giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

vigtigt, at man tager dem med, og så er det vigtigt at få en ordning som er praktisk, virkelig
praktisk! Og håndterbar. Og så få sig en ordentlig leverandør.” (Lærer. 9. kl. FF Skole)
Eleverne sætter i sine overvejelser over, hvordan en god skolemadsordning skal være, fokus på madens
kvalitet: Maden skal smage godt, den skal mætte, der skal være variation og maden skal være sund. Men de
sætter også fokus på, at de selv skal kunne vælge, hvad de vil spise, og en eller anden form for kantine/
cafeteriaordning, hvor de kan få varm mad serveret på en tallerken eller selv tage maden (fx salatbar), er
ønskedrømmen, om end den ikke vurderes at være realistisk. Lærerne, skoleinspektøren og andre voksne
på skolen vægter, at maden skal være sund/ernæringsrigtig, at skolemadsordningen skal være praktisk og
håndterbarhed. Også de voksne vægter betydningen af, at eleverne har medbestemmelse og ansvar for
madordningen, og FF Skole vægter også forældrenes engagement i madordningen.
2.2.6 Sammenfatning: Skolemadsordningers kobling til
undervisning og læring
Til trods for at skolerne, som deltog i forsøgsordningen, skulle ”gennemføre ledsagende aktiviteter i
relation til mad og sundhed”, har skolemadsordningen ikke på nogen af skolerne været direkte koblet til
planlagte aktiviteter i skolens undervisning.
Generelt understreger elever og lærere, at undervisning om mad og sundhed har fundet sted i fagene
hjemkundskab og natur og teknik, samt i uformelle læringssituationer, hvor lærerne snakker med eleverne,
om det de spiser.
Sammenfattende kan der peges på, at de store elever har lært at lave mad, om kostberegninger, madkultur,
mad og sundhed, måltidsfordeling og variation, og de små elever om fedt, ernæring, mængder, sammensætning
og sunde kontra usunde madvarer. Et sundt frokostvalg er ifølge 8.-klasses-eleverne salat,
frugt og grønt, pasta og sandwich, og ifølge 5.-klasses-eleverne pasta, salat, brød, fisk, alle former for
grøntsager og frugt. Af elevudsagnene fremgår det, at viden om sund mad og det at kunne lave mad er
vigtigt for at kunne leve sundt og undgå sygdom og fedme, samt for at kunne klare sig selv.
På tværs af skolerne kan der peges på, at eleverne generelt ikke ser skolemaden i den struktur, madordningerne
har været organiseret i, som noget der har med læring at gøre. Men både elev- og lærerudsagn peger
på, at eleverne faktisk har lært noget, herunder især at smage nyt, at diskutere mad, om sammensætning
af mad, at spise sundt, at kunne se forskel på sund og usund mad at diskutere varedeklarationer på skolemaden
og at vurdere en madordnings kvalitet.
Eleverne sætter i deres overvejelser over, hvordan en god skolemadsordning skal være, fokus på madens
kvalitet: Maden skal smage godt, mætte og være sund, og der skal være variation. Men eleverne sætter
også fokus på, at de selv skal kunne vælge, hvad de vil spise, og en eller anden form for kantine/cafeteriaordning
er ønskedrømmen. Lærerne, skoleinspektører og andre voksne på skolen vægter, at maden skal
være sund/ernæringsrigtig, og at skolemadsordningen skal være praktisk og håndterbarhed. Også lærerne
vægter betydningen af, at eleverne har medbestemmelse og ansvar for madordningen.
69