giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Bilag
Bilag 1: DPU projekt beskrivelse
Formål:
Formålet med denne del af arbejdet er at undersøge, om skolemad har en betydning for læring, trivsel og
læringsmiljø. Delprojektet undersøger om disse kan bidrage til elevernes handlekompetence når det gælder
læring og erfaringer i forhold til mad, sundhed og socialt samvær. Derudover undersøges hvilke holdninger
og præferencer elever på forskellige alderstrin samt lærere har til forskellige ordninger og koncepter.
Undersøgelsen drejer sig om undersøgelse af trivselsfaktorer og læringsmiljø i relation til Skolemåltidstilbuddene
og om disses betydning i bred forstand for læring og kompetenceudvikling. I undersøgelsen
indkredses således hvilken betydning spisemiljø, tid og sted har for undervisning og læring i bred forstand
samt for den enkelte elev.
Denne undersøgelse af trivsel og læringsmiljø vil fokusere på at indkredse og identificere hvilke elementer,
der har særlig betydning for, at der er en positiv oplevelse og korrelation mellem skolemaden og læringsmiljøet.
Hvad betyder det, hvor man sidder, hvem man er sammen med, hvilken tid på dagen, det er, og
hvor længe (Morrison, 1998, Halling et al. 1990, Benn, 1996). Det drejer sig med andre ord om parametre
som tid, sted og madtilbud. Hele betydningen af institutionaliseringen af måltidet vil blive belyst, aspekter
som kontrol, autonomi og sundhedsfremme. Ligesom mere bløde parametre for trivsel som det sociale
fællesskab og miljø og indflydelsen på eget skoleliv (participation, selvbestemmelse og medbestemmelse)
er andre væsentlige indikatorer, der medtages i undersøgelsen, som i tidligere undersøgelser af sundhedsopfattelser
og social kapital har vist sig at have betydning (Reid et al. 2008; Jensen & Jensen, 2005).
Madens betydning for læringsdimensionen vil primært blive belyst i interviews af lærere gennem lærerobservationer,
og også elevernes egne vurderinger af samspillet mad og læring vil blive gjort til genstand i
interviewundersøgelserne. Læringsmiljøet anskues i den sammenhæng som et fælles ansvar og samspil
mellem elever og lærer, trivslen bliver dermed både et kompetenceelement og en del af den sociale interaktion
og mestring på madområdet, som madtilbuddene kan virke mere eller mindre fremmende for.
Mestring vil blive vurderet i forhold til Antonovsky’s ’sense of coherence’ og dens parametre i form af
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Holdninger og præferencer i forhold til fødevarer og måltidstiltag vil dels afdækkes gennem smagsbedømmelsesskemaerne
og fulgt op i fokusgruppeinterviewet. Der vil i den videre bearbejdning af resultaterne fra
de 4 skoler afdækkes årsager og sammenhænge for hvilke ordninger og koncepter, der er relevante i forhold
til forskellige aldersgrupper og skoler. Her vurderes på fødevareniveau, og hele måltidskonceptet,
hvordan opfatter eleverne madtilbuddet, udgør det en sammensætning, der opfylder begrebet ’food for
me’ (Lewin, K, 1953) og hvad skal der til for at det samtidig i både ernæringsmæssig og sociokulturel forstand
bliver til ’proper meals’ (Douglas, 1979; Murcott, 1983).
Metode:
Undersøgelsen omfatter trivselsfaktorer, læringsmiljø, viden og kompetence i bred forstand på 4 udvalgte
skoler, (skolebeskrivelser i bilag 1). Skolerne er forskellige med hensyn til skolemadsordninger, størrelse og
geografisk placering.
118