giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Den helt grundlæggende regel på DD Skole er, at eleverne skal sidde ned og sidde på deres pladser i spisepausen,
og det gælder både 5. og 8. klasse. For eleverne er det ikke vigtigt, at de ikke selv kan bestemme,
hvem de sidder ved siden af, mens de spiser Derudover skal de smage på maden, og de må bytte, men ikke
smide maden ud. Eleverne på DD Skole må ikke forlade skolen, heller ikke de store i 8. klasse. På CC Skole
skal eleverne i 5. klasse også sidde ned, mens de spiser deres mad, men de må godt flytte rundt på deres
pladser. Det vigtigste er, at der er ro i klassen, og at der bliver skabt en god ramme om spisningen, ved at
læreren læser op. I 8. klasse må eleverne selv bestemme, hvor de vil sidde, mens de spiser, og for dem er
det meget vigtigt, hvem de sidder sammen med. På CC Skole er der også regler om, at man skal spise
maden, hvis man kan lide den, og at man skal blive i klassen, til man er færdig med at spise. I 6. klasse på FF
Skole bestemmer læreren, hvor eleverne skal sidder, og der er klare regler om, at man ikke må smide sin
madpakke ud, at man altid skal smage på skolemaden, og at der skal være ro, mens man spiser. I 9. klasse
er der ingen umiddelbare regler. På BB Skole skal eleverne i 5. klasse generelt sidde ned ved deres pladser,
og de må ikke gå rundt i klassen.
Læreren i 8. klasse på DD Skole mener ikke, at skolemaden har nogen indflydelse på stemningen i klassen,
mens læreren i 5. klasse synes, at nogle enkelte elever er blevet mere motiverede for at lave noget og glade
i forbindelse med skolemadsordningen. Eleverne på DD Skole er heller ikke enige. De fleste elever mener
ikke, stemningen er blevet anderledes, men enkelte mener, at stemningen i klassen er blevet bedre, fordi
de elever, der ikke havde madpakke med tidligere, nu også får mad, og det har skabt lidt mere fællesskab i
forbindelse med spisningen. Læreren i 8. klasse synes dog ikke, at der er noget fællesskab i forbindelse med
spisningen, men ville gerne gøre noget for det. På CC Skole vurderer lærerne og eleverne i 5. klasse, at der
er blevet mere larm og uro i klassen efter, at de har fået skolemad. I 8. klasse er der delte meninger om
skolemadens betydning for larm og uro i klassen. Nogle mener, der er blevet mere uro, og andre mener, at
der er blevet mere ro. På BB Skole synes en elev i 5. klasse, at det er blevet hyggeligere i klassen, efter de
har fået skolemad. I 8. klasse har eleverne delte meninger om skolemadens betydning for stemningen i
klassen. Nogle synes, der er for meget larm, andre at det at rart, at de fx må høre musik eller se film, mens
de spiser, og langt de fleste elever fremhæver det sociale i situationen.
2.2 Skolemadsordningers kobling til undervisning og læring
Formålet med projektet er at undersøge, om skolemadsordningen har haft en betydning for elevernes
trivsel og læringsmiljø og for deres læring. I kapitel 3.1 er skolemadsordningens betydning for elevernes
trivsel og læringsmiljø belyst. I dette kapitel sættes der fokus på at undersøge skolemadsordningens betydning
for elevernes læring. Analysen gennemføres som en krydscaseanalyse, hvor resultater fra de fire casestudier
inddrages og diskuteres med henblik på at belyse fælles træk samt forskelle i de fire skolers oplevelser
af skolemadsordningernes betydning for elevernes læring. Undervejs diskuteres de kontekstuelle forholds
indvirken – skolernes sundhedspolitikker og skolemadsordningernes indhold og organisering – på
skolemadsordningernes betydning for elevernes læring. Resultaterne fra denne delanalyse sættes i kapitel
4 i relation til resultater og viden fra foreliggende undersøgelser (herunder fra det review, som er gennemført
i projekt EVIUS) om skolemad, undervisning og læring.
54