giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

lidt… så gider man ikke rigtig. Så der skal også være lidt seriøsitet i det.” (Fokus. 8 kl. DD Skole) I forhold til undervisningen har eleverne, som udsagnet ovenfor peger på, været med til at planlægge opvarmningen i idræt – og det kan de godt, men det kræver, at alle tager det seriøst. På CC skole er lærerne, ifølge læreren i 5. klasse, generelt dårlige til at inddrage og involvere eleverne. Lærerne skal også inddrage dem i undervisningen, men heller ikke her er indflydelse særligt omfattende: ”Men man kan sige i undervisningen, der eh … vi skal jo inddrage dem i forskellige ting, men det bliver jo tit på nogle lidt sjove områder. På den ene side, så skal de have den der medbestemmelse og på den anden side, så er der så tydelige mål, der skal opfyldes, så vi render med tungen ud af halsen for at opfylde dem. Det er mest sådan noget med, hvordan vi har vores indbyrdes regler og hvordan vi arrangerer os i klasseværelset.” (Lærer. 8. kl. CC Skole) Der, hvor eleverne på CC Skole har haft største indflydelse, er på de indbyrdes regler og hvor de ville sidde i klassen, men også på det område kniber det ifølge eleverne i 8. klasse med indflydelsen. På BB Skole blev skolemadsprojektet før opstarten præsenteret på et stort anlagt arrangement i kommunen, hvor der udnævntes ambassadører for ordningen, og hvor det var muligt at prøvesmage forskellige eksempler på retter. Ambassadørerne var udvalgte elever, der ved denne lejlighed fik en særlig T-shirt, og de havde, som det fremgik af elevinterviewene, store forventninger til deres rolle i forbindelse med projektet, hvor det var meningen, de generelt skulle inddrages og høres. Koncentration På DD Skole giver læreren i 5. klasse udtryk for, at han kunne mærke en forskel på, hvor koncentrerede eleverne var i timerne før og efter de fik skolemad. Mens de fik skolemad, var eleverne mindre trætte i de sidste timer: ”Altså, jeg kan se, når vi… før hen i hvert fald… når vi havde eleverne – specielt i sjette lektion – så var de trætte… de var brugt… Og nu – i den tid her – der synes jeg, det har været nemmere”. (Lærer 5 kl. DD Skole) Ifølge læreren i 5. klasse på CC Skole havde skolemaden ingen indflydelse på elevernes koncentration i forhold til dengang de spiste deres hjemmebragte madpakker. Læreren i 8. klasse kan heller ikke mærke forskel på elevernes evne til at koncentrere sig i timerne, men det havde sandsynligvis været tilfældet i en af hendes tidligere klasser, men den her klasse er: ”En klasse, som er godt kørende på det område. Og der kan jeg virkelig mærke forskel fra den gamle klasse, jeg havde, som jeg afleverede for to år siden, hvor der var mange sociale problemer og dårlige madvaner simpelthen. Der er stor forskel”. (Lærer. 8. kl. CC Skole) I den nuværende klasse får eleverne både morgenmad og har madpakke med – og deres forældre sørger også for, at de får den nødvendige søvn. Skolemaden gør derfor ingen forskel. Men i mange andre klasser, hvor disse forhold ikke er i orden, fx hendes tidligere klasse, der er hun sikker på, at skolemaden ville have haft betydning for elevernes koncentration. 43
På DD Skole vurderer eleverne i 8. klasse, at madordningen har øget koncentrationen i klassen, især fordi de elever, der ikke plejede at have madpakke med, blev mere rolige: ”Ja, det synes jeg faktisk, fordi det er ikke alle, der har madpakke med, så det gjorde, at de sådan blev sådan lidt… efter de første 2-3 timer … så var de sådan lidt larmende og sådan noget. Men det [madordningen] gjorde, at alle sådan spiste noget, hver eneste dag … Ja, jeg synes, der var lidt mere ro i klassen, sådan på en måde…” (Pige. 8. kl. DD Skole) Eleverne i 5. klasse på DD Skole kunne også mærke, at på dage, hvor portionerne var for små, eller hvor de ikke kunne lide maden, så blev de sultne og havde svært ved at koncentrere sig. ”Men der var nogen gange, hvor man ikke blev mæt af det mad, og så man ikke havde madpakke med, så kunne man ikke koncentrere sig.” ”Så var der fx bare sådan en lille pizza…” ”Også da der var sushi, da var der kun lige fire stykker…” ”Ja… og der var mange, der ikke kan lide det… ” Godt… så blev I sultne? ”Ja.”. (Fokus, 5. kl. DD skole) Men andre elever i 5. klasse følte ikke, at de blev mere koncentrerede af at spise skolemad. En af forklaringerne på, at nogle elever oplever, at de bliver mere koncentrerede af at få skolemad, mens andre ikke registrerer en forskel, hænger formentlig sammen med, at de elever, som føler en positiv forskel, var de elever, som ikke havde madpakke med før, altså de elever, der normalt ikke fik nogen frokost: ”Det synes jeg. Fordi at før, der havde jeg heller ikke madpakke med og sådan noget, det havde jeg ikke tid til at smøre. Og så synes jeg, at jeg blev sådan lidt mere frisk af at spise noget”. (Fokus. 8. kl. DD Skole) De elever i 8. klasse på DD Skole, der normalt ikke fik frokost, blev altså ifølge deres egne udsagn, mere koncentrerede i forbindelse med skolemadsordningen. På CC Skole havde begge de elever, der blev interviewet enkeltvis i 5. klasse, madpakker med før de fik skolemad, og begge elever afviser, at skolemaden har gjort dem bedre til at koncentrere sig. Heller ikke i fokusgrupperne giver eleverne i 5. klasse udtryk for, at de er blevet bedre til at sidde stille og lytte i timerne, efter at de har fået skolemad. De to elever i 8. klasse, der blev interviewet enkeltvis, synes derimod, at skolemaden har betydning for deres koncentration. Den ene elev, der før plejede at købe mad i skoleboden siger: ”Ja, jeg kan mærke…, jeg kan faktisk mærke en lille forskel, fordi jeg føler mig mere frisk og sådan noget…, nu er jeg sådan klar til at gå i gang igen, fordi man kan godt blive lidt, når man ikke har fået noget at spise, så kan man godt blive sådan lidt… så det hjælper.” (Elev. 8. kl. CC Skole) Før købte han som regel en bolle eller drak en kakaomælk, og nu hvor han får skolemad – mere reel mad – føler han sig bedre rustet til undervisningen. Den anden elev fra 8. klasse, der før bare havde frugt med til 44
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93: illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?