giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
det væltede ud af den, det kan man ikke bruge i undervisning, sådan noget. I undervisningen,<br />
der er vi nødt til at være meget mere sort/hvide”<br />
”Interviewer: Men hvis I havde jeres eget projekt med de her 9. klasser?”<br />
“Ja, så vil jeg sige, så kunne man sagtens gå ind og lave lidt mere sundhedsundervisning<br />
omkring fødevarer, sagtens.” (Inspektør. BB Skole)<br />
Skismaet ligger med andre ord i, at projektet har været et top-down-styret projekt, hvor lærerne ikke har<br />
følt sig medinddraget og spurgt og ej heller har gjort sig overvejelser, om det kunne være en mulighed at<br />
koble undervisning i sundhed og mad i bred <strong>for</strong>stand til <strong>skolemad</strong>stilbuddet.<br />
En anden barriere har været det tidsmæssigt pressede <strong>for</strong>løb, dels i <strong>for</strong>bindelse med tidsrammen <strong>for</strong><br />
ansøgninger og igangsættelse af projekterne, dels <strong>for</strong>di lærerne oplever hverdagen tidsmæssigt presset og<br />
ikke umiddelbart ser mulighederne eller ikke synes, at spisepausen skal omklamres af en pædagogisk hånd.<br />
”Interviewer: Kunne man have koblet noget <strong>læring</strong> om sundhed til madordningen?”<br />
”Ja, men det er jo der, hvor at alle lærere siger hyl, skrig, skal vi nu tage os af noget mere,<br />
<strong>for</strong>di at åhhh nej, vi har jo så meget, ikke… Så skulle man gøre det mere sådan, at man sagde,<br />
det … er et projekt, og nu bruger vi tid på det, ikke, det er ikke noget, man bare sådan lige<br />
putter ovenpå – det tror jeg ikke på. … Så skal det være sådan et eller andet, hvor man går<br />
mere ind i det – <strong>for</strong>bereder sig mere til det osv., altså at børnene simpelthen arbejder med<br />
det.” (Lærer. 8. kl. DD Skole)<br />
”Ja, men der er det jo igen det, at skal man have den faglige del med. Der går meget tid med<br />
det, jeg er ikke sikker på, at overbygningslærerne synes, det ville være en god ide. Det ville<br />
være <strong>for</strong> stort et arbejde – og det ville tage tiden fra noget andet. Som gerne skulle være det<br />
faglige, så det tror jeg ikke.” (Lærer. 5. kl. DD Skole)<br />
Barriererne i selve projektet har været, at det ikke har været tænkt ind i skolens curriculum og undervisning.<br />
De har også drejet sig om manglende faglige-pædagogiske erfaringer og visioner på området og<br />
endelig det tidspres, lærerne oplever.<br />
Potentialer<br />
Potentialerne kunne blandt andet være at relatere <strong>skolemad</strong>en, som den <strong>for</strong>eligger, til faglige problemstillinger,<br />
enten af er<strong>næring</strong>smæssig, <strong>for</strong>brugermæssig eller kulturel art.<br />
Den kvindelige lærer på BB Skole <strong>for</strong>eslår så videre:<br />
”Man kunne jo få lavet nogle energi<strong>for</strong>delingsprocenter. Hvis man nu fx med den pastasalat<br />
havde lavet den energi<strong>for</strong>deling og lavede et diagram, så man kunne se, hvor meget fedt og<br />
kulhydrater og proteiner, der er i det her. Så kunne man lige vise det, det ville være meget<br />
nemt og hurtigt at illustrere det <strong>for</strong> børnene. Så kunne man snakke om det: hvor<strong>for</strong> er det lige,<br />
at det er <strong>for</strong> fedt i dag, eller hvad kunne vi have gjort anderledes med den her mad, <strong>for</strong> at den<br />
kunne blive sundere… Så det kunne man måske godt indimellem have, sådan noget der<br />
90