giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

”at den mad, der tilbydes på skolerne, er af varierende kvalitet, og at maden ofte ikke lever op
til de ernæringsmæssige anbefalinger. I Sverige og Finland har myndighederne udviklet en
række anbefalinger for den mad, der tilbydes i daginstitutioner. Indholdet af de eksisterende
skolemadsordninger samt madordninger i SFO besluttes af kommunerne og skolerne. De
sundhedsmæssige effekter af skolemadsordninger er vanskelige at vurdere og afhænger bl.a.
af indholdet af den medbragte mad, som disse ordninger vil fortrænge. En forudsætning for, at
madordninger har en sundhedsmæssig effekt, er, at maden er både sund og spændende, og
erfaringer viser, at specielt ordninger, hvor eleverne selv tilbereder maden, er de mest
vellykkede.” (Forebyggelseskommissionen 2009 s. 396-397)
Sundhedsstyrelsen fokuserede også i årene 1998-1999 specielt på forholdet børn, mad og måltider. Med
udgangspunkt i en strategikonference (Sundhedsstyrelsen 1998) blev der udført, dels en undersøgelse af
aspekter om betydningen af maden i skolen sideløbende med en undersøgelse af forholdene for mad i
skolen, dels en sociokulturel undersøgelse af grundskolers erfaringer med mad og måltidsordninger. 3
(Sundhedsstyrelsen 1999). Det førte til initiativer på skolekostområdet i Fødevarestyrelsen, bl.a. i form af
hjemmesiden www.altomkost.dk, og der er udarbejdet forslag til en mad- og måltidspolitik og anbefalinger
til sund skolemad, ligesom der er ansat konsulenter i et rejsehold, der kan opsøge og vejlede skolerne om
skolemad og etablering heraf.
De forskellige forsøg og de sundhedspolitiske udspil førte til, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri afsatte midler til at etablere 38 gratis skolemadsordninger i en begrænset periode med et samtidigt
ønske om at evaluere på projekterne, hvilken EVIUS- gruppen har udført. Opslaget rummede en lang række
krav, skolerne skulle opfylde for at få tilskud til ordningen, bl.a. at de havde en mad- og måltidspolitik med
målsætning om en sund skolemadsordning. Herunder hvordan den kunne forankres hos ledelsen, lærerne,
børnene og forældrene, samt hvem der har ansvar for hvad. Desuden skulle skolen undersøge muligheder
for at fortsætte ordningen og også sikre, at den kommende madordning blev sund. Dernæst skulle skolen
redegøre for, hvordan ordningen blev integreret i skolens dagligdag, og hvordan elevernes inddragelse i
planlægning og gennemførelse af madordning sikredes. Derudover at der blev gennemført ledsagende aktiviteter
for alle aldersgrupper i relation til mad og sundhed.
Skolemaden er som nævnt indlejret i en række diskurser, beslutninger, økonomiske betragtninger og
institutionelle rammer. Diskurserne om skolemad gennem de sidste 120 år (se efterfølgende) har gået og
går stadig på om:
Mad i skolen er et fælles (politisk) anliggende, eller om det er den enkelte families eget ansvar
Skolemad skal være gratis eller forældrebetalt
Skolemad er del af skoledag eller spisepause
Skolemad kan være del af elevernes læring eller ernæring.
3
Denne undersøgelse tog tråden op fra undersøgelsen af Forhold, tilbud og muligheder i forbindelse med skolernes
spisepause, der var del af Jette Benns ph.d.-afhandling fra 1996
21