giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

vidste, at det var noget ordentligt, de havde mulighed for at købe og så ikke forlade skolen, så
vi fik ryddet ud i nogen af alle de der chips og cola, ikke.” (Koordinator. CC Skole)
Opsamling af problemfelter for skolen
De problemer, dilemmaer og dialektiker, skolekosten rejser, n opsamles som
Skolemaden mellem det private og det offentlige
Skolemaden mellem selvbetaling og fælles ansvar
Skolemaden mellem individualisering og institutionalisering
Skolemaden mellem socialisering og læring og samvær og rekreation
Spisepausen mellem skoletid og fri tid for både elever og lærere.
4.2 Skolemadsordninger – potentialer og barrierer ved indførelsen af
ordningerne på skolen og udnyttelse af de pædagogiske muligheder
At udvikle viden og kompetencer er skolens eksplicitte formål. Helt overordnet skal folkeskolen som beskrevet
i afsnit 2 bidrage til elevernes dannelse. Af formålsparagraffen kan det udledes at såvel begreber som
kundskaber og færdigheder, fortrolighed med dansk kultur og andre kulturer og forståelsen for menneskets
samspil med naturen skal vægtes. Endelig skal skolen, som det fremgår af formålsparagraffens sidste stykke,
”… forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” (Lov om Folkeskolen
2007).
Kan dette formål have en rækkevidde ind i spisepausen? På hvilken måde kan skolemaden have potentialer
til at bidrage til ’elevernes maddannelse’?
I Finland, hvor man har skolemad igennem hele skolesystemet, har man tidligere kaldt ”spisepausen en lektion
for livet” – idet spisepausen indgik hver dag og gennem hele skoleforløbet, hvorfor det blev meget omfattende
oplevelser og erfaringer, eleverne fik igennem skolegangen. Det er indlysende, at det kan have
det, og som vist i flere projekter ligger der potentialer i skolemaden, men også barrierer. I det efterfølgende
ses på, hvordan ledelse, madansvarlige, lærere og elever oplever potentialer og barrierer i skolerne.
Barrierer
Inspektøren på BB Skole ser ikke muligheder for, at madprojektet kan inddrages som mulighed for læring
om mad og sundhed.
“Der er ikke noget læring i det for mig at se (i madprojektet her) Der ville heller ikke være
noget, der ville motivere eleverne for at interessere sig for, hvad der ligger bag, det her mad
her. Det ville være meget, meget komplekst at skulle undervise i for en lærer, og derfor tror
jeg også, der heller ikke har været nogen hjemkundskabslærere, der har sagt, det her vil vi gå
ind i på nogen måder. Sådan som du dissekerede burgeren i dag, hvor det der ulækre stads,
89