giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den kompetencemodel (Benn 2006), som diskussionen tager afsæt i, er præsenteret i kapitel 1.4. Delelementerne<br />
i kompetencen er: at vide, at kunne, at ville og at være. Kompetencemodellen og delelementerne<br />
heri relateres i indledningens teoriafsnit til generel <strong>læring</strong>steori, nemlig til Illeris’ beskrivelse af tre <strong>for</strong>skellige<br />
dimensioner af <strong>læring</strong>: indhold, drivkraft og samspil, eller sagt med andre ord: kognitive, affektive og<br />
sociale aspekter af <strong>læring</strong> (Illeris 2006, s. 42).<br />
Kompetencemodellen, koblet til disse tre dimensioner af <strong>læring</strong>, kan beskrives som følger:<br />
at vide – indholdsdimension (”at vide, at der er sammenhæng mellem det, du gør, og det, der<br />
bliver resultatet”, fx mellem ressourceanvendelse og miljø, mellem indtag af mad og drikke og<br />
sundhed)<br />
at kunne – indholdsdimension (”at kunne mestre sin dagligdag ud fra de materielle ressourcer,<br />
der er til rådighed”, fx at skabe en ret eller et godt måltid)<br />
at ville – drivkraftsdimension (”at ville være deltagende i hverdagslivets problematikker”, fx<br />
omkring fødevarerne, produktion, valg og fravalg, <strong>skolemad</strong>spolitik, miljøpolitik m.m.<br />
(dannelse/socialisering))<br />
at være – samspilsdimension, ”at kunne føle omsorg <strong>for</strong> hinanden”, fx når der skal vælges og<br />
besluttes, om de fødevarer og retter, der skal laves eller vælges, som alle skal spise).<br />
For mad og sundhed er der således både en pragmatisk og praktisk dimension med praktiske færdigheder,<br />
dvs. ’en kunnen’, der kan afprøves, trænes og læres, og en mere teoretisk, herunder er<strong>næring</strong>sfaglig dimension,<br />
’en viden’, som kan læres. Derudover har <strong>læring</strong> om mad og sundhed en æstetisk, social og kulturel og<br />
etisk dimension, som kan relateres til ’at ville’- og ’at være’-elementerne i kompetencen oven<strong>for</strong>.<br />
At vide<br />
Når elever og lærere beskriver, hvad eleverne har lært i undervisningen, refereres der primært til ’at vide’elementer<br />
i kompetencer om mad og sundhed: De store elever har lært om kostberegninger, madkultur,<br />
om mad og sundhed, om måltids<strong>for</strong>deling og at det er sundt at spise varieret. De små elever har lært om<br />
fedt, er<strong>næring</strong> og om madpyramiden, om mængder, sammensætning og sunde kontra usunde madvarer.<br />
Når eleverne skal beskrive ”en sund frokost”, er der en hel del overensstemmelser med indholdet i denne<br />
og indholdet i <strong>skolemad</strong>sordningen. Det betyder dels, at flere af eleverne mener, at den mad, de har fået i<br />
<strong>skolemad</strong>sordningen, har været sund, dels at de faktisk har udviklet viden via erfaringer med <strong>skolemad</strong>sordningerne.<br />
De refererer til flere af de retter, de har fået i madordningerne, herunder pasta og pitabrød,<br />
og derudover refererer de til frugt og grønt, som de generelt kun har fået i mindre omfang i madordningerne,<br />
men bedømt positivt de gange, de har fået det.<br />
Det nye i <strong>skolemad</strong>sordningen er – <strong>for</strong> mange af eleverne – <strong>for</strong>bundet med at smage. At smage er <strong>for</strong>bundet<br />
med at lære, at lære fødevarer at kende ved, at man får direkte erfaringer med dem. Fødevarerne er<br />
ved spisning <strong>for</strong>bundet med syn, lugt og smag samt følelsen i munden. Synet har stor betydning, både det<br />
umiddelbare syn og i eksemplet med fiskeburgeren var synet umiddelbart en burger, men den havde bl.a.<br />
en lugt. Nogle elever åbnede den og fandt den bare ’klam’.<br />
98