giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

illustrerede det, så børnene kunne få en fornemmelse af det, energifordelingsprocenter, og
man kunne snakke om det.” (Lærer. 5. kl. BB Skole)
Den mandlige kollega betoner til gengæld betydningen af at involvere eleverne gennem medbestemmelse
og medansvar og helt konkret i tilberedning af skolemaden.
“Jeg så hellere, at eleverne var med til at lave det (skolemaden), de store elever, og nu har vi
muligheden for det dernede (i forbindelse med kantinen). Der skal selvfølgelig være en
(ansvarlig) person. Og man kunne sige, at de store … kunne tjene til en tur, ikke. … Det kunne
man faktisk godt gøre, hvis man sagde en måned i forbindelse med et projekt man havde.
Middelhavet eksempelvis, og så skulle man til Italien, og så lavede man mad deromkring osv.
… Jeg tror, de ville få større ejerskab af det mad og det væsentlige i at spise, og de syntes, at
det er spændende at se, hvad de andre laver. Så det, så jeg meget hellere, at eleverne var
med i den her proces. Jeg ved godt, at det er svært at organisere, men det tror jeg faktisk
godt, man kunne løse.” (Lærer. 8. kl. BB Skole)
Involvering eller participation komme her ind i forhold til et fælles madprojekt. Der er således visioner om
at kunne bruge skolemaden på en måde, der kobler elever, mad, spisning og undervisning sammen. Det har
blot ikke været en del af det lancerede projekt, men lærerne ser det som en mulig tilgang.
Adspurgt om eleverne i DD Skole vurderer, at de kunne lære noget af, at de selv var med til at tilberede maden
på skolen, peger enkelte piger i 8. klasse på, at det kunne man, og flere af eleverne peger på, at de
gerne ville deltage i et afgrænset madprojekt.
”Pige: Det kunne nok være en god ide, men det er så bare lige med, om det ville blive til
noget. Altså, min mor hun har fortalt mig om det. Det skulle åbenbart være rigtig godt, at
man havde sådan en skoleordning, hvor de store så måske hjalp de yngre med at lave mad.
Og så fik man måske lavet noget lidt sundere mad. Og så hvis man i stedet for, at det bare var
tilsat med en masse fedtstoffer…
Interviewer: Eller hvis der var et madprojekt, ville I deltage i det?
Dreng: Nej…
Dreng: Det ved jeg ikke rigtig. Det ville man vel nok.
Pige: Altså, hvis det var sådan et projekt for hele skolen?
Interviewer: Ja, i en periode måske, en afgrænset periode.
Pige: Så tror jeg nok, man ville.
Dreng: Ja.” (Fokus2. 8. kl. DD Skole)
”Ja… altså, jeg synes, det kunne være meget fedt, hvis man havde sådan en projektuge, hvor
man gik meget op i mad.” (Pige. 8. kl. DD Skole)
Elevernes syn på potentialer er meget enslydende for de fire skoler, men det er udelukkende, når de bliver
spurgt til det, at disse potentialer bliver åbenbare.
Der opstod på FF Skole i fokusgruppeinterviewet en generel enighed om, at den bedste måde at lære er
den praktiske del relateret til madlavning og fødevarer.
91