giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
”Pige: I natur og teknik, der havde vi sidste år i fjerde klasse, der havde vi Susanne, der<br />
snakkede vi om, hvor meget man skulle indtage og hvad <strong>for</strong> noget der var sundt.”<br />
(Fokus. 5. kl. CC Skole)<br />
I 8. klasse har eleverne lært lidt om at lave mad og om er<strong>næring</strong> i hjemkundskab, nok mest som dialogen<br />
neden<strong>for</strong> viser, ikke hvad der er sundt, men at lave mad:<br />
”Så der har I lært lidt om, hvad der er sundt, hvilken mad?”<br />
”Dreng: Nej, ikke hvad der sundt. Men vi har lært at lave mad”<br />
”Pige: Og spise det.” (Fokus. 8. kl. CC Skole)<br />
På BB Skole betoner begge lærere, at undervisningen i hjemkundskab er betydningsfuld <strong>for</strong> viden og<br />
kompetencer på mad- og sundhedsområdet. Men understreger, ligesom lærerne på DD Skole, at der er en<br />
løbende snak med eleverne om, hvad de spiser.<br />
”Altså, jeg har altid snakket meget er<strong>næring</strong> med eleverne, også om madpakker. Og snakket<br />
med dem om, hvad der er sundt, og hvad der usundt. Også hvad man drikker. Op<strong>for</strong>drer dem<br />
gerne til, at de tage vand med og ikke søde drikke. Så det er sådan en løbende snak, man<br />
starter helt nede fra børnehaveklassen med at snakke sundhed. … På den måde kommer det<br />
ind, og så er der selvfølgelig hjemkundskab, hvor man gør det meget mere konkret, hvad man<br />
spiser og ud fra teorien.” (Lærer, BB Skole)<br />
FF Skole har ikke de store faciliteter til madlavning, men der <strong>for</strong>egår lidt i <strong>for</strong>bindelse med faget havebrug.<br />
På de <strong>for</strong>skellige klassetrin har eleverne haft madlavning, som fx en fast maddag i måneden, madlavning i<br />
de mindre klasser (i begge tilfælde med <strong>for</strong>ældreinvolvering), og når de har havebrug. Ved den månedlige<br />
maddag <strong>giver</strong> eleverne udtryk <strong>for</strong> særligt at have lært noget om økonomi og kvalitetsvurdering ved indkøb.<br />
”Så lærte vi jo, at man skal kigge, om varerne er gode. Vi kiggede jo også på prisen og lærte altså…<br />
hvordan man kontrollerer, at maden er o.k. at spise.” (Pige. 6. kl. Fokus1, FF Skole)<br />
Der er enighed mellem lærere og elever om, at den måde man lærer mest på, er den praktiske del relateret<br />
til madlavning og fødevarer.<br />
”Ja. Ved at lave det, købe ind. Kigge i kogebøger. Finde ting de har lyst til at lave. Købe ind,<br />
kigge på priser… det har vi i hvert fald gjort. Og så selvfølgelig også mærke, altså mærke på<br />
deres egen krop, altså hvornår har jeg det godt. Hvad gør mig godt at spise og drikke ikke…<br />
(Lærer 6. kl. FF Skole)<br />
”Det er nok ved at lave maden sammen med nogen lærere, så de kan <strong>for</strong>tælle noget imens<br />
om, hvad der er sundest og hvad <strong>for</strong> noget.” (Pige. 9. kl. Fokus2. FF Skole)<br />
Madlavning er noget, der primært læres og udføres derhjemme. Flere af eleverne <strong>giver</strong> udtryk <strong>for</strong> at have<br />
en ugentlig maddag eller lignende. Enkelte elever finder, at det kan være nødvendigt at lære om madlavning<br />
og sundhed i skolen, andre, at det er noget man lærer hjemme.<br />
58