giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

skoler er omdrejningspunktet for det efterfølgende afsnit 3 i rapporten. Der er dels tale om den realitet, der er erfaret af deltagerne, dels den, der er observeret af forskergruppen. Figur 4 Skolemadens genstandsfelt (Benn 2009, tillempet efter Frede V. Nielsen, 1999 s. 36) Modellens ’yderste lag’ viser indflydelsen fra tekster, nonverbale udtryksformer, fysiske objekter og egne perceptioner. Disse er elementer, der burde lægges ind over den ’didaktiske trekant’, forholdet mellem indhold, elev og skole. Fysiske objekter, fx rummet med dets artefakter, har jo betydning for madoplevelsen, ligesom maden, set som tekster, er af betydning for den enkelte elev og spiller ind på deres perception af skolemad. Diskurserne har afspejlet forskellige holdninger og synspunkter på skolemad gennem de 120 år, der har været eksempler på det i Danmark (se tabel 3). Diskursen har gået og går stadig på, om mad i skolen er et fælles (politisk) anliggende, eller om det er den enkelte families eget ansvar. Beslutningerne om skolemad som et gratis tilbud til nogle eller alle har været set i lyset af økonomi og også af, hvordan skolemaden kunne praktiseres. Om der skulle være eksterne aktører på banen, som det har været tilfældet i projekterne her, og under hvilke forudsætninger de skulle eller kunne levere maden. Der har været forskellige leverandører i spil på de fire skoler, såvel private madfirmaer som kommunale køkkener, her har den geografiske og sociokulturelle dimension påvirket de beslutninger, skoleledelserne gjorde. 19
2.1 Den politiske baggrund: Kost og måltider som særligt indsatsområde Sundhed er generelt sat på den politiske dagsorden de seneste årtier. Der skrives og tales om begreber som sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme. Det skal ikke forstås sådan, at sundheden ikke tidligere har været til debat, men de seneste år er der udarbejdet en række skrifter med fokus på folkesundheden, forårsaget af stigende udgifter til behandling af det, der er blevet betegnet de otte folkesygdomme. De politiske diskurser og beslutninger har, som foranstående figur 4 viser, betydning for, hvad der sker med kost og måltider i skolen, og dette projekt - en gratis skolemadsordning over en periode på ca. 20 uger - er et eksempel herpå. Der blev dog også tidligere taget fat på sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme i en række politiske diskurser, således allerede i Regeringens Forebyggelsesprogram fra 1989, som så er fulgt op i flere programmer efterfølgende, bl.a. Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008 og i 2002 med programmet ’Sund hele livet’. I programmet fra 1999 skrives der, at ”sundhedspolitikker typisk bygger på tre typer af forudsætninger. For det første en sundhedsfaglig dokumentation om sammenhængen mellem sundhed og sygdom. For det andet viden om sundhed og sygdom i den konkrete befolkningsgruppe eller i et lokalområde. For det tredje de involveredes medvirken og egen forståelse af problemer og praksis på området.” (Sundhedsministeriet 1999 s. 110) Derudover fremhæves det, at der skal være ”lettilgængelige muligheder for sund levevis.” (ibid. s. 47) I dokumentet Sund hele livet ”er det vurderingen, at særligt risikofaktormålene og målene for skole, arbejdsplads og sundhedsvæsen fortsat er sundhedsfagligt relevante, at de har vundet genklang og er indgået i grundlaget for sundhedsplanlægningen på forebyggelsesområdet” (vor understregning) og i Sundhedsstyrelsens skrift Kommunens ansvar og muligheder i forhold til børn og unges sundhed (2003) er der taget fat på kost og fysisk aktivitet. Det hedder heri, at der er store muligheder for i de institutioner, børn går i, for at få sundhedsaspektet ind i dagligdagens aktiviteter, og udgangspunktet må være en sammentænkning af politikker og indsatser og et helhedssyn på børnenes hverdag. Alt i alt peger det hen mod at tage fat på skolehverdagen og herunder maden i skolen. ”Ved at sørge for gode rammer for sund kost i daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og andre steder, hvor børn og unge færdes, kan kommunen være med til at fremme børn og unges sundhed. De offentlige institutioner og aktiviteter, der udgør dagligdagen for børn og unge, har stor betydning for børn og unges muligheder for at spise sundt og bevæge sig i løbet af dagen.” (Sundhedsstyrelsen 2003 s. 43). Der er igen fulgt op på dette i 2009, idet regeringen i sin Sundhedspakke 2009 ønsker som mål 15, at understøtte og fremme udbredelsen af sund livsstil, hvor børn og unge færdes, herunder i daginstitutioner, skoler, SFO’er og idrætshaller (Regeringen 2009 s. 33), uden at det forklares, hvordan det skal ske. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats 2009 tager så fat på madordninger i skolen, idet de skriver: 20
Page 1 and 2: GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4: Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6: Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8: 1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10: I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12: Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14: den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16: en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17: Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 22 and 23: ”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25: lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27: egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29: Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31: Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33: ”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35: Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37: Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39: Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41: var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43: vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45: lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47: frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49: eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51: ”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53: På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55: Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57: Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59: ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61: ”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63: ”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65: me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71:
vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73:
”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75:
”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77:
”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79:
”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81:
Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83:
”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85:
Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87:
4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89:
”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91:
vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93:
illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95:
Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97:
4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99:
Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101:
At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103:
det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105:
Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107:
spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109:
5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111:
maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113:
5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115:
De enestående muligheder, skolen s
Page 116 and 117:
Litteraturliste Anderson, S. (1980)
Page 118 and 119:
Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121:
Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123:
Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125:
Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127:
Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129:
visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131:
Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133:
Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135:
Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137:
Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139:
og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141:
Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143:
Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145:
Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?