giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

”Jeg elsker bollerne. Og så vil jeg også gerne sige noget mere… jeg synes, før der var det der
skolemad, den der ordning, der synes jeg, der var mange flere gange, jeg selv gik over og
købte noget, og også mine kammerater fordi der… Jeg spiser mindre junk, vil jeg sige, efter
det der er kommet.” (Dreng. 9. kl. Fokus. FF Skole)
Det tyder på, at den dårlige mad risikerer at øge indtaget af junkfood, fordi eleverne behøver noget at
spise, når de ikke vil spise skolemaden, hvorimod den gode skolemad kan være med til at mindske indtaget
af junkfood. De unge skolebørn viser sig umiddelbart meget kvalitetsbevidste, og maden skal smage godt. I
en dialog under et 8.-klasses-interview fra DD Skole fremhæves blandt elevernes udtalelser om skolemaden,
at det er en vigtig faktor ved eller krav til skolemaden, at den skal smage godt. Trods udbredte meninger
om, at kvaliteten af maden ikke er god nok, nævnes det af mange, at maden ofte smager godt, eller at
”noget af det smager godt.” (Dreng. 5.kl fokus. BB Skole)
”Barn: Det smagte godt… noget af det.
Barn: Ja, det samme.
Barn: Pastaretterne er gode.”(5. kl. Fokus2, DD Skole)
”Det smager godt… ja… det… der… næsten kun gode ting ved det… der er nogen få ting, der
ikke er så gode…” (Elev. 8. kl. CC Skole)
”Jah, næsten. Bortset fra at det her mad, det smager faktisk lidt bedre. Nogen gange lidt
bedre og nogen gange ikke.” (Elev. 5. kl. Fokus. CC Skole)
Som det fremgår af det foregående, er der delte meninger fra elevernes side, når det kommer til smag.
Smagen spiller en stor rolle, og der er en gennemgående forventning og viden om, at et sund måltid også
kan og skal smage godt. Det gode skolemåltid synes også, ud fra en dialog i et 8.-klasses-interview fra DD
Skole, at hænge sammen med mod til at turde smage noget, man ikke har smagt før. Et element, der synes
at kunne medvirke til at udforme et godt skolemåltid, er friheden i valget. Heri ligger muligheden for i
højere grad at ramme flere elevers individuelle smag.
”Jeg synes, det er bedre nu. Det kunne bare være bedre, hvis man selv kunne vælge og gå
over og tage. Det ville være det bedste.” (Elev. 5. kl. Fokus. CC Skole)
”Hvis der måske er… der behøver ikke at være helt vildt meget at vælge imellem, men bare
sådan måske to-tre forskellige retter at vælge imellem og så måske noget mere kød og varm
mad. Der er i hvert fald alt for meget pasta.” (Dreng. 8. kl. Fokus. CC Skole)
”Jeg synes godt, der kunne være flere ting at vælge imellem, fx hvis de nu havde lavet kylling
og karry, og man så ikke kunne lide det. At der også var noget andet, en anden ret man også
kunne få, og der ikke bare var en ret, man så skulle spise.” (Pige. 9. kl. Fokus. FF Skole)
Aspektet med selv at bestemme, vælge og købe kan ses i lyset af det stærkt individualistiske og forbrugerorienterede
samfund, nutidens unge vokser op i. Under modellen, hvor den enkelte elev ikke selv bestemmer,
bliver skolemaden en smag af skole. I Sverige er der for tre ud af fire besøgte skoler ikke frit madvalg.
Det er, hvad Andersson kalder tvangssocialisering. Samme model er valgt på de fire skoler i undersøgelsen,
75