giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Et andet præsent aspekt af skolemadsproblematikken ses i de pågående diskussioner (også i forhold til
børnehaven), om forældrene påtager sig ansvarsforpligtigelsen at sørge for mad, og om de er tilstrækkeligt
kvalificerede til at sørge for, at madpakken ernæringsmæssigt er god nok. Det kan ses som en form for
styring og det offentliges indtrængen på den private sfære, og af diskussionerne opleves det også af nogle
forældre som sådan. Det er til en vis grad historisk betinget, idet der ikke generelt har været tradition for
skolemad i Danmark, sådan som der har været i fx Finland og Sverige, hvor den slags diskussioner ikke
forekommer.
Et forhold, der ikke har været fremme i denne sammenhæng, er mærkværdigvis sammenkædning mellem
mad i skolen og undervisning. Det står i oplægget til gratisforsøget, men er ikke gjort til genstand for
egentlig diskussion. Maden opfattes tydeligvis som tidligere tiders bespisning af trængende elever (Benn
1996). Eleverne som sådan er relativ fraværende i teksten, men betydning af mad for deres læring er sat i
forgrunden.
Opsummeret er stikordene for den politiske baggrund:
Sundhedsfremme og forebyggelse gennem ernæringsrigtig mad
Næring for læring
Bespisning.
2.2 Den institutionelle kontekst: Skolernes vilkår og forudsætninger
Den institutionelle kontekst er altafgørende for skolernes muligheder for at tage fat på madproblematikken
(Figur 4), dels er der nogle mere overordnede generelle vilkår og forudsætninger, som skolen er underlagt,
dels nogle mere lokale.
Grundskolerne, såvel folkeskolerne som de private skoler, er overordnet omfattet af de vilkår og rammer,
folkeskoleloven sætter, men dernæst er skolerne også underlagt de vilkår og rammer, der er givet lokalt.
Beslutningerne om skolemad enten som et gratis tilbud til nogle eller alle har været set i lyset af økonomi
og også af, hvordan skolemaden kunne praktiseres. Om der skulle være eksterne aktører på banen, som det
har været tilfældet i projekterne her, og under hvilke forudsætninger de skulle eller kunne levere maden.
Der har været forskellige leverandører i spil på de fire skoler, såvel private madfirmaer som kommunale
køkkener, her har den geografiske og sociokulturelle dimension spillet ind på de beslutninger, kommunalbestyrelsen
og skoleledelserne tog, og i nogle tilfælde også hvad skolebestyrelsen har ønsket. De
pædagogiske råd på skolerne er også i nogle tilfælde hørt, men har ikke været egentlig involveret i
tiltagene. Det kan være med til at forklare, at spisepausen ikke har været koblet til undervisning.
I folkeskoleloven står således heller intet om spisepausen, men der er udstukket formål for skolens virke og
rammer for beslutninger. Mht. rammer kan skolebestyrelsen dvs. forældrerepræsentanter være med til at
beslutte principperne omkring spisepauserne, det kunne være noget om tiltag, tid og sted, mens lederen
har det overordnede ansvar for undervisningens tilrettelæggelse.
Går vi til figur 4’s kerne, er indholdet i skolen overordnet forstået som undervisningsindholdet, men her har
vi tilladt os at sætte skolemaden og spisepausen ind som et indhold i skolen. Spisning og mad er uanset
22