giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

1. Indledning
1.1 Baggrund for skolemad
Med 20 til 30 års intervaller har debatten om skolemåltiderne været taget op fortrinsvis af politikere, pædagoger
og sundhedspersonale. Diskursen har været præget af den til enhver tid aktuelle ernæringsvidenskabelige
fokus, de økonomiske og pædagogiske rammer samt moral. I store træk har det danske skolemåltid
gennem de sidste 100 år udviklet sig fra "fattige børns bespisning" til sundhedspædagogiske tilbud eller
madprojekter. Samtidig har den konkrete udformning af måltidet ændret sig fra søbe- og sulemad, over
rugbrødsmadder, til grovboller og senere pitabrød, falafel, shawarma og burger. (Benn, 1996 og 2000).
Endelig vil man i et kommende projekt se på ’ny nordisk mad’, hvor det i højere grad bliver gastronomien og
de nordiske råvarer, der skal præge skolemaden (http://www.foodoflife.dk/Opus.aspx). Det ses således, at
såvel ernæringsvidenskab som politikker og pædagogikker har skiftet over tid og sted.
For mere end 100 år siden havde skolemaden med Lisbeth Haastrups ord “en smag af fattighjælp”, men
den var også et meget væsentligt element i dagskosten for de mange børn fra fattige arbejderfamilier, der
var flyttet ind til byerne (Haastrup, 2003). Med det gratis skolemåltid betalt af Foreningen til fattige Børns
Bespisning blev der fra 1870 tilbudt et varmt måltid mad, tre gange ugentligt i København og enkelte af de
store byer. I 1930’erne ændrede man skolemåltidet på baggrund af erfaringer fra ’Oslofrokosten’ i Norge til
et koldt måltid, da man så fordele ved stordrift. Den bestod af fire stk. smørrebrød, som var baseret på
specifikke udregninger af, hvad en frokostmadpakke skulle indeholde af næringsstoffer. Det er dette
koncept, som først og fremmest var rettet mod de fattiges børn, der er blevet model for den ernæringsrigtige
madpakke. Måske var det netop skiftet fra varm til kold mad, der gjorde, at skolemaden i Danmark,
til forskel fra lande som Sverige og Finland, aldrig blev et gratis tilbud til skoleelever. Det nærmeste, man
kom det fælles gratis måltid, var i 1950’erne, hvor der blev uddelt skolemælk og vitaminpiller til alle. Fra
1970’erne blev der i sammenhæng med et stort nyt skolebyggeri rundt i landet satset på kantine eller
skoleboder. Der blev udarbejdet et centralt forslag til skoleboder og – kantiner, hvad der kunne tilbydes, og
hvordan det kunne integreres i skoledagen. Disse tilbud blev i slutningen af 1980’erne og i 1990’erne på
flere skoler koblet til enkeltstående sundhedspædagogiske projekter, hvor eleverne involveredes i driften,
fx på Hårby Skole på Fyn, Storvorde Skole i Nordjylland og Oehlenschlægersgades Skole i København (Benn,
1996) 1 .
I starten af 2005 blev der i større projekter som fx Børn, mad og bevægelse Fyns Amt (Kromann Nielsen &
Schroll Bjørnsbo 2007) videreført sundhedspædagogiske initiativer, hvorunder også maden har været sat
på dagsordenen. Ligesom Københavns Kommune iværksatte KØS-projektet, som skulle give børnene muligheder
for et sundt økologisk madtilbud. Skolemaden er dog i Danmark i dag i høj grad baseret på elevers
frie valg og købsbeslutninger, men for de yngre elevers vedkommende foretages valgene ofte i fællesskab
med forældre. Den sunde skolemad og børn og unges dårligere spisevaner og deraf negative sundhedsmæssige
konsekvenser debatteres i dag jævnligt, som en del af den fødevarepolitiske dagsorden. Type2-
1 For yderligere uddybning heraf se Benn (1996) afsnit 2.
6