16.07.2013 Views

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

”Pige: I natur og teknik, der havde vi sidste år i fjerde klasse, der havde vi Susanne, der<br />

snakkede vi om, hvor meget man skulle indtage og hvad <strong>for</strong> noget der var sundt.”<br />

(Fokus. 5. kl. CC Skole)<br />

I 8. klasse har eleverne lært lidt om at lave mad og om er<strong>næring</strong> i hjemkundskab, nok mest som dialogen<br />

neden<strong>for</strong> viser, ikke hvad der er sundt, men at lave mad:<br />

”Så der har I lært lidt om, hvad der er sundt, hvilken mad?”<br />

”Dreng: Nej, ikke hvad der sundt. Men vi har lært at lave mad”<br />

”Pige: Og spise det.” (Fokus. 8. kl. CC Skole)<br />

På BB Skole betoner begge lærere, at undervisningen i hjemkundskab er betydningsfuld <strong>for</strong> viden og<br />

kompetencer på mad- og sundhedsområdet. Men understreger, ligesom lærerne på DD Skole, at der er en<br />

løbende snak med eleverne om, hvad de spiser.<br />

”Altså, jeg har altid snakket meget er<strong>næring</strong> med eleverne, også om madpakker. Og snakket<br />

med dem om, hvad der er sundt, og hvad der usundt. Også hvad man drikker. Op<strong>for</strong>drer dem<br />

gerne til, at de tage vand med og ikke søde drikke. Så det er sådan en løbende snak, man<br />

starter helt nede fra børnehaveklassen med at snakke sundhed. … På den måde kommer det<br />

ind, og så er der selvfølgelig hjemkundskab, hvor man gør det meget mere konkret, hvad man<br />

spiser og ud fra teorien.” (Lærer, BB Skole)<br />

FF Skole har ikke de store faciliteter til madlavning, men der <strong>for</strong>egår lidt i <strong>for</strong>bindelse med faget havebrug.<br />

På de <strong>for</strong>skellige klassetrin har eleverne haft madlavning, som fx en fast maddag i måneden, madlavning i<br />

de mindre klasser (i begge tilfælde med <strong>for</strong>ældreinvolvering), og når de har havebrug. Ved den månedlige<br />

maddag <strong>giver</strong> eleverne udtryk <strong>for</strong> særligt at have lært noget om økonomi og kvalitetsvurdering ved indkøb.<br />

”Så lærte vi jo, at man skal kigge, om varerne er gode. Vi kiggede jo også på prisen og lærte altså…<br />

hvordan man kontrollerer, at maden er o.k. at spise.” (Pige. 6. kl. Fokus1, FF Skole)<br />

Der er enighed mellem lærere og elever om, at den måde man lærer mest på, er den praktiske del relateret<br />

til madlavning og fødevarer.<br />

”Ja. Ved at lave det, købe ind. Kigge i kogebøger. Finde ting de har lyst til at lave. Købe ind,<br />

kigge på priser… det har vi i hvert fald gjort. Og så selvfølgelig også mærke, altså mærke på<br />

deres egen krop, altså hvornår har jeg det godt. Hvad gør mig godt at spise og drikke ikke…<br />

(Lærer 6. kl. FF Skole)<br />

”Det er nok ved at lave maden sammen med nogen lærere, så de kan <strong>for</strong>tælle noget imens<br />

om, hvad der er sundest og hvad <strong>for</strong> noget.” (Pige. 9. kl. Fokus2. FF Skole)<br />

Madlavning er noget, der primært læres og udføres derhjemme. Flere af eleverne <strong>giver</strong> udtryk <strong>for</strong> at have<br />

en ugentlig maddag eller lignende. Enkelte elever finder, at det kan være nødvendigt at lære om madlavning<br />

og sundhed i skolen, andre, at det er noget man lærer hjemme.<br />

58

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!