giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

vi nogen prøver ind og sådan noget. Så sad vi så… så prøvede vi og smage det og sådan
noget. Og det valgte vi så ud fra.” (Dreng. Fokus2. 8. kl. DD Skole)
” To elever, som har repræsenteret elevgruppen, og så ved jeg ikke, om der også var et par
lærere med. Og så har de så fået fremvist – så er der kommet forskellige firmaer og har
tilbudt, hvad de kunne komme med. Og jeg har jo rejst min klage før, og sagt… Fibre, hvor er
de henne, hvidt brød, hvid pasta, hvad er det for noget… Og så siger de, ja men der var skam
et firma, som lavede økologisk mad og med masser af fibre, men der havde eleverne sagt:
’Altså, hvis I bestiller det der, så spiser vi ikke en krumme … .” (Lærer. 8. kl. DD Skole)
På CC Skole er elevrådet ifølge både elever og lærere også det organ, der sikrer eleverne en indflydelse.
Elevrådsformanden tager diverse emner, som klassen ønsker at diskutere eller få indflydelse på, med til
skolebestyrelsen. Men reelt har eleverne, ifølge læreren, ikke den store indflydelse.
”Nu er jeg jo også kontaktperson for elevrådet, og det er klart, at vi … vi har klassemøde hver
uge, og så går det videre til repræsentanterne, og de tager med til elevrådsmødet, og elevrådsformanden
tager det med til skolebestyrelsen osv., men altså meget af det er sådan lidt
pseudo, ikke?” (Lærer. 8. klasse. CC Skole)
Elevernes indflydelse via elevrådet er jævnfør ovenstående relativt begrænset ifølge både lærere og elever
på DD Skole og CC Skole.
I forhold til madordningen synes eleverne på DD Skole ikke, at de har haft den store indflydelse, men det
ville især de store elever i 8. klasse meget gerne have:
”Ja, jeg ville godt fortsætte, men den der ide med, at man ligesom kunne skrive hvilke retter,
man sådan bedst kunne lidt, og så lave sådan en seddel til dem, det synes jeg, ville være en
god idé.” (Pige. 8. kl. DD Skole)
De mindre elever i 5. klasse på DD Skole vil også gerne være med til at bestemme, hvad de skulle spise,
men de er lidt usikre på, hvad mad det skulle være:
”Ja … jeg ved bare ikke lige, hvad jeg skulle finde på… af mad… hvis der skulle være, men nu
ved jeg jo heller ikke, hvad de andre kan lide, men jeg ville gerne prøve…” (Pige 5. kl. DD
Skole)
Eleverne på CC Skole har ifølge læreren i 5. klasse udfyldt et spørgeskema i forbindelse med skolemaden.
På skemaet kunne de angive, hvad de bedst kunne lide, men ellers har de ikke haft indflydelse på maden:
”Men de ville gerne have haft indflydelse på maden og at de sådan kunne være lidt selektive
og sige, jamen jeg er jo mere vild med pita, så kan jeg ikke få det tre gange om ugen… det har
de ikke haft noget… altså, der har ikke været noget valgfrihed.” (Lærer. 5. klasse. CC Skole)
Eleverne har ikke haft nogen valgmuligheder på den mad, de fik serveret. Men det bør de, ifølge læreren,
have både i forbindelse med undervisningen og med en eventuel permanent madordning:
41