydeligt mindre og det forventes ikke at være nødvendigt med fodringsindsats. 

Høfderne renoveres efter behov. 

Det forventes, at klitskrænten kan fastholdes med begge løsninger. 

Høfde ud for Gl. Skagen. 

12.3 Økonomi 


I nedennævnte afsnit er der givet en kort beskrivelse af indholdet i hvert af alternativerne og et 

økonomisk overslag. 

I flere løsningsforslag fjernes konstruktionerne. Stenene indsamles og køres til genbrugspladsen for 

midlertidig deponering. Der er ikke her taget stilling til salg af sten eller fordeling af indtægt. 

Ved reparation af konstruktioner er der regnet med levering af sten. Såfremt deponerede sten kan 

anvendes reduceres udgiften naturligvis. 

Alle enhedspriser og udgifter er angivet i jan. 2000 niveau, excl. moms. 

12.3.2 Enhedspriser 

De anvendte enhedspriser er indsamlet fra tidligere afholdte licitationer over kystbeskyttelse ved 

Skagen, hvor lignende leverancer og arbejdsoperationer er indgået. De anvendte enhedspriser er et 

skønnet gennemsnit af relevante enhedspriser fra de tre laveste bud det pågældende år. Enhedspriserne 

er efterfølgende pristalsreguleret med Danmarks Statistiks indeks for jordarbejder. 

For sammenligningens skyld beregnes udgiften til fodring såvel på grundlag af indvinding fra 

landsiden som fra søsiden. Enhedspriserne for fodring fra landsiden beregnes som anført ovenover. 

67

Enhedspriser for fodring fra søsiden er sammensat af indhentede oplysninger fra entreprenør på 

området og dels af KI’s egne erfaringer fra fodringsarbejderne på Vestkysten. 

Kun de betydende enhedspriser for totaludgiften i de forskellige løsningsforslag er nævnt nedenfor. 

Indsamling af sten på vand og bortkørsel 120 kr./m 3 

Indsamling af sten på land og bortkørsel 95 kr./m 3 

Levering og udlægning af singels 120 kr./ton 

Levering og indbygning af brudsten 200 kr./ton 

Fodring fra landside 

Kattegatkysten nordøst for havnen 16 kr./m 3 

Kattegatkysten sydvest for havnen 28 kr./m 3 

Skagerrakkysten 32 kr./m 3 

Fodring fra søside. Enhedsprisen er mængdeafhængig og er angivet i tabel 10.1. 

Etablering af kunstig klit. Der regnes med samme enhedspris som for fodring. 

12.3.3 Étårig contra flerårig fodring 

I de økonomiske overslag i afsnit 12.3.4 er der kun regnet med étårig fodring. Det skyldes den 

usikkerhed, der er forbundet med effektiviteten af den del af fodringen der ligger uden for 

bølgebryderene. Såfremt den fremtidige bølgebryderkonfiguration bliver anderledes end den 

nuværende bør effekten af flerårig fodring på det specifikke alternativ undersøges separat. 

Det nuværende indsatsniveau på Kattegatkysten er som eksempel beregnet for henholdsvis étårig 

og toårig fodring i bilag 6. 

12.4.3 Økonomisk overslag 

Nedenfor gives i tabelform et overslag over udgifter til de forskellige forslag givet i afsnit 12.2. 

Priserne indeholder et sædvanligt tillæg for etablering og drift af arbejdsplads, uforudsete udgifter 

samt andre udgifter udover de rent entreprenørmæssige. Dette er erfaringsmæssigt 20% for konstruktioner 

og 15% for fodringsarbejder. 

For sammenligningens skyld beregnes – som før nævnt – udgiften til fodring såvel på grundlag af 

indvinding fra land- som fra søsiden. Udgifterne til de to operationer erstatter således hinanden. 

Opgørelsen er udelukkende møntet på det økonomiske aspekt. Der er ikke taget højde for, om det 

vil være muligt at opnå sandindvindingstilladelse på Nordstrand til større mængder end den 

nuværende mængde på 60.000 m 3 /år eller om kysten om muligt vil kunne bære en større indvinding. 

Et udsnit af Skagens Rev er udlagt som såkaldt overgangsområde og kræver derfor ikke 

særlig tilladelse til indvinding efter de skærpede bestemmelser i den seneste Råstoflov fra 1997. 

På baggrund af den seneste forundersøgelse på revet er kvaliteten af fodringssandet fra Nordstrand 

og revet ens med hensyn til kornstørrelsen. Det er derfor ikke nødvendigt at kompensere for 

uens kvalitet. 

Ved fodring fra søsiden er bidraget fra anstilling afhængigt af den samlede fodringsmængde. 

Derfor er enhedspriserne afhængige af kombinationen af alternativer henholdsvis nordøst og 

68

sydvest for havnen. Denne forudsætning er anført under hver tabel for Kattegatkysten. Det er 

ligeledes forudsat i beregningerne for Kattegatkysten, at der ikke sker fodring på Skagerrakkysten. 

Samtidig fodring på Skagerrakkysten vil derfor reducere udgiften på Kattegatkysten beskedent. 

Forstejlingen af Kattegatkysten – beskrevet i afsnit 5.2.2 og 5.2.3 – betyder en forøgelse af erosionen. 

Denne kan kompenseres ved forøget fodring. Under forudsætning af en konstant forstejlingsrate, 

som angivet i ovennævnte afsnit, kan forøgelsen om 25 år ud fra en simpel transportmodel estimeres 

til 10 %. Udgiften hertil er ikke medtaget i overslagene. 


Alternativ A1-B1. Konfiguration af bølgebrydere og T-høfder som i dag. Der fodres med 42.000 

m 3 /år. 

Arbejde Anlæg Fodring søside Fodring landside 

(mio. kr.) (mio. kr./år) (mio. kr./år) 

Fodring 2,3 0,8 

Kombineres med alternativ C1. 

Tabel 12.1. Udgift alternativ A1-B1 

Alternativ A2-B3. Konfiguration af bølgebrydere nordøst for fyret som i dag. Bølgebrydernes krone 

sænkes ½ m og dæklag ombygges. Atten bølgebrydere og T-høfder sydvest for fyret fjernes. Der 

fodres med 55.000 m 3 /år. Klitten forstærkes med 20.000 m 3 . 



Indsamling og bortkørsel af sten 1,0 

Regulering af dæksten i bølgebrydere 0,2 

Klitforstærkning 0,6 


I alt 1,8 2,8 1,0 


Klitforstærkning indpumpet fra søside 

Tabel 12.2. Udgift alternativ A2-B3. 

Alternativ A3-B2. Fire bølgebrydere fjernes nordøst for fyret og 10 bølgebrydere og T-høfder fjernes 

sydvest for fyret. De to sydøstlige T-høfder renoveres og ombygges samtidigt til bølgebrydere. Der 

fodres med 64.000 m 3 /år. Klitten forstærkes med 31.000 m 3 . 




Ombygning af T-høfder 0,6 



I alt 2,3 3,1 1,1 




69

Alternativ A3-B3. Fire bølgebrydere fjernes nordøst for fyret og 18 T-høfder/bølgebrydere fjernes 

sydvest for fyret. Der fodres med 63.000 m 3 /år. Klitten forstærkes med 31.000 m 3 . 






I alt 2,1 3,0 1,1 




Alternativ A4-B3. Otte bølgebrydere samt skråningsbeskyttelse, højvandsdige, bølgebryderskaft. 

og vinge ud for p-plads, Grenen fjernes nordøst for fyret og 18 T-høfder/bølgebrydere fjernes 

sydvest for fyret. Der fodres med 75.000 m 3 /år. Klitten forstærkes med 37.000 m 3 . 



Indsamling og bortkørsel af sten i bølgebrydere m.v. 1,5 

Indsamling og bortkørsel af sten i skråningsbeskyttelse m.v. 0,4 



I alt 3,0 3,3 1,3 





Der fodres med 1.000 t singels hvert andet år på delstrækningen Havnen-Klitgården. Udgiften 

hertil er 0,2 mio. kr. Udgiften medtages i tabellerne 12.6-12.8 og fordeles ligeligt per år. 

Alternativ C1. Konfiguration af bølgebrydere og T-høfder som i dag. Der fodres med 16.000 m 3 /år. 




Singelsfodring 0,1 0,1 

I alt 1,1 0,6 

Kombineres med alternativ A1-B1. 

Tabel 12.6. Udgift alternativ C1 samt indsats Havnen-Klitgården. 

Alternativ C2. Ni T-høfder eller bølgebrydere fjernes. Der fodres med 17.000 m 3 /år. 






I alt 0,6 1,0 0,6 



70

Alternativ C3. Tolv T-høfder eller bølgebrydere fjernes. Der fodres med 24.000 m 3 /år. 






I alt 0,8 1,3 0,9 




Højen Fyr. Høfden og skråningsbeskyttelsen fjernes. 

Arbejde Anlæg Fodring 

(mio. kr.) (mio. kr./år) 


Tabel 12.9. Udgift indsats Højen Fyr. 

Strækningen nordøst for Gl. Skagen 

Løsning A. Høfderne repareres efter behov. 

Arbejde Anlæg Fodring 

(mio. kr.) (mio. kr./år) 

Reparation af høfder 2,0 

Tabel 12.10. Udgift løsning A, strækningen nordøst for Gl. Skagen. 

Løsning B. Fjorten høfder fjernes. Der fodres med 90.000 m 3 /år. 





I alt 0,9 4,6 3,3 

Tabel 12.11. Udgift løsning B, strækningen nordøst for Gl. Skagen. 

Gl. Skagen 

Løsning A, sundt strandprofil. Høfderne renoveres efter behov. Der udlægges 5.200 m 3 singels 

hvert fjerde år. Udgiften fordeles ligeligt hvert år. 



Renovering af høfder 1,0 

Vedligeholdelse af singelspude 0,3 

I alt 1,0 0,3 

Tabel 12.12. Udgift løsning A, sundt strandprofil. Gl. Skagen. 

71

Løsning A, svagt strandprofil. Der udføres en initialfodring det første år på 80.000 m 3 . Derefter 

fodres med 50.000 m 3 /år. Der udlægges 5.200 m 3 singels hvert andet år. Udgiften fordeles ligeligt 

over årene. 



Vedligeholdelse af singelspude 0,7 

Initialfodring 4,0 


I alt 4,0 2,8 2,5 

Initialfodring indpumpet fra søside 

Tabel 12.13. Udgift løsning A, svagt strandprofil. Gl. Skagen. 

Løsning B, sundt strandprofil. Høfderne renoveres efter behov. Der bygges 680 m skråningsbeskyttelse. 



Renovering af høfder 1,0 

Skråningsbeskyttelse 6,7 

I alt 7,7 

Tabel 12.14. Udgift løsning B, sundt strandprofil. Gl. Skagen. 

Løsning B, svagt strandprofil. Der udføres en initialfodring det første år på 80.000 m 3 . Derefter 

fodres med 50.000 m 3 /år. 





I alt 4,0 2,8 1,8 

Initialfodring indpumpet fra søside 

Tabel 12.15. Udgift løsning B, svagt strandprofil. Gl. Skagen. 

72

Aftalegrundlag 

Bilag 1 

Nedenfor er aftalegrundlaget anført. Anførte bilag og referencer er indeholdt i denne redegørelse. 

Indledning 

Denne redegørelse tager udgangspunkt i den punktvise opdeling, som er foretaget i ”Skagen 

undersøgelse, foreløbigt notat”, som er sendt til kommunen i brev herfra den 18. april 1997. 

Som grundlag for de enkelte punkter indgår specifikke tekniske beregninger og analyser. For 

overskuelighedens skyld er disse samlet på bilag 1. Under gennemgangen af hvert punkt foretages 

så en henvisning til bilag 1. 

Der er udarbejdet et foreløbigt budgetoverslag over ekstern konsulentbistand til undersøgelsen. 

Den aktuelle strækning er Skagerrakkysten fra Gl. Skagen til Grenen og Kattegatkysten fra Grenen 

til Stokmile ved Damsted. 

Analyse af resultaterne af den hidtidige indsats på kystbeskyttelsesområdet 

KI´s engagement i Skagen begyndte for alvor i 1981, hvor man udarbejdede en kysteknisk rapport, 

ref. (1). Den er efterfølgende - i 1986 - fulgt op af en handlingsplan, ref. (2) og (3). Siden 1982 er der 

årligt udført anlægs- og/eller fodringarbejder med vægten lagt specielt på Kattegatkysten. 

Ved hjælp af kystmålinger, som KI har udført systematisk på kysten, foretages en analyse af kystudviklingen. 

Pejling og nivellement er siden 1971 udført på Skagerrakkysten og Kattegatkysten 

nord for havnen med en linjeafstand på ca 1 km. På hele den aktuelle del af Kattegatkysten er der 

siden 1980 udført pejlinger med en indbyrdes afstand på 200 m. 

På Kattegatkysten søges udledt en effekt af den fodringsindsats, som er foretaget samt af 

kystbeskyttelseskonstruktionernes virkning. 

Beregninger m.v.: d) og g). 

Opstilling af målsætning for udviklingen af de forskellige kyststrækninger i lyset af de planlægingsmæsige 

beslutninger for Skagen området 

Målsætninger for de enkelte delstrækninger analyseres og formuleres af Skagen Kommune, Nordjyllands 

Amt og Kystinspektoratet. 

De styrende mekanismer for kystens udvikling omkring Grenen er meget komplicerede. Der søges 

derfor opstillet en numerisk model for at beregne konsekvenserne for kystudviklingen på specielt 

Kattegatkysten. Tidshorisonten for modellen vil være 25 år. Denne del udføres ved ekstern konsulentbistand. 

På Skagerrakkysten er de styrende mekanismer mere regulære, hvorfor fremskrivning af kystudviklingen 

vil ske på baggrund af den hidtil målte kystudvikling. 

Beregninger m.v.: a), b), c) og d). 

1

Teknisk og økonomisk analyse af alternative metoder til kystfodring under forudsætning af, at sandindvinding 

på Nordstrand i løbet af en årrække må ophøre 

Miljøministeriet har til hensigt i løbet af en årrække gennem en ny bekendtgørelse at bringe sandindvindingen 

på Nordstrand til ophør, såfremt der kan findes rimelige tekniske og økonomiske 

alternativer. 

I ref. (9) er der tidligere foretaget en økonomisk analyse af at strandfodre med sand indvundet med 

henholdsvis land- og søbaseret materiel. 

De kysttekniske og økonomiske aspekter ved kystfodring har ikke været undersøgt. Ved kystfodring 

forstås, at sandet anbringes ude i kystprofilet så langt inde i profilet, som fartøjet kan sejle, 

typisk på ca. 4 m vanddybde. Det vil blive vurderet, i hvor høj grad resultaterne fra det EU-sponsorerede 

forskningsprojekt Nourtec, som bl.a. omhandlede kystfodring, kan anvendes på forholdene 

omkring Skagen. 

Der udføres en i forhold til ref. (9) udvidet teknisk undersøgelse af fodring fra søsiden. Herunder 

indgår en vurdering af, om numeriske modelberegninger vil være anvendelige ved beregning af 

effekten af fodringen. Der søges opstillet forskellige alternative løsningsforslag til fodring. Heri 

indgår strandfodring og kystfodring med forskellige tidsintervaller samt kombinationer af disse. Af 

økonomiske årsager vil der sandsynligvis blive tale om at fodre med mindre hyppighed end de 

årlige fodringer, som udføres i dag. Til gengæld bliver fodringsmængderne så betydeligt større. 

I forbindelse hermed bør kommunen endnu engang overveje muligheden for at etablere en depotplads 

til sand, således at der bliver mulighed for at indpumpe en større sandmængde til depot og 

samtidigt bibeholde den nuværende strandfodring med ét års mellemrum. 

Beregninger m.v.: i) og j). 

Forslag til ændringer af den hidtidige indsats herunder ændringer i de eksisterende konstruktioner i lyset af de 

nævnte analyser 

På baggrund af målsætninger og de foretagne analyser opstilles der 2-3 alternative forslag til 

kystbeskyttelse på de enkelte delstrækninger. Såfremt det passer med målsætningen, skal mindst ét 

af forslagene bygge på den allerede eksisterende løsning på strækningen. 

Der vil i øvrigt indgå en vurdering af, om nogle af de eksisterende konstruktioner bør ændres eller 

fjernes. 

Beregninger m.v.: h). 

Forslag til kystbeskyttelse af Gl. Skagen samt udgiftsoverslag 

Der foretages en opdatering af kystudviklingen. Herunder indgår en undersøgelse af de periodiske 

svingninger af kystlinjen, som synes at finde sted, og som vitterligt finder sted på kyststrækningen 

Hirtshals-Uggerby - dog i en betydeligt større målestok. 

Såfremt nye, realistiske tiltag til beskyttelse af området skulle vise sig, vil disse blive behandlet. 

Muligheden for og konsekvenserne af, at indvinde sandet på tredje revle undersøges. 

Såfremt ovennævnte undersøgelser giver anledning til ændrede løsningsforslag vil disse blive 

udfærdiget. Ellers vil der under dette punkt være tale om en samling af resultaterne fra de tidligere 

foretagne undersøgelser beskrevet i ref. (6) og (8) samt en opdatering af udgiftsniveauet. 

2

Beregninger m.v.: d), e) og f). 

Budgetoverslag 

Punkterne a) og b) og til dels c) i bilag 1 bygger på numeriske modelberegninger. Dansk Hydraulisk 

Institut (DHI) har 8. oktober 1994 udfærdiget et forslag til en undersøgelse med et formål 

meget lig det, som er nævnt under disse punkter. Overslagsmæssigt vil det i runde tal betyde en 

udgift på 1 mio. kr (excl. moms). Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt at få drøftet 

med DHI evt. ændringer af indhold eller modelfaciliteter, som kan betyde en ændring af prisen. 

Dette vil blive gjort snarest muligt. Derfor skal prisen foreløbigt kun betragtes som vejledende. 

Muligheden for at beregne stabiliteten (varigheden) og effekten af kystfodring er tidligere nævnt. 

Dette er heller ikke diskuteret med DHI endnu. Udgiften til en sådan undersøgelse, hvis det 

besluttes at udføre den med ekstern konsulentbistand, er derfor ikke medtaget. Det antages dog i så 

fald, at modelopstillingen for de ovenfor nævnte kørsler i stor grad vil kunne genanvendes. 

3

Referenceliste: 

(1) Skagen 81. Kystinspektoratet. September 1981. 

(2) Skagen handlingsplan. Kystinspektoratet. April 1986. 

(3) Notat vedr.: Kystsikring ved Skagen. Kystinspektoratet. Februar 1988. 

(4) Kystbeskyttelse ved Skagen Grå Fyr. Modelforsøg. Dansk Hydraulisk Institut. April 1989. 

(5) Coastal Development, Skagen. Dansk Hydraulisk Institut. Maj 1990. 

(6) Gl. Skagen ’93, Forslag til kystbeskyttelse. Kystinspektoratet. Juni 1993. 

(7) Coastline Evaluation on the Kattegat Coast of the Skagen Odde. Dansk Hydraulisk Institut. 

Oktober 1994. 

(8) Notat af 29. marts 1995, (Korrigeret 27. juli 1995). Vedr. kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. 

Kystinspektoratet. 

(9) Konsekvenser af, at sandindvindingsområdet for fodringsarbejdet ved Skagen flyttes fra 

Nordstrand til Skagens Rev. Kystinspektoratet. Maj 1996. 

4

Program for kysttekniske undersøgelser ved Skagen, 1998-99. Bilag 1 

Tekniske beregninger og analyser: 

Odden 

a) -Overordnet sedimentbudget for strækningen Gl. Skagen-Grenen-Damsted, herunder udveksling 

af sediment mellem Skagerrakkyst og Kattegatkyst. I analysen indgår modelberegnede bølge- og 

strømforhold på både Skagerrak- og Kattegatkysten. 

b) -Overordnet kystudvikling, oddens naturlige bevægelse mod nordøst, fremskrivning af denne 

over 25 år. Sedimenttransportberegningerne under punkt a) er en forudsætning for fremskrivningen 

af kystlinjens udvikling. 

c) -Eksisterende og evt. alternative strategiers effekt på ovennævnte udvikling. Med udgangspunkt i 

den strategi, der lægges for de enkelte delstrækninger, vil effekten på kystudviklingen kunne 

beregnes. 


d) -Revideret kystudvikling Gl. Skagen - Grenen. Der foretages en opdatering af kystudviklingen 

baseret på profilmålinger. Ved regressionsanalyse eftervises og fremskrives kystudviklingen. 

e) -Kystlinjeudbugtninger. Ved hjælp af luftfotos foretages en analyse af om disse udbugtninger er 

periodiske. I givet fald udledes deres periodicitet og gennensnitlige dimensioner. 

f) -Konsekvens af kystudvikling, såfremt indvindingsområdet er yderste revle ved Gl. Skagen. 


g) -Revideret kystudvikling. Der foretages en opdatering af kystudviklingen om muligt på grundlag 

af profilmålinger. Ved regressionsanalyse eftervises kystudviklingen. 

h) -Gennengang af eksisterende og afsøgning af alternativ udformning/metoder til kystbeskyttelse, 

afhængig af kommunens målsætning for delstrækninger, og tilhørende kystrespons. 

i) -Effekt af fodring, strandfodring contra kystnær fodring, kvalitativt og kvantitativt. Der foretages 

en vurdering af, om numeriske modelberegninger vil være anvendelige. 

Andre undersøgelser: 

j) -Evt. reduktion af fodringsenhedspriser ved kombination med årlige arbejder på Vestkysten. Der 

tages kontakt til relevante entrepenører. 

5

Målsætninger for de enkelte delstrækninger 

På møde mellem repræsentanter fra kommunen og KI blev der på møde afholdt den 25. februar 

1999 aftalt, hvilke retningslinjer, der skulle arbejdes ud fra. 


Grenen. Målsætning om naturlig kystudvikling 

Bilag 2 

Øst for Grå Fyr. I forbindelse med planerne om skærpede fredningsbestemmelser for området er 

det kommunens agt at flytte p-pladsen længere ind i land og eventuelt etablere klitparti mellem pplads 

og kysten. 

I målsætningen tages hensyn til bevarelse af vejforbindelsen og til den kunstige klit. Bølgebrydere 

må gerne fremtræde mindre synlige end nu. Konstruktioner i nuværende hårde punkt mod nordøst 

kan reduceres, hvis dette er formålstjenligt. Der er ingen bestemmelse om bevaringsværdighed af 

bunkers. Kommunen ser derfor gerne, at disse fjernes. Det oplyses dog, at Nordjyllands Statsskovdistrikt 

opfatter nogle af disse bunkers som bevaringsværdige. 

Grå Fyr. Registreret som kulturhistorisk bygning. Målsætning om fastholdelse af kystlinjen. 

Vest for Grå Fyr. Vigtigste badestrand på Kattegatkyst. Konstruktioner reduceres så vidt muligt i 

størrelse og omfang. Bunkers ønskes om muligt fjernet. Målsætning om fastholdelse af kystlinje. 

Sønderstrand. (Ubeskyttet område i havnens luvside). Målsætning om naturlig udvikling. 

Havnen-Klitgården. Målsætning om fastholdelse af kysten. Nuværende beskyttelse er hensigtsmæssig 

i forhold til situation og behov. Bagland på strækning uden bebyggelse ønskes ”afsluttet” 

med mindre klitpartier. Finansieringen af udførelsen af dette er ikke berørt her. 

Evt. indføring af omfartsvej er særskilt projekt, som ikke behandles her. 

Damstederne. Badestrand. Konstruktioner eller nuværende bastante fodring ikke attraktiv i den 

henseende. Konstruktioner reduceres så vidt muligt i størrelse og omfang. Målsætning om fastholdelse 

af kysten. 


Nordstrand. Målsætning om naturlig udvikling. 

Højen Fyr. Ligger i stadig højere grad som en bastion på kysten. Hverken kommunen eller KI har 

interesse i at bevare stedet. Medmindre Forsvaret ønsker at finansiere kystbeskyttelsen opgives og 

fjernes denne. 

Nordøst for Gl.Skagen. Der findes svag tilbagerykning på den høfdebeskyttede del af strækningen. 

Konsekvensen af en fremskrivning af denne udvikling de næste 25 år danner grundlag for beslutning 

om målsætning. 

Høfdehovederne kan evt. reduceres. Løsning med ren kystfodring og kombination af høfder og 

fodring behandles ligeledes. Finansiering af eventuelt arbejde ikke afklaret. 

Gl.Skagen. Målsætning om fastholdelse af kysten. Drænløsning er kun én mulig løsning. Ønske om 

mere attraktiv strand i forhold til den nuværende med ralvold på bagstrand. 

1

Høfderne ønskes bevaret. Den rene høfdeløsning er attraktiv i sig selv (historisk betinget). En ny 

løsning er dog ikke bundet af den nuværende placering af høfderne. 

I øvrigt gælder det, at fodringen generelt bør foregå således, at stranden ikke fremtræder med 

bastante volde, men fremtæder så naturlig ud som muligt. 

2

Udført fodring 

I nedenstående tabel er fodringsmængderne 1982-98 opgjort. 

Bilag 3 

¯rstal Omr de I alt 

1A 1B 2 3 4 5 6 7A 7B 8 9A 9B 10 11 Sand Singels/ral 

m‡ t m‡ m‡ m‡ m‡ m‡ m‡ t m‡ m‡ t m‡ m‡ m‡ t 

1982 9.900 0 9.900 

1983 1.379 12.000 12.000 1.379 

1984 5.170 5.170 0 

1985 7.439 20.806 28.245 0 

1986 8.700 10.336 1.363 20.398 0 

1987 7.733 797 931 4.645 5.000 13.195 594 27.895 5.000 

1988 8.305 800 740 1.525 3.945 10.700 506 22.576 3.945 

1989 7.294 10.422 4.638 5.277 3.063 12.049 1.024 43.767 0 

1990 10.000 15.000 4.000 1.000 4.950 11.054 1.625 42.679 4.950 

1991 7.910 16.002 14.928 10.090 2.002 8.008 10.010 1.000 69.950 0 

1992 6.048 10.948 11.060 1.064 1.411 9.997 12.110 2.002 53.229 1.411 

1993 4.923 14.244 11.536 1.261 2.643 6.964 4.950 38.928 7.593 

1994 4.002 12.047 10.745 3.283 3.735 1.488 3.275 8.003 1.005 1.785 44.306 5.061 

1995 5.007 15.999 14.504 2.590 412 1.168 3.335 12.408 1.003 1.655 53.091 4.990 

1996 2.020 21.550 12.990 2.297 3.753 6.050 1.694 1.327 9.506 1.016 1.799 60.876 3.126 

1997 6.996 17.994 19.986 994 1.496 669 11.000 58.466 669 

1998 5.661 17.713 20.083 3.033 312 1.040 10.032 56.834 1.040 

I alt 92.037 11.279 153.515 126.140 23.537 16.992 6.050 36.459 27.594 150.422 25.144 10.189 8.114 

Sandm ngder er angivet i m‡ i lłst m l 

Singels/ral er angivet i t 

Omr der: 1 P-plads, Grenen A: sand; B: singels/ral 7 Havnen-Klitg rden A: sand; B: singels/ral 

2 P-plads, Grenen-Gr Fyr 8 Damstederne 

3 Gr Fyr-Bunkeren 9 Gl.Skagen A: sand; B: singels/ral 

4 Bunkeren-campingplads 10 Hłfdestr kning nordłst for Gl.Skagen 

5 Campingplads-Betty Nansens Hus 11 Hłjen Fyr 

6 Betty Nansens Hus-havnen 

1

4 Kystudvikling 

4.1 Datagrundlag 

Bilag 4 

Grundlaget for beregningen af kystudviklingen er KI’s måleserier. Vestkystlinjerne, som ligger med 

en indbyrdes afstand på ca. 1 km, er i Nordjylland målt siden 1970. Linjesystemet fortsætter forbi 

Skagens Rev til havnen. 

Ud fra forskellige behov udføres derudover lokalmålinger ved Skagen med tættere linjeafstand: 

• Damstederne-Grenen. 1980-98. Pejling og nivellement per 200 m (se tegn.nr. 5.1). 

• Nordstrand. 1985-98. Nivellement per 100 m (se bilagstegn.nr. 5.1). 

• Gl. Skagen. 1992-98. Pejling og nivellement per 200 m (se tegn.nr. 5.1). 

Tidsintervallet for målingerne er principielt hvert andet år. 

Tidligere er lokale strækninger på Kattegatkysten nivelleret i en årrække i forbindelse med projektering, 

udførelse og opfølgning af forskellige anlægsarbejder. 

Havbunden er målt med ekkolod af KI´s målebåd. Målefartøjet sejler så tæt på kysten som dybgangen 

tillader. Klittop og stranden er nivelleret ud til omkring kystlinjen. Det er dog desværre ikke 

alle årgange lokalmålinger på Kattegatkysten, som også indeholder nivellement. Det betyder, at 

den indre del af kystprofilet samt stranden ikke er så hyppigt repræsenteret som kystprofilet 

udenfor 2 m vanddybde. 

Gennem de seneste år har KI lukket hullet i måleprofilet fra kystlinjen og ud til ca. 2 m vanddybde 

ved nivellement med assistance fra dykker. 

4.2 Metode 

Profilets udvikling er beskrevet ved hjælp af dybdekurvernes udvikling, herunder kystlinjens og 

klitskræntens udvikling. Fastlæggelse af positionen af en bestemt kote i måleprofilet udgør en 

noget tilfældig beskrivelse af profilet. Profilet er dynamisk og indstiller sig løbende til nye balancer 

i forhold til de aktuelle bølgepåvirkninger. Derfor bygger fastlæggelsen af dybdekurvens position 

på en mængdeberegning i et dybdeinterval omkring den aktuelle dybde. Dette er skitseret på figur 

4.1. Det medfører ligeledes en roligere præsentation af dybdekurvens udvikling. En udvikling af 

dybdekurven bygger derfor på en mængdedifferens i profilet mellem to måletidspunkter. 

1

Figur 4.1. Beregning af profiludvikling på 4 m vanddybde 

 

 

 

 

 

Profilerne varierer ligeledes på langs af kysten. Det er derfor tilfældige profiler, som måles i linjesystemet. 

For at modvirke denne tendens er de resulterende profiler derfor midlet over flere 

nabolinjer. Nabolinjer er slået sammen i delstrækninger, som er karakteriseret ved homogenitet i 

såvel kystudviklingsmæssig som kystbeskyttelsesmæssig henseende. Nogle vestkystlinjer har det 

dog ikke været muligt at slå sammen med nabolinjer ud fra denne definition. 

4.3 Resultat 

I tabel 4.1 er udviklingen af ovennævnte parametre vist for hver delstrækning. De valgte perioder 

er dels en lang periode afhængig af måleseriens længde og på Kattegatkysten en kort periode fra 

1989 og frem til i dag. Sidstnævnte periode repræsenterer rimeligt godt perioden med konstant 

årlig indsats på Kattegatkysten. 

Udviklingen er beregnet ved lineær regressionsanalyse. 

 

2


Delstr kning Linje nr. Periode Skr nt Dybder 

0 m * 2 m 4 m 6 m 8 m 10 m 12m 

Delstr kning 1 L482000 - 482400 1980-98 1,96 1,76 2,26 0,87 1,24 

1989-98 -0,08 2,07 1,75 1,44 0,37 0,94 

Delstr kning 2 L482600 - 483000 1980-98 1,60 2,83 1,36 1,81 

1989-98 -0,16 1,35 2,08 0,98 1,07 

Delstr kning 3 L483200 - 483800 1980-98 1,46 2,80 1,50 1,93 

1989-98 -1,05 0,55 1,41 0,72 -0,68 

Delstr kning 4 L485800 - 486400 1980-98 0,61 0,37 0,29 0,68 0,66 

1989-98 -0,33 -0,87 -0,50 -0,59 -0,13 0,39 

Delstr kning 5 L486600 - 487000 1980-98 1,77 1,77 3,10 1,58 

1989-98 -0,22 0,65 0,02 1,12 0,81 

Delstr kning 6 L487200 - 487600 1980-98 1,34 3,18 4,23 

1989-98 -0,50 0,12 1,28 2,35 

Delstr kning 7 L487800 - 488400 1980-98 1,23 5,01 

1989-98 -0,32 -0,73 0,03 

Delstr kning 8 L488600 - 489200 1980-98 -3,94 -0,46 

1989-98 

Kystudvikling beregnet ud fra lokalm linger. 

* Beregnet ud fra udtegning af kystlinjer fra luftfotos 

-1,88 -0,46 -6,13 


0 m 2 m 4 m 6 m 8 m 10 m 12m 14 m 16 m 18 m 20 m 

L1010 1977-95 0,42 -0,48 0,78 1,44 0,93 1,16 0,87 0,28 -0,36 -1,26 

1989-95 -0,05 0,90 0,85 4,36 0,35 0,52 -0,65 -0,42 -1,82 -7,35 

L1020 1977-98 -0,76 -0,11 1,68 3,23 4,23 0,69 -0,32 -0,50 -0,62 -1,41 

1989-98 0,57 -0,17 0,25 1,63 1,94 0,04 -0,39 -0,64 -0,98 -2,80 

L1022 1977-98 3,50 3,58 0,51 -1,60 2,55 3,04 3,20 -0,33 -0,62 -0,70 -0,85 -2,26 

1989-98 -0,27 -6,10 -4,37 2,05 3,39 -0,99 -0,93 -0,31 -0,50 -0,57 -1,12 -3,93 

Kystudvikling beregnet ud fra m linger i vestkystlinjer 



0 m 2 m 4 m 6 m 8 m 10 m 12m 14 m 16 m 18 m 20 m 

Spirbakke Mile L1130-1160 1977-95 1,81 1,61 0,58 2,42 3,99 5,39 1,60 -0,30 0,08 -0,36 -0,20 -0,24 

Hłjen L1110-1120 1977-95 0,15 -0,43 0,53 -0,62 -0,88 -4,51 -4,40 -2,20 -1,50 -0,99 -0,69 -0,51 

L1100 1977-95 8,45 4,01 2,67 -2,88 0,67 5,50 -0,67 -4,58 -4,09 -3,06 -1,87 -0,81 

Nordstrand, Vest L1080-1090 1977-95 -0,13 0,51 -1,74 -6,26 -3,15 -5,27 -4,80 -4,37 -3,99 -3,87 -3,57 

Nordstrand, st L1050-1070 1977-95 -4,46 -6,63 -9,84 -11,23 -10,80 -10,11 -9,41 -8,68 -7,94 -7,51 -6,94 

Kystudvikling beregnet ud fra m linger i vestkystlinjer 

Tabel 4.1 Kystudvikling (m/år) + tilbagerykning 

- fremrykning 

3

5 Sandindvindingsområdet på Nordstrand 

5.1 Indvinding 

Siden 1983 er der årligt indvundet sand på Nordstrand til udlægning som strandfodring på andre 

kyststrækninger ved Skagen. Indvindingen foregår på delstrækning IV, se bilagstegn.nr. 5.1. 

Indvindingen udføres efter tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Den årlige tilladelse lyder på 

60.000 m 3 /år. 

Indvindingsmetoden bestod de første år i overfladeskrabning med dumpers på selve strandfladen. 

Imidlertid blev denne metode snart ændret til gravning med wiremaskine ude foran kystlinjen. 

På figur 5.1 er angivet en opgørelse over indvindingsmængder. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 5.1. Opgørelse over indvindingsmængder på Nordstrand. 

Siden implementeringen af arbejderne i handlingsplanen (ref. 3) er indvindingsmængden steget 

signifikant med et gennemsnit over årene 1990-98 på ca. 53.000 m 3 . 

5.2 Udvikling af stranden 

Bilag 5 

Nordstrand er nivelleret hyppigt siden 1985 for at følge eventuelle negative effekter af indvindingen. 

Der er målt i linjer med 100 m indbyrdes afstand som vist på bilagstegn.nr. 5.1. 

1

Sandindvinding på Nordstrand. 

Strækningen er analysemæssigt opdelt i fire lige store delstrækninger: 

• Delstrækning I (L 415200-415700) 

• Delstrækning II (L 415800-416300) 

• Delstrækning III (L 416400-416900) 

• Delstrækning IV (L 417000-417500) 

Udviklingen af kystlinje og højdekurver på stranden er vist på bilagstegn.nr. 5.1. Beregningsmetoden 

er beskrevet i bilag 4. 

Udviklingen viser fremrykning i måleperioden af både kystlinje og højdekurver størst på Delstrækning 

III og IV. På de tre første delstrækninger har udviklingen ikke været konstant i måleperioden; 

der har endda været tilbagerykning på de to første delstrækninger i begyndelsen af 

perioden. Dette kan forklares med de svingninger i kystlinjens position, som er beskrevet i afsnit 6. 

I tabel 5.1 er de beregnede fremrykningshastigheder vist. 

Delstr kning Gennemsnitlig fremrykning (m/ r), 1985-98 

Kystlinje +0,5 m kurve +1,0 m kurve 

I 

9,0 

5,8 

5,6 

II 

13,1 

9,8 

7,5 

II 

10,9 

10,6 

4,9 

IV 

6,7 

6,3 

12,6 

Tabel 5.1. Udvikling af stranden. 

Som det ses fortsætter fremrykningen af stranden. Sammenlignes ovennævnte fremrykningshastigheder 

1985-98 af kystlinjen på de fire delstrækninger med den beregnede langtidsudvikling 

1862-1980 (ref. 1), som viser fremrykning på 7,4-10,4 m/år, antyder dette ikke, at der skulle være 

sket en ændring i udviklingen. 

2

Bemærkelsesværdigt er fremrykningen af kystlinjen og 0,5 m kurven dog mindre på Delstrækning 

IV end på Delstrækning II og III, medens fremrykningen af 1,0 m kurven er større. Det kan ikke 

afvises, at denne tendens skyldes indvindingsarbejdet, som foregår på Delstrækning IV. 


Sammenlignes med sedimentbudgettet for Skagerrakkysten, se afsnit 7.2.4, ses, at mængden, der 

indvindes, er lille i forhold til den mængde, som flyttes langs kysten og som aflejres i området ud 

for Nordstrand. 

Grundet denne store aflejring betyder indvindingen af materiale fra området i uheldigste fald, at 

fremrykningen af profilet omkring kystlinjen i selve indvindingsområdet (Delstrækning IV) bliver 

reduceret. 

3

KYSTINSPEKTORATET 

0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 km 

Afstand fra 

1995 - kystlinje 

100 

50 

0 

-50 

-100 

-150 

-200 

415200 

415300 

Delstrækning I 

415400 

415500 

415600 

415700 

415800 

415900 

Delstrækning II 

1985 1990 1995 2000 

Afstand fra 


100 

50 

0 

-50 

-100 

-150 

-200 

kystlinje 

Batterivej 

416000 

Skagen , 99 -evaluering og fremskrivning 

Strandens udvikling 

Nordstrand 

416100 

416200 

0,5 m 

1 m 

Delstrækning I 

1985 1990 1995 2000 

kystlinje 

1 m 

0,5 m 

Delstrækning III 

416300 

416400 

416500 

Delstrækning III 

416600 

416700 

50 

0 

-50 

-100 

-150 

-200 

416800 

417100 

417000 

416900 

Afstand fra 


100 

Delstrækning IV 

417200 

417300 

417400 

Lokalmålingslinjer 

Kystlinjensbeliggenhed 

24.03.1987 

27.04.1988 

17.03.1992 

08.03.1993 

20.06.1995 

23.06.1998 

Mål: 

Projekt: JJ/BBK 

Rev.: 

417500 

417200 

1985 1990 1995 2000 

Afstand fra 


100 

50 

0 

-50 

-100 

-150 

-200 

kystlinje 

Godkendt: 17.01.2000 JJ 

0,5 m 

1 m 

Delstrækning II 

1985 1990 1995 

0,5 m 

2000 

kystlinje 

1 m 

Delstrækning IV 

Bilagstegn. nr. 5.1 

Nr. 129 

Gr. 150-27

6 Nuværende indsats med sand indvundet fra revet. 

Økonomisk overslag og sammenligning 


Bilag 6 

I afsnit 8 er fremskrivningen af kystlinjen over de næste 25 år under forudsætning af en fortsættelse 

af den nuværende indsats præsenteret. På strækningerne på Kattegatkysten med målsætning om 

fastholdelse af kystlinjen, vil kystlinjen stort set være stabil. 

Med baggrund i problematikken om et eventuelt nyt indvindingsområde på revet vil det derfor 

være interessant at sammenligne økonomien for fodring med sand indvundet fra Nordstrand og 

sand indvundet fra revet ud fra den nuværende fodringsindsats. 

De aktuelle strækninger er strækningerne nordøst og sydvest for Grå Fyr samt Damstederne. 

6.2 Forudsætninger 

Enhedspriserne for fodring med sand fra Nordstrand er de priser, som der efter mange års arbejde 

på stedet er stor erfaring med. Enhedspriserne for fodring med sand fra revet er fastlagt dels ud fra 

indhentede oplysninger fra entreprenør på området og dels ud fra KI’s egne erfaringer fra fodringsarbejderne 

på Vestkysten. 

Enhedsprisen på fodring fra søsiden afhænger dels af en anstillingsudgift og dels af en driftsudgift. 

Anstillingsudgiften består af udgifter til mobilisering og senere afrigning. Udgiften er en engangsudgift 

og er uafhængig af størrelsen af fodringsmængden. 

Derudover er der et separat bidrag fra flytning af havledningen fra den ene fodringsstrækning til 

den næste. Indpumningsledningen skal flyttes, dels på grund af at fodringsstrækningerne ligger på 

hver sin side af havnen og dels på grund af begrænset pumpekapacitet på fartøjet. Der regnes her 

med indføring på strækningen nordøst for fyret, på strækningen sydvest for fyret og ved Damstederne. 

Driftsudgiften består af flere elementer. Udover de direkte omkostninger til indvinding, transport 

og indpumpning afhænger driftsudgiften dels af det af entreprenøren skønnede antal spilddage på 

grund af vejrliget, dels af den foretagne afskrivning på materiellet. Som en del af de direkte omkostninger 

indgår derudover forlængelse af røret på stranden i takt med, at stranden bliver fyldt 

op. 

Såvel udgiften til anstilling som udgiften til flytning af ledning fordeles ligeligt på den samlede 

fodringsmængde. 

Fodringsstrækningerne er identiske med de nuværende og der regnes med et fodringsbehov 

svarende til den nuværende indsats. Ved fodring hvert andet år fordobles fodringsbehovet. 

Modelberegningerne viser, at den del af fodringssandet, som lægges uden for bølgebryderne har 

mindre effektivitet end det sand, som placeres indenfor. Det forudsættes her, at den del af sandet, 

som på grund af manglende plads på stranden bag bølgebryderne placeres udenfor, har en effektivitet, 

der kun er halvt så stor. 

1

6.3 Økonomi 

Udgiften til fodring med sand fra revet ved såvel årlig fodring som ved fodring hvert andet år er 

vist i tabel 6.1 og 6.2. Til sammenligning er udgiften til fodring med sand fra Nordstrand vist i tabel 

6.3. 

Enhedspriser og udgifter er angivet i prisniveau jan. 2000, excl. moms. Udgiften indeholder et 

sædvanligt tillæg for etablering og drift af arbejdsplads, uforudsete udgifter samt andre udgifter 

udover de rent entreprenørmæssige, som erfaringsmæssigt er 15 %. 

m m3 m3 /m kr/m3 kr/m3 kr/m3 kr/m3 Str kning L ngde Fodringsmgd. Fodringsmgd. Enh.pris Anstilling Flytning Sum Udgift 

kr 

Nordłst for fyret 635 24.000 38 30,5 15,1 4,5 50,1 1.203.000 

Sydvest for fyret 570 18.000 32 31,5 15,1 4,5 51,1 920.000 

Damstederne 980 11.000 11 35,0 15,1 4,5 54,6 601.000 

I alt 53.000 2.724.000 

15% 3.133.000 

Tabel 6.1. Årlig fodring. Indvinding fra revet. 

m m3 m3 /m kr/m3 kr/m3 kr/m3 kr/m3 Str kning L ngde Fodringsmgd. Fodringsmgd. Enh.pris Anstilling Flytning Sum Udgift 

kr 

Nordłst for fyret 635 

67.400 106 25,5 5,8 1,7 33,0 2.226.000 

Sydvest for fyret 570 

46.400 81 26,5 5,8 1,7 34,0 1.579.000 

Damstederne 980 

24.300 25 33,5 5,8 1,7 41,0 997.000 

I alt 

138.100 4.802.000 

15% 5.523.000 

Tabel 6.2. Fodring hvert andet år. Indvinding fra revet 

m m3 m3 /m kr/m3 Str kning L ngde Fodringsmgd. Fodringsmgd. Enh.pris Udgift 

kr 

Nordłst for fyret 635 24.000 38 16,0 384.000 

Sydvest for fyret 570 18.000 32 16,0 288.000 

Damstederne 980 11.000 11 28,0 308.000 

I alt 53.000 

980.000 

15% 1.127.000 

Tabel 6.3. Årlig fodring. Indvinding fra Nordstrand 

Sammenlignet med den traditionelle fodring med sand indvundet på Nordstrand, bliver fodring 

med sand indvundet på revet henholdsvis 178 % og 145 % dyrere alt efter, om der er tale om 

fodring hvert år eller hvert andet år. Fodring hvert andet år med sand indvundet fra revet giver en 

besparelse på 12 % i forhold til fodring hvert år. 

2

1 Indledning 

Kystinspektoratet udsendte 17. januar 2000 den kysttekniske rapport ”Skagen ’99 –evaluering og 

fremskrivning”. 

Med baggrund i rapporten afholdtes den 8. februar et teknikermøde mellem Skagen Kommune og 

Kystinspektoratet. Her fremkom kommunen med ønsker om supplerende undersøgelser inden rapporten 

blev forelagt til politisk behandling. Undersøgelserne er punktvis angivet nedenfor: 

Anvendeligheden af Geoteknisk Instituts kystdræn på Kattegatkysten 

Økonomisk og teknisk vurdering af rapportens alternativ D, som betyder mindre fodringsbehov på 

den beskyttede del af Kattegatkysten 

Anvendeligheden af dykpumpen Punaise til fodringsopgaver. Teknisk beskrivelse og vurdering 

samt økonomisk overslag 

Indpumpning af bred strand umiddelbart sydvest for Gl. Skagen. Vil der derved kunne regnes med 

vandring af en kunstig kystlinjeudbugtning forbi Gl. Skagen til afhjælpning af et svagt strandprofil 

foran byen? 

Det blev besluttet at udarbejde rapporteringen over disse punkter i et tillæg til rapporten. I nærværende 

tillæg er punkterne behandlet i hvert sit afsnit. 

På et senere teknikermøde afholdt den 10. oktober, besluttedes det yderligere at supplere med et 

afsnit om SIC´s trykudligningsrør. 

1

2 Kystdræn 

2.1 Teknisk forklaring 

Systemet består i princippet af en drænledning, som er nedgravet i stranden på langs af kysten, og en 

pumpe, der leder vandet væk fra stranden. Det drænede vand føres ved gravitation fra drænledning 

via transportrør til en samlebrønd, hvorfra det pumpes væk. 

Grundvandspejlet på stranden sænkes, hvorved det hydrauliske tryk fra grundvandsstrømningen i 

stranden reduceres. Der skabes en umættet zone omkring drænrøret (se figur 2.1), hvilken også 

afskærer grundvandets strømning fra baglandet til kysten. Det medfører, at en større del af vandet i 

bølgeopskyllet vil sive ned i den umættede zone i stedet for at skylle tilbage langs strandens overflade. 

En større del af det opslemmede sand i bølgeopskyllet vil så lejres på stranden. På den måde skabes 

længere perioder end normalt med gunstige betingelser for aflejring af sand, hvilket befordrer strandopbygningen. 

 

 

 

Figur 2.1. Principiel virkning af kystdræn. 

 

 

 

 

For at drænet kan virke optimalt skal der være god hydraulisk forbindelse gennem lagene i strandprofilet. 

I ler og silt er der i praksis ingen eller ringe grundvandsstrømning og i gruslag er 

permeabiliteten så stor, at vandet ikke kan ledes hurtig nok væk til sænkning af grundvandsspejlet. Det 

er derfor en væsentlig forudsætning for drænets funktion, at strandprofilet består af sand. Drænet kan 

dog godt fungere i profiler med mindre lagfølger af grus imellem sand. 

Man bør i øvrigt være opmærksom på eventuelle konsekvenser, som ikke er af kystbeskyttelses-mæssig 

karakter, af sænkning af grundvandsspejlet i det kystnære bagland. 

Kystdrænet er patenteret af Geoteknisk Institut under navnet Beach Management System 

2.2 Referencer 

Så vidt vides er eller har systemet været implementeret tre steder i Danmark, når der ses bort fra 

saltvandsindtaget til akvarierne i Hirtshals, som i 1981gav anledning til opdagelsen. Derudover er 

systemet implementeret flere steder i udlandet. 

Søndre Torsmindetange. På foranledning af Geoteknisk Institut indvilligede KI i et samarbejde om et 

forsøg på den jyske vestkyst. Lokaliteten ligger 3,5 km syd for Torsminde på en åben kyst med høj 

bølgeeksponering og stor materialtransport. Strækningen var 500 m lang og forsøget foregik i perioden 

1985-91. Det er en naturlig erosionskyst med gennemsnitlig langtids kystlinjetilbagerykning på 3 

m/år i perioden 1938-95. Kysten er dog præget af langsgående, vandrende kystlinjeudbugtninger med 

amplituder på 30–40 m og med en vandringshastighed på 300 m/år, hvilket betyder at der forekommer 

naturlige svingninger på kystlinjens position. 

 

2

Der var tale om en jævn tilvækst af strandens volumen det første halve år efter forsøgets start, hvorefter 

volumenet holdtes rimelig konstant, sålænge pumperne arbejdede. Et provokeret pumpestop 

medførte øjeblikkelig erosion af stranden. 

Konklusionen på forsøget er, at der var en dokumenteret strandopbyggende og stabiliserende effekt af 

drænet. Derimod er der nogen usikkerhed om den kvantitative størrelse af effekten. På grund af den 

ovenfor nævnte naturlige korttidsvariation af strandens volumen afhænger resultatet af de forudsætninger, 

der gøres om strandens referencetilstand. 

Karrebæksminde. I juni 1994 anlagde Næstved Kommune et kystdræn på en badestrand umiddelbart 

syd for indsejlingen til havnen. Der havde gennem årene været problemer med fastholdelse af stranden 

på grund af dens placering i læsiden af de meget lange ledemoler. 

Tilbagerykningen er ud fra gamle planer beregnet til 0,2 m/år (ref.1). Den langsgående sedimenttransport 

er lille. 

Strækningen er 600 m lang. Ifølge ref.1 viser målinger (august 1996 incl.) en gennemsnitlig kystlinjefremrykning 

på 2 m og en svag hævning af strandprofilet. Ved personlig kontakt til kommunen er det 

oplyst, at denne effekt er fastholdt. Da den primære målsætning var at fastholde det daværende 

strandprofil er denne opfyldt. 

Hornbæk. Kysten vest for luvsideområdet ved Hornbæk Havn er en naturlig tilbagerykningskyst. Den 

langsgående transport er af middel størrelse, men stor for de indre kyster. Der ligger bebyggelse på det 

bagvedliggende terræn. På grund af voksende natursyn ønskede man ikke i første omgang at bygge 

konstruktioner. I stedet anlagdes i 1996 som forsøg et ca. 1000 m langt kystdræn. På grund af 

strækningens længde består kystdrænet af to separate systemer. 

Forsøget er ikke afrapporteret. Ved personlig kontakt til amtet har KI fået oplyst, at det ene system har 

været ude af drift i en længere periode på grund af, at det ene udløbsrør på grund af manglende 

ballastering var løftet fra havbunden. Man mener, at det er for tidligt at drage en generel konklusion 

over forsøget. 

Kystinspektoratet har ikke detaljeret kendskab til de faktiske udgifter i forbindelse med etablering og 

drift af systemet på de to sidstnævnte lokaliteter. 

I øvrigt kan det aktuelt nævnes, at Geoteknisk Institut i 1993 udarbejdede et overslag på 800 m 

kystdræn ud for Gl. Skagen (ref.2). 

2.3 Vurdering af systemets egnethed på Kattegatkysten 

Systemet virker ved en omfordeling af sedimentet i profilet. Det er i den henseende et alternativ til de 

eksisterende høfder og bølgebrydere på stedet. Det er derfor ikke et alternativ til fodringen, som 

tilfører ekstra sediment til profilet. 

Systemet er derfor nedenfor sammenlignet som et alternativ til de eksisterende bølgebrydere og Thøfder. 

Placering af drænsystem sammen med bølgebrydere og høfder er ikke behandlet. En eventuel 

synergieffekt er vanskelig at forudsige, og der er KI bekendt ikke udført undersøgelser over en sådan. 

Med forbehold for resultatet af eventuelt senere forundersøgelser vurderes det ud fra oddens morfologiske 

udvikling samt øvrigt kendskab til forholdene på stedet, at profil- og grundvandsforholdene 

opfylder de tekniske forudsætninger for kystdrænets funktion. 

3


Ifølge sedimentbudgettet, rapportens figur 7.1, aflejres den sydvestgående del af transporten i havnens 

luvside. På grund af havnens skyggeeffekt for bølger fra sydlige retninger, som kunne have ført materialet 

tilbage langs kysten, vil der ikke i tilstrækkelig grad kunne etableres en nordøstgående transport 

fra luvsideområdet. 

Den overvejende del af sedimentet føres dog mod nordvest ud på revet. Ifølge modelundersøgelser (se 

DHI´s bilagsrapport) findes der ingen udveksling af materiale den modsatte vej fra revet til Kattegatkysten. 

Revet fungerer derfor som et decideret dræn for den langsgående sedimenttransport, hvilket 

betyder, at så snart materialet er ført ud på revet er det tabt for den aktuelle strækning. 

Strækningen udgør sammen med revet en sedimentcelle med et ensidigt sedimenttab til revet. Den 

eneste måde at balancere dette sedimenttab sker ved erosion i strandprofilet og det øvrige kystprofil. 

Fodring til erstatning af tabet er derfor en nødvendighed, såfremt målsætningen om ingen kystlinjetilbagerykning 

skal opfyldes. 

Spørgsmålet er om drænet mere effektivt vil kunne tilbageholde sandet på stranden end bølgebryderne 

og T-høfderne kan, således at fodringsmængden vil kunne reduceres. Ud fra det stadigt spinkle 

erfaringsgrundlag med kystdrænet kan det ikke anbefales at udskifte de eksisterende T-høfder og 

bølgebrydere. Disse har fungeret tilfredsstillende og til dato uden vedligeholdelse. Det vurderes ikke, at 

kystdrænet har en større stabiliserende effekt end de eksisterende bølgebrydere og høfder - tværtimod 

- hvorfor man ikke kan anbefale systemet implementeret. 


Strækningen mellem havnen og Klitgården er irrelevant i denne sammenhæng, idet den er uden 

sandstrand. 

På strækningen Damstederne er nettotransporten sydvestgående, se rapportens figur 7.2. Transporten 

er dog sammensat af store bidrag af både nordøstgående og sydvestgående transportkapaciteter. En 

del af det sand, som føres bort mod sydvest erstattes derfor af transporteret sand fra sydvest under 

andre bølgeforhold, se figur 2.2. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 2.2. Langsgående sedimenttransport i kystprofil ved Damstederne. 

Spørgsmålet er igen om drænet mere effektivt vil kunne tilbageholde sandet på stranden end Thøfderne 

og bølgebryderne kan, således at fodringsmængden vil kunne reduceres. Svaret er af samme 

grunde som ovenover, at det ud fra et kystbeskyttelsesmæssigt udgangspunkt ikke kan anbefales at 

udskifte T-høfderne og bølgebryderne. 

 

 

 

 

 

 

 

4

På baggrund af ovennævnte vurderinger er det ikke fundet relevant at udarbejde økonomiske sammenligninger. 

Referencer 

1 Torp Larsen, Kryger Hansen og Schuldt. Kystdræn på badestrand. Stads- og Havneingeniøren nr. 

12, 1996. 

2 Kystinspektoratet. Gl. Skagen ’93. Forslag til kystbeskyttelse. Juni 1993. 

5

3 Alternativ D 

3.1 Generelt 

I et forsøg på at minimere fodringsindsatsen på Kattegatkysten nordøst for havnen er der udført 

indledende modelberegning med en løsning - rapportens alternativ D, som består af to fremskudte 

konstruktioner ud for henholdsvis Grå Fyr og p-pladsen ved Grenen. Konstruktionerne rækker ca. 100 

m ud fra kystlinjen. Herved afskærer de ideelt set den væsentlige del af den langsgående sedimenttransport, 

som sker i kystprofilet ud til 4 m vanddybde. Det betyder, at det meste sand forbliver i hver 

af de to sedimentceller, som udgøres af delstrækningerne mellem konstruktionerne og mellem havnen 

og den sydvestlige konstruktion. Herved muliggøres opbygning af lange strandforløb på de to delstrækninger, 

inden for hvilke der kan ske omlejring af sandet afhængig af den aktuelle bølgeretning. 

På figur 3.1 er udviklingen i sedimenttransporten og kystlinjens position vist. Kystlinjen vil overordnet 

set hurtigt indstille sig i forhold til den dominerende bølgeindfaldsretning og sedimenttransporten vil 

derfor reduceres væsentligt. Transporten forbi station 1800 vil være ubetydelig. Der er dog fortsat en 

transport forbi station 2400. Konstruktionen skal derfor bygges længere ud i profilet end i beregningen 

for helt at standse forbitransporten. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 3.1. Udvikling over 14 år i langstransporten og kystlinjen uden fodring. Alternativ D. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konsekvensen af etableringen af to sedimentceller vil være, at fodringen på strækningen fra havnen til 

p-pladsen ved Grenen kan minimeres så snart stranden er opbygget til det ønskede niveau. Erosionen 

vil dog øges på strækningen nordøst for station 1800, således at den totale erosion på denne strækning 

i begyndelsen vil ligge på samme niveau som førhen. Venter man med at fodre strækningen vil 

ændringen af kystlinjens forløb betyde en reduktion af den langsgående transport og dermed en 

reduktion af den nødvendige fodringsmængde til fastholdelse af kystlinjen i dens nye position. F.eks. vil 

en fastholdelse af kystlinjen efter 14 år uden fodring betyde en reduktion af den nødvendige fodring til 

fastholdelse af kystlinjen på strækningen ud mod Grenen fra 32.000 m 3 til 20.000 m 3 . 

Løsningsmodellen svarer i princippet til det forslag Kystinspektoratet i 1995 udarbejdede til arbejdsgruppen 

vedrørende Skagen Gren, (ref.1). Ønsket fra arbejdsgruppens side var at opbygge en bred 

6

strand, hvor de eksisterende bølgebrydere normalt ville ligge skjult under sandet. Stabiliteten af stranden 

blev opnået ved anlæg af tre lange høfder, imellem hvilke kystlinjen havde mulighed for at tilpasse 

sig de hydrauliske påvirkninger. 

3.2 Projekt og økonomisk overslag 

De fremskudte konstruktioner kan udføres på flere måder. Det er dog vigtigt, at konstruktionerne er 

impermeable, således at sandet ikke slipper igennem disse. 

Én model vil være, at bygge to lange høfder. Høfden ud for p-pladsen ved Grenen sættes til 100 m 

længde ud fra kystlinjen. Modelberegningerne viser, at høfden ud for Grå Fyr skal være længere end 

100 m. Den sættes her til 125 m fra kystlinjen. Anlæg af høfderne med lav krone i kote 0,5 vil 

overslagsmæssigt beløbe sig til 4,2 mio. kr. excl. moms. 

Fjernelse af bølgebrydere og T-høfder på strækningen nordøst for havnen beløber sig til 1,5 mio. kr. 

Stenene vil kunne genanvendes i høfderne, hvilket betyder en prisreduktion på høfderne på 1,9 mio. 

kr. Der er ikke her ikke taget stilling til en eventuel ændring af skråningsbeskyttelsen henholdsvis 

omkring Grå Fyr og ud for p-pladsen ved Grenen. 

Der etableres en bred strand, som gennemsnitlig er 20 m bredere end den eksisterende. Initialfodringen 

er på godt 200.000 m 3 med en anslået udgift på 7,5 mio. kr. for sand indpumpet fra revet. 

Selv om der er etableret sedimentceller, må det forventes, at stranden en gang imellem skal vedligeholdes. 

Der regnes her med en vedligeholdelsesfodring hvert 10. år. Mængden udgør 75.000 m 3 med en 

anslået udgift på 3,4 mio. kr. 

Dertil kommer udgiften til en skråningsbeskyttelse til beskyttelse af flanken nordøst for p-pladsen ud 

mod Grenen. Dimensionerne af denne afhænger af hvor længe erosionen på Grenens Kattegatkyst 

kan tillades. Efter 14 års erosion uden fodring vil udgiften til skråningsbeskyttelsen have beløbet sig til 

2,1 mio. kr. Derefter vil der igen blive årlige udgifter til fodring på Grenens Kattegatkyst. Den årlige 

fodring beløber sig ifølge modelberegningerne til 20.000 m 3 /år. Udgiften hertil bliver ved fodring med 

40.000 m 3 hvert andet år 1,9 mio. kr. svarende til 1 mio. kr./år. 

I tabel 3.1 er udgifterne samlet. 

Arbejde Anlæg Fodring søside 

(mio. kr.) (mio. kr.) 

Indsamling af sten i bølgebrydere m.v.1 , 5 

Høfder med indb. af indsamlede sten 2,3 


Skråningsbeskyttelse 2,1 

Vedligeholdelsesfodring 3,4 (hvert 10. år) 

Vedligeholdelsesfodring 1,0 (årligt efter 14 år) 

I alt 13,4 — 

Tabel 3.1. Økonomisk overslag, alternativ D. Eksempel med fodring på Grenens Kattegatkyst efter 14 år. 

Disse foreløbige overslag kan indledningsvis sammenlignes med de økonomiske overslag for de øvrige 

behandlede alternative løsninger på strækningen givet i rapportens afsnit 12.4.3. 

Det skal præciseres, at den foretagne modelkørsel på alternativ D kun må betragtes som foreløbig. I 

fald projektet bliver aktuelt, vil det kræve yderligere undersøgelser - herunder modelkørsler, for at 

foretage en mere pålidelig beregning for den samlede løsning, herunder den fremtidige løsning med 

hensyn til de eksisterende skråningsbeskyttelser omkring Grå Fyr og p-pladsen ved Grenen. Dette vil 

kunne påvirke det økonomiske overslag. 

7

Med baggrund i høfdeanlæggets dimensioner må det anses for sandsynligt, at der bliver krævet en 

VVM-redegørelse. 

Referencer 

1 Kystinspektoratet. Etablering af bred strand på Kattegatkysten mellem Skagen havn og Grå fyr. 

Notat af 21. december 1995. 

8

4 Punaise 


I forbindelse med debatten om kystbeskyttelsen ved Gl. Skagen midt i 1990’erne findes en artikel i 

Vendsyssel Tidende fra 8. februar 1996, hvor professor Per Bruun advokerer for indpumpning af sand 

med en dykket sandpumpe kaldet Punaise. Pumpen skal placeres på tredje revle, hvorfra sandet 

indvindes og pumpes direkte ind på stranden. Det vil billiggøre enhedsprisen på fodringssandet, idet 

arbejdet dels vil være mindre vejrfølsomt end traditionel fodring med skibe og dels vil spare indvinding 

på revet og transport til og fra Gl. Skagen. 

Mængden anslås til 100.000 m 3 /år eller 200.000 m 3 / hvert andet år. 

4.2 Pumpen 

Pumpen er hollandsk udviklet. Navnet er fransk og betyder tegnestift, hvilket hentyder til dens form, se 

figur 4.1. Maskinrum med pumpe og automatik udgør hovedet, medens selve stiften, som er delvist 

nedgravet i underlaget og bærer pumpen, er pumpeindtag. Pumpen sænkes og hæves ved hjælp af 

ballasttanke, som sammen med trimtanke sidder i maskinrummet. Sandet pumpes via dykket ledning 

ind på stranden. Energiforsyning og styring af pumpen foretages fra land. 

Figur 4.1. Principskitse af Punaise. 

Tilførsel af sand sker ved at siderne i udgravningskrateret bliver ustabile og skrider ned. Disse står ifølge 

firmaets opgivelse for udførte projekter med hældning 1:3 til 1:5, men afhænger naturligvis af materialets 

beskaffenhed samt de givne hydrauliske påvirkninger. Pumpen er specielt velegnet til forhold, hvor 

den selv kan grave sig ned, altså typisk i homogen sandbund, eventuel med et tyndt lag ler som den 

kan gennemtrænge. 

Flytning til ny position sker ved bugsering af pumpen. 

4.3 Referencer 

Punaise er oprindelig udviklet til vedligeholdelsesoprensning for silt f.eks. i havneindløb. I 1991 udførtes 

forsøg i havneindsejlingen i IJmuiden i Holland. 

Man har senere videreudviklet pumpen og forsøgt at markedsføre den til kystfodringsarbejder fra åben 

kyst. Der er i 1993 udført forsøg med indpumpning af ca. 600.000 m 3 sand på strandene ved 

Bloemendaal og Zandvort syd for IJmuiden. Sandet blev indvundet på traditionel vis med sandpumpere 

på kysten ud for IJmuiden. Sandet blev derefter transporteret ind til kysten på 7 m vanddybde, hvor 

det blev dumpet over det hul, som Punaise stod placeret i. Punaise pumpede derefter sandet 1.000 m 

9

ind til stranden. Fordelen ved den ekstra arbejdsoperation skulle være, at indpumpningen til stranden 

er mere vejrufølsom end traditionel indpumpning. 

For at afprøve systemets vejrufølsomhed udførtes i oktober og november 1996 et forsøg med strandfodring 

ved Heemskerk. Gennem en to ugers periode med hårdt vejr pumpede Punaise ifølge firmaets 

oplysninger 150.000 m 3 ind på stranden. Yderligere materialer skulle derefter suppleres med tilsejlet, 

dumpet materiale over Punaise. Skibene kunne ikke operere under disse vejrbetingelser. Forsøget viste, 

at kombinationen af Punaise og skibe var følsom over for vejrliget. 

4.4 Økonomi 

Trods skriftlige henvendelser til firmaet med bl.a. relevante økonomiske spørgsmål til en eventuel 

indpumpning ved Gl. Skagen er det ikke lykkedes KI at få kontakt til firmaet. 

I tidligere kommunikation med firmaet i 1995 om anvendelse af Punaise i forbindelse med en sandsuger 

på Vestkysten, angiver firmaet en pris på 15 kr/m 3 sand med en samlet produktion på 500.000 m 3 

og 9 kr/m 3 med en årlig produktion på 1.500.000 m 3 . Prisen dækker indpumpning på stranden, regulering 

af sandet på stranden samt udgifter til mobilisering og demobilisering. Der gøres dog opmærksom 

på, at priserne bygger på hollandske forhold. 

Indvinding af sand på tredje revle ud for Gl. Skagen, som anført i afsnit 4.1, er behandlet i rapportens 

afsnit 11, hvor det stærkt frarådes. Det betyder, at ved eventuel anvendelse af Punaise, anbefales det, 

at sandet indvindes på revet på traditionel vis med sandpumper. Sandet dumpes derefter over positionen 

for Punaise. 

Indpumpning af sand på stranden ved Gl. Skagen med en kombination af traditionel sandsuger og 

Punaise vil derfor økonomisk bestå i et bidrag fra sandsuger og et bidrag fra Punaise, se tabel 4.1. 

Bidrag for sandsugeren består i indvinding af sand på revet, transport 12 km tur/retur til Gl. Skagen og 

dumpning af sandet over Punaise. Dertil kommer et bidrag til indpumpning på stranden med Punaise 

og regulering af sandet på stranden. Sidstnævnte bidrag er beregnet ud fra ovennævnte oplysninger 

om mængder og enhedspriser. 

Fodringsmængde Sandsuger Punaise I alt 

m 3 kr/m 3 kr/m 3 kr/m 3 

100.000 24 59 83 

200.000 24 33 57 


Tabel 4.1. Enhedspris for fodring ved Gl. Skagen 

4.5 Vurdering 

Efter KI’s vurdering vil strandfodring på åben kyst med Punaise stadig have karakter af forsøg med en 

indbygget usikkerhed på arbejdets driftsikre gennemførelse og dermed usikkerhed på udgiften. KI har 

ikke kendskab til, at systemet anvendes driftsmæssig operationelt. 

Det skal dog samtidigt bemærkes, at den entreprenør, som vinder licitationen på fodringsopgaven, frit 

kan vælge sin metode. Han kan altså, såfremt han finder det økonomisk fordelagtigt, vælge at anvende 

Punaise. 

10

5 Fodring på opstrøms side af Gl. Skagen 

I rapportens afsnit 6 er der rapporteret om vandrende kystlinjeudbugtninger langs Skagerrakkysten 

nordøst for Kandestederne. Det betyder, at stranden periodisk bliver bredere og sandsynligvis samtidigt 

højere. Dette medfører mindre risiko for kliterosion under højvande. Som eksempel kan nævnes 

stabiliseringen af klitten ved sommerhuset Fellen midt i 1990’erne, hvor en udbugtning passerede, og 

de stabile forhold ved Gl. Skagen i slutningen af 1990’erne. 

Årsagen til fænomenet kendes - så vidt KI er orienteret - ikke. Man må forvente, at formationen er 

styret af transportmekanismer, som til dels afhænger af bathymetrien, altså bundformerne, ud for den 

aktuelle strækning. 

Kystinspektoratet har erfaring for, at såfremt en strækning fodres regelmæssigt gennem en årrække vil 

stranden på strækningen nedstrøms herfor efterhånden blive bredere. Det skyldes formentligt, at 

profilet på fodringsstrækningen er blevet styrket og det transporterede materiale efterhånden begynder 

at forsyne strækningen nedstrøms med opbygning af et sundere profil til følge. Eksempler på dette 

kan ses flere steder på Vestkysten og i det aktuelle område på Grenens Kattegatkyst nordøst for 

konstruktionerne. 

Sandsynligheden for opbygning af en signifikant bredere strand nedstrøms for fodringsstrækningen 

efter en enkelt fodring er noget mindre. Det transporterede materiale, som aflejres på sidstnævnte 

strækning, aflejres sandsynligvis i profilet udenfor kystlinjen. 

Der er dog ikke forsket nærmere i sammenhængen mellem en fodring og dens indflydelse på stranden 

nedstrøms herfor. 

På grund af manglende kendskab til fysikken for vandrende kystlinjeudbugtninger vil det derfor ikke 

være muligt at forudsige effekten og dermed projektere en fodring i kystprofilet, som kan efterligne 

naturens rytme. Den sikreste metode til opbygning af stranden vil derfor være at fodre på selve den 

aktuelle strækning. 

11

6 Trykudligningssystem 

6.1 Teknisk beskrivelse 

Systemet består i sin enkelhed af rør, som er placeret på stranden i et vist mønster. Rørene sættes i 

rækker vinkelret på kystlinjen, se figur 5.1. Afstanden mellem rækkerne kan varieres, men er i praksis 

100 m. Rørene graves ned i stranden, således at den nederste del af røret, som er perforeret, er placeret 

i grundvandszonen på stranden. 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 6.1. Trykudligningsrør i strandprofil (ref.1). 

 

 

 

 

Ifølge opfinderen medfører rørene en trykreduktion i stranden. Dette sker ved sænkning af grundvandstanden 

på stranden, hvorved en forøget aflejring i opskylszonen kan finde sted. Systemet er i 1997 

søgt patenteret af SIC (Skagen Innovationscenter). 

Det bør understreges at ingen fagfolk har kunnet give en fysisk forklaring på hvorledes rørene skulle 

kunne virke. Uenigheden med opfinderen går på rørenes trykreducerende egenskaber. Såfremt grundvandet 

strømmer frit, sådan som det normalt finder sted på sandstrande, vil der ud fra en traditionel 

fysisk opfattelse ikke forekomme trykreduktion i stranden. 

6.2 Forsøgsprojekt 

Systemet er gennem de seneste ét til to år etableret på flere strækninger rundt i landet. Effekten er 

dog kun dokumenteret for en strækning, Skagen Klitplantage. Der blev her i 1999 udført et étårigt 

forsøg med systemet på en én km lang strækning. 

Professor Burcharth evaluerede forsøget (ref.1) ud fra fire nivellementer af stranden. Han konkluderer 

bl.a. i rapporten: ”Det udførte forsøg peger på, at de lodrette drænrør har en kyststabiliserende effekt, 

uden at der kan gives en konsistent fysisk forklaring herpå. Uden en sådan forklaring eller uden et stort 

erfaringsgrundlag vil det ikke være muligt at bedømme, under hvilke hydrogeologiske og kysthydrauliske 

forhold systemet kan tænkes at virke.” 

12

Da de bestemmende parametre for den positive effekt af systemet således ikke er kendte, betyder 

dette, at etablering af systemet på andre strækninger vil have karakter af forsøg. Man kan ikke forudsige 

om systemet vil have en positiv effekt. 

6.3 Vurdering af systemets egnethed ved Skagen 

På Skagerrakkysten er systemet afprøvet ud for Skagen Klitplantage, se afsnit 5.2. Den gennemsnitlige 

aflejring på stranden i forsøgsområdet var 7 m 3 /m. Den gennemsnitlige erosion på referencestrækning 

2 var tilsvarende 3 m 3 /m. Referencestrækning 2 var den af de to referencestrækninger, hvor initialstranden 

umiddelbart inden forsøgets begyndelse mest lignede forholdene i forsøgsområdet. Den 

samlede effekt af forsøget viser således en aflejring på 10 m 3 /m, svarende til summen af de to bidrag. 

Dette vurderes at være en beskeden effekt på en kyststrækning med så stor langsgående sedimenttransport 

som den på Skagerrakkysten. 

Under antagelse af samme virkningsgrad af systemet ud for Gl. Skagen vurderes det derfor, at systemet 

ikke vil yde tilstrækkelig beskyttelse i de perioder, hvor strandprofilet forventes at være svagt, jvf. den 

cykliske udvikling af kysten beskrevet i rapportens afsnit 6. Der vil ikke være tilstrækkelig strandvolumen 

under højvandssituationer til at beskytte mod erosion i klitskrænten. Det viste sig også under 

forsøget ud for Skagen Klitplantage, at der undertiden forekom højvandserosion i klitten. Det skal i 

øvrigt bemærkes, at systemet i givet fald virker som de eksisterende høfder på strækningen ved 

omfordeling af sedimentet på kysten og derfor ikke tilfører kysten nyt materiale. 

På Kattegatkysten er systemet ikke afprøvet. Under forudsætning af, at systemet har en generel 

kyststabiliserende effekt, kan det funktionsmæssigt sammenlignes med kystdrænet, se afsnit 2, på den 

måde, at systemet virker ved en omfordeling af sedimentet i profilet. 

De argumenter, der er fremført til fordel for bevarelse af de eksisterende bølgebrydere og T-høfder på 

Kattegatkysten i forhold til etablering af et kystdræn, se afsnit 2.3, vil derfor også gælde i forhold til 

etablering af trykudligningssystemet. 

Referencer 

1 Burcharth, Hans F. Rapport om forsøg med lodrette drænrør som kyststabiliseringsmetode. (Marts) 

2000. 

13

Skagen - Masterpiece 5.0

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?