giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

Forord Mad er en del af skolens hverdag, denne del er der sat fokus på med dette gratis skolemadsprojekt, der er del af projekt EVIUS. I denne delrapport beskrives fire skolers forsøg med skolemadsordninger, og forsøgenes betydning for elevernes trivsel, for læringsmiljøet og for deres læring. Det er et stort, komplekst og aktuelt spørgsmål, der ikke kun er ét svar på, som det fremgår af det følgende. Projekt EVIUS (Evaluering af Interventioner for Unge i Skolemadsordninger) har med støtte fra Direktoratet for FødevareErhvervs pulje gennemført et forskningsprojekt, hvor forskellige skolemadsordningers effekter i relation til en række parametre blev undersøgt og vurderet. Projektet har udover de pædagogiske aspekter bl.a. undersøgt de ernæringsmæssige og økonomiske aspekter af skolemaden, samt hvordan skolemadsordningerne blev etableret og forankret i en travl skolesammenhæng. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Boris Andersen Rådgivning, Dansk Catering Center og Y-Group. Den sammenfattende rapport samt en række delrapporter er publiceret på www.evius.aau.dk. De fire skoler som beskrives i denne rapport er forskellige i størrelse og geografisk placering, men også i grundholdninger og prioriteringer. Det fælles for dem er, at de alle har ansøgt om midler til at gennemføre et forsøg med skolemad, der skulle evalueres. Evalueringen tog udgangspunkt i skolebesøgene, der fandt sted i november og december 2008, mens de tyve ugers gratis skolemadsforsøg stadig var i gang. Alle skolerne skal have stor tak for den beredvillighed, de modtog os med, og for at de gav os mulighed for at observere og stille spørgsmål til såvel elever, som lærere og ledelse samt madansvarlige på skolerne. Jette Benn, DPU Februar 2010 5
1. Indledning 1.1 Baggrund for skolemad Med 20 til 30 års intervaller har debatten om skolemåltiderne været taget op fortrinsvis af politikere, pædagoger og sundhedspersonale. Diskursen har været præget af den til enhver tid aktuelle ernæringsvidenskabelige fokus, de økonomiske og pædagogiske rammer samt moral. I store træk har det danske skolemåltid gennem de sidste 100 år udviklet sig fra "fattige børns bespisning" til sundhedspædagogiske tilbud eller madprojekter. Samtidig har den konkrete udformning af måltidet ændret sig fra søbe- og sulemad, over rugbrødsmadder, til grovboller og senere pitabrød, falafel, shawarma og burger. (Benn, 1996 og 2000). Endelig vil man i et kommende projekt se på ’ny nordisk mad’, hvor det i højere grad bliver gastronomien og de nordiske råvarer, der skal præge skolemaden (http://www.foodoflife.dk/Opus.aspx). Det ses således, at såvel ernæringsvidenskab som politikker og pædagogikker har skiftet over tid og sted. For mere end 100 år siden havde skolemaden med Lisbeth Haastrups ord “en smag af fattighjælp”, men den var også et meget væsentligt element i dagskosten for de mange børn fra fattige arbejderfamilier, der var flyttet ind til byerne (Haastrup, 2003). Med det gratis skolemåltid betalt af Foreningen til fattige Børns Bespisning blev der fra 1870 tilbudt et varmt måltid mad, tre gange ugentligt i København og enkelte af de store byer. I 1930’erne ændrede man skolemåltidet på baggrund af erfaringer fra ’Oslofrokosten’ i Norge til et koldt måltid, da man så fordele ved stordrift. Den bestod af fire stk. smørrebrød, som var baseret på specifikke udregninger af, hvad en frokostmadpakke skulle indeholde af næringsstoffer. Det er dette koncept, som først og fremmest var rettet mod de fattiges børn, der er blevet model for den ernæringsrigtige madpakke. Måske var det netop skiftet fra varm til kold mad, der gjorde, at skolemaden i Danmark, til forskel fra lande som Sverige og Finland, aldrig blev et gratis tilbud til skoleelever. Det nærmeste, man kom det fælles gratis måltid, var i 1950’erne, hvor der blev uddelt skolemælk og vitaminpiller til alle. Fra 1970’erne blev der i sammenhæng med et stort nyt skolebyggeri rundt i landet satset på kantine eller skoleboder. Der blev udarbejdet et centralt forslag til skoleboder og – kantiner, hvad der kunne tilbydes, og hvordan det kunne integreres i skoledagen. Disse tilbud blev i slutningen af 1980’erne og i 1990’erne på flere skoler koblet til enkeltstående sundhedspædagogiske projekter, hvor eleverne involveredes i driften, fx på Hårby Skole på Fyn, Storvorde Skole i Nordjylland og Oehlenschlægersgades Skole i København (Benn, 1996) 1 . I starten af 2005 blev der i større projekter som fx Børn, mad og bevægelse Fyns Amt (Kromann Nielsen & Schroll Bjørnsbo 2007) videreført sundhedspædagogiske initiativer, hvorunder også maden har været sat på dagsordenen. Ligesom Københavns Kommune iværksatte KØS-projektet, som skulle give børnene muligheder for et sundt økologisk madtilbud. Skolemaden er dog i Danmark i dag i høj grad baseret på elevers frie valg og købsbeslutninger, men for de yngre elevers vedkommende foretages valgene ofte i fællesskab med forældre. Den sunde skolemad og børn og unges dårligere spisevaner og deraf negative sundhedsmæssige konsekvenser debatteres i dag jævnligt, som en del af den fødevarepolitiske dagsorden. Type2- 1 For yderligere uddybning heraf se Benn (1996) afsnit 2. 6
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57:
Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59:
ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61:
”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63:
”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65:
me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67:
”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69:
der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71:
vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73:
”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75:
”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77:
”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79:
”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81:
Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?