giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

og det skaber risiko for, at skolemaden får en mindre tiltalende effekt på de unge, der i højere grad tiltrækkes
af hamburgere, der er krydrede med frihed (Andersson, 1980). Eget valg er en kvalitet i sig selv. Hvor
der gives udtryk for, at maden ikke er god nok, indgås individuelle kompromiser og deciderede tiltag til at
redde maden.
”Det dressing vi får, det er sådan rimelig ulækkert. Det er kun karrydressing, jeg kan lide i
hvert fald. Altså, de der burgere, hvis bare man kunne få lidt ketchup. Det tror jeg… men altså
ketchup, det kan bare redde meget.” (Dreng. 8. kl. Fokus. BB Skole)
”Vi fik også på et tidspunkt nudler, hvor der var sådan set ikke andet end bønner i faktisk. Og
så endte det med, at vi gik over i Lidl og købte noget sød sovs og proppe på, fordi så smagte
det først af noget.” (Pige. 9. kl. fokus. FF Skole)
Bestemte levnedsmidler som ketchup eller salt, som eleverne på FF Skole fik udleveret, fordi maden manglede
smag, er med til at redde måltiderne og gøre dem spiselige. Dermed får maden indtryk af at være et
kompromis mellem at få lidt mad – der ikke smager særlig godt – eller ingen mad. Problematikken i dette
er, at eleverne ikke får nok mad og risikerer ikke at få dækket deres fysiske behov for mad i skoletiden.
Yderligere kobles oplevelsen af smagen direkte til smagselementer, der ikke hører sig til i et måltid.
”Dreng: Nu snakkede de andre også om de der ris der. De der kyllinger der, dem synes jeg var
ekstremt sukrede.
Dreng: Sukrede?
Dreng: … eller de var meget søde, synes jeg.” (8. kl. Fokus. DD Skole)
”Jeg har det sådan, at jeg synes, det smager meget tamt, og jeg synes ikke, det er nogle
særlig sunde ting, vi får her. Så når vi endelig får sunde ting, så smager de virkelig skidt. Fx så
fik vi sådan noget salat noget, noget råkost tror jeg, og det smagte det smagte af brændt
plastik, synes jeg virkelig. Altså, det var ikke konsistensen, det var smagen”(Elev 8. kl. CC
Skole)
”Eller det der kyllingespyd, det smager heller ikke særlig godt, det smager af hundemad.”
(Pige. 5. kl. Fokus. CC Skole)
”Jeg tror bare nogen gange, der virker det lidt som om, at de gætter sig lidt til, hvordan det
skal laves. Bl.a. flødekartofler, der var der bare hældt fløde ud over nogle kartofler. Og det
smagte ikke af noget. Det smagte af sulfo.” (9. kl. Fokus 2. FF Skole)
Elevernes ordbrug om skolemaden falder her uden for kategorien mad og uden for de termer, der er dannet
for kostens og madens niveauer. Ud over vurderingen af smage som dårlig eller upassende serveres
der, ifølge lærerne, ofte mad, der smagsmæssigt ikke passer til målgruppen.
”Jeg er blevet skuffet lidt, fordi at noget af maden har været *…+ ikke fordi man skal tilpasse
alt mad til børn, men når nu man har en målgruppe, der hedder 780 børn, så har de simpelthen…
noget af det har været for krydret mad… altså det har været for stærkt…” (Lærer 8. kl.
DD Skole)
76