giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

minutter. Alle interviews blev gennemført i ledige lokaler på skolerne således, at de kunne gennemføres
uden forstyrrelser.
Der blev på hver af de fire skoler i alt foretaget minimum 10 interviews. Der er i alt transskriberet 46
interviews. Alle interviews er optaget på en mp3-afspiller, hvorefter de er overført til computeren og transskriberet
i programmet Express Scribe. Der blev foretaget en total udskrift af alle interviews. Interviewene
er altså ikke udskrevet og analyseret som meningskondensering. Interviewene er ikke reliabilitetskontrolleret
(Kvale, 1996). Tre forskellige personer foretog transskriberingen af interviewene, men ingen af interviewene
blev udskrevet dobbelt og er på den måde ikke tjekket for at sikre reliabilitet. Derudover betyder
det, at de er udskrevet af tre forskellige personer, at interviewene til en vis grad er udskrevet på tre forskellige
måder, hvilket mindsker reliabiliteten yderligere. Men det var de muligheder, der var inden for rammerne
af projektet. Tiden og økonomien har været de begrænsende faktorer.
1.3.2 Observationer
Observationerne er foretaget ud fra en observationsguide, hvor vi sammen med fotografering af udvalgte
situationer fik ekstra belysning af elevernes spisesituation, maden, de fysiske forhold og det sociale miljø og
samvær. Vores tilgang til observationen var som observerende deltagere. Observationen var:
Åben, eleverne havde kendskab til, at vi var der og hvorfor
Deltagende, vi fungerede som tilskuere/iagttagere og samtalepartnere
Kort, da de blot var en todages observation af frokostpausen
Struktureret, dvs. fokuseret på en række definerede forhold, fastlagt og kategoriseret ud fra
projektformuleringen (se observationsguide, bilag 4).
Observation gør det muligt at beskrive adskillige elementer i det sociale og fysiske rum, som ikke kan
bringes frem gennem et interview, netop fordi man ved observationer, som forsker ved selvsyn får viden
om aspekter ved undersøgelsens genstand (Launsø & Rieper, 2005). I forbindelse med spisepausen og
observationen blev udleveret et madbedømmelseskema (se vedhæftede skema, bilag 5). Skemaet blev
inddraget for at uddybe elevernes umiddelbare indtryk af og meninger om maden.
1.4 Teoretisk afsæt
Dette afsnit er rettet mod en beskrivelse af den undersøgelsesteoretiske ramme, når det gælder begreber
som trivsel og læringsmiljø, kompetencer på madområdet, præferencer og kompetencer og læring i forhold
til mad samt mad, præferencer og valg. Undersøgelsen er inspireret af flere teoretiske retninger, herunder
antropologisk og sociologisk forskning relateret til mad og måltider, samt pædagogisk forskning om børn og
unges deltagelse, trivsel, læring og kompetencer. Teorier som bl.a. sætter fokus på, hvilken betydning
skolemad har for oplevelse, trivsel og læringsmiljø, samt hvilken betydning det har, hvor man sidder, hvem
man er sammen med, hvilken tid på dagen det er, og hvor længe spisepausen varer (Morrison, 1998,
Halling et al. 1990, Benn, 1996). Og endelig hvilken ’maddannelse’ kommer der ud af madtilbuddet sat ind i
11