giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
en anvendelsesorienteret eller pragmatisk brug af begrebet. Det er der også tale om, når vi taler om kompetencer<br />
i <strong>for</strong>hold til mad og sundhed i hverdagslivet. Disse kompetencer kan operationaliseres i følgende<br />
elementer, som ses i tabellen neden<strong>for</strong>.<br />
Elementer i<br />
fagligheden Mål – kompetencer Eksempler<br />
At vide<br />
At kunne<br />
At ville<br />
At være<br />
Sammenhængs<strong>for</strong>ståelse<br />
(kyndig)<br />
Hverdagslivskompetence<br />
(kapabel)<br />
Medborgerskab<br />
Ansvarlighed og deltagelse<br />
(villig)<br />
Omsorgsfuld<br />
(med- og indlevende)<br />
Tabel 2: Elementer i ’mad’- kompetencen (Benn 2006/2009)<br />
”at vide, at der er sammenhæng mellem det, du gør, og det, der<br />
bliver resultatet”, fx mellem ressourceanvendelse og miljø,<br />
mellem indtag af mad og drikke og sundhed.<br />
At kunne mestre sin dagligdag ud fra de materielle ressourcer,<br />
der er til rådighed, fx at skabe en ret eller et godt måltid (Benn).<br />
”Citizenship” eller medborgerskab kunne være det begreb, der<br />
sattes ind i stedet, at ville være deltagende i hverdagslivets<br />
problematikker fx omkring fødevarerne, tage stilling til<br />
produktion, servering, valg og fravalg ”<strong>skolemad</strong>spolitik,<br />
miljøpolitik m.m.”<br />
Livsverdenen, at kunne føle omsorg <strong>for</strong> hinanden, fx når der skal<br />
vælges og besluttes om de fødevarer og retter, der skal laves eller<br />
vælges, som alle skal spise …<br />
Kompetencemodellen og delelementerne heri kan relateres til en generel <strong>læring</strong>steori, mere præcist Illeris’<br />
beskrivelse af tre <strong>for</strong>skellige dimensioner af <strong>læring</strong> – indhold, drivkraft og samspil, eller sagt med andre ord,<br />
kognitive, affektive og sociale aspekter af <strong>læring</strong> (Illeris, 2006, s. 42). I teorien ses <strong>læring</strong> som en proces, og<br />
kompetence som udbyttet af denne proces.<br />
1. ’At vide’ og ’at kunne’ relateres til indholdsdimensionen i <strong>læring</strong>en (det, der skal læres: viden,<br />
færdigheder etc. skaber mening og mestring, styrker vores evne til at fungere)<br />
2. ’At ville’ relateres til drivkraftsdimensionen i <strong>læring</strong>en (motivation, følelser og vilje: fremmer<br />
opretholdelse af psykisk balance)<br />
3. ’At være’ relateres til samspilsdimensionen i <strong>læring</strong>en (handling, kommunikation og samarbejde,<br />
fremmer integration og socialitet).<br />
For mad og måltider er der både en pragmatisk og praktisk dimension, der kan læres, men også såvel en<br />
mere teoretisk faglig er<strong>næring</strong>sdimension, som en æstetisk, social, kulturel og etisk dimension. Alle disse<br />
dimensioner kan være i spil i <strong>for</strong>bindelse med skolemåltiderne og dermed bidrage til <strong>læring</strong> af <strong>for</strong>skellig art.<br />
En del af den viden og erkendelse, der opnås igennem de praktiske handlinger og æstetiske erfaringer, er<br />
tavs viden, hvor ikke alt kan italesættes, men noget kan begrebslig- og sprogliggøres. I det sidste tilfælde<br />
kan der derved opnås en kobling mellem det teoretiske og det praktiske, så der opnås en sammenhængs<strong>for</strong>ståelse.<br />
Denne <strong>for</strong>ståelse vil <strong>for</strong> den enkelte elev afhænge af begribelighed, håndterbarhed og<br />
meningsfuldhed, som er de elementer, der indgår i Antonovskys begreb ’sense of coherence’, men her<br />
14