giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

”Ja, mange gange, hvis vi får noget pasta… der får vi dem i sådan nogen plastikbøtter, der
kan det godt være sådan, at når det så tør lidt op, så begynder… bliver det vådt og sådan
noget, så er det ikke så lækkert at spise… så bliver det sådan lidt…” (Elev. 5.kl. CC Skole)
”Ja… det er iskoldt, når man får maden… det er så noget helt andet… og nogen gange, så har
noget af det været frossent stadigvæk og sådan noget… det er sådan … Selvfølgelig skal den
side af sagen være i orden, men… der er ikke tænkt over den ernæringsmæssige kvalitet, som
jeg kan se det… altså, jeg er selv uddannet hjemkundskabslærer… og.” (Lærer. 8. kl. CC Skole)
”Og så har der også været på et tidspunkt nogen boller som bare lugtede og smagte rigtig
meget af cigaretrøg, og det var også rigtig ulækkert.” (Pige. 9. kl. Fokus. FF Skole)
Elevernes oplevelser af behandlingen af skolemaden og konsekvenserne heraf bevæger sig primært på det
samlede måltids ”tilstand”. Læreren bevæger sig yderligere på det ernæringsmæssige niveau og konsekvenserne
heraf. Forbehandling, sammensætning og præsentation af maden spiller ind på oplevelser af kvaliteten.
Eksempelvis påvirker optøning af maden kvaliteten og gør maden tør og uindbydende at spise. Det
modsatte – at maden er fedtet, olieret og snasket, opleves som et andet kvalitetsmæssigt problem, fordi
olier og dressinger er med til at gøre maden smattet.
”Nogen salater eller sådan noget, kunne vi godt have haft. I stedet for det der, der bare
dryppede af det der olie.” (Dreng. 8. kl. Fokus2. DD Skole)
Udtalelserne udspiller sig på igen på fødevare- og måltidsniveau, da behandlingen af bestemte fødevarer er
med til at forværre måltidet og, som det påpeges af koordinatoren, at være noget, der ikke burde spises. På
de fire skoler serveres enten varme og kolde retter eller kun kolde. De fleste elever giver udtryk for at være
glade for det, at der serveres varm mad. En kombination af varme og kolde måltider kunne give en bedre
mulighed for at ramme flere elevers præferencer. Både manglende eller uhensigtsmæssig tilberedning,
sammensætning og dårlige råvarer har betydning for elevers og læreres vurdering af madens kvalitet.
”Jeg synes, den er… det er hvidt brød og det er … sådan noget gummiskinke og det er sådan
noget…” (Lærer 8. kl. CC Skole)
”Det er meget sådan snasket på en eller anden måde. Og rimelig underlige sammenhæng
nogen gange. Nogen gange så får vi sådan en bøtte, hvor der er frikadeller i, der nærmest
består af 99 % vand, og så er der bare gulerødder og ananas. Sådan lidt underlig
sammensætning og smager ikke særligt godt.” (Dreng. 8. kl. Fokus. BB Skole)
De enkelte fødevarer er igen i fokus med opmærksomhed på råvarernes kvalitet og måltidets råvaresammensætning.
Manglende kvalitet af råvarer, ikke passende sammensætninger og et forkert fokus
har, ifølge betragtninger fra lærerne, været medvirkende til, at det færdige måltid eller dele deraf ikke
blev spist og ofte kasseret. På FF Skole tog den madansvarlige konsekvensen deraf og udstak nye retningslinjer
for, hvilke retter der var acceptable for eleverne at spise, så skolen kunne undgå stort spild.
Samme spild sås på CC Skole.
73