giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Analysen er struktureret ud fra følgende temaer:
Skolemadsordningens kobling til undervisningen (2 s.)
Hvilken undervisning har skolerne haft om mad og sundhed, hvad har der været fokus på? (2 s.)
Hvad har eleverne lært i undervisningen, hvad vurderer de at de har brug for at vide? (4 s.)
Hvad har eleverne lært af skolemadsordningen (udvikling af viden og kompetencer)? (3 s.)
Skolens og elevernes udvikling af visioner relateret til fremtidige skolemadsordninger (3 s.).
2.2.1 Skolemadsordningens kobling til undervisningen
Skolemadsordningen har på ingen af skolerne været direkte koblet til planlagte aktiviteter i skolens
undervisning. Dette til trods for, at skolerne i ansøgningen til madordningen bl.a. skal opfylde følgende
kriterium for at få tilskud: ’Gennemføre ledsagende aktiviteter i relation til mad og sundhed’ (jf. ansøgningsskema).
Hvilke aktiviteter, der kunne være tale om, specificeres ikke, men da skolerne fik beskeden
om, at de fik tilskuddet på et tidspunkt, hvor undervisningen allerede var planlagt, er det ikke så
forbavsende, at skolemadsordningen ikke blev koblet til undervisningen. Dog har lærerne kunnet se et
potentiale i en sådan kobling, og der har løbende været en diskussion af skolemadsordningerne i skolerne.
DD Skole har haft en temauge om bevægelse og kost i uge 41 (madordningen startede i uge 43), men
vægten der har primært ligget på bevægelse. Nedenfor overvejer en af lærerne, at en kobling mellem
skolemadsordningen og undervisningen i så fald skulle organiseres som et projekt og ikke lægges oveni den
daglige undervisning.
”Ja, men det er jo der, hvor at alle lærere siger hyl, skrig, skal vi nu tage os af noget mere,
fordi at åhhh nej, vi har jo så meget, ikke… Så skulle man gøre det mere sådan, at man sagde,
det … er et projekt, og nu bruger vi tid på de…” (Lærer. 8. kl. DD Skole)
Også på CC Skole peger lærerne på, at det er oplagt at knytte en skolemadsordning til undervisning, men at
det afhænger af skolemadens kvalitet eller beskaffenhed, jf. følgende udsagn fra læreren i 8. klasse:
”Det burde det være… det kunne det være, men ikke sådan som det er blevet præsenteret…
det er… det er det samme og det samme og det samme, der bliver serveret… og det er … er…
de samme grøntsager, de bliver introduceret for … altså, man kunne jo godt lave sådan
noget med, at så har vi indisk uge.” (Lærer. 8. kl. DD Skole)
Eleverne på BB Skole kunne se muligheder, især i 8. klasse, for at deltage i konkrete madprojekter. Lærerne
anså maden som noget, der indgik i skoledagen som et nødvendigt element, men ikke sådan som madordningen
var tilrettelagt som en mulighed for læring. Derimod så de, ligesom eleverne, muligheder for at lade
skolemad indgå i mere projektorienterede og undervisningstilrettelagte temaer. Begge ledere kunne også
se muligheder for, at maden kunne indgå i en form for projekt som bidrag til læring om mad og sundhed.
Men mente ikke, at skolemadsprojektet i den form, det havde, kunne være udgangspunkt for undervisning.
”Det ville være meget, meget komplekst at skulle undervise i for en lærer, og derfor tror jeg
også, der heller ikke har været nogen hjemkundskabslærere, der har sagt, det her vil vi gå ind
55