giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

”Jeg så hellere, at eleverne var med til at lave det (skolemaden), de store elever, og nu har vi
muligheden for det dernede (i forbindelse med kantinen). Der skal selvfølgelig være en
(ansvarlig) person. *…+Jeg tror, de ville få større ejerskab af det mad og det væsentlige i at
spise, og de syntes, at det er spændende at se, hvad de andre laver.” (Lærer. 8. kl., BB Skole)
På spørgsmålet, om eleverne kunne involveres i madlavningen, svarer souschefen, at det kunne være en
drøm:
”Ja, fordi jeg tror, de selv skal have fingrene i det. Have fingrene i råvarerne for at få en
holdning til det. Det er jo sådan lidt, det her: affodring. Der kommer en kasse, og der bliver
sat det samme ind til dem, og det spiser de, og det er det. *…+ vi vil godt have, at der kommer
noget læringsmæssigt ud af alting.” (Madansvarlig souschef. BB Skole)
Skoleinspektøren havde følgende vision:
”Man kan jo sige, at selvfølgelig skal de levere helst et sundt og godt måltid, som eleverne
kan klare sig på i løbet af en skoledag. Det skal også helst være rimelig spændende, både at
se og smage på. Og så skal det være designet til børn, så man undgår at blande alt for mange
ingredienser sammen, som de sidder og skiller ad. … hvis de ikke kan lide maden, så spiser de
den ikke…” (Skoleinspektør. BB Skole)
På FF Skole var der en række ønsker fra såvel lærere som forældre, om at leverandør og kok skulle kunne
servere biodynamisk og økologisk mad. Frokostmåltiderne skulle være vegetariske og sunde. De finder så
ud af, at biodynamisk mad ikke er muligt, men maden er så vidt muligt økologisk.
Lærerne giver udtryk for, at elevernes oplevelse af at følge fødevarerne fra jord til bord vil give dem en
nødvendig respekt for såvel natur som menneskets behov for ordentlig ernæring.
”Vi vil gerne have det der med, at de selv oplever det, og at de faktisk kan se øh… guleroden
bliver hevet op, ikke. Og de kan se, hvad der vokser op derude, og de er med til at høste den,
så de er igennem alle de processer. Også for at se, at det faktisk er et meget stort arbejde og
det menneskeheden gået igennem, og det har vi efterhånden fundet ud af, men det kommer
ikke af sig selv og den tanke om at der er noget der er lidt større end os, det har skolen det
godt af. Det har vi det godt med alle sammen. Og det er respekten for det arbejde, der ligger i
det og den ordentlige ernæring på mange måder. Så det er ikke kun intellektuelt eller ikke kun
at gøre. Så tror jeg, vi rammer rigtig mange elever.” (Lærer. 9. kl. FF Skole)
Mulighed for et fælles madprojekt på skolen blev da også nævnt som en af måderne til at få mere indflydelse
på fx en skolemadsmenu. Det ville kræve meget, men sikre en vis indflydelse.
”Jeg synes, det er rigtig godt, at forældrene de har været med inde i det. For at oplevelsen
den skal være stærk, så tror jeg, det er rigtig godt med det engagement, som forældrene
lægger i det også, ikke. Så det er med til at bære den, og de har indsigt i, hvad det er, så de
kan også forstå, hvorfor det her koster noget, og hvad det… de skal også være med til at
lægge niveauet for, hvad det skal koste. Det er jo dem, der skal betale det, så det synes jeg er
68