giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

madsordningen. Men på DD Skole har eleverne i 8. klasse ikke den store tiltro til elevrådets reelle indflydelse
på skolemaden, og på CC Skole giver læreren udtryk for, at deres reelle indflydelse via elevrådet er
meget lille.
I forhold til selve madordningen, mener eleverne på DD Skole ikke, at de har haft den store indflydelse. Det
ville eleverne i 8. klasse gerne have haft – de ville fx gerne være med til at bestemme, hvad de skulle spise.
Eleverne i 5. klasse giver ikke udtryk for, at de ønsker større medbestemmelse, men hvis det var muligt,
ville de også gerne være med til at bestemme menuen.
På CC Skole har eleverne udfyldt et spørgeskema i forhold til deres præferencer, men udover det har de,
ifølge både dem selv og læreren, ikke haft indflydelse på den mad, der blev serveret. På FF Skole er eleverne
uenige om, hvor meget de har været med til at bestemme i forbindelse med madordningen. Nogle siger,
at de bare fik at vide, at de ville få skolemad, men andre, at de fik mulighed for at komme med forslag til,
hvordan maden kunne blive bedre. Helt overordnet blev maden på FF Skole ændret fra vegetariske
råsalater til andre mere spiselige vegetariske retter midt i forløbet på grund af stort spild.
På DD Skole og CC Skole har eleverne indflydelse på de regler, der gælder i klassen. På DD Skole drejer det
sig om, at man skal tie stille, sidde på sin plads og tale pænt til hinanden, men eleverne vil også gerne være
med til at bestemme, hvordan skolens ressourcer skal anvendes og til at planlægge undervisningen. På CC
Skole drejer det sig om medbestemmelse i forhold til, hvor eleverne ønsker at sidde i klassen. Ifølge
læreren i 5.klasse på CC Skole er lærerne generelt dårlige til at inddrage og involvere eleverne, også i
undervisningen, som folkeskoleloven ellers lægger op til.
På DD Skole kan læreren i 5. klasse mærke en tydelig forskel på elevernes koncentration i forbindelse med
skolemaden. Det kan 5.-klasses-læreren på CC Skole derimod ikke, og læreren i 8. klasse på CC Skole synes
heller ikke der, at der er nogen forskel i hendes nuværende 8. klasse, men det er kun fordi det er en klasse
hvor alle får både morgenmad og madpakke med. I en af hendes tidligere klasser, hvor dette ikke var tilfældet,
er hun sikker på, at der ville have været en forskel. Læreren indikerer hermed, at der for hende er en
klar sammenhæng med den mad eleverne spiser og deres evne til at koncentrere sig.
Mange af eleverne i både 5. og 8. klasse på DD Skole synes, at det er blevet lettere at koncentrere sig i
timerne efter at de har fået skolemad, ikke mindst fordi de elever, der ikke havde madpakke med før, er
blevet mere rolige. En del af eleverne i 5. klasse siger også, at hvis de ikke spiser maden, fordi de ikke kan
lide den, eller de er mere sultne fordi portionerne er for små, så har de sværere ved at koncentrere sig.
Andre elever i 5. klasse på DD Skole synes derimod ikke, at de er blevet bedre til at koncentrere sig på
grund af skolemaden. Disse forskelle i elevernes oplevelse af deres koncentration som følge af skolemadsordningen
kan hænge sammen med, at de elever, der følte en positiv forskel i deres evne til at koncentrere
sig, var de elever, som ikke havde madpakke med før. Eleverne på DD Skole oplever således en sammenhæng
mellem det at spise og evnen til at koncentrere sig. Men det skyldes ikke, at de får skolemad, men
det faktum, at de modsat før får noget at spise.
På CC Skole synes eleverne i 5. klasse ikke, at de blev bedre til at koncentrere sig af at få skolemad, men de
var også vant til at spise deres madpakker. I 8. klasse giver mange af de elever, der kun drak en kakaomælk
før eller spiste frugt til frokost, at de kan mærke en bedring i deres koncentration. Som på DD Skole giver
46