giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Eleverne var primært involveret som maddukse, men ikke i organiseringen af ordningen eller i udførelsen af
maden. Der var en række opstartsproblemer i form af for meget spild, men menuen blev ændret, og eleverne
begyndte i højere grad at spise maden. Det var som nævnt vegetarmåltider i form af både varme og kolde
retter. Maden blev hentet og udportioneret af eleverne selv i klassen, hvor den blev spist af egne skåle
og bestik medbragt hjemmefra. Spisetiden var ca. 20 minutter, hvorefter eleverne vaskede eget service af
uden for klasselokalerne.
Eleverne var både tilfredse og utilfredse med maden. Den var til tider ifølge eleverne decideret ulækker,
uden nogen særlig smag og meget lidt varieret, hvilket nok skyldtes, at menuen måtte tilpasses, hvad eleverne
ville spise. Eleverne spiste generelt maden. Ofte blev de dog ikke mætte, hvilket bl.a. skyldtes, at der
tit ikke var mad nok, eller at der ikke var tid til at spise maden, fordi den blev leveret for sent. Eleverne oplevede
altså en del ventetid i forbindelse med maden. Det gik ofte ud over den følgende time og forsinkede
undervisningen.
Skolemadsordningen har været både spændende og skuffende for eleverne. Det skabte en god stemning i
klassen at dele et fælles måltid. Eleverne kunne lide at være sammen på skolen og trivedes altså generelt
med skolen og med skolemadsordningen. Der var ingen entydighed omkring ændret opførsel og et deraf
bedre læringsmiljø som følge af skolemaden. Dog synes der at være opstået en mere positiv tone i miljøet
blandt eleverne. Det faktum kan ikke udelukkende tildeles skolemaden, men maden skabte et anderledes
forhold i klassen. Særligt blandt de ældre elever var der lidt mindre splittelse, fordi færre gik til Netto eller
bageren, men de blev og spiste skolemaden, når den var god. Ingen af eleverne oplevede, at de har opnået
en ny viden eller kompetencer i forbindelse med skolemadsordningen. Den viden og de kompetencer, eleverne
besad, var primært lært hjemmefra og i mindre grad på skolen i årenes løb og slet ikke i forbindelse
med skolemadsordningen (se fotos bilag 8).
CC Skole
CC Skole er den eneste kommunale skole på en større dansk ø, den er tosporet fra 0.-10. klasse og har 341
elever. Skoleinspektøren har sammen med skolens afdelingsleder været drivkræfterne bag den nuværende
forsøgsordning, både i forbindelse med ansøgning om puljemidler og organiseringen af skolemadsordningen.
Hverken øens kommune eller CC Skole har en sundhedspolitik, men den er undervejs og skulle være
færdig maj 2009.
Projektet kan bedst beskrives som et top-downstyret projekt. Hverken lærere eller elever har deltaget i
særlig grad. Inspektøren er meget optaget af, at skolen fremover får en skolemadsordning og har visioner
om en kantine på skolen. Skolemaden består af kold mad, som produceres på CC sygehus. Når maden er
produceret, pakkes den i kasser klassevis og sættes på køl, indtil den køres ud på skolen umiddelbart før
elevernes spisefrikvarter. Maden leveres ad to omgange, og da der ikke mulighed for at sætte maden på køl
på skolen, skal maden – af hensyn til fødevaresikkerheden – spises senest to timer efter leveringen.
Eleverne fra 0. til 7. klasse spiser klokken 9.15, mens eleverne fra 8. til 10. klasse spiser kl. 12.10.
35