giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

Skoler Karakteristika Værdigrundlag Antal elever Antal lærere Initiativtager til ansøgning BB Kommunal folkeskole fra 1921 i sønderjysk by, midt i gammel by med tilbygninger fra 1970’erne. Stor kantinebygning. FF Privatskole i udkanten af Sydsjælland, gammel landsbyskole med nye tilbygninger. DD Kommunal folkeskole i Sydvestsjælland. Byskole. CC Kommunal folkeskole på større ø, den eneste på øen siden 1990. Klassiske pædagogiske principper; antimobning og sørge for elevernes undervisningsmiljø. Fælles emneuge om trivsel. FF’s antroposofi, megen musik undervisning (krav om musikskole), kunstneristiske og håndværksmæssige fag. Gymnastik. Obligatorisk biodynamisk havebrug. ’At leve op til folkeskolelovens formål og kommunens overordnede målsætninger for skoleområdet. Værdigrundlaget er: At respektere og værdsætte det enkelte barn Arbejde med alsidige kompetencer Samarbejde hjem-skole. Mål for faglig og social udvikling’. Generelle principper fra formålet for folkeskolen, men også at eleverne oplever en tryg skolegang – fremme oplevelsesevne og virkelyst (fra skolens målsætning). 750 elever 0.-9. kl. blandet elevklientel fra by og land, herunder byerne Moltrup og Bramdrup. 250 elever 0.-10. kl. Kommer fra Vordingborg, Sydsjælland, Møn og Lolland/Falster. 780 elever fra region Sjælland. 341 elever. Skolen er tosporet fra 0.-10. klasse. Undtagen 0. og 10. klasse, der i nuværende skoleår kun har et spor. Ca. 60 lærere. Blandet aldersgruppe, men en del ældre Ca. 22 lærere Størsteparten ikke folkeskoleuddannede, universitetsuddannede el. andre uddannelser. Rekrutteret fra forældregruppen. Høj gennemsnitsalder. Ledelsen (ny inspektør, projekt fra tidligere). Forældrebestyrelsen. 65 lærere. Skoleinspektøren. 46 lærere. Blandet lærergruppe. Forholdsvis mange yngre lærere. Skoleinspektøren. Meget engageret og ønsker varig madordning på skolen. Evt. bygning af kantine. Stor betydning for svage elever.
Skoler Mad-, måltids- / sundhedspolitik BB Ingen lokal skolesundhedspolitik Haderslev Kommunes kostpolitik. FF Ingen – ud over den generelle politik, baseret på FF Filosofi – økosofi. DD Har en mad- og måltidspolitik og planer om at etablere en skolemadsordning. CC Ingen mad- og måltidspolitik 2008. Skolebestyrelsens synspunkt er, at mad i skolen er forældrenes ansvar. Kobling til Elevinvolvering Madleverandør Madtilbud, undervisning udformning Ingen – Kun som Kommunalt Primært kolde retter, bortset fra maddukse. plejehjems- udportioneret og udarbejdelse Storkøkken emballeret til spisning af smiley’er til (projektet med fingrene. maden. medvirker til bevaring af arbejdspladser). Ingen. Primært som Strømmen. Vegetartilbud, varme og maddukse, øser Vordingborg- kolde retter, udportio- selv mad op, Møn Produkneres i klasserne – spises afvaskning af tionsskole. af egne skåle og bestik. service. Beskæftigelsesprojekt. Ingen. Dukse. Råt & Godt www.ratgodt.dk Ingen, dog en oplægsuge om sundhed. Dukse henter mad. Kommunalt plejehjemskøkken. Tabel 5 (begge skemaer): Skoledata og -karakteristika for fire udvalgte case-skoler Kold mad portionspakket. Kold mad. Pakket i portioner og beregnet til at spise med fingrene. Spisested og -tid Spisning i klassen Min.15 min. Ingen må forlade skolen. Spisning i klassen. Ca. 20 minutter. Opvask af eget service. Spisning i klassen, ca. 15 min. Spisning i klassen. Ca. 15-20 minutter. Mad serveret ved skolebesøget 1. Pastasalat med brød. 2. Fiskeburger. 1. Karrygryde med brød. 2. Flødekartofler, riskager og æbler. Sandwich, salat etc. Rugbrødsbolle med skinke og ost. 1 gulerod. Deltagerklasser 5. og 8. klasse. Klasselærere, begge hjemkundskabslærere. 6. og 9. klasse. Madansvarlig og begge klasselærere. 5. og 8. klasse. 5. og 8. klasse. Klasselærer og vikar.
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79:
”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81:
Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?