giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

lovgivning og tiltag en nødvendig del af skoledagen. Folkeskoleloven og skolens læseplaner siger imidlertid
ikke noget om spisepausen som vilkår i dagligdagen i skolen eller som del af undervisningen. Indirekte kan
formålsformuleringerne i folkeskoleloven godt lægges ned over spisepausen, som det ses af uddraget
nedenfor:
§1. […] i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,[…] lyst til at
lære mere, gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie, forståelse for andre lande og
kulturer, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den
enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. […] udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst,
så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for
at tage stilling og handle.
Stk. 3. […] forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og
demokrati.
Skolemaden eller maden i skolen kan give eleverne kundskaber og færdigheder og gøre dem fortrolige med
kultur/kulturer. Bruges maden som involvering af elever i valg, tilberedning, vurdering m.m., kan skolemaden
give muligheder for at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse etc. Og
endelig kan den forberede eleverne på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. Det sidste kan ske
overalt i skolens hverdag og bør være del af medborgerdannelsen til og i et demokratisk samfund, hvor
maden og fødevarerne både er del af livsvilkårene og af den enkeltes livsstil. Skolemaden og spisepausen
kan således være del af en forståelse af madkultur og historie, næringsvurdering og miljøundervisning. Der
er en lang række af muligheder, men naturligvis også begrænsninger i forhold til den enkeltes skoles
prioriteringer og ressourcer.
Skolens rum, dens fysiske omgivelser og de materialiteter, der findes der, er del af de vilkår og omstændigheder,
skolen tilbyder eleverne. Det bliver en del af den måde, eleverne oplever at gå og være i skolen.
Rammerne bliver sat om dem. Disse rammer er i høj grad influeret af en række af de forhold, der er sat i
figuren, af institutionelle forhold, økonomi, beslutninger (fx om der skal indkøbes pc’er eller laves produktionskøkken).
Rumlige forhold er afgørende for de ovennævnte muligheder for at lave madprojekter, og
lokaliterne kan være bedre eller dårligere i forhold til måltidssamvær og spisepause. Prioriteringer ligger
såvel hos ledelse som skole- og kommunalbestyrelse, den sidste med størst vægt.
2.3 Skolemadsordninger og organisering af skolemadsordninger
Skolemadsordninger kan, som det allerede fremgår af den første del af dette afsnit, være tænkt med
forskelligt politisk perspektiv samt sundhedsmæssigt og pædagogisk sigte. Generelt er der to helt
forskellige modeller for skolemadsordning: Den ene er en produktion af mad i et offentligt eller privat
køkken med henblik på bespisning af elever. Den anden ordning er en aktiv involvering af elever gennem
deltagelse i beslutninger og produktion. En del ordninger henter elementer fra begge modeller, der rækker
23