giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

kategori fire. På de tre andre skoler er det lærerne, der har bestemt reglerne, og deltagelse kan placeres i
kategori et.
I forhold til gennemførelse af madordningen, har eleverne fungeret som maddukse på alle fire skoler. Dette
er ikke noget, eleverne selv har valgt, men noget læreren/andre voksne har bestemt. Deltagelse kan her
placeres inden for kategori et. Derudover har eleverne ikke været involveret i selve madordningen. På FF
Skole fik elevernes handling – at nægte at spise maden – som allerede nævnt, dog direkte indflydelse på
skolemadsordningen, som blev ændret fra vegetarisk til ikke-vegetarisk, og deres deltagelse kan her placeres
på niveau fire. Denne ændring betød, at der kom færre klager, men det betød også, at maden blev mere
ensformig; som en pige fra 6. klasse udtrykker det: ”jeg har fundet ud af, hvis jeg hele tiden spiser det samme,
så begynder jeg ikke at kunne lide det.” (6. kl. Fokus. FF Skole) Skolemaden endte altså ud med ikke at
være tilstrækkelig varieret, men det var dog de retter, der blev serveret oftest, som var en succes blandt
eleverne.
Som skemaet viser, har eleverne på alle fire skoler haft indflydelse på skolemadsordningen om end i større
eller mindre grad. Men fælles for eleverne er, at de oplever, enten ikke at have haft nogen indflydelse overhovedet,
eller kun indflydelse i meget begrænset omfang. Selv ikke på FF Skole, hvor eleverne via deres
handlen – de nægtede at spise skolemaden – havde direkte indflydelse på, at skolemaden blev ændret fra
vegetarisk til ikke–vegetarisk, oplevede eleverne, at de havde haft den store indflydelse. Dette kan hænge
sammen med, at de allerede fra starten havde udfyldt et spørgeskema, hvor de alle – ifølge en elev – havde
ønsket ikke-vegetarisk mad. Alligevel faldt valget på vegetarisk mad.
Elevernes deltagelse i skolemadsordningen har overvejende haft karakter af en måde at tage beslutninger
og have indflydelse på, og ikke som en måde at lære og undervise på: eleverne guides systematisk af voksne
trin for trin, men der spørges og lyttes til deres meninger: klart ejerskab.
4.3.1 Barrierer og muligheder for deltagelse
Der er flere faktorer i forbindelse med skolemadsordningerne, der kan have haft betydning for elevernes
involvering og aktive deltagelse i projektet.
For det første var det ikke de lærere, der underviste de elever, der var involveret i madordningen, der havde
bestemt, at skolen skulle være med i skolemadsordningen. Beslutningen var taget af enten ledelsen,
bestyrelsen eller andre lærere. De lærere, der deltog i skolemadsordningen, havde således ikke haft indflydelse
på, hverken om de skulle være med i projektet, eller på hvordan det skulle udmøntes i praksis. Lærerne
har derfor heller ikke planlagt skolemadsordningen som en del af undervisningen, og heller ikke hvordan
eleverne, fx som en del af sundhedsundervisningen, kunne involveres i skolemadsordningen. Hvis lærerne
havde været med i beslutningen, havde de sandsynligvis involveret eleverne i større udstrækning:
”Jamen, altså, prøv og høre… der er jo ikke så meget at organisere… altså, det… maden var
bestilt fra andet sted… der var ikke nogen, der spurgte eleverne, hvad de gerne ville have…
maden kommer i nogen kasser, der skal hentes, kassen kommer ind i klassen, maden bliver
delt ud og så sidder de og spiser – og så er den potte ude…” (Lærer. 8. klasse. CC Skole)
96