giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

lovgivning og tiltag en nødvendig del af skoledagen. Folkeskoleloven og skolens læseplaner siger imidlertid ikke noget om spisepausen som vilkår i dagligdagen i skolen eller som del af undervisningen. Indirekte kan formålsformuleringerne i folkeskoleloven godt lægges ned over spisepausen, som det ses af uddraget nedenfor: §1. […] i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,[…] lyst til at lære mere, gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie, forståelse for andre lande og kulturer, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. […] udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. […] forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Skolemaden eller maden i skolen kan give eleverne kundskaber og færdigheder og gøre dem fortrolige med kultur/kulturer. Bruges maden som involvering af elever i valg, tilberedning, vurdering m.m., kan skolemaden give muligheder for at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse etc. Og endelig kan den forberede eleverne på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. Det sidste kan ske overalt i skolens hverdag og bør være del af medborgerdannelsen til og i et demokratisk samfund, hvor maden og fødevarerne både er del af livsvilkårene og af den enkeltes livsstil. Skolemaden og spisepausen kan således være del af en forståelse af madkultur og historie, næringsvurdering og miljøundervisning. Der er en lang række af muligheder, men naturligvis også begrænsninger i forhold til den enkeltes skoles prioriteringer og ressourcer. Skolens rum, dens fysiske omgivelser og de materialiteter, der findes der, er del af de vilkår og omstændigheder, skolen tilbyder eleverne. Det bliver en del af den måde, eleverne oplever at gå og være i skolen. Rammerne bliver sat om dem. Disse rammer er i høj grad influeret af en række af de forhold, der er sat i figuren, af institutionelle forhold, økonomi, beslutninger (fx om der skal indkøbes pc’er eller laves produktionskøkken). Rumlige forhold er afgørende for de ovennævnte muligheder for at lave madprojekter, og lokaliterne kan være bedre eller dårligere i forhold til måltidssamvær og spisepause. Prioriteringer ligger såvel hos ledelse som skole- og kommunalbestyrelse, den sidste med størst vægt. 2.3 Skolemadsordninger og organisering af skolemadsordninger Skolemadsordninger kan, som det allerede fremgår af den første del af dette afsnit, være tænkt med forskelligt politisk perspektiv samt sundhedsmæssigt og pædagogisk sigte. Generelt er der to helt forskellige modeller for skolemadsordning: Den ene er en produktion af mad i et offentligt eller privat køkken med henblik på bespisning af elever. Den anden ordning er en aktiv involvering af elever gennem deltagelse i beslutninger og produktion. En del ordninger henter elementer fra begge modeller, der rækker 23
ind over hinanden. Historien kan bidrage til vor forståelse af skolemadsordninger og af forskellige måder at organisere og begrunde skolemadsordning. Historisk har der i Danmark aldrig været en generel landsdækkende skolemadsordning. Men de første ordninger, der så dagens lys, var bespisnings- eller forplejningsordninger først i form af et varmt måltidstilbud til de fattige børn, senere afløst af rugbrødsmadder til børn i nogle af de større byer, for så at blive til gnavemadpakker og sluttelig at ende som salgstilbud. Det eneste tiltag, der har været landsdækkende en periode, var mælk og vitaminpiller. Begrundelserne for at give skolemadstilbud har skiftet. Kompensation for mangel på mad for visse grupper elever er kendetegnende for tiltagene i den første periode. I de efterfølgende to opridsede perioder søger man at etablere madtilbud for alle ud fra en form for lighedstankegang, uden at det dog lykkes. I 1970’erne bliver det så i højere grad et spørgsmål om det individuelle konsum, hvor der kan købes mad i skoleboder eller skolekantiner, som mange nybyggede skoler i den periode blev udstyret med, for i den sidst opridsede periode at blive et spørgsmål om at opnå kompetencer gennem forskellige sundhedspædagogiske projekter samtidig med at forrige periodes salgstilbud også var på banen. Som det også fremgår af tabellen, har det ernæringsmæssige perspektiv skiftet, fra indhold af tilstrækkelig energi, over sikringskost med de rette mængder af næringsstoffer med fokus på vitaminer, til minimering af sukkerindhold og siden begrænsning af fedtindhold og øgning af fiberindholdet. For i dag at rumme alle disse elementer, men så også at ønske en evidens for at det virker, ikke kun på elevernes generelle trivsel, men også på, at man ved at give skolemad får noget for pengene, at næring giver bedre læring. Den historiske oversigt viser elementer, vi næsten alle kan genfinde i diskussionen af skolemad og den konkrete udformning af skolemadstilbud i dag. Netop aspektet om, at elever skal lære at spise det rette – ’a proper meal’ – er en gentagelse, der med tidstypiske varianter på fødevareniveau går igen sammen med den ernæringsmæssige dimension. Det varme og det kolde madtilbud har skiftet, og er i dag også et variationselement. Karakteristika Hvem? Fattige, ‘trængende elever’ 1880-1920 1930'erne 1950'erne 1970'erne 1990'erne Hvor? Friskolerne i de større købstæder Hvordan? Finansieret af privat forening, senere det offentlige Madtilbud Varm mad, søbemad, sulemad Trængende elever, alle elever nogle steder Den købstadsordnede skole Finansieret af det offentlige Varm mad indtil 1938, Oslofrokost, smørrebrød efterfølgende Helst til alle elever Forskel på by og land. I nogle byer mad, andre steder mælk Finansieret af det offentlige Smørrebrød iflg. Husholdningsrådet og/el. mælk + vitaminpille Henviste elever kan i nogle kommuner få mad Visse bykommuner Finansieret af det offentlige samt salgstilbud Skoleboder/ -kantiner med salgstilbud, fx brød, mælk og frugt Ingen tilbud om gratis mad Salgstilbud Skoleboder/-kantiner med salgstilbud, fx brød, mælk og frugt. Projekter med andre madtilbud Ernærings- Energi ‘Sikringskost’ Påvirkning af Tilbuddet skal Sundt, fedtfattigt, 24
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21: skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75:
”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77:
”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79:
”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81:
Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?