giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

2. Konteksten for skolemadsordninger
For at indkredse konteksten for skolemadsordninger vil vi i en model 2 skitsere, hvordan mad i skolen kan
analyseres og forstås. Skolemaden kan isoleret ses som et forhold mellem skolen, dens ledelse, personale
og eleverne og bagved dem deres forældre. Skolemaden og spisepausen bidrager til elevernes maddannelse,
positivt såvel som negativt. Der kan således tilføjes de aspekter, som evalueringsprojektet her tager fat
på, nemlig betydningen af skolemaden for trivsel, læringsmiljø og udvikling af viden og kompetence, og her
kommer rammerne og selve læringsrummet ind i den samlede kontekst, som maden indgår i.
Figur 3: Den didaktiske trekant
Skolemaden er dog ikke udelukkende et forhold mellem aktørerne i skolen, men må også ses i lyset af den
geografiske og sociokulturelle kontekst og sættes ind i en historisk ramme, hvor fortid, nutid og fremtid er i
spil. Den historiske forståelse og praksis omkring spisepause og skolemad i Danmark ligger som et betydningslag
for forståelsen i dag. Ligesom herskende diskurser, eksterne interessenter, involverede institutioner,
beslutninger, fx politiske og økonomiske, kommer ind over skolemaden, og dermed kommer modellen
til at blive indlejret i en række ekstra lag, som det ses i efterfølgende figur 4
Der er forskellige realiteter, som kan løftes frem i projektet. Den politiske og intenderede realitet har været,
at børn og unge i en kort periode fik et gratis måltid, der så ville have betydning for deres trivsel og
indlæring, samt at den mulige realitet ville være, at der efterfølgende kunne skabes grobund for, at skolemåltiderne
ville fortsætte som et betalingstilbud. Samtidig var intentionen i projektudbuddet også, at
skolemaden skulle kædes sammen med undervisningen. Den erfarede og observerede realitet på de fire
2 Modellen er udviklet af Frede V. Nielsen i forhold til musikundervisning i skolen, men er her tillempet til skolemad.
18